A psychiatric disorder - Sean

Han satte sig op og hev dynen hen over sit underliv.. jesus.. sikke dog en livlig drøm! Han gned lidt søvn ud af sine øjne og så sig omkring, han kunne virkelig godt bruge et bad. Han tænkte kort på alt det råberri han havde lagt øre til tidligere på natten. Han havde virkelig fået en stor røvfuld.. han havde været skyld i en masse ballade og en eftersøgning og alt muligt.. men han havde vidst fået den bortforklaret med at være faret vild og alt det der.. han var ret sikker på de troede på ham.. hvad skulle de ellers gøre ved det? Ingen ting præcis!
Han rejste sig lidt sløvt og fik styr på sin hard on, det gik lidt i sig selv igen, da drømmen ikke stod så skarp i hans erindring mere. Han skubbede forsigtigt til døren, den var ikke låst mere, det betød der var morgenmad ik? Han så forsigtigt ned af gangen og fik så øje på et eller andet på den modsatte side.. "Sean" udbrød han og gik hen til træmmerne og smilede stort "Your back" sagde han glad og rødmede så lidt.. det hele havde jo ikke været en dørm. "Ehm.. eh.. i was going to talk a shower.. see you at breakfast? 10 minuts?" sagde han forsigtigt og sendte ham et genert smil.

Sean ventede i stilhed, til der begyndte at komme liv i de fleste af cellerne. Og dermed også Olivers. Han smilede lidt da Oliver kom til syne og og lagde hovedet på skrå. "Always" sagde han roligt og betragtede ham lidt, så nikkede han. "See you then" sagde han og nikkede kort til en af sygeplejrskerne der kom gående i det samme, og lukkede dem ud. Han blinkede kort til Oliver før han forsvandt ned af gangen til spisesalen. Det var lidt underligt, lidt som om han havde sommerfugle i maven.. det var ellers godt nok et stykke tid siden det var sket sidst. Han satte sig ned ved et bord, og spurgte efter en avis som han kunne skimme mens han ventede på Oliver. Det skete dog ikke rigtiggt, han var meget mere optaget af... mmhm, ja. Andre ting. Det havde måske været dumt... at prøve at knytte sig til en, der måske ikke længere var der i næste uge.. og i det hele taget at Sean var som han var og havde de... problemer, som han havde. At trække Oliver ind i det, var temmelig selvisk. Men Oliver havde været så... opsøgende.. han kunne ikke helt lade være med at håbe han måske kunne holde fast i det.. gøre noget specielt ud af det.

Oliver skyndte sig videre, han skulle i bad! Åh ja hvor skulle han i bad! Og han var helt alene, gudskelov for det! Han tog et hurtigt bad og lod bare det våde hår strittet til alle sider, han var meget ivrig efter at finde Sean. Han trak i den kedelige grå dragt igen, eller den her var jo ny.. eller vasket i hvert fald.. men stadig.. det var godt nok kedeligt.. han så lidt på sig selv i spejlet, han ville ønske han havde noget hårfarve.. hans hår var begyndt at falme lidt.. det skulle helst holdes ved lige.. argh.. han ville ende op med lyserødt hår.. han skulle bruge noget blond eller sort hårfarve.. måske han kunne få nogen til at sende ham noget? Det var da ikke umuligt, var det?
Han forlod badeværelset og fandt spisesalen, han fik hurtigt øje på Sean, idet Luci stoppede ham på vej derovre, og advarede ham om et eller andet.. "Spis noget!" sagde hun strengt til sidst og så gik hun igen. Var det en trussel? Han sukkede opgivende og tog en bakke med noget yoghurt noget og et æble. Han skyndte sig så igen hurtigt hen til Sean, og satte sig ned over for ham. "Hej!" sagde han glad, "Hvornår kom du tilbage?" spurgte han imens han ubevidst begyndte at spise af yoghurten....

