Indbydene aften - Millicent

Støvregnen var ikke til at komme udenom.
Ikke at det gjore hende så meget igen, den var ikke tilstrækkelig til at lave stor ravage og gennembløde hende - og hun nærmede sig alligevel målet for hendes lille udflugt.Regnen havde lagt sig som små perler i hendes lyse hår, og det glimtrede når håret var i bevægelse.Millicent rykkede tættere ind på klubben, Le Diamanthe.
Hun havde besøgt mange klubber og diskoteker gennem den senere tid, ikke bare for at feste, men med det lille ekstra formål at udvælge det sted hun havde befundet sig bedst, det sted hun bedst kunne lide.Her havde hun så tænkt sig at søge om arbejde. For uanset hvordan det ville gå med en model karriere, som Safre og Lavender havde hånd i hanke med, så skulle der jo tjenes penge allede nu. Desuden var det med model tjansen en stor usikker ting, for om Millicent kunne og ville blive i den brance, det vidste ikke en gang hun.Det var så langt fra hendes stil, og slet ikke hendes verden. Overfladisk, sådan kunne man beskrive den, meget enkelt.

Det sidste besøg på klubben her, var forløbet lidt anderledes og det havde været lidt svært for Millicent rigtig at kunne bedømme atmosfærden. Men selve klubbens udtryk og indretning...det hun havde set af den, var hun faldet lidt for.Den var langt mere ...stilet..end de øvrige klubber.Havde både karakter og kant, netop det hun havde efterlyst.
Hun var nu ganske tæt på dørmanden, og var fræk nok til at forsøge glide uden om en meget lang kø.Millicent var klædt på til lejligheden i en meget enkelt sort kjole, figursyet- med små tynde stropper,der dannede et kryds over hendes bare ryg , hvor en dyb nedskæring var.Man kunne vel sige den stort set ingen ryg havde, kjolen. De høje sorte sko med ankelrem og de champagnefarvede fine silkestrømper som krammede hendes lår, fuldendte det enkle og klassiske look. En kort sort ' habit' jakke beskyttede de nøgne skuldre og hendes taske svingede muntert fra hånden, da hun henvendte sig til dørmanden..
" Hey... Hvordan går det i aften? Jeg skulle gerne indenfor i varmen" sagde hun med et lille skævt smil til dørmanden.Om han kunne huske hende fra sidst? Det var jo ikke til at vide....men hun havde slået et par grin fra hans læber den aften.

Det var mærkeligt som han holdte fast i sin tro, selv efter hans.. overførelse til den mørke side, skulle man næsten tro han havde lagt religion bag sig, men Alias ville heller dø end at vende ryggen til gud, det havde jo ikke være hans valg at skulle forvandles til.. dette livløse krysning mellem mand og rovdyr, uden sjæl og uden hjerte. Han var nok den eneste vampyr på denne jord, med en holdning som den, ikke at han delte ud af det, men han stod inde for det selv om han ikke altid var lige stolt af det. For hvorfor skulle gud.. gøre dette mod ham? Var det en prøvelse, nej, det var ikke hvad han tænkte.
Det gav ham tid til at tænke over hende, hende der havde skabt ham, eller forvandlede ham kunne man vel kalde det. Men han synes det lød beder med skabt, for alt der nogen sinde havde været menneskligt i ham var dødt for længst, og han var bleven skabt på ny i denne nye krop, med al dens magt som følger.
Nogen ville nok efter denne forklaring stille spørgsmål til om han havde det godt som vampyr. Men det ville kun fremtvinge et smøret smil på hans læber, og så kunne de godt begynde at be for deres liv.
Han forlod baren efter en times tid, der var ikke mere at snakke om, og hvis først Alias gik i krig med at tale om sin livshisotire så ville alle nok falde i søvn inden længe, ikke at den ikke var spændene.. den var bare så lang, og forvirrende for dem som ikke vidste beder. Det kunne han plage Stefan med, selv om Stefan var mere end villig til at høre på Alias liv, han var meget intreserret, bestemt i forvandlingen, men den fortalte Alias ikke om.. aldrig, og det var ikke til diskution. Men han kunne godt lide at lade Stefan blive i den tro at det var fordi Alias ikke ville have han selv blev forvandlet. Man skulle tro det var derfor han ikke talte ud om det.. men det var ikke nogen grund. Hans fortid, hans forvandling det var skrækkeligt, ingen dødelige sjæl ville kunne holde til den fortælling.
Han stoppede op og tog en dyb vejrtrækning, han trængte altså virkelig til nogen selvskab, hans tanker blev værre jo længerer tid han brugte på dem, han måtte få snakket lidt, med nogen der faktisk var intresant at snakke med.
Han lod et dovent blik glide ned over sig selv, men han var selvfølelige altid klædt på som en filmstjerne. Et jakkesæt der udstrålede hvem han var og hvor mange penge han havde. Håret sad dog pjusket på hans hovede, han havde ikke haft lyst til at rede det tilbage som han nogen gange gjorde, hvilket gav ham et lidt mere fornemt, klogt look. Men lige kunne han være hvad som helst, og en pige magnet det var han jo altid. Men hvis man kiggede godt efter så ville man saktens kunne se de lange blikke nogen af barens mænd også sendte ham. Og han gjorde det til en fryd at gengælde disse blikke, dog gav han intet løfte, aldrig.. for han var ikke nogens sex slave, og aldrig, aldrig skulle han ligge nederst, deres drømmende blikke.. åh de kunne godt glemme det, lige meget hvor meget rigdom de kunne tilbyde, så var Alias ikke manden til at udleve deres klamme fantasier.
Han vendte sig væk fra de stirrende blikke og gik mod døren ud til, han kunne mærke han havde brug for luft, ikke mere alkohold.. og så kunne han virkelig godt bruge en cigaret.

Dørmanden fokuserede på det glade ansigt foran ham, men det var ikke fordi han synes at afspejle den samme gensynsglæde. Han så faktisk mere brysk ud og ikke antydning af et smil lå på lur nogen steder.Millicent kunne mærke hendes gejst falde en smule.Hvis det skulle være ' med den på' kunne det blive en smule svært.
Dørmanden så ned på hende og sagde en brummende lyd, helt nede fra halsen af " Der er fuldt optaget i aften dukkebarn...fis du bare af igen, du spilder din tid" - et lidt nedladende blik blev smækket ned over hende da han var færdig med st tale.
Dørmanden huskede hende udmærket fra sidst, selv om hans ansigt ikke afslørede disse erindringer.Hun havde fået ham til at synge , hun havde simpelthen lokket  ham til at stå med en mikrofon og synge ' Yellow submarine.' af Beatles...røv dårlig sang,sunget af en stor tyk mand uden en eneste plus tone i livet....tror i han havde været et hit? Der var ikke een gæst på klubben den aften der efterfølgende havde en skid respekt for ham.Nej...de grinede åndsvagt hver gang de så ham.
Hun...skulle fandme ikke herind igen! Fandme nej! Heller ikke selvom det faktisk havde været skide sjovtnde fem minutter sangen havde varet, og folk havde klappet.
Millicent forsøgte igen " Men min kæreste er derinde, vi har en aftale og hsn bliver virkelig meget utilfreds...du ved skriftelige klager til ejeren...og det hele, hvis du lader ham vente på mig hele aftenen!" 
Dørmanden der havde noget  tabt respekt at kompenserer for , så vredt ned på hende og hans underlæbe dirrede næsten da han meget lavmeldt og truende sagde" Det er sidste advarelse goldie....hvis du ikke selv kan flytte dine stænger , så skal jeg fandme nok gribe godt fat i dig og losse dig halvejs ind i næste uge, forstår vi hinanden?!"
Hun skulle til at pippe et ja, og tage halen mellem benene, men netop da trådte en ung fyr ud.Han var ligeså pænt og stiligt klædt på som hun selv, han var vist kommet ud for at trække lidt frisk luft?*Eller for at lede efter den kæreste han venter på?* hviskede hendes kreative stemme til hende.* dette er dit sidste forsøg, Mille*
Millicent Handlede hurtigt, der var ingen tid at spilde...
" Hey...der er du darling, undskyld jeg er sent på den.Men Rambo her ville ikke lukke mig ind.Måske du skulle nævne for ham at du kender ejeren, så jeg ikke får de problemer en anden gang?Du skulle jo nødigt vente forgæves" hun hviskede hurtigt i hans øre" Please hjælp mig....det er meget vigtigt jeg kommer ind...please" 

