Indbydene aften - Millicent

Det skulende blik hun fik foræret , fortalte hende at den lille tale hun havde holdt havde været for døve øre.
Hun kunne slet ikke forstå han var så afvisende , det var som han havde besluttet sig i samme øjeblik han hørte hvad hun ville ham, men hvorfor? Han brød sig garanteret ikke om hende, og forsøgte bare at pakke det ind.Var det ikke sådan man gjore ?
' Du er meget sød...men...'
Hun skiftede stilling i stolen, et tydeligt tegn på hun ikke var helt så rolig og selvsikker efterhånden som hans afslag blev ved at regne ned over hende.
Hun så på ham, stadig med en rimelig facade, hvis man så bort fra hendes kropssprog havde løftet sløret lidt for at denne rolige selvsikker facade, måske ikke var hele sandheden.I virkeligheden var hun nok lidt skrøbelig og blød, men hendes stædighed og vilje til at kæmpe for det hun troede på, bar hende igennem forskellige situationer.Og så kunne hun altid græde ud når hun var alene- hvilke var stort set altid, Såå.
Hun lyttede til hans ord....han gentog afvisningen, ville ikke have hende uanset hvor god hun var? Hvad var nu det han havde gang i? Lød det ikke lidt personligt , skulle man ikke tro man gik efter gode og kvalifiseret folk...de bedste ? Hun fik dog snart sit svar.
" Du vil ikke ansætte mig fordi...jeg er kvinde?" Okay...der var mange mænd her...men det var da ikke en udelukkende bøsse bar ? Hun så ud til at være i vildlede...havde hun overset noget om baren hér? Ej, der kom da alle mulige typer og køn hér, de fleste velhavende enda.
Hun så lidt såret ud, hvis man gjore sig den ulejlighed at se efter i øjne og ansigt, men hendes stemme var blevet mere reserveret.." Oh..undskyld mr.Yahweh...jeg vidste ikke de ikke ansatte kvinder.Men i så fald må jeg da give dem en slem overraskelse da de er blevet snydt af en af deres ansatte" hun lænede sig frem og hviskede lidt intrigant " Benedicte...hun er en kvinde.Og hvis ikke navnet fik en klokke til at ringe, så burde hendes fyldige barm måske have ?"
Millicent vidste udmærket at Alias ikke var dum.Benedicte var så meget kvinde at selv en stære blind kunne se det...og han ville sikkert heller ikke undgå at bide mærke i at hun var slået over i det formelle, igen- med det ene formål at provokerer.
Han sårede hende.Hun var vel ligeså god som enhver anden, hell...hun kunne blive den bedste han nogen sinde havde haft...men han gav hende ikke en fair chance, overhovedet.
" Hvis du var ked af det havde du ændret din beslutning...er det ikke dig der er chefen ?" Sagde hun stille , så lidt ind i hans øjne..inden hun rejste sig op.

Alias stirrede tomt på hende da hun begyndte på noget med bøsse, og hvæsede lavt af hende. Hvem troede hun ligeee.. hun var? Han rejste sig langsomt op og stirrede hende dybt ind i øjnene. "Det er ingen bøsse bar.." hvæsede han af hende og kiggede lænselsfuldt på døren, han gad ikke diskuterer mere med hende. Vreden tog over sammen med sulten og han måtte slå blikket ned for at skjule sine øjne der nu langsomt begyndte at skifte farve. De mørke dybe øjne, skiftede langsomt farve til en vild ild, og hans øjne gik op i flammer, de nu gløende orange øjne stirrede stift ned i gulvet med et had der var på størelse med satan. "Alias" rettede han hende vredt og stirrede ned på sine føder, det var jo ikke meningen det her! Han ville ikke gøre hende fortræd, men som hendes ego voksede, så voksede hans vrede også sammen med hans sult, og han måtte holde læberne stramt lukkede for ikke at afsløre de nu udvoksede sylespidse hugtænder.
"Det har ikke noget med sagen at gøre! Okay jeg ansætter kvinder, men jeg ansætter ikke en.. argh!" hans stemme gik over i en svag rysten og hans hænder strammede lidt om armlæende.
Han rystede på hovedet, for ligesom at prøve at ryste noget af vreden af sig.. koncentrer dig Alias.. koncentrer dig! Men på nuværrende tidspunkt kunne det lige så godt være for sent, hun havde nok allerede bemærket hans sære opførelse, og han kunne nok lige så godt få det overstået, synd og skam.
"Millicent.. du skal passe på nu.. " hviskede han stille og rejste sig hurtigt op, et sekundt passerede og det næste stod han ikke bag skrivebordet, men foran døren og spærrede vejen for hende. Hans blik gled langsomt op og undersøgte hendes ansigt for panik, forvirring, skræk?
Langsomt blottede han sine hugtænder i et ondskabsfuldt smil. "Jeg.. ansætter ikke.. mennesker.." hviskede han stille, med en anspændt stemme.

Hans hvæsen fik det til at gippe i hende.Hun var lidt uforberedt på hans vrede, men den burde hun nok havde set komme.Hun vidste jo godt at hun havde tildens til at lade hendes mund løbe af med hende, hvis de rigtige knapper blev trykket på, og hun vidste hun kunne tænde op under andre.
Millicent kunne se på ham at hun måske nok var gået for vidt...så hun nøjedes med at nikke sammentykkende da han iretesatte hendes tiltale af ham.Hun havde jo ingen gavn i at lave en fjende ud af ham, hele ideen var at få ham til at synes nok om hende, til en ansættelse.
Hun så lidt bekymret på ham...han ledte efter sine ord og så med et mere...anstrengt ud, som om han forsøgte at ...bekæmpe noget...noget i sig selv, noget der var usynligt for hende...
" Hvad ansætter du ikke" spurgte hun lidt uforstående...og da svaret kom og hele ændringen af Alias øjne fulgte med , blev hun ' helt bragt ud af balance'.
I det samme fik hun et flash af hans aura, for første gang...og den var bleg i kanten..ligesom Thomas's havde været.
*Sig det er løgn...sig det er løgn ...han kan ikke være...det MÅ ikke være sandt*
Hans advarelse løb ind gennem hendes øre og flød ud i hele hendes krop.* pas på nu...du skal passe på*
Hun nåede ikke at sige eller gøre andet end at blinke, før han var væk- og dukket op ved døren.Døren- den eneste vej ud...eneste mulighed væk fra ham.
* du kan ikke vinde over en vampyr...vil du leve så kæmp ikke imod* hørte hun Thomas råd, men hendes hjerne havde svært ved at tænke klart.Hun var bange og mindede mest om en skræmt lille killing ,der lidt kluntet og kejtet forsøgte både at hvæse og forsvare sig - samtidig med den ledte efter en måde at stikke af på.
" d-du.." sagde hun og stemmen knækkede over...hun så væk fra det flammehav hans øjne var og væk fra de sylespidse tænder, og ned i gulvet imens hun rystede på hovedet.
Hun var så meget i vanskeligheder nu...hvornår lærte hun at ...adlyde og forstå et nej?
" Alias...vær sød at flyt dig nu?" Bad hun langt mere ydmygt end før...og hun huskede Stephens advarelse...han ville ikke have hun fik et job , hvor chefen var dæmon eller vampyr...og se nu hér, hér stod hun og var SÅ meget på røven." Alias...jeg skal nok gå" forsøgte hun nu, og håbede lidt naivt at han blot åbnede døren for hende.