Sean så op da Oliver kom hen og satte sig ned, og betragtede hans glade ansigt og smilede så lidt til ham. "Hey... this morning" forklarede han blidt, og så diskret på hans yoghurt... siden hvornår var han begyndt at spise? Sean lagde dog ikke noget i det, og pakkede avisen sammen inden han tog en bid af det stykke toast der lå ved siden af ham. "So what are your plans today?" spurgte han, der var naturligvis ikke meget han kunne lave, men noget... det kunne han da lave! Og det kunne være han havde planer, ellers kunne det jo være han kunne lave planer med Sean. Han havde godt bemærket Lucille kiggede lidt på dem fra sidelinjen, men han lagde ikke noget i det. Det var jo bare hende.. og han bekymrede sig ikke synderligt om hende. "Har du hørt noget udefra?" spurgte han så, og betragtede ham lidt.. glemte en smule det der brød han sad med i hånden....

Oliver smilede genert og spiste videre "Mh?" brummede han med mad i munden og lagde så skeen fra sig. "Næhh ikke rigtig.." sagde han og trak på skulderen, "Har du?" spurgte han nysgerrigt og kørte en hånd gennem det fugtige hår, "Hey!" sagde han så og så op på Sean, "Ved du egentlig om man kan købe noget, eller få nogen til at købe noget.. altså udefra?" sagde han forsigtigt og så sig over skulderne.. han hadet den kvinde! Med vilje rakte han tunge af hende, hun var så dum! Havde skældt ham mega meget ud, og truet ham og alt muligt! Hun burde blive fyret! Hun så ret overrasket ud da han så at han rakte tunge, men så gik hun da også.. dumme kvinde! Han spiste vider, "Næææh.. Men jeg havde heller ikke rigtig regnet med noget, mine forældre er åndssvage.." sagde han bare og trak på skulderen, da han havde spist alt yoghurten forsatte han med æblet.  "Tror jeg skal være her i lidt længere tid end hvad jeg havde regnet med" sagde han og sukkede lidt.. det var.. forvirrende.. for et eller andet sted.. så havde han ikke haft det så godt som han havde det nu.. de sidste.. to år.. han kunne måske godt lide at være her en lille smule.. men det var nok også pga Sean.. mest altså.. dog.. han ville gerne ud, han brød sig ikke om at være fanget.. men han havde ligesom bare ikke rigtig nogen på den anden side.. han ville slet ikke vide hvad han skulle gøre af sig selv hvis han kom ud derfra.. intet sted at bo og intet arbejde.. han ville dø inden ugen var omme hvis han var derude. Han så op og mødte Senas blik og rødmede lidt.

Sean rystede på hovedet "Might take a shower.. like you" sagde han og rakte ud og rørte blidt ved en af hans fugtige hårtotter og smilede så lidt til ham. Han så overrasket på ham "Yeah.. 'course you can" grinede han "Lot's of people get's by in here that way.. du skal nok tale med en af sygeplejrskerne dog, de plejer at være de mest pålidelige typer til den slags... medmindre det er stoffer du vil have, eller alkohol, så skal du nok bruge en lidt mere shady way around the block" drillede han, men det regnede han sådan set ikke med. Han så overrasket på Oliver da han rakte tunge og hævede et øjenbryn "Wanna tell me what's going on between you and Luce?" spurgte han blidt og betragtede ham spise. God he was cute. Han nikkede "Well, the longer the better.. for me at least" sagde han blidt og rakte ham sin toast da han var færdig med æblet "wanna keep going or do you wanna come with me?" sagde han og holdt hans blik fast.