Alias gik mod ugangen, hans gang var præcis og fejlfri men han følte sig nu alligevel en smule omtåget, egentlig så drak han ikke mere, men nogen havde åbenbart byttede hans vand ud med noget andet, eller så havde han glemt at han havde drukket tideliger på aften, han håbede bare ikke det blev værre end det her, for han var ikke særlig.. påpasselig når han var fuld, og for Stefans skyld måtte han heller tage sig en smule sammen, men da flirt var en del af hans arbjede og charme, skulle der meget til for at lade blikket falde til jorden i stedet for at udforske alle disse, meget let påklædte kvinder. Han tog en dybindånding da døren skød op og han endelig kunne komme ud i den friske luft, bare 2 minutter ville rede hans nat. Han kunne sagtens havde taget den smøg inden for, men han følte sig så klemt, og han kunne nu beder lide at have vinden i håret, om så det regnede, når man skulle ryge, så skulle man satme går det uden for. Men han nåede ikke engang at finde pakken frem af lommen inden han blev mødt af et snigende blik fra dørmanden og denne kvinde.. som nærmest kastede sig i farvnen på ham. han så hurtigt overrasket på hende men hendes ord fik ham til at forstå på mindre end et sekundt. Han kiggede hurtigt op på døre manden der åbenbart havde fået sig noget af et grin med på vej. Alias rystede hurtigt på hovedet og smilte bare profesniel til dørmanden. Han måtte holde et grin inde, det morede ham.. denne på tvunget sitation, det var sket så pludesligt.. men det var lige præcis hvad han havde brug for, et godt grin og noget underholdning, og hun leverede hele pakken, så hvorfor sige nej? Han vendte så sit ansigt mod hende, og studerede hende med sine mørke forførende øjne, han lod sit blik glide over hver eneste detalje af hendes ansigt, og krop, han ville se alt hvad hun havde at byde på, og fik til sidst gjordt klar med sig selv.. at hun havde nok at byde på.. og hvis.. hvis! Han havde været en fri mand, så havde denne kvinde været et meget udsygt bytte for ham. "Skat.." startede han samtalen, med sin dybe indbydene stemme. Roligt lagde han armene om hende og tryggede hende ind til sig, han lukkede alt ude og så hende dirakte ind i øjnene og smilte frækt, bare lige nogen få sekunder, nok til at gøre hende nervøs. "Jeg var ellers lige ved at blive bekymert for dig.. " sagde han stille drillende, ud af øjnkrogen kunne han se hvordan dørmanden måbede. Alias løftede den ene hånd der gentel havde lagt om hendes læn, og ikke andet, for at holde hende ind mod sig. Han strøg hende over håret og blinkede frækt til hende. Så slap han hende langsomt med lod sin hånd glide ned over hendes arme og roligt glide om hendes hånd, det var ikke svært for en total fremmed at få det indtryk.. at de var sammen, som et par. "Det er okay hun er med mig.." mumlede han til dørmanden og da hun ikke kiggede sendte han ham et stort grin, ja Alias kunne godt sit skuespil. Han kiggede lidt på døren og nikkede så mod de andre kunder og trak denne.. kvinde til siden. "Jeg skal altså lige have en smøg først, så kan vi smutte ind bagefter, det har du det fint med.. ik skat?" sagde han, med fuldt overleg denne gang for at gøre hende pinlig berørt. Han gik baglænds med væggen væk fra dørmanden og fik tændt smøgen, eftersom han havde sluppen hendes hånd, og givet hende "forklaring tak!" blikket.

Hun vidste det var knald eller fald, enten ville han hjælpe hende indenfor ved at spille med på legen og ellers ville hun blive noget så pinligt til grin overfor både dørmand og hele den lange ventende kø, hun så listig vis  havde snoet sig uden om.
Fyren drejede sig mod hende og hun blev som et dådyr der var fanget af lygterne fra bilen .Det var den...måde ...han kiggede på...som han indprintede sig hele hendes udseende,former,kurver,farver og de små fine rynker der dukkede op ved næsen  når hun var bekymret eller utilfreds. Desuden var han ualmidelig smuk.Hun havde faktisk kun set een mand, der kunne måle sig med ham , hvis man kort skulle bedømme det ydre- og det var Stephen, men han var også...speciel.
Fyren her havde mørke øjne der var ...insisterende og forførende, hvis man lod sig besnære af et enkelt blik, og hun tænkte at der nok ikke var ret meget chance for han gad lege med på hendes  lille spil.Men så talte han...og hun glemte helt at blive begejstret over han havde opfanget hvad det hele drejede sig om og gerne ville hjælpe...hun blev så forbløffet over den måde han ikke bare spillede med- men overtog hele scenen på. 
Han tillod sig , uden nogen form for overvejelse, at lægge sin  arm omkring hendes lænd og hun blev presset blødt ind imod ham.Hun rynkede øjenbrynene let, han levede sig meget ind i rollen , men hun kunne jo dårligt klage.
Hans stemme kærtegnede hende og ligeledes hans hånd over det lyse lange hår .Han fangede hende lille ordleg og gav hende det samme i retur og hans brug af  ordet ' skat' fik hende til at næste mumle sit svar " Jamen..jeg er her nu, hvis Rambo dér bare lader mig passere" hun så op på fyren, som havde han virkelig den magt der var påkrævet til at sætte Rambo på plads.Det vidste hun jo godt han ikke havde, men hvis de spillede godt...ville hun komme ind.
Hans hånd gled ned af Millicents arm og fandt hendes hånd, og så gik de afsted. Uden at Fyren så det, sendte hun dørmanden et udfordrende blik , hunnkunne simpelthen ikke modstå.Han så faktisk helt forvirret ud, hvorfor mon? 
Hun blev ' sluppet fri' og så op på ham. 
Om hun havde noget imod han røg en smøg, SKAT ? Igen! 
Denne gang havde det ikke været nødvendig, for ingen kunne høre dem.
Men ok...en lille forklaring kunne han vel få, det skedte der jo intet ved.
" Undskyld...jeg gav dig ikke meget tid til at tænke dig om dér, tak for hjælpen.
Ser du...jeg har en date med ham der ejer baren...eller en slags date,..og det hele ville ryge på gulvet hvis jeg ikke kunne komme ind.Så jeg siger mange tak, du har virkelig hjulpet mig her" hun sendte ham et stort smil, og tog for givet at de så var færdige med hinanden. 
Hun kunne ikke se hans aura, måske fordi det var så diset? Men så igen...hun savnede det ikke, ville faktisk helst være foruden. En ting havde dog fanget hendes opmærksomhed, havde han ikke været en smule mere kold end normalt? Eller havde hun ganske enkelt fået paranoia, efter mødet med Thomas? 
" Jamen....så tror jeg at jeg vil sige forsat godaften" sagde Millicent venligt men lidt bestemt, så han ikke troede hun havde tid til at stå her, hele smøgen igennem.