Alias stirrede intenst på hende, med et smertefuldt blik, men hans smil var ikke til at tage fejl af, det var ondskabsfuldt som ind i helved. Han lod et hævs snige sig over sin læber og kiggede op og ned af hende, der var mange steder.. på hendes ikke så tildækket krop. Bare synet af bar hud, med de blå-lilla blodåre.. det var ikke til at holde ud! Men det skulle han.. for han havde lovet sig selv ikke at gøre hende undt.. det var præcis det her han havde prøvet at undgå, hvis bare hun ikke havde været så satans stædig.
Han sukkede blidt ud gennem læberne og tog et par dybe indåndinger.. men som om det skulle hjælpe.. han havde jo forhelved ikke brug for luft. Satans også.
Han kiggede så igen smertefuldt på hende, og hans smil falmede lidt og belv til en forvirret skæv streg. Han gik tætter på hende og lagde en finger under hendes hage og trak hendes ansigt op så hun kunne kigge ham i øjnene, han holdte hende fast der og stirrede hende intenst ind i øjnene. "Du må ikke være bange for mig.." hviskede han stille, med en næsten bedene stemme. "Du må ikke være bange.." gentog han næsten uden stille og trykkede læberne sammen så hans tænder var gemt bag de blod røde læber. Han havde fået et så meget under kontrol nu, at han godt kunne stå så tæt på hende, han blev nød til at have hende til at forstå, for hvis ikke hun gjorde.. så blev han nød til at slå hende ihjel.. det havde været hans job før.. og selv om han nu var.. et helt andet sted, så holdte han stadig fast i det som ind i helved.
Mennesker måtte ikke vide om deres eksistenc.. kun meget få mennesker burde vide det, og loven var stram der hvor han kom fra, han havde fået besked på at dræbe, hvert eneste menneske som ikke havde en klar gydlig grund til at være i besidelse af disse hemmeligheder.
Han ånede langsomt ud, og trak vejret ind gennem munden, alene hendes duft ville gøre hans sult til vandvid igen. "Det jeg ked af.. jeg mistede kontrollen.. men du må ikke være bange okay.. jeg gør dig ikke noget" sagde han stille og kiggede hende ærligt ind i øjnene, det var sandt.. hvis han kunne lade være med det, så ville han ikke bide hende.
"Millicent.. hør.. jeg ved ikke om du ved noget om.. mit folk.. men vi er ikke alle sammen ens.. stol på mig.." hviskede han stille og så hende dybt ind i øjnene. En lille stemme inde i hans hovde havde slået en latter op.. stol på mig? Hvad fanden var det for noget, havde han ikke altid sagt, at man ikke kunne stole på vampyerer.. ikke engang Alias.. men så måtte han lyve, for han ville ikke have hun løb forvirret ud i baren og skreg og.. skabte panik, det gik ikke. Desuden blev han jo nød til at undskylde for sit lille stundt.

Hun skuttede sig under hans blik.Han var over hele hendes krop med øjenene, men hun vidste hun var tildækket de væsenligeste steder, men noget- sikkert hendes intuition- sagde hende at det ikke var ' de væsentlige steder' Alias var interesseret i lige nu.Hans smil fik hendes alarm klokker til at bimle lige så højt som en hysterisk kirke klokke, på en søndag, overrumblende overdøvende højt.
Hendes bryn rynkede sig bekymret sammen og hun trådte lidt tilbage for at skabe en bedre afstand mellem dem, selv om hun vidste hun aldrig ville have en jordisk chance for at løbe fra ham- eller bekæmpe ham.Alias lignede en der godt kunne finde på det, men forsøgte at beherske sig- som var han i en dyst imod ham selv.
Hendes blik var nu rettet mod jorden, og hun for sammen som gav han hende stød da han lagde en finger under hendes hage.Langsomt, og med en tavs bøn om ikke at skade hende, mødte hun hans blik...Millicent havde tåre i øjnene, frygtede for hvad det næste blev og om Alias ville være det sidste hun så i denne verden.Han hviskede til hende, og stemmen smøg sig omkring hende, som var den røg der blev pustet ud og indhyllede hende.* vær ikke bange* hvordan....hvordan skulle hun kunne være andet ? Hans berøring føltes kold...kold og elektrisk, selv om det blot var en finger under hendes hage.Hun så ind i hans øjne og fik en underlig følelse af at fare vild i dem.Som de ingen grænser havde, men blev ved og ved.
Han gentog igen...og denne gang lød han næsten bedende, måske han mente det? Millicent nikkede, det var en automatisk og fornuftig handling fra en pige der gjore hvad hun skulle, for at forsøge overleve.Men da han treide gang bad hende om ikke at være bange for ham, var det som hans ord ramte hende og denne gang krøb ind i hendes bevidsthed- hun lyttede til dem.
' J-jeg er ikke bange " svarede hun med svag stemme der rystede en smule.Han ville med lethed kunne høre at hun ihvertfald heller ikke var tryk ved ham.
" Jeg...kender andre vampyr...og andre væsner...de ...de vil komme efter dig hvis du rør mig." Fløj ud af hendes mund og hun gav sig selv en mental flad for at sige noget så dumt.Hvad skulle det nu til for? Jaja hun prøvede at true ham, så der intet skete, men sandheden var at hverken Stephen eller Thomas ville løfte en finger for at hjælpe hende.Den ene var ude og lave...ja gud hed hvad med damer, og den anden...? Ja thomas vidste hun ikke så meget om igen, men han ville aldrig bruge krudt på at hjælpe hende , mod en anden vampyr.Hun sank og forsøgte igen.." Jeg kender til..dit folk..og ved en masse om jer, m-men jeg siger ikke noget til nogen, det lover jeg " hun så bønfaldende på ham.
Dette måtte da kunne komme i guiness rekord bog over den underligeste jobsamtale, ever!
Hun førte sin hånd op til hans, hvor den langsomt lukkede sig om hans håndled.Hun mærkede hans kølige hud , en stor kontrast til hendes varme , og hun forsøgte flytte hans hånd væk fra hende.
" Alias.... Må jeg gå?" Spurgte hun igen...men hun havde en idé om at han ikke sendte hende ud , ikke før han vidste hvad hun ville stille op med sin viden- eller havde hun overbevist ham om alt var okay?

Alias holdte stræt øje med alle hendes bevægelser, pludeslige bevægelser gjorde ham bange, og hver gang hun trak vejret stak hun ti knive i brystet på ham. Han så på hende med det samme smertefulde blik, og kiggede så ned, hvis han havde kunnet rødme, så havde det nok været et oplagt tidspunkt for ham. Det var bare så.. pinligt, hvorfor kunne han ikke bare bide hende? Hvorfor.. var alting anderledes bare fordi.. jamen forhelved da. Men han ville ikke bare vide hende, om han så skulle bruge alle sine kræfter på at holde det tilbage, han var ligeglad, han ville heller dø end at bide hende uden tilladelse.
"Hold nu op.." mumlede han bare og bed tænderne sammen igen for at holde smerten inde, det var svært at tale, svært at få ordene ud. Og han vidste ikke hvordan han i al verden skulle få hende beroligt nok til at få forklaret sig selv. "Okay.. nej du må ikke gå, sæt dig ned" sagde han så og gik hen og skubbede hende langsomt ned og side imens han stirrede hende stift ind i øjnene. "Hmm.." burmmede han stille og satte sig op på bordet ved bordkanten så han kunne kigge ned på hende. "Og du kan ligeså godt lade være med at prøve på at flygte.. Det kommer ikke til at ske" sagde han så bare og stirrede kort på døren, som hverken var låst eller særlig svær at åbne, det var nemt.. og en normal pige, med en normal fyr, ville måske havde forsøgt at løbe væk, hun ville måske også have klaret det. Men nu var det jo ikke bare nogen normal dreng, for lige så snart hun prøvede at rejse sig op, ville han stå foran døren igen, uden hun ville nå at se ham forsvinde. Hurtig end hvad det menneskelige øje kan se.
Han sukkede stille og kiggede ned på sit skød og mumlede lidt for sig selv. Alias smilte så skævt, han prøvede lige som at finde det chamerende og mere kontrollerende frem igen, for så var det nemmer at styre sulten.
"Jeg er ikke bange for nogen.. " hviskede han stille og smilte til hende med et lidt overlegen smil, han havde ingen grund til at være bange for nogen, han var den stærkeste der nogensinde havde levet.. eller.. ikke levet?
"Fortæl mig hvad du ved.. og stol så på jeg ikke gør dig noget, slap lidt af, dit hjerte banker urtolig hurtigt, man kan godt få hjertestop af sådan noget" mumlede han bare, en smule forvirret.