Oliver nikkede lidt og rødmede da han fik et kort glimt af Seans nøgen.. åh.. han så skamfuldt ned og tvang billedet ud af hovedet igen. "Ja?" sagde han mere interesseret og så op og nikkede så "Okay så spørger jeg nogen" mumlede han, så kunne han få farvet hår! Måske gad Sean hjælpe ham? Men skulle det så være mørkt, eller blond? Eller begge dele? Eller bare rødt igen? Måske skulle han spørge Sean hvad han ville syntes så bedst ud? Aj.. aj det kunne han ikke, han kunne spørger en af pigerne.. bortset fra han ikke kendte nogen af pigerne, var der overhovedet nogen piger her egentlig? Han så op og kiggede rundt, men nåede ikke rigtig at opfatte noget da Sean sagde noget med stoffer, han rynkede på næsen og grinede så "Nej det okay, jeg tror godt jeg lige kan klar mig uden" mumlede han og så op igen og stønnede tungt af emnet, ihhh! "Hun skældte mig bare helt vildt meget ud for at være stukket af i nat.. eller blevet væk som jeg sagde, men altså.. hun var mega træls!" sagde han højt og rødmede så lidt da han så nogen fra det modsatte bord stirre, han dæmpede sig lidt igen, "Jeg kan bare ikke så godt lide hende, hun er træls" mumlede han igen og så ned på det der stykke toast og rystede bare på hovedet, men kunne ikke helt lade være med at smile af det Sean sagde.. ville han gerne have han blev? Og var sammen med ham? han smilede lidt større. "Jeg vil gerne med, jeg er færdig" sagde han og rejste sig og stillede sin bakke på sådan en vågn ting ligesom på MacD. Han faldt halvt i staver imens han kiggede på den tomme skål og æbleskroget, han tog sig lidt halv forvirret til maven, den rumlede ikke.. havde han.. havde han slev spist det der? Han så kort på Sean.. nej vel? Sean måtte have spist det for ham.. det var sødt af ham, så fik Luci ikke mere sur på ham over han ikke spiste. Han smilte taknemmelig til ham og fulgte så efter ham ud fra spisesalen.. kantinen.. noget.

Sean tog hans hånd på vej ud derfra "Yeah... she can be pretty bad when she wants to" sagde han så blidt, og trak ham med ud på gangen. Han stoppede ham kort, og vendte sig lidt mod ham "You look great today by the way.." sagde han så og smilede skævt til ham inden han trak ham ind til sig, og lagde sine fingre omkring hans nakke og lod sine fingerspidser glide lidt op i hans nakkehår, inden han brummede lavt og trykkede sine læber mod hans. "You're adorable.." hviskede han drillende mod hans læber da han slap dem, og slap ham så, inden han greb hans hånd så det stadig egnede sig for børn under 13! Hæh... Ikke at Seans tanker ikke var gået steder hen der måske ikke umiddelbart egnede sig for de sarteste... Men han havde da ikke udlevet det endnu. Det var forskellen.
"Come on I need my morning medication.." mumlede han og smilede kort til ham og trak ham så med sig igen. De standsede ved den disk der var blevet sat op til at sygeplejrskerne nemt og komfortabelt kunne levere medicin over den lille skranke. Sean fortalte hende hvad han skulle bruge, og hun tjekkede om det passede med hendes oplysninger og gav ham så et lille glas med piller, og et andet glas med vand, som han hurtigt drak. "Do you need anything sweetie?" spurgte hun så, og smilede lidt til Oliver.