Alias tog et dybt hiv af smøgen, imens han forsat betragtede hende. Han nød den kolde brise når vinden lydløst gled forbi dem, og de små dråber der faldt i hans hår gjorde ham munter, han havde altid elsket regnvejr, uden at vide hvad årsagen til dennen forkærlighed var. Hans øjne var skrape i det han kiggede på hende, han kunne dømme hende, lige nu og her, det ville en normal dreng havde gjordt, værdig eller ikke værdig. Men han havde sat hende i en klasse, hvor han ikke kunne hive hende udfra, og han forstod egentlig ikke hvorfor hun ikke var bleven lukket ind i første forsøg, hvorfor en pige som hende havde brug for hjælp til at komme ind. Havde han ikke sagt.. at hvis de bare vi var smukke nok, og pænt klædt så kunne de komme ind når som helst, i hvert fald kvinderne. Fyrerne kunne se nok så grimme ud og stadig slippe ind, hvis bare de da havde penge nok. Og så var der altid åbent for vampyere og andre overnatlige magts væsner. Da det gav klubben et frisk pust, og hvem ville ikke gerne prale med de havde været i seng med en vampyr? Eller måske enda bleven bidt? Altså så længe man selv var med i legen var der jo intet at kalge over, vel? Alias lod sit blik hurtigt stryge over hendes barm og hofter, det kunne godt være han ikke var dødelig, men han var sku stadig en mand, og han kunne ikke gøre for det.
Han rettede så sit blik mod hendes ansigt da hun talte til ham, men den forklaring han havde forventet, blev omdannet til noget andet med hendes ord. Dog fandt han hendes udsagn meget intresant, han kunne godt tænke sig at vide hvorfor hun stak ham dene løgn? Og hvad den rigtige grund var til hun skulle ind.
"Kender du ejeren? Det var da dejligt for dig.." sagde han roligt med et hævet øjnbryn, men smilte så bare indbydene til hende, han skulle da ikke ødelægge hendes lille skuespil.. i hvert fald ikke endnu.
"Hmm.. jamen du er da velkomt, da var ingen ting, jeg er glad for at kunne hjælpe, en så smuk kvinde som dig, men jeg bliver nok nød til at minde dig om at vi stadig er et par.. i hvert fald ind til vi er kommet inden for, jeg tror ikke du bliver lukket ind alene" sagde han roligt, ikke for at holde hende tilbage, men hun kom altså ikke ind alene, heller ikke selvom Alias havde hjulpet hende før. Og slet ikke når den person hun havde i sinde at skulle have en date med, stod foran hende, og frydet sig over hendes meget overbevisende skuespil af en løgn.

At lyve var faktisk ikke noget hun ofte gjore.Hun havde ingen grund til det og brød sig bare generelt ikke om at lyve- eller blive løget for.
Men enkelte situationer gjore hun det undtagelsesvis. Aftener som denne, hvor hun endnu en gang var ude på egen hånd, havde hun efterhånden lært at det var bedst at udgive sig for at være sammen med nogen.Man var et slt for let offer for dumme idiotiske fulde mænd, mænd der ikke forstod ordet nej, hvis man fortalte man var alene i byen.Man kunne lige så godt skrive i panden' tag mig' - sådan opførte de sig.Og efter som fyren her ligesom godt vidste hun ikke have en fyr med sig, siden hun havde brug for ham, var ejeren oplagt at trække ind - da det faktisk var ham hun kom for at skulle gøre et godt indtryk på, han vidste det bare ikke endnu.
Millicent svarede lidt kortfattet " En smule" imens hun smilede svagt
* ja en meget lille smule, Millie...du kender kun hans navn * hviskede hendes samvittighed- men hun ignorerede den .
Hun lagde an til at gå, men han bremsede hende, med sine ord...
" Du er al for venlig , men tak...alligevel" smilede hun og tænkte at det kunne dække for både kompliment og hjælp.
En lille fin rynken dukkede op over hendes næse.
Han havde en pointe, så måske hun ikke skulle have så travlt med at skubbe ham fra sig?
Lidt mere ydmygt spurgte hun " Hvis jeg venter imens du ryger, kan vi så følges ad ind? Og så skal du nok slippe for mig?" sagde hun blidt.Han havde med garanti en hær af beundre der sad og ventede på hans selvskab, hun kunne slet ikke forstille sig det anderledes.

Alias smilte flabet til hende, han følte godt han kunne tillade sig det nu han havde hjulpet hende, og når hendes historie ikke rigtig holdte.. overhovedet.. så ja, det kunne han altså godt tillade sig, desudne så hørte det til hans chamerende udsene, at være flabet. En smule? Hvad var det, hun kendte i hvert fald ikke til Alias udsene, måske navnet? Eller så løg hun igen? Men han kunne jo heller fortælle hende sit navn hvis hun nu kendte "ejerens" navn, for så havde han afsløret sig selv, lidt for tideligt, og jo mere han snakkede med hende jo mere syntes han om hende og hendes lille leg. "Deusden.." mumlede han og rakte hånden frem mod hende på en venlig måde, "Jeg hedder Jérôme" sagde han forsigtigt, det var ikke en løgn men det var hele ikke hele sandheden.. men hvad betød det at give den fremmede kvinde sit rigtig navn? Hun havde nok glemt ham igen imorgen, det var jo ikke fordi de skulle bruge hele natten i hinadens selvskab, han skulle bare hjælpe hende indenfor.. men det betød ikke, han ikke havde tænkt sig at holde øje med hende, han var nysgerrig efter at se om noget af hendes løgn passede, eller om hun skulle mødes med en helt anden, eller om hun bare gerne ville ind og se dig lidt omkring og føle sig en del af det hans bar nu havde at tilbyde. "Ja, men jeg er færdig nu.. kom" sagde han roligt og lagde en hånd mod hendes ryg og gik med hende tilbage til indgangen, så de lignede det par hun gav sig ud for at være sammen med ham. Han blinkede diskret til dørmanden som uden et ord lukkede dem ind, med meget besvær selvfølelige han kunne nok ikke lide at skulle lukke hende ind, men Alias morede sig og det var det eneste der talte.

