En blodige kontraket/alle er velkommen

S skoven
O træer dyre og målet
V Regne og torden og nogen lyn
kl 22,00
P solbriller og en sort t-shirt og blå jeans og en kappe der er sort

Arason løbe i rengen og stoppet et par gange for at finde ud af hvor hans måle var. Han havde fuglte sporene i 14 dage nu hans bene var blivet smadret til ukendelighede. Da lagde han hans hovede ned til jorden for at finde ud af hvor meget hans kontrakete var foran ham. Han viste at der ikke var sæligete langte til den nærmeste by.Så begyndte han at løbe henne mod byen vis monste var der. kunne det være forsendt de var måske døde når han komme. Han begyndte at løbe oppe i træerne da han nåde byene var det forsendt han kiget sig omkring de var vist alle sammen døde tænket han

Thomas sad på en gren i nær byen, han havde købt friske forsyninger af urter, og sad nu og gennemgik sine indkøb. Han havde ikke nogen forventning om at der ville ske mere den dag, men han havde alligevel taget våben med, man viste jo ikke om elverne kunne finde på at arrestere en for et eller andet.

Thomas lignede en tolvårig, fordi han var blevet gjort til vampyr som tolvårig, og var ikke vokset siden. Han var iført sin sorte frakke, mest fordi det regnede så meget, en grå T-shirt og cowboy bukser, på fødderne havde han et par metalbeslåede fødder. Han lod den ene flaske efter den anden, gennemsøge med sit blik. Ud af øjenkrogen så han et eller andet bevæge sig, mod byen.

Thomas svang sig øjeblikkeligt rundt, for at skjule sig, men nåede samtidig ikke at se hvad det var. Da han kiggede ud fik han øje på en mand der bevægede sig i træerne, i samme retning. Han valgte at komme frem fra sit skjul for at se hvad han lavede, så han begyndte hurtigt og adræt at løbe imod ham.

da ramte en lugt ham det var fra en vampyr han fandt sin træpæl frem han havde ikke tide til denne vampyr han løbe ud mod denne vampyr og stopet 12 meter frs Ham "hva laver du her ude" sagde han koldet til vampyr knægten

Thomas standsede op på en gren uden at vakle det mindste. "Jeg var bare i byen for at finde noget jeg skulle bruge... Menneske... Der var et eller andet der løb i stor hastighed mod byen, og så dukkede du op, hvad laver du her?" Thomas stemme var behagelig og konverserende, men den havde en undertone som knust is, og han lagde så meget foragt i ordet Menneske som muligt. Samtidig med at han talte undersøgte hans skarpe øje, manden for tegn på tilhørs forhold, og ikke mindst våben, det sidste var mest af gammel vanes skyld, ikke så meget fordi han frygtede et andgreb.

"det skal du overhovede ikke blande dig i" svarde han hans stemme var hård og kolde "og bare så du ved det er jeg højste halv menske" svarde han lige så koldet han var ved at putte sin træ pæl på buene

"Lig den der væk." Sagde Thomas. "Du rammer mig ikke med den alligevel..." Sagde han selv sikkert. "Jeg har alligevel ikke tænkt mig at gøre dig noget, medmindre du er dum nok til at andgribe." At manden havde en træpæl på en bue, var tegn et negativt syn på vampyrer, men det var ikke en indikater på om manden viste hvad han lavede. At bruge en træpæl i en bue var ikke en god løsning, havde Thomas erfaret. Den var ustabil og havde ikke kraft nok til at gennembore en vampyr, men der kunne jo være magi involveret. "Hvad er det for en bue spurte han, er den magisk?"

"ja den er magiske vis du ville vide det" svarde Arason koldet "jeg trode vampyre kunne kende forskel på et helt eller halvt menske" sagde Arason "eller er du bare en idiote" svarde han til sidste endenu mere koldet

"Du er langhåret, jeg kan ikke se dine øre, men hvis du lader mig smage en dråbe af dit blod, kan jeg fortælle dig, præcis hvor meget elver du er." Sagde Thoms roligt og uforstyrligt. "Og der er iøvrigt ingen grund til at tale i den tone, hvis du virkeliger er halvelver så smager dit blod alligevel som tynd saftevand, så hvorfor fortæller du mig ikke hvad det var der løb forbi?."

"glemme det og du ville aligevel ikke kunne se om jeg var elver ved mine øre" svarde han endnu mere koldt han spændte sin bue og kiget på ham imens han træke den længe ud ind til den var helte spændt "fjerne dig fra vejen" sagde han helt koldt

Dante vågnede op på en gade som af en eller anden grund lignede en skovsti ''hvor er jeg, det her sted liner elverbyen, hvad lever jeg her det sidste jeg husker er at have drukket med en køn varulv, hvad kan man lære ved det, aldrig drik om kap med en varulv'' sagde Dante til sig selv, Aquila sad på en gren over ham og lo, Dante så sig om der var en mand med med en bue hvad sigtende han efter, Dante gik nærmere for at se hvad der skete.

