An old enemy - Scarlet

Sted: centrum
Tid:midt på formiddagen
Vejr: solrigt, en let brise
Omgivelser: larmende biler og folk, der taler i telefon
Påklædning: den sædvanlige blå top med uld om skuldrene, skindbukser og bare fødder

Aia kom gående ned af en af de største gader i centrum og så fascineret på alt omkring sig. Hun spekulerede på, hvad folk snakkede om, når de snakkede i deres mobiler. Hun overhørte en ung kvinde i et telefonskænderi, højst sansynligt sin kæreste.
Et smil bredte sig på hendes læber, godt hendes kæreste ikke ville skændes med hende over telefonen. Nok mest fordi, Aia ikke havde nogen.
En let brise rørte hendes kind, før hun tog en dyb indånding. Det fortrød hun hurtigt, for hun fik en stor mundfuld bilos ind. Hun måtte hoste højt og rødmede, da folk begyndte at stirre. Men hun kunne ikke bare stoppe med at hoste.

Scarlet kom gående ned af gaden med humøret højt og et selvtilfreds smil på sine let lyserøde læber. De blågrå øjne spejdede rundt omkring hende, men hun kunne mærke, at der ingen fare var. Det var heller ikke fordi, at hun havde planer om noget ballade i dag - i hvert fald ikke indtil videre. Hun kiggede sig omkring, idet hun hørte en hosten. Det lød bekendt. Scarlet stoppede op og fik hurtigt øje på en velkendt skabning. En velkendt pige. Rævepigen. Hun rynkede brynene, imens hun stod og betragtede hende. Hvad lavede hun her?

Aia kom sig over hosteanfaldet, rettede sig op og var så ved at besvime af overaskelse. En bleg pige med grågrønne øjne stod at stirrede på hende. Pigen forekom hende bekendt, og pludselig huskede Aia. Pigen foran hende var en gammel fjende, en fjende, hun havde kendt for flere år siden.
Med faste skridt nærmede hun sig pigen. "Hvad laver du her?" hvæsede hun, endnu før, hun var nået helt hen til pigen.

Scarlet krydsede sine arme, imens hun betragtede rævepigen, der nu havde fået øje på hende. Et svagt smil dukkede op på de lyserøde læber. Hun fastholdt sit blik på hende, imens rævepigen nærmede sig hende. "Jeg kan kun spørge dig om det samme, ræv," Svarede hun med et rynket bryn, "Hører din slags ikke til ude i skoven?".

Aia lagde armene over kors og stirrede pigen lige ind ind i øjnene. "Jeg er, hvor det passer mig, blodsuger," snerrede hun. Ordet "blodsuger" kunne forstås på flere måder så de forbipasserende ville ikke undre sig for meget. Men meningen var noget andet, end det de troede.
Uvilkårligt blev Aia's øjne smallere. "Lever du stadig af at dræbe mennesker?" hvæsede hun.

Scarlet fnøs kort og rystede lidt på hovedet. Hun kiggede kort rundt, før hun kiggede på rævepigen igen. "Så længe du ikke gør noget, jeg ville fortryde," Hun gav hende et drillende smil, før hun rettede sig op og nikkede. Hun tog fast i hanken på sin taske med begge hænder, "Jep! Jeg nyder livet, kan du tro!"

Aia's øjne blev smallere. "Det er ikke en nydelse at slå folk ihjel. Det er bare ondskabsfuldt!" hvæsede hun. Hun hadede virkelig vampyren, der stod over for hende. I det hele taget hadede hun vampyrer. Det havde hun gjort, siden hun mødte pigen, der stod foran hende. "Jeg går ud fra, at du har skiftet navn siden sidst, for ikke at blive opdaget?" sagde hun så i et mildere tonefald og lod sine smalle øjne blive deres normale størrelse igen.

Scarlet smilede bare til hende og trak på skuldrene. Så blev hendes blågrå øjne hårde og hun fastholdt rævepigens blik. "Det kaldes overlevelse, tøs," Snerrede hun og rynkede begge øjenbryn, "Noget, du nok ikke kender til, som vi andre." Hun smilede let og rettede sig op. Hendes nye stiletter gjorde hende lige dét højere. "Skiftet navn? Næ, og hvad kommer det egentlig dig ved, ræv?"

Aia's øjne blev smallere. "Undskyld, at jeg prøver at være venlig. Og jeg kender altså til overlevelse. Jeg stjæler og jager og giver aldrig mig selv en pause," forsvarede hun sig.

Scarlet lo. "Venlig? Det burde du have været for år siden, søde," Sagde hun med et koldt smil og rystede let på hovedet. Hun fandt ikke denne rævepige venlig, tværtimod. Muligvis var det fordi, at de havde haft en fight i gang, engang, men stadigvæk. Scarlet brød sig ikke om hende. "Hvis du siger. Hør, jeg har bedre ting, at give mig til, end at stå her og sludre med sådan en, som dig."

Aia's vrede steg. Hun havde virkelig lyst til at angribe pigen med både hale og ører fremme. Aia rystede på hovedet uden at smile. "Du går ingen steder!" hvæsede hun, greb fat i pigens arm og trak hende med sig. Aia var bedøvende ligeglad med, hvor travlt pigen havde, hun skulle bare ingen steder hen uden Aia.