Åh...hvor hun kendte den type smil.
De burde komme med en skriftelig advarelse, hvorpå der stod flygt, dit hjerte er i fare.
Gudske lov for hende, havde hun en høj mur af forsvar...det er sådan noget man lærer sig selv når man er helt alene i den store stygge verden og har mistet sin skide hukommelse, så man faktisk ikke har sine minder at trøste sig ved .Fra hunnvar 12 år og op til nu...er der bare sort, hun husker ingenting. Så job...et forsvar mod ...alt...var nødvendigt.Men hun prøvede dog at sænke paraderne lidt, hun ville jo så gerne leve og have det sjovt og opleve ...ting.
" Jérôme" gentog hun og blev nysgerrig, hvem mon han var? .Hun greb hans hånd og gav ham et fast håndtryk " Jeg hedder Millicent." svarede hun med et smil, men hendes øjne lå lige et par sekunder længere på deres hænder, end man normalt ville.Hans hånd mindede om Thomas'es, kunne han være..? Naa...nu måtte hun stoppe, hendes fantasi liv var ved at blive en kende for livligt.Hun rystede på hovedet, over sig selv .
" Det lyder godt...lad os komme inden for" sagde hun med en stemme der var farvet med glade toner, og hun lod sig føre afsted, med hans hånd i ryggen.
Hun havde en dejlig fornemmelse i mave, da de blev lukket ind, og hun kunne næsten slå armene om ham og kysse ham....helst så dørmanden så det.
Hun nøjes derimod med at hviske" vil du tænke dig...i sidste uge stod Rambo dér og sang Yellow Submarine oppe på scenen, efter et par shots.... Der er godt nok ikke meget feststemning i ham i aften" . Hun så sig lidt omkring...måske skulle hun gå op i baren , få en drink og spørge ind til hvor denne Alias befandt sig? Hun havde ikke et væld af penge, grunden til hun var her, var et forsøg på at skaffe nogen, men alligevel ville hun gerne vise hun var taknemmelig for Jérômes hjælp." må jeg byde på et eller andet, som tak? Eller du har nok nogle der venter?" smilede hun og lod ham vide at det var helt ok at stikke af.

Han nikkede roligt til hende, og et blidt smil lagde sig over hans læber. Hendes navn.. det var sødt, men han havde aldrig hørt det før? Hvem var hun egentlig.. jo mere han var sammen med hende jo mere nysgerrig blev han, han kunne godt tænke sig at lære hende at kende. Men på den anden side, så skyldte han hende ikke noget, og eftersom han opførte sig lidt for sødt, og var alt for nem lige nu, så burde han smutte, og vise hende hvem det egentlig var der bestemte.. men sådan var han ikke.. ikke længere, jov måske når han var sulten, så kom ondskaben frem i ham, og han tillod sig det også når han var langt væk fra Stefan, men det var gemt væk i nat, for han vidste hvilken dejlig person der ventede på ham når han tog hjem, og ærlig talt så kunne han næsten ikke vente.
Han kiggede op og så hende kort i øjnene da de kom inden for og smilte til hende, var det her deres skuespil stoppede, han skulle i hvert fald passe på, for stort set alle dem der var til stede herinde vidst hvem han var, og hvilken magt han var i besidelse af. Han sukkede mildt og ville vende sig for at gå, selv om nysgerrigheden hev i ham, han ville vide mere om hende, hendes navn var ikke nok.
han grinte stille af hendes lille historie og rystede lidt på hovedet, "Nej, jeg hørte han fik chefen på nakken.. hmm det er jo ikke meningen han skal more sig eller for sags skyld drikke når han er på vagt.. Det er nok grunden til hans humør, han skulle jo nødigt blive fyrret" svarede Alias blot, da han havde været der den aften, og han forstod selt ikke det havde gået så vildt for sig, men det havde han da også fået sat en stopper for dagen efter, den søde dørmand, festede nok ikke i lang tid efter det igen, og det gjorde han klogt i, Alias gav ikke "second" chancer.
"Mig? Nej det har jeg ikke, men jeg synes du sagde du havde en date? Men hvis du heller vil tilbringe til med mig, så siger jeg ikke nej tak" sagde han og grinte lidt og gav hende et frækt smil.

Hendes øjne blev forundret, han var kommet i problemer med chefen, fordi han havde festet lidt?
Men..det var jo hende der havde lokket ham ud i det.Hun ,åtte huske at undskylde til ham , når hun forlod stedet igen.No wonder,han ikke gad at lukke hende ind.
" Det var ærgelig, det havde han ikke fortjent, han var bare lidt....menneskelig i fem minutter...festede lidt" sagde hun , nu tydeligt med lidt mere respekt for dørmanden.
Måske var ham Alias en hård nyser, en man ikke lige kunne sno om sin lille finger? Det var helt fint for hende, hun ville ikke ansættes dor at drive den af.Hun skulle nok passe sine pligter, hvis hun altsår blev ansat...det var jo en vigtig detalje.
" Ingen der venter? " sagde hun lidt forbløffet, hvordan kunne en fyr som ham være i byen på egen hånd, det gav ikke mening.
" Jeg ville med glæde holde dig med selvskab, faktisk er jeg også alene...men jeg skal som sagt have en lille snak med ham der ejer stedet, men hvis du nu er her bagefter....så kan vi tage en drink? "
Pludselig huskede hunn iget Gabriel havde fortalt...noget med et kontor der lå lidt afsides.Hvis hun nu kunne få bartenderen til at udpege vejen for hende?

Alias hævede øjnbrynene og skulle lige til at svare hende igen, med hensyn til dørmanden som ikke havde passet sine pligter og drukket sig fuld på vagt, så alt havde været ved at falde fra hianden.. men han minede sig selv om at han endnu ikke var den person han burde være, for hende var han vel bare en høflig mand der hjalp hende ind i baren, så han måtte heller vente lidt med at afsløre sig selv.. hun kunne jo også få lov til det, han ville gerne se hendes ansigt udtryk når det gik op for hende. "Hmm, i ser nok på det af forkskellige synsvinkler" sagde han roligt og ville ikke ligge mere i den samtale.
"Ærlig talt, så har jeg en hel bar der venter, men jeg vil meget heller lære dig at kende, det er ikke for at være påtrængene, jeg er bare nysgerrig" sagde han roligt med et lidt flabet smil, da hvert et ord jo var sandt, hele baren ventede. Han kiggede hen på den lille scene hvor et live jazz band stod og spillede lidt for de mange fine gæster der var til stede. Der blev sendt ham mange blikke, nogen jaloux, nogen frække.. men det var jo altid det samme. Alle.. alle herinde ville have ham.. det var der alligevel ingen der kunne ligge skjul på, om så det var sex, blod, eller blot en samtale, så ville alle gøre alt for en god snak med ham der ejede stedet, og han sagde normalt ikke fra, men han kunne jo heller ikke være alle steder på en gang.
"Okay den er jeg med på, så ses vi lige om lidt" sagde han roligt og blinkede til hende, så nu kunne hun jo tænkte lidt over den. Han forlod hende, og smuttede op i baren hvor han hilste på bartenderne, de fire der nu var på arbjede, da det var en travl aften skulle baren helst være fyldt. Han så sig snigende over skulderne for at få et glimt af hvor hun smuttede hen.