"Der er ingen der opholder dig, og du skal ikke bryde dig om at fortælle en vampyr hvad han skal gøre." Sagde Thomas i en skamløs mundter tone, hvad er det der er løbet i retning af byen, jeg vil gerne vide hvilke store skabninger der løber mod elvenes by." Sagde Thomas. Han var parat til at reagere på mandens skud, når det kom, han var sikker på manden var modig nok til at forsøge. Han var dog ikke sikker på hvorfor han var så fjendtligt indstillet, men på den anden side havde Thomas talt om at drikke blod, hvilket kunne give både elvere og mennesker, kuldegysninger

//Arason jeg tror det er din tur//

//Må jeg joine :3?//

Arason kiget koldt på ham og sagde ikkke noget
til ham i det han stramet sin bue yderligere imens
han holde øje med ham og den ny ankommende
// ja//

Xiel kom gående gennem skoven, på en ganske almindelig gåtur med hendes ulv Shoke, og var i nærheden af elvernes by, da hun pludselig så en mindre flok stå og tale sammen. Eller... måske ikke ligefrem tale. En af dem holdt en bue op, mod den anden, hvor den tredje så ud, som om han lige var ankommet, og heller ikke vidste præcis hvad der skete. Hun listede tættere på, og hørte lidt af deres samtale, som handlede om... en magisk bue? Det måtte være den, som den ene stod med. Ved et mindre studie, kunne hun pludselig se hvem det var. Arason? Hvad lavede han her? Hun listede endnu tættere på, og forvandlede sig til en ulv. Derpå kunne hun måske uset, komme endnu tættere på, uden at tiltrække voldsom opmærksomhed fra de 3 personer. Så sad hun der ved siden af Shoke, og observerede gennem busken.

//din tur thomas//

//Tror fakstisk det er Mortes tur, men ok//

Thomas stirrede tilbage på manden. "Får jeg et svar eller hvad." Sagde Thomas som nu lød små irriteret. Hans øjne faldt på de to ulve bag manden. "Jeg tror du skal rette din bue den anden vej, der er et par ulve bag dig." Sagde han selvom det lød som et dårligt narrespil, så kunne han da ikke bebrejde Thomas for ikke at have advaret ham. "Og hvad har jeg i øvrigt nogensinde gjort dig?" Tilføjede han.

//Hvems tur er det?//

//Mortes tur//

//Der sker ikke så meget?//

//Så spring ham over han er alligevel ikke en del af selve samtalen endnu//

//enig så nu er det din tur xiel//

Hun havde holdt øje med mændene i et stykke tid, da en af dem nævner ulve.. Så retter hun ryggen i ulveskikkelsen, og giver tegn til Shoke om at følge med. Da de bevæger sig langsomt ud af busken, går de hver sin side rundt om den mindre flok der står der, men hun holder øje med deres bevægelser. Efterhånden, som hun kommer tættere på, genkender hun pludselig den ene af dem - Arason? De ville sikkert snart blive genkendt, når Arason nu havde set Shoke før.. Shoke var jo bare den halv/hele meter højere end normale ulve, den legendariske kæmpeulv, som hun også selv havde transformeret sig til.. Måske et skræmmende syn, når nu de var så store, men... de var vel mænd ikke - Hun grinte ved sig selv, ved sin egen lille joke, hvilket udløste et mindre bjæf. Ja, var de ikke afsløret endnu, så ville de da ihvertfald undre sig lidt over den opførsel.. Tja, hun lærte det jo nok en dag..

"i vampyre er alle sammen ense" svarde Arason i det han trak to
sværd ude en så han kunne beskytte sig mod ulvende han havde
nemlige høret ham og en til at angribe ham med han kiget på ham
med hård øjne i det han lytede effter ulvende hvad de havde tænket sig

Thomas så til mens manden skiftede våben, en god ide tænkte Thomas. "Du tager fejl, det er mennesker og elvere, der alle sammen er ens, der findes ikke en mere forskællig race end vampyrer." Thomas holdt øje med de to enorme ulve, han var ikke bange for dem, han var i tvivl om hvorvidt de var trænede bæster, manden havde men hvis de var, så undrede det ham, at manden fandt sværd frem. Den klogeste taktik for ham ville være at forblive på afstand mens sin bue, og manden virkede opmærksom på ulvene som om de udgjorde et faremoment. "Jeg går ud fra du er Jæger af en slags, eftersom du udenvidere udfordre mig, er du freelance eller er du en af de kristne tosser?." Spurte Thomas.