Hun ville gerne ' holde op' men det var en smule lettere sagt en gjort, for lets face it....en ophidset vampyr var en hel verden mere skræmmende end en engel med vinger.Stephen i sig selv var jo ikke farlig, men ham var det mere at hun blev slået ud over at verdenen ikke var som hun troede...at der var alle de her væsner omkring hende, det havde været lidt af en mundfuld at sluge- også selv om hun forsøgte at have højt op.
Millicent så sig selv blive nærmest ført ned at sidde , uden hun gav nogen form for indvendelser.Ikke fordi det havde været ublidt på nogen måde, overhovedet ikke- men man kunne snildt fornemme styrken og beslutsomheden bag hans handling, så hun valgte at blive siddende , der hvor han ønskede.Tanken om at løbe..tage flugten ud af døren ,nu hvor Alias havde taget plads på bordkanten, den var tillokkende.Og havde hun ikke haft mødt Thomas og var blevet oplyst om visse ting, så havde hun helt klart forsøgt netop dét. Alias mindede hende om at det ikke just var hende der sad med fordelene, da han advarede imod at forsøge.
Millicent nikkede bare et lille' ja' og accepterede hendes skæbne- for nu.
Argh...hendes lille trussel prellede af på ham, som vand på en voksdug.Nå men det havde da været et forsøg.Hun var stædig- meget og kradsede tilbage med de små killingekløer.." Det måske en stor fejl?" Svarede hun, dog ikke med meget kampgejst i stemmen, det var mere som en stille konstatering.
Hun kunne desværre ikke høre hvad han mumlede, hvilke var en skam...det kunne måske have været brugbart?
Millicent så op på ham...på det skæve smil og det lidt drengede charmerende udtryk der vendte tilbage i hans ansigt.Han var lidt af et kunst stykke ...drenget og maskulin på samme tid.Meget kompleks. Men hendes mening var bygget på et førstehåndsindtryk, det kunne snildt ændres.
Hun lagde hånden over hendes venstre bryst, beskyttende og lyddæmpende.Shit...kunne han høre dét? Det virkede jo næsten...intimt...at han kunne sidde og høre hendes hjerteslag, de oplyste så meget om hendes indre tilstand jo.Lidt ironisk svarede hun på hans kommentar " Jeg skal forsøge undgå et hjerte stop...for din skyld" og så trak hun vejret dybt...et pa gange, inden hun kort fortalte.

" J-jeg mødte denne fyr på en bar....en vampyr, Thomas.Han var sød ved mig og hjalp mig forstå ...ting.Jeg ved der er flere af jer...jeg ved også i er hurtige,stærke og svære at stå imod...svære at bekæmpe" sagde hun stille og kiggede forsigtigt på Alias.Hun var ikke sikker på om han ville finde de ting hun fortalte godt eller om det ville skade hende på den lange bane.
Millicent så ingen grund til at fortælle at hun også vidste at sol var skadeligt for en vampyr og heller ingen grund til at punge ud med hun selv var underlig..at hun kunne se folks aura.
" Jeg ved også der...findes engle...ehm..jeg har set en "

Alias kiggede på hende da hun svarede igen og smilte bare undskyldene, han var ked af han.. havde vist hende det, men han.. det var bare ikke helt til at sætte ord på hvodan han skulle.. gøre det godt igen, for hun virkede ikke særlig medgørlig, lige meget hvad han sagde eller gjorde virkede det ikke til hun var til at skifte mening på, hvilket var lidt.. ærgerlig, men på den anden side så var han også lidt sur på sig selv om han var sådan en.. tåbelig vampyr der ikke kunne... han var endt præcis som alle de vampyrer han før i tiden havde slået ihjel, fordi det ikke forstod hvad det indenbar at bære så smukt et omdømme, som satans tjener der fulgte bare nogen ting.. som man skulle kunne, ellers var man blot en fejl, og så skulle man helst udrydes så hurtigt som muligt.
Han sukkede blidt og så hende kort ind i øjnene, "Desværre, jeg fortyder ikke, og jeg laver ikke fejl, og jeg er aldrig bange.." sagde han bare med en rolig stemme og så kort mod døren, og overvejede hvad han nu skulle stille op med hende, for han kunne ikke bare lade hende gå med al den viden, gud ved hvem hun ikke ville sige det til, men han kunne jo heller ikke slå hende ihjel.. og mindst af alt kunne han ikke tage hende med hjem, så? han sukkede stille, der var ikke rigtig så meget at gøre, enden slog han hende ihjel, og levede op til den vampyr han nu mente han var, ellers så gjorde han ikke.. og så var han for alvor.. fucked.
Alias nikkede blot, "Du er heldig.. han lod dig overleve" sagde han kort og tænkte lidt over navnet, men det var ingen Alias kendte, han overvejede kort om han skulle spørge efter efternavn.. men holdt det tilbage, det var ikke hans problem.
Alias nikkede bare og smilte roligt til hende. Alias rystede så lidt på hovedet af hende.
"Hvis jeg havde ønsket dig død var du det nok allerede.. tag det nu roligt.." mumlede han bare og smilte opmuntrende til hende.

At nogen kunne være så selvsikker, var alligevel imponerende.
Millicent tvivlede ikke et sekund på at han var det, og at det ikke var en facade blot.
Som hendes egen var. Stædigheden var ganskegivet, hendes lidt for rapkæftet og kække attitude var også en del af hende, men den største del af hende, var en lidt famlende pige, der søgte efter et ståsted i livet.En base...af en eller anden slags.
Livet var ikke altid let, og hun forventede ikke solskin hver dag.
Hun kiggede op på Alias og kom til at smile.Detpassede bare slet ikke ind i situationen, var vel nærmere lidt malplaceret....men set i betragtning af hun skulle ind smiger sig til et job , hos ham, så måtte man sige at hun havde fejlet big time....lige fra den spæde start.
" Er du aldrig bange?" spurgte hun, denne gang ikke stædig og ironisk...men bare nysgerrig.
Hun var ofte ved at dø af skræk, alene om natten når lyde sneg sig ind på hende...lyde hun ikke kunne identificerer , lyde der fik hende til at side i et hjørne og skælve. Hun rystede på hovedet, og trak noget af hendes hår, tilbage ned af ryggen, hvor det burde være.
" At...I ...lader mig overleve" rettede hun stille og så igen ind i hans øjne...ville de grine af hende- eller give hende ret?
" Alias...jeg er ærlig talt lidt slået ud over dette, må jeg godt få noget at drikke...noget stærkt" bad hun ham.
Guderne måtte videvat både hende tanker og hendes krop ville have godt af at blive krædset lidt for, på beroligende vis.