En hel bar der ventede? Hun kunne slet ikke lade vær med at smile tilbage til ham, selvom han havde en lidt badboy attitude og et stort ego, var der sku nok et gran af sandhed i det han sagde.Hun kunne jo ikke undgå at bemærke at adskillige blikke fulgte ham , hele tiden.
Nogle diskrete, nogle beundrende og nogle direkte med en invitation.Hun rynkede på næsen, aldrig havde hun forstået den slags adfærd.Havde folk ingen selvrespekt længere? Uanset hvor tiltalende en fyr måtte være, for det var Jérôme mere end de fleste- det havde hun luret- men at tilbyde sig selv selv som nogle af tøserne her...og enkelte af fyrene, så det også ud til, det var da dårlig stil.
" Tak...men så spændende er jeg nok ikke at jeg kan hamle op med fanscaren der" sagde hun ironisk og et smil sad på hendes læber, da hun nikkede over mod et bord hvor nogle yderst smukke kvinder og et par mænd, sad og tydeligvis talte om ham, deres øjne havde fulgt ham siden de trådte ind.
Han accepterede hendes forslag og med et " Så ses vi lidt senere" forlod hun ham lige så brat, som hun var ' stødt ind' i ham.

Millicent bevægede sig først ned mod toiletterne, hun ville lige have lidt kold vand i ansigtet.Noget ved Jérôme gjore hende lidt usikker. Det var ærgeligt at hun endnu ikke havde modtaget et glimt af hans aura, måske hun havde kunne læse noget ud fra den?
Hun fik hurtig noget vand på kinderne, og da hun ikke var typen der gik amok i pudder , var der intet sminke at tage hensyn til der.Kun hendes øjne var smukt trukket op og sminket...smokey eyes...var det ikke hvad man kaldte det? Og hendes læber havde en meget fersk coral farve, stort set naturlig, men mere behøvede hun ikke. Hun forlod det smukt indrettede toilet, og satte kurs mod baren.Den var tæt pakket og det tog hende en del minutter at få fat på den ene af de fire , der betjente baren.
" Hej..jeg har en aftale med Alias.... Men jeg kan ikke lige huske retningen af hans kontor, kan du pege mig i den rigtige retning?" spurgte Millicent høfligt og virkede med et meget business agtigt, hvilke hun kunne se pige reagerede positivt på.Men hun havde også lært at man ikke bare kunne føre alle dem der ønskede hen til Alias, ikke uden han havde godkendt det, så hun nikkede høfligt til Millcent og sagde" Et øjeblik, så skal jeg se hvad jeg kan gøre, skat" hvorpå hun forlod baren for at henvende finde Alias, og spørge om han var interesseret i at tale med pigen, eller om hun skulle bortvises?

Alias så betænksomt på hende, han kunne ikke helt regne hende ud, og normalt var han ret god til at sætte alle i en kasse, efter hvem de var som mennesker, men der var jo altid nogen der skildte sig ud, nogen der ikke kunne læses som en åben bog. Han overvjede lidt om hun var anderledes og hvad det gjorde at hun skilte sig ud, for det var ikke hendes påklædning, for hun var klædt fin på ligesom alle de andre herinde, det var måske også en af grundene til han havde lukket hende ind, selv om han ikke burde. Måske var det hendes udsene, for hun var meget.. smuk, på en naturlig måde, det ver i hvert fald anderledes fra alle de smikede kvinder og damer som befandt sig her, alders gruppen for baren var ikke rigtig til at regne ud, her kom unge som gamle, bare man havde penge nok.
Han lod hånden glide gennem håret, men det sad perfekt som altid, det var ikke farvet, og ikke ødelagt af alle mulige ligegydelige produkter, det var dog klippet, for han var nu ikke stor fan af det lange hår, selv om han havde haft det i 70'erne, men det havde aldrig klædt ham, så han var glad for århundrede skiftet, og den nye stil der var bleven indført, i hvert flad for nogens vedkommende. De unge synes jo at de skulle have så lidt tøj på som overhovedet muligt, og det brød han sig egentlig ikke om, der var ikke meget tilbage til fantasien, nej så var det beder med de lange kjoler fra hans tid, så var der noget at drømme om, om natten.
"Jeg synes ellers du virker meget intresant.." sagde han roligt, han var træt af piger uden selvtillid, når smukke piger sagde de var grimme, ja så måtte han jo give dem ret, hvis de hele tiden skulle have andre til at fortælle dem at de var flotte, ja så vidste han snart ikke.. nej selvtillid det var det vigtigste, og så var der jo dem, der havde lige lidt mere end alle andre, såsom Alias der godt kunne tillade sig at være egoistisk og meget selvcentrede omkring hans udsene, for han vidste godt hvor godt han så ud, og det vidste alle andre også.
han kiggede stadig efter hende, efter hun var gået, og overvejede om han skulle lade en af sine mange tjener fortælle hende hvem det var hun var gået fra for at møde, men han synes nu alligevel det kunne være sjoverer at lade hende selv finde ud af det. Han fik hurtigt stukket en drink i hånden ved baren, selv om han igen bare havde bedt om vand, men det var fint, for man så jo altid lidt mere indbydene ud når man gik rundt med et flot glas med alkohol i, end hvis man gik rundt med et glas vand. Han spaserede langsomt over til sofa grupperne, og satte sig ikke langt fra scene, så han både kunne nyde musikken og stadig være på afstand så han kunne høre hvad der blev snakket om, og kunne tale uden at råbe.
Han fik sig placeret i en fri sofa, der var et kaffebord foran ham og en sofa på den anden side, men her sad ikke andre end ham, men det fik et par tøser hurtigt lavede om på, da de bød sig selv ind og satte sig rundt omkring ham og overfor ham, og begyndte at overøse ham med komplimenter alt fra baren til hvordan hans så ud. Han smilte sit sædvandelige chamerende smil, og svarede høfligt på spørgsmålen, selv om han godt vidste hvad disse piger havde på hjertet. Han var dog ligeglad så længe de opførte sig ordenligt havde han ikke noget imod en hyggelige samtale.

Benedicte, tjeneren fra baren, havde været et minuts tid om at finde ud af hvor Alias var trukket hen.Da hun spottede ham skyndte hun sig over til hans plads, og med en meget professionelt tilgang til sagen- du hun ikke skulle risikerer at hendes über hotte chef blev vred på hende- afbrød hun samtalen.." Undskyld Alias, men en ung kvinde søger dig...Jeg ved ikke om du vil se hende?" hun nikkede i retning af baren " skal jeg sende hende herover eller..?" Benedicte ventede hans besked, og imens gav hun pigerne et indbydende smil, men de var klart mere interesseret i Alias.Selv havde Ben- som hun også blev kaldt- ingen præferencer....hun lod sig ikke begrænse af den slags detaljer, det var mere smilet i øjnene hun faldt for, og så var den ikke længere.
Nogen havde fortalt hende at Alias gerne ville have at hans personale i baren, var let flirtende. Det tiltrak...og fastholdte kunderne, både de kvindelige og de herrene. Alle kunne lide opmærksomhed, næsten da.
Benedicte nikkede, da Alias sikkert havde givet hende sit svar...og spadserede på sine høje hæle afsted mod baren, for at give den unge kvinde besked om hendes ' skæbne'....