Oliver nikkede bare, men fortalte ikke Sean om hvor meget han faktisk hadet hende, det måtte han nok hellere holde for sig selv. Det var nok ikke helt normalt, men han kunne altså bare ikke rigtig gøre for det. Han så op da de ligesom var stoppet med at gå, han kunne mærke varmen fra Seans hånd i sin, han havde ikke rigtig lagt mærke til det før nu, men han havde jo også holdt ham i hånden før.. selv om det stadig føltes dejligt, og meget trygt. Han rødmede selvfølgelig da Sean komplimenterede hans udsende, wow.. okay.. "Thanks.." hviskede han genert og skulle til at spørge hvorfor de var stoppet op, og hvor det egentlig var meningen de skulle hen.. øh? Hvad var det for nogen planer Sean havde lagt for dem? "Sean" mumlede han og så op, men blev så pludselig slået helt ud af den, hvordan var det at han kunne overraske ham på den måde hele tiden? Hvorfor var han også så skide uopmærksom! Argh! Han stod meget tæt på, hvornår var han rykket så tæt på? Og.. han rødmede så helt ekstremt da han mærkede Seans fingre i sit hår, hvornår var det lige sket? Og så kyssede han ham bare, bare sådan lige.. der på gangen, hvor alle kunne se dem! Han blev så hurtigt meget tilstedeværende,og hans knæ blev helt bløde, så han greb ud og klamerede sig til Seans t-shirt.. han kunne svagt mærke musklerne igennem stoffet, og gav et ufrivilligt støn fra sig mod Seans læber. Læber.. der var så bløde og så krævende.. og han ville bare ønske at kysset ville vare for evigt. Det gjorde det selvfølgelig ikke og han blev kun endnu mere genert af det Seans sagde, og ja.. han måtte jo være ildrød i ansigtet på nuværende tidspunkt. Han slap hans trøje og lod ham tage sin hånd, inden han fulgte med ham, stadig svag i knæende og med underlæben skudt frem i en skuffet grimasse.. han ville gerne have mere.. men han var stadig helt paf.. hvorfor kyssede Sean ham? Hvad betød det? Skulle han mon ligge noget i det. Så så ham op igen da en eller anden kvinde snakkede til ham, og så forvirret rundt, hvor vi de nu? "Øhhh" hviskede han og skyndte sig bare at følge efter Sean væk fra kvinden, han forstod ingen ting.. han havde måske glemt at høre efter igen.

Sean skævede lidt til ham, han virkede lidt væk...? "Oliver..?" sagde han blidt og gav hans hånd et lille klem "Er det underligt?" spurgte han så, og lyttede lidt til deres skridt på gangen "The kisses I mean.. does it feel weird?" spurgte han så, for det var det jo ikke umiddelbart.. måske havde Oliver ikke rigtig været sammen med nogen længe.. og måske var det lidt underligt for ham... Sean var jo lidt spontan. Så måske skulle han lige.. de skulle nok lige have lidt tid til at vænne sig til hinanden. Selvom Sean gerne ville lære ham lidt at kende, hvad der var inde bag sygdommen. For her var alle repræsenteret som en sygdom. Man kunne nærmest ligeså godt introducere sig som Goddag, mit navn er alzheimers eller Goddag, mit navn er depression.. det var ret passende egentlig. Han ville høre hvem oliver var, hvad for noget musik han hørte, hvor han gik i byen, hans venners navne, hans første kys, den slags... ligegyldig viden, der alligevel ikke var så ligegyldig endda. Det var vigtigt for Sean. "Hvad var det egentlig du ville have importeret?" spurgte han så og smilede drillende til ham.

Oliver så hurtigt på Sean og nikkede "Ja" sagde han forsigtigt "Hvor skal vi hen nu?" spurgte han, det var en god ide, at spørge.. så kunne han måske undgå at blive så forvirret igen, og øh.. være lidt mere tilstedeværende i stedet for i den syvende himmel eller hvad fuck.. han burde altså virkelig holde op med at opføre sig som en lille uskyldig jomfru.. yearh.. this was.. fuck. Han så på Sean og hævede øjenbrynene, "Hvad?" sagde han og smilede så lidt, "Nej det.." sagde han og så ned.. ikke rødme.. ikke rødme! "Nej det bare.. altså.." sagde han lidt forvirret og rystede bare på hovedet.. det vidste han ikke helt.. måske.. "Det bare lidt underligt" sagde han så og grinede lidt, for det var jo det som Sean havde sagt og.. forhelved.. han stoppede op så lidt efter Sean der blev ved med at gå ind til deres arme var stærkt og han også blev nød til at stoppe.. de holdte jo ligesom lidt i hånden gjorde de ikke? Han slap hans hånd.. fjollet. "Jeg tror måske lidt at du har fået et lidt forkert indtryk af mig" sagde han så og sukkede lidt halv opgivende "Jeg er ikke så vant til at blive kysset.." sagde han så "Det er nok bare det" mumlede han og trak på skulderen, "Jeg går nu" mumlede han og så vendte han om og skyndte sig i den anden retning, det var blevet alt for akavet.. og.. intimt.. og han kunne jo ikke.. fuck.