Alias kiggede lidt på hende og tænkte så lidt over hendes spøgsmål, om han aldrig var bange? jov det var han, han var bange for Camillie, hans skaber. Han var bange for Eric.. og han var bange for at miste Stefan igen. Men det var ikke noget han gik.. og var bange for, for han vidste at chancerne for at møde Camillie eller Eric var.. meget små, og han ville ikke miste Stefan, kun hvis han selv forlod ham. Han smilte så lidt, "Nej" sagde han bare roligt, han var ikke bange, ikke lige nu, ikke imorgen, måske en dag, men.. han havde levet så længe nu, og han havde fra lang tiden siden lært han ikke kunne leve i frygt.
Han tog en dyb indånding og rystede på hovedet, "Nej jeg har ikke tænkt mig at gøre dig undt, men jeg har ikke særlig meget selvbeherskelse fordi jeg er sulten" sagde han roligt og kiggede hende i øjnene med sine sultne orange/røde øjne og smilte sultent til hende.
Han kiggede lidt på døren og nikkede så, "Hvis du lover mig du ikke går.. " sagde han så roligt og kiggede igen på hende inden han rejste sig og forsvandt så ud af døren. Det tog ham ikke lang tid at bede bartenderen om en drink, og han vendte hurtigt tilbage til sin kontor og stilte drinken på bordet foran hende og kiggede skeptisk på den. Hvis hun drak.. drak meget, så skulle hun da ikke være bange for han bed hende, han brød sig ikke om at drikke blod der var påvirkert af alkohol eller andre former for stoffer.. men på den anden side, så var hun jo jomfru, og den duft.. den var næsten umulig at modstå.

Hun så forundret på ham.Tænk at leve sit liv uden at være bange, hvilken forrygende luksus var det ikke ? Hun misundte ham dette, for det måtte da betyde en lækker harmoni inden i, måtte det ikke. En indbydende stille dans....inden i Millicent føltes det mere som en techno rave fest.
Hun stirrede på ham...og på hans øjne med ild i.
" H-har du ikke noget blod et sted?" spurgte hun svagt. Kunne man ikke opbevarer sådan noget i et køleskab? I en kulørt drikkedunk, så man ikke kunne se bægerets indhold, da det givet ville vække al for mange spørgsmål.
Hun ville rigtig gerne have noget at drikke, og da hendes knæ føltes så afkræftede lige nu, ville hun aldrig kunne stikke af.Sikkert heller ikke allgevel, når det kom til stykket.
Antydningen af et smil lå derfor og spillede omkring hendes læber, da hun svarede " jeg bliver lige her, det lover jeg"
Hun havde ikke helt forstået hvorfor det var så vigtigt at hun blev, men han havde vel sine grunde.
Alias vendte hurtigt tilbage og Millicent var ikke sen til at modtage og begynde at drikke.
Hans blik var lidt misbilligende...syntes hun, måske han ikke syntes kvinder skulle drikke alkohol? Men hun behøvede ....noget...til at hjælpe hende finde ro.
Skæbnen ville, at Millicent ikke behøvede meget, før end virkningen trådte ind...bare lidt.Hun kunne mærke varmen brede sig fra hendes bryst og stille kærtegnende ud i resten af hendes krop. Hun satte glasset fra sig på bordet..og slikkede de sidste dråber væk fra hendes læber.
Efter et lille suk...så hun op på ham .So now what? Han kunne jo ikke beholde hende her evigt!
En lille flig af usikkerhed pippede op...eller kunne ham ?

Alias satte sig tilbage i kontorstolen og betragtende imens hun tømte glasset og rystede lidt på hovedet for sig selv, men han valgte hurtigt at skubbe det til side, det var ikke hans ansvar, hun var ikke hans ansvar.. hvofor var det altid at hvis han var sammen med nogen følte han han skulle passe på dem.. det var.. tåbligt, de havde selv ansvar for sig selv. Han sukkede langsomt og kiggede ned på bordet.. jov han havde blod derhjemme.. en hel fyr fyldt op med det, altid klar til at give ham noget for den tørst han havde, men han kunne ikke drikke af Stefan, kun hvis de havde sex.. så gjorde han det.. men det havde de.. aldrig.
"Nej det har jeg ikke.. " mumlede han bare, "Og sådan et sted som her er det svært at finde gratis blod, de fleste forlanger sex for det.." sagde han roligt.. der var så mange.. der gerne ville prale med at have haft sex med en vampyr.. men for det meste var det bare oplevelsen i det hele taget, at det bare.. var til at blive afhænig af.. han havde set det i Stefans øjne, fuldstændig afhænig af Alias og hans krop, og hans blod.. Men det var der bare ikke noget at gøre ved. Alias kiggede lidt på Millicent og smilte så lidt, "Tror du jeg kunne forføre dig til det?" sagde han så mest ironisk fordi hun nok slet ikke ville lade ham prøve.. men så hvis han fik chancen.. så vidste han jo godt hun ikke kunne sige nej.. og selv om hun gjorde så vidste han godt at det hun følte inden i.. det var et klart ja.

Millicent sad og kiggede på ham.
Han havde netop vendt det hele på hovedet for hende, så lige nu gav intet mening.
Var det ikke meningen at en vampyr bare tog for sig af ' retterne'?
Ja- ikke at hun klagede, det var jo en kæmpe fordel for menneskeracen, hvis de spurgte om lov.
"V-vil de have sex?" hun kiggede lidt måbende på ham. Det var dog for galt. Var det ikke lige lovligt plat? Havde folk ingen standarter længere? Det var lige før hun ville give ham sit blod, bare for at modbevise at alle havde sådan en...stupid..tankegang, men hun var bange for det gjore ondt, og bange for han ikke kunne stoppe....
" Det lyder hårdt" sagde hun med mild røst, til det de forlangte af ham.
" om du kunne forføre mig til det? " denne gang så hun måbende op på ham.
Hvad havde han lige tænjt sig hun skulle sige til det?
" jeg kan ikke forføres....til noget" svarede hun dog hurtigt, men i hendes tanker var en lille ide begyndt at tage form.
Mon hun kunne holde til han bed ? Hun havde da en okay høj smertetærskel, ikke? Og det var jo bare denne ene gang.
Hun så på ham med store øjne..." hvor sulten er du, kan du stoppe inden der sker mig noget?"
Det hun havde at tilbyde var en one time deal, og hun skulle se en undrskrift, inden den løb af staben.

Alias rystede bare lidt på hovedet af hende, han syntes det sjovt ud at hun.. så så forfærdet ud? Sex var da en helt normal ting, og et meget lovende tilbud for noget kostbart, sådna var der mange dealer der lød på, sex for blod, både vampyr blod for et hurtigt knald, eller blod til en sulten vampyr til gengæld for sex, ellers var det blod for blod.. mange typer af disse tilbud havde Alias fået, der var ikke det mennesker ikke havde tilbudt ham for hans blod, eller for en nat med ham, ja han var meget værd det vidste han godt.
"Haha.. det er ikke hårdt, det er normalt, og et lystigt tilbud det kan man jo ikke sådan afslå" sagde han bare men rystede bare på hovedet da han jo godt vidste at hun var jomfru, og det nok bare var derfor hun var så foraget over det, men.. ja.
Han grinte så lidt og smilte bare til hende, han ændrede så stemmen fuldstændig "Hmm.." brummede han og rejste sig og stod et sekundt efter foran hende og havde lænt sig ind over hende på den meget lille plads på den meget spinkle træstol, han havde sat sine hænder på hver side af hende på ryglænet, så han rigtig kunne læne sig ind over hende. Hans øjne funklede med en underlig glød og han så hende dybt ind i øjnene med det mest forførende blik han havde, og et frækt smil spillede om hans rosa røde læber. "Er du sikker.." hviskede han med sin dybe forførende stemme. Han løftede den ene hånd og strøg hendes hår væk fra hendes ansigt og lagde den blidt mod hende hovede.
"Jeg er meget.. meget.. sulten.. efter dig.. du har en underlig lækker glød over dig, mon ikke du også er jomfru.. mmhmm.." hviskede han stille og smilte frækt. "Jeg kan sagtens stoppe.." sagde han så for at understrege sin.. meget dårlige selvbeherskelse, men jov han kunne godt kontrollerer det. Ellers havde han allerede bidt hende.