Alias kiggede fornøjet op da den kvindelige bartenderne, en af de få kvinder han havde ansat der kom spaserende over mod ham. Egentlig var han ikke meget for at hyre nogen kvinder her, han var bange for de ikke kunne holde til mosten, også fordi at de mænd der kom og gik her, ikke havde mange hæmninger, og hvis man ikke var til frække kommentare og et kærligt klask i røven engang imellem så kunne man altså bare ikke arbjede her. Han smilte intreserret da hun talte og vidste allerede godt hvad sprøgsmålet gik ud på inden det blev stillet og han nikkede bar. "Send hende endelig her over" sagde han med en stemme fyldt af fryd og sendte hende hurtigt væk med en kølig håndbevægelse.
Han henvdente sig så til de lige lidt for ivrige tøser omkring ham og bedte dem venligt om at forlade ham, da han ville få selvskab om lidt, til en nok så privat samtale. Pigerne sukkede skuffet men til sidst fik de rejst sig og forsvandt fra sofaen. Alias lænte sig tilbage og smagte på sin drink, men ved første slurk satte han hurtigt drinken fra sig på det lille kaffe bord mellem sofagrupperne. Det var alt for stærkt, selv om han nok ikke ville blive særlig påvirket, da der skulle meget til for at gøre ham orndeligt fuld, havde han nu alligevel ikke lyst til at drikke sig fuld, ikke engang en lille smule nej.
Han kiggede op for at se efter Millicent, og ventede bare på at se hendes kønne ansigt komme frem, og se overraskelsen i hendes øjne, og så sende hende et lidt overlegn smil måske, det måtte han godt.

Ben vendte tilbage til Millicent og serverede den gode nyhed med et lille smil.
" Du kan finde ham over i sofagruppen" sagde hun kort og nikkede i den retning hun skulle gå.
Millicent takkede hende mange gange for hjælpen, det ville hun ikke glemme.
Hun rettede lidt på kjolen og på jakken der hang udover, det var nu hun skulle gøre et godt indtryk.Hun vidste man kun fik een chance til at gøre et godt førstehåndsindtryk, så nu galdt det om ikke at fucke up.Hun krængede sin jakke ned over skuldrene, efterlod dem bare med istedet kom kjolen langt mere til sin ret.Jakken hængte hun over sin arm og spadserede nu selvsikkert og elegant over mod sofaerne. men ingen så ud til at vente hende? Hun så et velkendt ansigt og blev lidt forbløffet, det var da her at Benedicte havde sagt hun skulle gå over?
Hun kiggede forvirret til siderne....på den ene sad fire piger og festede igennem og til den anden side sad et midelaldrende par , i en hed omfavnelse....det kunne umuligt være ham, ejeren...hun havde fået ham beskrevet som ung og super sexet....og så var der Jérôme.
Millicent kiggede sig over skulderen, tilbage på Benedicte og denne nikkede ivrigt og viftede Med hænderne i retning af .....JÉRÔME??
Millicent var stort set nået der over nu, da sandheden var tæt på at spænde ben for hende.
HAM....det var forhåbenlig en stor joke.DET kunne ikke passe at hun havde været så uheldig?!
Åh...nej, det må ikke være sandt.Det var en tilfældighed at han sad der nu, måske havde Alias lige været her? Et sidste kig på Benedicte , som nikkede ivrigt g viste at hunnhavde fundet den rigtige og Millicent kunne mærke en varme skylle op igennem hende da hun langsomt drejede sig om og var tvunget til at se Alias ind i øjnene.
Pis, tænkte hun...men udadtil havde hun ikke opgivet at - i det mindste forsøge- opretholde en facade der ikke viste tegn på panik.Hun vidste dog at de rosa pletter på hendes kinder afslørede at hun var ....berørt af situationen, og måske det også kunne høres lidt på hendes stemme da hun nødtvunget lagde ud ..." Jeg troede du hed Jérôme?"

Hun kunne have losset sig selv bagi, hvorfor sagde hun nu det?
Det havde været hendes mening at hilse pænt og skynde sig at undskylde.Men....den lille indre rebel, lod sig ikke altid styre, og istedet for lidt ydmyghed....startede hun med at bebrejde ham.
Flot Millicent!! Skændte hun mentalt på sig selv.

Alias kiggede langsomt op da han hørte lyden af hendes højhælede sko vandre over mod ham, og da han kunne dufte hendes perfume som han tideliger havde indpræntet sig, var han ikke i tvivl om det var Millicent, der nu stod og sikker ikke kunne finde hovde og hale i det hele. Han kiggede på hende med et meget overlegnt blik, og et frækt smil plantede på sine læber, han var ikke et sekundt i tvil om hvad hun følte, de sekunder hun mistede kontrollen over hendes ellers perfekte sind.. hun var som en åben bog de sekunder og han kunne læse hende op og ned. Han kunne skimte fortvielsen i hendes øjne, selv om hun prøvede at holde den kølige facade, og hvis han nu kiggede efter det mest oplagte ville han godt kunne se hendes kinder havde fået en del farve. Men da han var så van til Stefans konstante rødmen bare han rørte ham eller sagde noget komplimerende til ham, så var det ikke lige det første han lagde mærke til. "Godaften til dig også" sagde han roligt imens han langsomt rejste sig op og gik hen til hende, de få meter der manglede og stilte sig lige foran hende for at se hende ind i øjnene.
"Det gør jeg skam også, men jeg må nok heller præcentere mig selv ordneligt, Jeg er Alias Brody Yahweh frøken, hvad kan jeg hjælpe med?" pludeslig ændrede hans attitude sig og han var ikke længere flabet og overlegn. Et forretnings agtigt blik gled ind i hans øjne og hans ansigt og smil strålede af penge og berømmelse. En rigtig flot mand, det var der ingen der kunne benægte og denne udstårling gjorde ham også lige 5 år ældre at se på.

Åh..gud, jeg er SÅ død, for gennem hendes slukøret tanker da hun blev ramt af hans smil.Han havde hende i sin hule hånd nu, og det var jo ikke fordi magtbalancen just ville blive tippet til hendes fordel, når hun om lidt skulle anmode om et job.
Men...nu var hun her..og ja, hun havde trådt lidt i spinaten...men hun måtte forsøge at få det bedste ud af det.
Uhf...endnu en tavs irettesættelse , da han meget høfligt sagde godaften som det første, og dermed viste hende hvordan man opførte sig ordenligt.
Hun tog sig sammen, og fulgte hans eksempel..
Hun rakte hånden id mod ham " Mr. Yahweh....undskyld jeg havde ingen idé. Millicent Cooper." fik hun præcenteret sig .Han var en interessant fyr og måden han nu skiftede til forretningsmand , hele hans attitude gik fra fræk drengerøv i flot tøj , til kontrolleret seriøs mand.Hun greb sig selv i at stirre på ham.Han var ...anderledes end andre mænd hun havde mødt.
Nu skulle hun til den mere svære del af samtalen, og hun valgte at tage plads i sofaen overfor Alias.
" Tak..fordi du ville se mig , jeg skal nok lade være at tage for meget af din tid.Jeg ved du har en aftale senere " sagde hun og smilede for første gang, siden det gik op for hende, hvem han var.
" Jeg har et forslag til dig, et du ikke kan afslå.Jeg behøver et job og du behøver en til at hjælpe dig med stedet her" hun havde lyst til at tilføje ' håber jeg' .Millicent forsatte ærligt.." Jeg kan lide klubben hér, og vil virkelig gerne arbejde hér....arbejde, ikke danse eller ....sådan noget" tilføjede hun hurtigt , og så ind i hans mørke øjne.