Sean nikkede ned af gangen, inden han så på Oliver der så ud til at kløjes lidt i ordene og hævede sine øjenbryn i en spørgende grimasse. "I guess so.. if it wasn't weird then we probably wouldn't be here.." mumlede han så, og stoppede da Oliver ligesom var stoppet bag ham. Han slap ham langsomt "I did?" sagde han så roligt og lagde hovedet på skrå og fulgte ham med blikket da han gik. Well.. he wouldn't stop him. He understood that he might need some time to adjust and maybe, he even reconsidered the whole... kissing somebody at a mental institution. Han smilede svagt for sig selv inden han så gik videre ned af gangen. He was going to take that shower though.. he needed that after the events that night.

Oliver gemte sig på sit værelse og sukkede tungt.. okay han burde nok få snakket med Sean.. Fortælle ham sandheden.. selv om han jo ikke rigtig havde løjet for ham, han havde bare opført sig mærkeligt.. han havde opført sig mærkeligt lige siden han havde mødt Sean.. hvad var det han fik frem i ham? Han blev så genert, og han var ellers aldrig genert.. ikke på den måde i hvert fald.. han kunne da godt rødme og blive pinlig.. men han plejede altså bare at sige og gøre hvad det passede ham.. hvad var det der stoppede ham? Han sukkede og kastede bogen ind i væggen.. var han virkelig blevet vild med ham? Og så herinde.. og en der var mentalt ustabil? Seriøst! Det her var for langt ude.. og så på den anden side.. han sidste kæreste var nok heller ikke meget bedre.. og han selv.. han selv var en komplet idiot.. So who was he to jugde.. hm.
Han rejste sig og fandt den der pakkesmøger som han havde fået af en eller anden, da de havde opdaget at han røg. Han gik så på jagt efter Sean, der ikke havde vist sig i sit værelse den sidste tid. Han kom så i tanke om at Sean havde snakket noget om et bad.. selv om der ikke var badetid.. mon han havde sådan nogle regler som Oliver også havde fået? Måske.. særbehandling.. mhmm. Han gik hen til baderummet og åbnede døren der ikke var låst. Han listede inden for og tog så en dyb indånding.. værd dig selv.. ikke den person Sean får dig til at være... kom så. Han tog en smøg op og placerede den mellem læberne, inden han stak ild til den og tog et dybt hiv. Han gik længere ind og lyttede, han kunne høre vandet, han smilede lidt.. Sean var nøgen.. mhmm.. ikke rødme.. puh. Han gik om og satte sig på bænken, så han havde frit udsyn når Sean trak badeforhænget fra igen. Han pustede røgen ud og trak den ind i lidt tid, ventede på at Sean ville opdage han ikke var alene, der var ikke gå så længe.. han burde kunne lugte røgen.. han var dæmon ikke?

Sean smuttede ind i badet efter at have fortalt Lucille hvor han var henne i tilfælde af at hun manglede ham, eller ikke lige kunne holde styr på hvor han befandt sig henne. Han trak sin trøje over hovedet og pakkede det grå sæt sammen inden han trådte ind under bruseren og trak forhænget for og slappede lidt af. Trying to find that inner center of peace. Yeah... that sounded like a plan. Men der var noget der ligesom afbrød hans søgen efter ro. En svag duft der mindede ham om hans afhængighed. En afhængighed, mange andre også led af.. eller nød, måske rettere sagt. Han trak svagt på smilebåndet og tog sig sin tid, til han var færdig og Oliver var godt i gang med sin anden smøg. Så hev han forhænget til side, nøgenhed gjorde ham ikke spor og gik over til den bænk Oliver sad på og greb sit håndklæde "You here for a bath?" spurgte han og sendte han et skævt smil, inden han fik bundet det der håndklæde om hofterne og grebet et andet som han havde liggende til sin overkrop "Or did you want to talk?" sagde han og balancerede håndklædet med sin ene hånd mod sin hovedbund, mens han gned det mod sit fugtige hår.