" Ja , sex er helt normalt....men som betalings middel?" spurgte hun Alias.
Millicent havde godt nok ikke selv haft forhold der var nået sex stadiet.
Det ene hun havde haft , kunne hun ikke huske ...og fyren virkede som en total fremmede for hende- på grund af hendes seks års hukommelsestab, der var opstået efter branden.
Men hun vidste de havde lavet alverdenens ting, bare ikke haft...fulbyrdet sex.
Men hun kunne intet huske af det, så måske havde de kun kysset, når alt kom til alt?
Et split sekund....og Alias stod over hende.Hun mærkede en citrende følelse i kroppen, og de ord hans sagde gjore det ikke just lettere for hende at styre.
Oh...han var farlig, ingen tvivl om det.Som en prægtig tiger, der kunne smyge sig op af dit ben og slikke dig kærligt på din krop....eller uden et blink , kunne adskille dit hoved fra din krop og sætte tænderne i dig, hvis dens instinkt ledet den til det.
" Du kan stoppe hvis du drikker...så langt så godt" mumlede hun og kæmpede for at skrabe sit mod samme.
" Alias...jeg spørger ikke til dit privat liv, lad vær og tro jeg vil fortælle dig om mit" sagde hun lidt fortumlet over hans jumfru bemærkning, og over hvor indsmigernde han med et var.
Hvor fanden kom den fra? Hun var i hvert fald aldrig blevet beskyldt for at lige en nonne, tværtig mod, troede mange at hun var en der nedlagde mænd på stribe, indtil de lærte hende at kende- og opdagede at hun var væsentlig mere kræsen.
Hun måtte holde sit fokus her....anstrenge sig.Hendes hjerte begyndte at banke derud af igen, men det virkede til at være en anden form for uro denne gang.En skabt af hans...opmærksomhed.
" Alias..? " sagde hun og kunne næsten stadig fornemme da hans hånd havde rørt hendes hoved.
" Der er intet...intet jeg ønsker fra dig....udover et job" hun holdt vejret lidt og forsøgte at forudse hans reaktion, hvilke var lige så forbandet svært som at vinde i lotto.
" Et job....som værtinde...ikke som danser, ikke som bartender...men som din højre hånd"
Hun rørte lidt uroligt på sig og bad en stille bøn til han ville honorerer det.Hun var ved at død af skræk alene ved tanken om at han skulle bide hende, og jobbet var årsagen til hun var kommet.
Alias måtte også yde lidt, mente hun.

"Du ved intet.." hviskede han stille og holdte øjnekontakten et sekundt mere inden hans blik løb ned over hendes krop og trak hver en detalje til sig, han skulle lyve hvis han ikke allerede nu havde forstillet sig hvordan hun så ud.. uden alt dette.. tøj, til at dække hendes, helt sikre smukke krop. Han gav et bitteret suk fra sig og lænte sig op igen så han blot stod foran hende og ikke bukkede sig ind over hende længerer. "Der er.. mange metoder.. at betale sig fra noget, end penge.. sex er kun en meget lille detalje, det er så nemt.. " Hviskede han stille med let lukkede øjne, som om han drømte sig et fjernt sted hen imens han nøje overvejede sine ord, og tænksomt besvarede hendes ikke helt stillede sprøgsmål.
Han smilte så lidt af hendes bemærkning og slog øjnene op og kiggede fornøjet på hende, som var hun hans helt egen private underholdning, han tænkte så kort over det.. hendes privatliv? Hvordan kunne hun sige det, når der ikke var noget? Hmm. "Nej der er intet at tale om " sagde han så bare roligt, mest fordi han heller ikke havde lyst til at snakke om sit.. private.. sex liv.. det ville nok undre mange hvis han satte sig ned og fortalte at han havde en fyr, og at de ikke havde sex hele tiden. Han kunne godt huske hvordan det gik sidste gang han skulle vise Stefan frem.. det gik.. slet ikke. Det var nok også derfor han havde haft en.. kæreste, eller det havde jo aldrig været en kæreste, bare et kønt ansigt for at få ham til at se beder ud, ud af til, men det havde såret Stefan, og den samme fejl havde han ikke tænkt sig at lave igen. Desuden troede de fleste herinde at Alias.. han var svær at få fat på, og alligevel drømte alle om en nat med ham.. eller måske bare en time? For han var sikkert god i sengen.. og de løg ikke, nej.. men Alias var ikke typen der bare gav sig selv væk for gode penge, faktisk var sex.. ikke noget han sådan smed omkring med.. overhovedet.. og dem der ikke troede ham kunne blot spørge Stefan, de havde været sammen.. hvad? Mere end et halvt år i hvert fald.. og de havde måske haft sex.. 5-6 gange.. så nej han hmm. Han sukkede lidt over sig selv, nej det var nok en meget god ide at holde sit privat liv for sig selv.
Han hænte sig så lidt tilbage og kiggede uforstårende på hende, "Det er sjovt.. så meget folk tror deres blod er værd.. for en sulten vampyr.." sagde han stille og så misfornøjet ud med en smule smerte plantet i ansigtet. "Jeg er ikke til salg, jeg kan ikke købes for hverken sex eller blod.." sagde han så og rystede på hovedet af hende.
"Jeg beklager.. men jeg har ikke brug for en kvinde så tæt på mig, det dur bare ikke.." sagde han så og smilte forsigtigt til hende.
"Du er fri til at gå når du lyster, jeg tror vores.. samtale her er slut" mumlede han så bare og gik rundt om bordet og lod sig falde ned i sin læne stol og lukkede øjnene i. Som for at finde sin indre kontrol frem igen.
Hun skulle ikke have lov at tro han var så nem at få overtalt, og hun skulle i hvert fald ikke tro at hendes blod var så kostbart at han ikke kunne leve uden det.. hvis han ville have det så tog han det.. og nej han gav ikke noget igen, han forhandlede ikke, han kunne ikke købes!

Alias havde sådanset meget ret.Hun vidste intet om det.Ikke om sex, og da slet ikke om alle de stude aftaler der blev indgået omkring blod og sex.Indtil for få dage siden, havde hun slet ikke kendt til vampyrer...eller andre racer og havde troet hun selv var sindsyg, fordi hun var begyndt at se aura.Nu var det ved at dæmre for hende at det var en slags...evne, hun havde fået.
Alias kom tættere på, og hun kunne dufte ham...en meget anderledes duft,der på en og samme tid var både frisk,sød,og krydderet...sådan opfangede hendes næse den i al fald.
Hun kunne ikke modstå, men snusede ind en ekstra gang, inden hun medgav lidt for åbenlyst " Nej...der er egenligt ikke så meget at tale om" og så gik det op for hendebat hun måske havde talt lidt over sig, æv.
Hun svævede lidt...mentalt...over hans duft, men han fik hende dog bragt ned på jorden, så hårdt at hun fik små skræmmer på albuer og knæ( metaforisk talt).
Hvor vovede han...som om hun troede at hun var noget særligt værd! Men hun havde da heller ikke tænkt sigvat lyne ned i kjolen og bare sige bid løs! havde der ikke været et lille spor af smerte eller ulykke i hans ansigt, havde hun skældt ham vildt ud, nu øjes hun istedet med at tale stille, da hun ud over at være vred også følte sig...afvist?
" Alias..jeg tror ikke jeg er.. Kostbar, jeg mener...det er en stor ting, en vanvittig ting at give dig lov til at drikke af mig.J- jeg har da aldrig ... aldrig...gjort sådan noget og tanken gør mig også lidt..bange" hun trak vejret hurtigt og forsatte så stille..." jeg ser det ikke som du er til salg, men mere som at jeg gør en tjeneste for dig og du gør en for mig, der er jo hverken sex eller penge indblandet....du behøver blod , jeg behøver desperat et job, er det sådan en dårlig handel så?"