Alias nikkede stift til hendes undskyldning, han havde ikke så meget at sige til det, hun havde udgivet sig for at have en date med ham selv.. overfor ham.. uden at vide hvem han var? Men det kunne hun jo selvfølelige heller ikke vide, men hun skulle ikke tro det ville blive let for hende at komme ind en anden gang, og hvad end det var hun ville ham så skulle hun heller ikke regne med det ville blive særlig let for hende.
"Miss. Cooper" Sagde han høfligt og lavede en kort håndbevægese mod sofan overfor ham så hun kunne sætte sig ned. Han satte sig så roligt selv ned let fremlænet med rykken rank, og folede hænderne på sit skød, klar til at lytte til hvad end det var hun havde at tilbyde ham, selv om han allerede nu godt havde regnet det ud, det som alle andre ville have ham til at gøre for dem, det som alle ville have fra ham.
Han nikkede blot til det hun sagde og kiggede kort op i baren hvor en kvindelig bartender hende som havde været henne ved ham før og spørge ham om han ville se denne kvinde, hun stod nu selv og kiggede opmærksomt over mod dem, hun lurede. Han sendte hende et hårdt blik og straks fik hun travlt med at gøre sit arbjede dobbelt så hurtigt som før.
Alias hævede forvirret øjnbrynene da hun talte igen og forstod ikke hvor hun ville hen med det? Et arbjede? Her.. til en som hende, hvad var det dog hun tænkte på?
Alias rystede så på hovedet, "Du er sikkert meget sød og sådan noget, men jeg tror virkelig ikke det er noget for dig, desværre" sagde han så og rystede igen på hovedet til hende og sendte hende et skarpt blik og rejste sig fra sofaen. "Nej" sagde han blot og vendte sig væk fra hende og spaserede op til baren. Det var ikke fordi han ville spille ond, eller korstbar eller noget, men han kunne ikke finde på at ødelægge en så sød piges liv på den måde, selv ikke når hun var jomfru.. jov han kunne godt lugte det, han kunne sågår fornemme det bare ved at se ind i hendes øjne.
Og når man arbjede sådan et sted, så skulle man tage hensyn til mange.. ikke så behalige regler, og han vidste allerede nu hun ikke kunne stå mosten. Ja man skulle tro han ansætte flotte, stilede kvinder der kunne udstråle lige så meget rigdom og berømmelse som selve gæsterne. Men det var ikke tilfældet, selvfølelige skulle de se godt ud, og de skulle være flot klædt på og udståle.. at de kunne alt. Men ellers så måtte de gerne være lidt beskidte, de måtte tilpasse sig gæsternes krav.. hvert et krav.. også derfor han ikke havde så mange tøser her.. det var bare ikke noget for piger, og selt ikke kvinder.

Hun kunne se på hans ansigtstræk at han ikke helt havde regnet med hun ville søge om job.
Han så lidt overrasket ud ved hendes ord, og det virkede som en boomerang idet Millcent ligeledes blev lidt forvirret.Hvad havde han da ellers regnet med hun ville bede om-et lån??
Hun så forvirret på ham.Han troede ikke det var noget for hende.? Og hvad skulle så lige være grunden til det? Var det fordi hun var et pænt ansigt og havde langtlyst hår? Var han så snæversynet at han ikke troede hun indeholdte andet...mere..end et anstændigt udseende?
Han virkede nærmest til allerede at have beslutte sig, han rystede på hovedet og sagde han ikke troede det var noget for hende..." M-men jeg.." mere fik hun ikke indført, før han havde rejst sig - igen med en hovedrysten- og var på vej op mod baren.
Hun sad alene tilbage , forbavset over at hans afvisning var gået så stærkt ...der havde næsten ingen dialog været. Millicent vidste ikke at klubben måske havde en lidt særlig kunde skare -udover det mere typiske rigmands klientel.Hun havde kun skrabet overfladen af det overnaturlige, og havde ingen ide om hvor meget det fyldte omkring hende.Udover dette havde hun ikke rigtig noget kendskab til hvad Alias forlangte eller forventede af hans personale, når man så klubben udefra var den stilig og moderne, med et twist af noget udefinertbart....og derfor havde hun valgt den ud blandt de andre.
Det var ikke fair. Yahweh var ikke fair, besluttede hun .
Hun fløj op af sofaen og satte efter ham....da hun nåede op ved siden af ham , greb hun fat i hans jakkeærme og trak blidt i det.
Han havde dog fået skabt så meget respekt om sig , så Millicent - helt uden at bemærke det slog over i ' De' og Mr. Yahweh'.

" Undskyld mr.Yahweh...men jeg tror ærlig talt ikke de ved nok om mig til at fremsætte sådan en konklusion. Jeg er ikke sart og er kvikkere end de fleste, og jeg er ikke bange for hårdt arbejde.Hvorfor vil de ikke overveje en ansættelse?"

Hun så lidt stædigt på ham.Hvis han troede han kunne vifte hende væk så let, så måtte hun jo bare bevise ham modsat.
Selvfølgelig kunne hun ikke tvinge han til at hyre hende, men hun kunne forsøge få han til at forstå det var en god ide.
Og når store billeder af hende, begyndte at pryde gader og busser, ville hans klub få den bedst tænkelige og helt gratis reklame.Han var vel forretningsmand? Men dertil var de slet ikke kommet endnu, det krævede ligesom at han ville snakke med hende, at han ville overveje muligheden for st bruge hende til noget.
Hendes øjne faldt på hans arm ...hun løsnede sin hånd med et lille sæt , da det gik op for hende at hun stadig havde holdt sit greb fast i hans jakkeærme.