Oliver blev siddende, han var godt nok ved at få lidt kolde tær.. men han ville altså ikke stikke af.. for det var ikke sådan han var.. men.. sådan Sean fik ham til at være.. han fik ham til at føle sig så.. åhh.. han vidste det ikke.. og det var jo heller ikke fordi det var dårligt.. det var bare.. forvirrende.. at en person kunne gøre.. så meget.. ved en anden.. uden at han overhovedet havde lagt mærke til det. Han tog en smøg mere og undrede sig lidt over at Sean ikke havde sagt noget endnu, havde han ikke opdaget ham, han prøvede at larme lidt ved at skifte side stilling et par gange.. men der skete ikke noget.. ikke før han var næsten færdig med nummer to smøg og forhænget blev rykket fra. Det kom bag på.. selv om han havde været fuldstændig klar til det, kom det alligevel bag på ham.. han stod bare der.. og var meget nøgen.. og så blev han selvfølgelig genert, imens hans puls bare steg og steg. "Hej" fik han så endelig ud og smilede lidt til ham. Han slukkede smøgen og rejste sig op, så var de lidt mere på højde med hinanden, "Yearh.. something like that" mumlede han og blinkede til ham.. godt så.. bare lidt mod! "Im not.." sagde han så stille og lukkede øjnene kort, imens han trak vejret dybt. "Fuck it" mumlede han og åbnede øjnene kort, inden han nærmest sprang på Sean. Han tog et skridt frem mod ham og lagde sine arme om hans nakke, lænede sig ind mod ham.. han var virkelig varm.. og våd.. og emmede.. af.. åh.. "Well.. this is me" mumlede han og lænede sig op ved at stille sig på tær og trykkede sine læber mod Seans.. ikke de der blide kys som Sean havde givet ham.. men et rigtig lidenskabeligt og meget intenst kys, med tunge og det hele! Åhh.. helt blød i knæende.. Sean gjorde ham så.. rundtosset.. mhmm.

Sean så roligt på ham, men også en smule afventende... Han var vel ikke kommet bare for at ryge smøger og nyde synet? Nej, det kunne det lille menneske umuligt finde på! Han måtte dog praktisk talt gribe Oliver der pludselig kom springende i armene på ham, og erklærede at det var ham "aha?" mumlede han og blev lidt paf da Oliver kyssede ham. Well.. wasn't exactly what he'd thought he was going to experience... but he didn't mind.. not at all. Han slap det håndklæde han havde brugt til at tørre sit hår med, og lagde en arm om Olivers talje og gengældte hans kys. Fangede hans underlæbe og fortsatte derefter med at lade sin tunge glide henover den ind langs med Olivers egen. Han fik trykket ham blidt op af en af væggene, inden han slap hans læber "What made you change your mind?" hviskede han og nappede ham drillende i kinden, mens han lyttede til Olivers vejrtrækning der var gået fra nervøs til ustabil. Han trykkede ham lidt tættere op af væggen med brug af sin egen kropsvægt og lyttede lidt efter hans svar..

Oliver gispede let imod hans læber og klamrede sig nærmest til ham, det var virkelig dejligt.. men også bare så.. underligt.. på en eller anden måde, og han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han sukkede mod hans læber og stønnede lavt da Sean lagde en arm omkring ham, han følte sig helt ved siden af sig selv.. slet ikke som han havde regnet med det ville blive.. han havde bare tænkt.. at nu.. skulle han være sig selv.. og kysse Sean.. for det havde han jo lyst til.. men det føltes bare helt forkert.. selv om det var virkelig dejligt. Han slap kysset og kiggede op på ham og rødmede selvfølgelig "For helved" mumlede han lidt halv surt og rystede bare på hovedet.. "Nothing apparently.." brummede han og mærkede væggen bag sig, "Åh" hviskede han stille og så ned. "Let me go" mumlede han og krøb uden om Sean og tog et par skridt væk fra ham, "Im sorry" mumlede han og satte sig ned på bænken og gemte sit ansigt i hænderne, hvad var der galt med ham! Argh! Han var så sur.. på sig selv.. og på Sean.. og på alle.. og det var ikke nogen skyld, han forstod bare ikke hvad der forgik!