Hans svar gjore hende ked af det.Samtalen var slut , og han flyttede sig fra hende, gik om bag skrivebordet og satte sig ned, overlegen vinder af situationen.
Hendes øjne blev blanke og hun kom op at stå.Millicent ignorerede at hendes knæ føltes svage og let rystende, hun var ligeglad, ville bare væk.
Dette var færste og sidste gang hun ville tilbyde ham...eller nogen anden sit blod frivilligt.
Sjovt som folk trak sig , afviste hendes tilbud egenlig.
Hun tog en dyb indåndning og sagde så igen, langt mere formelt end Alias brød sig om.
" Jeg takker for din tid og din opmærksomhed mr. yahweh, ærligt du ikke kunne bruge mig i din klub" så gik hun mod udgangen, med sin stolthed såret og et par ridser rigere, end for nogle timer siden.

Alias betragtede hende, men hans læber var presset sammen og stilheden var forfærndeligt.. det havde ikke været hans mening at såre hende på noget måde, for faktisk følte han sig selv såret lidt, på sin stolthed.. at hun troede han var til salg? Men hendes ord vendte op og ned på det det hele, og nu kom han til at se ud som skurken og hende som helten og det brød han sig ikke om. Han sukkede dybt og først da hun rejste sig og gik tog han sig sammen til at følge efter hende, hen af gangen fangede han hende, inden hun vendte tilbage til clubben. Han lagde en hånd på hendes skulder og vendte hende blidt om. "Okay.. jeg ansætter dig.. okay.." sagde han roligt og kiggede hende ind i øjnene med en hvis forvirring, han ikke rigtig vidste hvorfra den kom. "Men jeg har mange regler og hvis du ikke kan overholde dem.. så.." sagde han roligt.. men han ville ikke fortælle hende koncekvenserne for de var ikke.. rare, men sådan var det bare, det her var ikke nogen normal bar, der lå så meget mere under overfladen end hvad man lige kunne se, og ikke mange vidste det, men det gjorde dem der arbejede her og de gæster som var overnaturlige. Han sukkede blidt og lod sin hånd glide ned over hendes arm ned til hendes håndled hvor han lukkede sin hånd blidt om hendes håndled og trak hende med sig tilbage mod kontoret.
Da de nåede til døren skubbede han hende blidt ind og lukkede døren bag sig, "Jeg er bange for du ikke ved hvad du snakker om når du ber mig om at bide dig.. det er noget.. meget intimt.. og.. det binder folk.. til hinanden.. for evigt" sagde han og kiggede hende ind i øjnene for at få hendes reaktion, han ville ikke bide hende hvis hun ikke ville, men han ville genre give hende jobbet lige meget hvad.. det kunne han ikke afslå ikke mere, hun fortjente det.

Hun vaklede næsten afsted, og begyndte at overveje om hendes ben overhovedet var i stand til at bære hende hele vejen hjem? Det var oplevelsen og det at være så bange og frustreret der havde kostet hende kræfter, og gjort hende så usikker. En kølig fornemmelse på hende skulder, og hun blev vendt omkring...forsigtigt og stod ansigt til ansigt med Alias.Hun havde halvt om halvt forventet en grinende dørmand, der også lige skulle have det sidste ord og hovere over hende, men istedet stod Alias der.
Hun måtte lige synke en ekstra gang.Han ville....ansætte hende?
Det var lige før hun hun begyndte at tude, fordi det handlede om mere end ansættelsen nu, det var også lidt hendes følelse af afvisning han pyntede lidt på....og for at være helt ærlig? så var det rimeligt hårdt at leve sit liv alene.Ikke alene som ...uden partner....men alene som....alene!
Kun når hun fra tid til anden skulle lave billeder for Lavender, eller stå model for Rose socialiserede hun med folk.Så udsigten til et job med en social berøringsflade, var hun lykkelig for.Hun havde lyst til at kaste sig om halsen på ham, men istedet kunne hun kun lige med svag stemme få over hendes læber..." Tak Alias, det er jeg virkelig glad for, tak."
Hun skulle nok juble senere...lige nu var hun så fyldt med tanker og følelser...alle sammen så modsatrettede hinanden, så kontrastfyldte.Hun vidste intet om de tanker Alias havde og hvad clubben havde at byde på, udover det indlysende.
" Jaja..du får ingen problemer med mig, jeg lover jeg vil opfører mig ordenligt- og arbejde hårdt"
Hun ville gøre alt for han ikke fortrød hans beslutning, gøre ham stolt istedet.
Hun kiggede lidt betuttet på hans hånd, der gled ned af hendes arm, men sagde ingen ting....hun lod sig trække med.
Inde på kontoret fik hun næste overraskelse.De ville åbenbart ikke ende .
" Jeg...jeg...hvad mener du med intimt? Og med at binde sig til hinanden?" hun var noget forvirret...det havde hverken Stephen eller Thomas sagt et ord om. Så voldsomt kunne det vel ikke være? Så ville de have nævnt det! Og hvorfor i alverden skulle Alias ønske at være ...bundet til hende resten af livet ? Deeeet var alligevel et lang tid,efter hendes mening.
Det nyttede ikke at trække i land nu....hun ville holde hendes del af aftalen, men hun tænkte dog på noget.Mon Alias havde nogle af de der lokal bedøvende plastre ? Dem som børn fik sat på armen når de skulle have taget blodprøver! Hvis hun fik sådan et eller to på sin hals( hun mente det nok var der han ville bide) så ville hun vel dårligt mærke at han bed?!
Men nu skulle hun lige høre hans svar, inden hun spurgte om plastret

Alias smilte blidt og nikkede bare til hende, "Det er jeg sikker på du vil" sagde han bare da han vidste hvert et ord hun sagde var sandt, han vidst hun ville følge reglerne, og altid gøre som han sagde, for sådan var hun bare. Han tænkte lidt ogver det.. ja hvad mente han med intimt? Hmm.. det kunne ikke beskrives med ord, det skulle oplevelser.. han forstod ikke hvorfor at alle synes det var så forfærdenligt og troede det ville gøre undt.. faktisk.. var det meget.. hmm.. noget der lagde op til sex, og de fleste ville føle.. en stærk følelser inden i af bidet, måde hvordan man blev drænet for krafter, det var.. dejligt. Han sukkede stille og hans tænder løb næsten i vand igen, han var så forfærdenlig sulten.. og han bestemte sig for.. at han ville gerne drikke af hende.
Han rejste sig op og gik omkring bordet og kiggede hende ind i øjnene og hans hænder fandt hendes håndled og lukkede sig omkring dem. "Jeg viser dig det okay.. men du skal ikke vær bange, og jeg lover dig.. det gør ikke undt.. kun meget få sekunder" sagde han stille. Han pressede hende tilbage op af døren og holdte øjnekontakten. Hans forførende øjne krøb ned over hendes krop og klædte hende langsomt af med blot et blik. Langsomt vendte hans blik tilbage til hendes øjne og han bøjede sig over hende i takt med han trak hendes håndled tilbage mod døren og holdte hende fangede mellem ham og døren. Forsigtigt lod han sine hænder ramme hendes hals og han kyssede hende blidt på den store pulsåre i halsen. Han gav et suk af længsel fra sig, hendes blode hud.. hendes bankende hjerte.. han kunne fornemme det hele, og han lænte sin krop ind mod hende, så hendes puls fyldte hele hans krop, han sukkede efter blodet og langsomt slap han hendes ene hånd led og hurtigt gled hans hånd bag om ham selv, trak kniven op af bæltet skjult af hans trøje, men han havde den altid på sig. Et sekundt og kniven lå mod hendes hals, i en fartruende træk, hvis hun bevægede sig ville hun højst sandsynlig få kappet halsen over. "Du vil opdage.. at jeg er anderledes.." hviskede han stille mod hendes hals, og lod sine læber danse op over hendes varne hals, med små pirrende våde kys.