Alias slentrede tilbage til baren, han var et kort øjeblik bleven opslugt af en sådan vrede, han forstod ikke helt hvorfor, og egentlig var han lidt sur på sig selv over han havde afvist hende så hårdt, uden nogen forklaring at give, men han gad ikke til at diskutere det. Vreden havde sat sulten i gang, og han vidste ikke hvor lang tid der ville gå inden den brændene fornemmelse i hans hals blev til et ild hav, så han måtte heller få styr på det inden han mistede kontrollen.
Et blidt suk gled over hans læber da han havde fået fatningen nogenlunde tilbage, han blev også nød til at bevare overblikket hvis han skulle ud og jage, en ukoncentrerede jæger.. nej det gik alt for hurtigt galt, faktisk var det bedst ikke at være alt for sulten når man skulle til at spise, det var altid en fordel at have ekstra skrape sanser ligesom når man lige havde spist.. Det var måske derfor det var bedre at drikke sig mæt først og så have sex bagefter? hmm.. det måtte han heller.. aj nej.
Han fik sig nærmest et chok da hun tog fat i ham, han havde stået helt i sine egen tanker og havde hverken lugtet eller hørt hende komme, så hendes lille snige nummer havde slået ham lidt ud. Han kiggede kort ned på sit ærme og vendte sig så helt mod hende i stedet for bare og stirre ud i luften som en anden tåbe. Han kiggede hende dirakte ind i øjnene, han prøvede at afbryde hende men hun talte for hurtigt og roligt til han kunne få et ord indført.
Han sukkede så stille ved hendes ord, og måtte træde et skridt bagud, for ikke at blive alt for forvirret og sulten af hendes meget indbydene duft.. det gjorde ham bare sindsyg hvis han skulle stå så tæt op af hende.
Han skulle til at trække sit ærme til sig da hun gav slip, og han var lige ved at svinge armen bagover ind i bordkanten, fordi han ikke havde forventet det. Han stirrede lidt mut på hende og rystede så på hovedet.
"Fordi du er en.. " sagde han, men stoppede så sig selv, han gad altså ikke stå og diskutere det her hvor alle kunne høre ham. Kunne hun ikke bare forstå det var et nej.
"Hvis du virkelig skal diskutere det, så vil jeg forslå vi gør det et lidt mere privat sted, foreksempel på mit kontor frøken? Og så vil jeg fortælle hvis du holder op med at kalde mig "de" vi lever ikke i det femte århundred mere" sagde han så og kiggede sig kort over skulderne, inden han åbnede disken op ind til baren og rakte hånden frem for sig for ligesom at indikere hun skulle følge med. En bartender lukkede disken igen for dem, og Alias forsatte ind af en bag dør til baren, som førte ud til en lang, mindre fin gang.. men sådan var det jo altid i baglokalerne, der var et lager, faktisk flere lagere, og et rum hvor dem som havde.. foreksemepel spise pause kunne side og hygge sig lidt, i brugte sofaer og stole.. ting som var bleven spilt noget på og derfor ikke kunne bruges, blot noget i den stil.. ikke så fint som inden i baren. Der var også et toilet og til sidst Alis kontor, trappen til oven på lå ude ved siden af baren, hvor en stod og skrev op og uddelte nøgler, det var den eneste vej oven på. Han åbnede døren ind til sit.. lidt for lille kontor og viste hende ind. Han lukkede døren omhyggeligt efter dem, og gik så langsomt om bag sit skrievbord og satte sig i kontor stolen, hun måtte nøjes med den træstol som stod foran hans skrivebord tilberegnet gæster.

Hun løsnede sit greb samtidig med han hev sin arm til sig, og da han var ved at slå den ind i baren , greb hun kortvarigt fat i hans arm og mumlede " du gode gud...pas dog lidt på."
Han så på hende og da han begyndte sin ' fordi du er' , kunne hun mærke hvordan vreden bankede på inden i hende.Dét var jo fordi hun var ...for blondineagtig- hvad ellers kunne det dog være? Hun havde jo slet ikke kunne fortælle om hvad hun stod for, kunne og var god til.Det var bare så unfair! Så da Alias selv stoppede sætningen , tog hun over med et .." Jeg troede du var mere smart..." - men så brød han ind og 'inviterede' hende til at forsætte diskutionen et andet sted.
Millicents hjerte hoppede af glæde, det var vel tegn på at der stadig var håb? Hun havde stadig en chance for at få ham ombestemt, selv om hendes intuition sagde det måske ville blive svært.
Hun nikkede om skyldte sig at sige " Det ville jeg blive meget glad for , hvis du ville "
Hun var også glad for en anden ting , erfarede hun, nemlig at hun ikke skulle være så formel.Havde han fortrukket det, var det sikkert kun et spørgsmål om hvornår hun ville falde i , og bryde etiketten.Millicent var ikke en guldgås og ikke van til at være dis.
" okay...nej, det er vi ikke...men hvad kalder jeg dig så..Jérôme eller Alias" sagde hun bag hans ryg, da hun fulgte efter ham om bag baren.
Benedictes øjne havde svært ved at skjule deres nysgerrihed, endog selv om Alias havde sat hende på plads med et skarpt blik lidt tidligere, men han havde da
( trods alt ) ikke øjne i nakken, så da han ledte vejen med Millicent bag sig, blinkede hun til Milliecent og hav hende en thumps up.
Millicent holdte to krydsede fingre op...og ilede så efter Alias.
Hun kiggede nysgerrigt på rum og møblement på deres vej.Det var svært ikke at se sig selv i forsellige stillinger og situationer i disse lokaler, når hun nu så gerne ville...arbejde der.
De trådte ind på hans kontor, og døren blev lukket.
Hun havde måske forstillet sig noget mere xlarge , men på den anden side havde Alias d garanti så meget attitude og også respekt omkring sig...så han behøvede ikke et stort kontor som ' penis forlænger' .
Millicent havde et lille smil på læberne da hun tog plads..
Hun lagde stille ud.." Tak...fordi du lige giver mig en chance hér...jeg har nogle ganske gode evner, både med tal og regnskab og så er jeg eminent god til at få folk til at føle sig godt tilpas...så de har lyst til at komme igen...enten bag baren, eller måske som en slags værtinde der summede rundt mellem bordene og gik til hånde, hentede det de manglede eller små sludrede lidt? jeg lover det ville give bonus...folk kan lide mig" det sidste kom lidt undskyldende ud, det var ikke noget hun normalt gik og blamerede sig med...med det var sandt nok.Hun havde påfaldende let ved at snakke med folk og ved at få dem til at kunne lide hende, altså på det overfladiske plan..
" Men ...jeg er villig til alt, sålænge det er med tøj på og ikke indeholder dans" afsluttede hun og så forventningsfuldt på Alias.

Alias så op og skulede bittert til hende, det var ikke fordi han ønskede det her, han gad ikke give hende nogen chance for at forklare sig, det havde kun været fordi han ikke gad stå og skændes i baren hvor andre kunne høre og se dem, desuden ville han heller ikke ud med alle sine fordomme sådan et sted, man blev dømt alt for hurtigt. Men nu begyndte hun bare med et kæmpe brav af en tale, og han blev kun i dårliger humør af det, ikke fordi at det ikke var en meget udmærket salgstale, men han havde jo allerede bestemt sig, hvad havde hun ikke forstået ved hans nej i første omgang? Hun var en sød pige, han ville ikke ødelægge hends liv.. hendes hals.. og hendes mødom ved at give hende et job i baren.
"Millicent.. hør nu.." mumlede han og prøvede at afbryde, for han havde ikke lyst til at lytte til det, han ville ikke være i tvivl, han havde bestemt sig jo.
"Jeg giver dig ikke nogen chance.." mumlede han bare og så skulende på hende, det var ikke for at være sur.. eller ondsindet, det var bare fordi.. hun irreterede ham på en måde.. at hun var så selvsikker, ikke fordi han ikke havde mødt nogen som hende før, for han havde vidst nok mødt mindst en af alle typer.. det var bare.. hmm.
"Jeg kan ikke ansætte dig, lige meget hvor god du så er til at tale med folk, eller hvor god du er til at arbjede i en bar.. eller hvad fanden du nu er god til.. hmm.. jeg kan ikke ansætte dig fordi du er en kvinde.." mumlede han, ikke så simpelt som han havde tænkt sig at sige det, og det kom også tl at lyde lidt for hårdt pga hans ikke så pæne sprog, men hun var en stor pige, hun skulle nok godt kunne svare igen hvis hun følte sig.. tirret. Selv om han virkelig håbede hun bare ville, forstå hans nej, og så smutte.
"Det jeg ked af, men det kan jeg altså bare ikke" sagde han beklagende og sendte hende et lidt mere blidt undskyldene blik, for han ville jo ikke gøre hende ked af det, eller vred, han blev bare nød til at sige det som det var, ellers ville hun blive ved med at plage ham resten af natten.