Det var ellers sådan en genial ide , det lokalbedøvende plaster, det mente hun da selv.
Men skæbnen ville at hun aldrig nåede omkring at stille det spørgsmål.
Alias var tydeligvis helt på det rene med, at hun ville blive en god hjælp og en god arbejdskræft, så det var jo skønt.Og dejligt at se ham i lidt bedre humør.
Men...så kom bilen ellers op i gear. Alias havde besluttet sig for at ..vise...istedet for at forklare, og Millicent var ret sikker på han ikke benyttede art attack metoden, fra disney channel hvor de klipper og klister, men at han istedet havde tænkt sig at demonstrer det med...hende.
* ondt...meget få sekunder..ondt..* ordene svævede i hendes tanker, imens Alias fik hende presset tilbage op af døren. Hun gjore ikke modstand, hun huskede Thomas ord om det kunne koste hende livet, så...hun var lydig, ville gøre som han bad hende om...hvis altsår hun ikke panikkede, så kunne hun ikke stå til ansvar for hvad hun kunne finde på.
En hær af sommerfugle..baskede vildt, protesterede over at blive ' indfanget' og var spændte og urolige over, hvad der nu ville ske.
Alias....hans blik var...som et strejf af hans hånd.Hvordan kunne det lade sig gøre? Hun rørte lidt uroligt på sig, hun vidste jo godt at han end ikke have rørt ved hendes tøj, det føltes bare sådan.
Hans øjne....Alias....hun følte sig næsten hypnotiseret, som han kom nærmere...og hun bad ham tavst om at passe på hende, om at være forsigtig med hende...og...om at være blid.
Hun var fanget ny...fysisk...og hans hænder rørte hendes hals...hun vidste han kunne mærke, fornemme og høre alt der skete i hende og det fik hende til at føle sig...afklædt og nøgen.
Hans første kys ramte hendes hals, og hun stivnede let.Hørte dette med? Hun huskede ikke han havde talt om kys? Hun forsøgte åbne munden for at sige han skulle stoppe, men da hun adskildte læberne lød blot et lille gisp, alt andet forstummede.
Presset af hans krop mod hendes, fik Millicent til at få små rosa pletter, straks, på hendes kinder.
Hun kunne mærke hans kølige kropstemperatur, men den overskyggede ikke at hun også kunne mærke hvor stærk og sund en krop, Alias havde.Det var en fuldstændig grotesk og urimelig situation at være i. Var der overhovedet en opskrift på hvordan man opførte sig, eller skulle opføre sig.Hun så ind i hans øjne...og kunne ikke længere huske hvad hun lige have tænkt på.
Hendes ene håndled blev frigivet og hun nåede at få hånden op på hans skulder, en refleks der skulle skubbe ham væk, men da en kniv med et lå på hendes hals, stod hun ubevægelig.
Hvad mente han med.....anderledes? Og hvad skulle den kniv...." Alias...h-hva...t-tag kniven væk" hviskede hun nervøst og en enkelt tåre stak af fra hendes øjekrog, da hans læber forkælede hendes hals og rummet begyndte at dreje rundt.Du gode gud...hvad havde hun dog indledt sig på?

Alias slap hendes hals meget let kun så han var mindre en centimeter fra at røre den med sine læber igen, han lyttede til hendes hjerte, som præcis havde den reaktion som han havde regnet med.. lækkert.. hendes hurtige puls fik blodet til at pumpe hurtiger rundt i hendes krop. Han lod sine kolde onde kærtegne hendes hals. Han mumlede noget med jaja tl hendes bøn og kyssede hende nu blidt på halsen. "Sssh.. " mumlede han så bare, det var det eneste dårlige ved at drikke af mennesker, enden så snakkede de for meget ellers så skreg de en døv den halve nat, simpelhen bare for meget.. og så var der Stefan der bare lå i sit eget lille rus og stønnede.. så sød. Han smilte lidt ved mindet og kyssede ham igen på halsen, det gjorde ham i godt humør, og det var kun noget Millicent skulle være taknemlig for, at han ikke var i dårligt humør. Han trak sig lidt tilbage så han igen kunne se hende ind i øjnene, med et frækt venligt smil. Han sukkede dybt ved hendes tåre og skar tænder. "Hold op med det.." mumlede han og tørte tåren væk med bag siden af hendes hånd. "slap af, lad være med at spænde, træk vejeret.. jeg gør dig ikke undt.. jeg er en mand af mine ord! Stol på mig" sagde han stille og gav hende alle de råd han overhovedet havde at give ud af. "Luk øjnene.. det hjælper" sagde han beroligende til hende.
Han var anderledes fordi han brugte kniv, fordi han ikke bed hende, men skar hende, fordi han ikke satte sine tænder ind i hendes pulsåre, fordi han ikke ville slå hende ihjel.. han havde aldtig brugt kniv, for han havde fundet bidet med noget.. rent sekuselt, og hendes reaktions på kyssende havde fået ham til at skifte mening med bidet. Han sukkede langsomt og fjernede kniven fra under hendes hage og lod den strejge siden af hendes hals, et blidt kort snit. Blodet løb ud af det fine snit, hun nok ikke engang havde nået og mærke, han borede kniven ind i døren bag ved hende, som et tungt slag af smerte der for igennem ham. Hans øjen lyste op ved blodrusen, men han tøvede.. han tøvede i sidste sekundt.. selv om alt i hans krop skævede let af lysten, lysten til hende.. hendes krop.. hendes blod.. hendes hals.. hendes læber. Han kunne godt kontrollerer det, det kunne han godt! Det skulle han!
Han lænte sig tilbage og så på hendes smukke ansigt et kort sekundt, imens det indbydene varme blod flød ned over hendes hals i lange dårber. Han bøjede sig over hende og trykkede sine læber mod hendes.. hun var så varm og indbydene, han slap hendes håndled helt og lagde sine hænder mod hendes skuldere og pressede hende hårder op af døren. Han kyssede hende kort men hårdt, fordi han vidste hun.. ville forbyde det, hun ville trække sig væk, hun ville give ham en lussing måske. Hurtigt slap hans hendes læber og kiggede på hende med et mere fjernt blik, så lænte han sig ind over hende og satte læberne mod de låbende strimler af blod, og lod sin tunge glide op over hendes kraveben og hals, imens blodet flød over hans læber. En dulmene påvirket fornemmelse skød op i ham, og han blev overvældet af ruset.. af hendes blod.. jomfru. Han satte læberne mod såret og drak, gårdig som han var. Men fuldstændig under kontrol, han vidste præcis hvornår han skulle stoppe.. hvornår hun ikke længerer kunne stå oprejst, hvornår hendes hjerte begyndte at gå langsommer, hvornår hun ville besvime. Hans ene hånd gled op over hendes hals, den side han ikke var forgabt i. Op i hendes hård og tog et hårdt tag i det, men på en måde alligevel blid, og vippede hendes hovede en smule til den side.

Hans stemme svøbte hende ind i en falsk følelse af tryghed.
Hun havde ingen tidligere erfaringer at trække på, ingen handlingsmønstre der kunne vejlede hende...her og nu var hun fuldstændig Bambi på glat is...uden støttehjul.
Hun hørte Stephens stemme advare, hvad nu hvis din boss er en dæmon eller vampyr...det var gidt nok Lavender han talte om men....
Men...mere kunne hun ikke tænke for så mærkede hun hans læber imod hendes hals, once more.
Hun trak vejret i små stød...hans kølige læber føltes som en leg...en leg med isterninger der pirrende blev ført over hendes hud og efterlod en prikkende fornemmelse i den...en summende fornemmelse.
Han tørrede hendes tåre væk...hun måtte tage sig sammen, hun var jo ikke et barn, slændte hun på sig selv...men hun følte sig så sårbar og skrøbelig og frygtelig usikker lige nu.
Hun havde vel intet valg....hun overgav sig...så var det nok også hurtigere overstået.
Hun ville gerne stole på ham, på Alias....hvad havde hun at tabe? Hun nikkede og lukkede sine øjne, prøvede at trække vejret dybt ned i brystet..prøvede at slappe af.
Hendes hånd der havde ligget modstandsparat på hans skulder, lå der stadig og da det et kort øjeblik sveg på hendes hals...sveg som hun havde skåret sig på et papir, strammede hun sit greb og fik krøllet hans jakke imellem hendes anspændte fingre.Hun havde lukket øjnene stadig, som han havde sagt, og hendes opmærksomhed var ved halsen, så hun blev ganske overrumblet da hun mærkede et hårdt kys på sin mund. " Mmmmm" lød det fra hende, men hendes hånd puffede ham væk fra hende...to lidt forskellige reaktioner, men Alias kunne hun ikke rykke på.
Hun kunne mærke en varm strøm af...blod...beklæde hendes hals, det var kildende og vådt.Og hun fornemmede kun al for tydeligt hvordan Alias slikkede og smagte på hende, på hendes blod.
Det summede og snurrede i hendes krop og nu havde hun intet valg, andet end at støtte hænderne på hans skuldre, imens hun lidt efter lidt måtte opgive at bekæmpe effekten af hans tunge og læber.Da han begyndte at drikke...rigtigt, klyngede hun sig ind til ham, imens små lyde undslap hendes læber.

Alias gled længerer og længerer væk i sit blodrus, selv om han prøvede at holde fast i sine hæminger.. det var bare så svært ikke bare at give sig hen, utroligt hvor noget så enkelt kunne blive så forfærndeligt svært på så kort tid. Han sukkde dybt og sugede lidt hårde, drak grådigt og utålmodiget. Som blodet forlod hendes krop og flød over hans læber i små dråber af ren nydelse, det var.. næsten.. beder end sex.. ændrede hans øjnfarve sig langsomt tilbage fra farlig ild, til gylden flydene lave, og til sidst helt til en dyb sort farve. Han sukkede blidt, og lod sine tunge glide langsomt over såret på hendes hals. Han mærkede først nu hvordan hendes svage krop klamrede sig til ham, og hurtigt samlede han hende op, så som var hun bygget af papir, og smøg hendes ben om livet på ham og lænte hende ind mod væggen igen, ikke fordi han havde brug for støtte for hun vejede igen ting i hans arme, men bare for at holde hende fast der i hans, trygge arme. Han kiggede hurtigt på såret, der var svindet ind til en lyserrød streg, som snart ville forsvinde helt, hun ville intet ar have efter den oplevelse, det var et plus for hendes side. Han lyttede til hendes stemme, hendes klynk, og han blev.. på en underlig måde opstemt. Men han bed tænderne hårdt sammen og koncentrede sig om at holde hende ved bevidsthed. "Milleee.." hviskede han stille og vendte sig om og bar hende hen til det høje skrivebord, og satte hende blidt på kanten men stadig med hendes ben omkring ham, og han lænte sig også ind over hende, og kiggede undersøgende på hendes ansigt. Han smilte blidt og lænte sig ind over hende slikkede det sidste blod om sine læber i sig, og synkede en sidste gang. Så tog han hendes ansigt mellem sine hænder blidt og lænte sig helt tæt ind til hende og kyssede hende ømt på læberne. "Synk.." hviskede han stille, og bed sig så i læben, med tugen skilte han hendes læber fra hinanden og lod så blodet fra det hul han nu havde i læben flyde ind i hendes mund, hun kunne vælge at synke eller drunke. Han holdte hende nu helt fast mellem sine hænder, og efter et par sekunder var hullet healet og han tøvede, men så kyssede han hende rigtigt, og lukkede øjnene langsomt i.

Det var svært at beskrive hvordan følelsen var.Hun kunne mærke kræften blive ledt ud af hende, hun kunne fornemme, sanse hans grådighed og hun mærkede hvis det ene sug var mere kraftfyldt end det andet.Det var som de på en måde synkroniserede med hinanden.På en underlig bizar måde.
Igen..hans tunge ...og en følelse af ro omkring snitsåret i den lyse hud på hendes hals.
Hun kunne ikke slippe ham nu....holdt godt fast, For ikke at benene skulle svigte.
Da Alias løftede hende op...og slog hendes ben omkring ham , protesterede hun højlydt....eller hun protesterede....men hendes røst var svækket og afkræftet " J-jeg kan godt selv stå...s-sæt mig Alias" men hendes krop vidste bedre, hun varbsikkert ude af standntil at gå og stå mange minutter, grundet hans drikkeri.Kroppen og blodcellerne havde behov for at komme til hægterne igen.
Hun hang , næsten som en lille koala unge, og klamrede sig ind til ham, da han hviskede hendes navn.Hun svarede ham ikke men gemte istedet sit ansigt , ved hans skulder og forsøgte få hendes puls ned. Det var overstået nu....hun var sikker, og de var færdige.Troede hun!
Alias var blevet grebet af stemningen...eller noget andet...da han satte hende fra sig på bordet.
Hun havde ikke engang lyst til at slippe ham med benene, men det var mere fordi det føltes trygt at kunne mærke ham, kunne mærke...nogen.
Hun så op på ham, og så hendes blod på hans læber, inden han slikkede det væk.Hun drejede sit ansigt til siden, for at undgå at se mere, men Alias bremsede det , ved at lægge en hånd på begge af hendes kinder og....kysse hende?
Hun vred sig lidt på bordet, forstod ikke hvad han lavede, var han ikke færdig? En blandning af fornyet frygt og den summende følelse fra før vælede op i hende, og da hans tunge adskildte hendes læber, anede hun ikke hvad der forgik...eller hvilke konsekvenser det ville have....ingen havde jo gjort sig den ulejlighed at oplyse om den lille ' ubetydelige' effekt vampyr ville have( ikke at hun vidste det endnu) hun åbnede munden og hendes tunge gled lidt ud, strejfede hans og tog imod de små dråber af tyk varm blod, han sendte ind i hende.
Herefter eksploderede det i hende....hun så et væld af farver, Alias' aura stod tydeligt og klart og var fuldstændig overvældende.Hun så anklagende på ham, imens hun klyngede sig ind til ham...hans duft var...umenneskelig indbydende.." Alias...hvad sker der , Hvad fanden har du gjort ved mig" klagede hun nervøst....hun havde aldrig røget en joint, og aldrig haft et trip hele sit liv.....noget var helt off nu. Hun klamrede sig til Alias, som var han det eneste faste holdepunkt i hendes liv, imens rummet begyndte at spinne omkring.