Sean slap ham da han bad om det, og betragtede hans rødmen lidt.. Men lod ham alligevel trække sig tilbage til bænken. Han sukkede stille, og kløede sig lidt i nakken "Don't be sorry... can happen to anyone" sagde han så og greb sit tøj. "Don't.. okay?" sagde han så, og hørte en stemme ved døren "Sean? Sean are you okay, you've been in there for a while.." det var Lucille. "I'm fine, I'm coming out now.." sagde han og skævede til Oliver "Take your time" brummede han og gik så hen til døren "Luce..you got my smokes?" brummede han og hev en trøje over hovedet, for hun var ligesom ikke så van til at se ham uden tøj på, og hun blev vidst også lidt forvirret over at han styrede direkte mod gården hvor han kunne ryge, med håndklæde om livet og den grå trøje ud over. Men hun gik da med, og fandt cigaretterne også! Oh lord..

Oliver sukkede og rystede bare på hovedet, Sean vidste jo slet ikke hvad der var galt.. og det var altså ikke fordi at han ikke kunne! Eller ikke ville.. på den måde.. shit.. han blev nød til at få styr på sig selv.. han kunne jo ikke bare.. være et røvhul vel.. nej.. han blev nød til at finde Sean. Han skyndte sig op og efter ham, han havde overhørt samtalen med Luci og vidste godt hvor han var. Han kom ud i gården og fandt ham i et hjørne hvor han sad og røg, der hvor han altid sad og røg. Han løb hen til ham og stoppede forpustet op foran ham, "I need to talk to you" sagde han forpustet og så lidt på ham, havde han ikke fået bukser på? Han smilede kort men rystede så bare på hovedet. "Okay øhm.. det er fordi.. at jeg.. har en lidt.. forskuet fortid.. og jeg plejer at være ret.. eller altså jeg.. " sagde han og prøvede virkelig at finde ord, men han var forpustet og Sean gjorde ham.. ja.. argh! "Og så kom jeg herind.. og prøvede bare at være.. ja.. men så var du her jo.. og du har ligesom.. gjort et eller andet ved mig.. jeg ved ikke helt.. men jeg plejer altså ikke at blive slået ud af et kys.. faktisk.." sagde han og rødmede lidt igen, "Og jeg plejer ikke at rødme hele tiden.." sagde han og sukkede, "Og lige før.. prøvede jeg bare at tage mig lidt sammen.. og gøre.. som jeg ville have gjort.. hvis du ikke havde været dig.. altså hvis det havde være en eller anden.. anden som jeg synes så godt ud ik.. men så var du ligesom dig.. og så kunne jeg bare ikke helt alligevel.. jeg er slet ikke så modig når det gælder dig.. " sagde han så og satte sig ned på bænken ved siden af Sean, "Du gør mig helt paf.. og genert.. og.." mumlede han og så ned i sit skød.. "Og jeg er altså ret vild med dig" næsten hviskede han.

Sean tog sine smøger og satte sig over på sin bænk hvor han tændte en og lagde nakken tilbage og betragtede himlen over sig. "Oliver?" mumlede han stille og så på ham. Hvad nu? Han sagde dog ikke noget, lod ham bare tale til han var færdig, og smilede så til ham. "I'm guessing I'm not your typical type..?" sagde han og askede cigaretten "Vi har begge to en forskruet fortid Oliver, det er derfor vi er her.." sagde han og pegede på bænken "What's important is, that you don't let it affect you.." sagde han og vendte sig lidt mod ham "Let's take it slow okay? I'm Sean.. Liam MacGonahuy" sagde han så og rakte ham en hånd som han så kunne vælge at tage. "I'm irish, and I'm a schizo.." fortalte han så "Your turn.. come on" mumlede han. Det var en nem måde bare... at tage det på. Uden at Oliver behøvede lade ham høre om alle de frygtelige ting der var sket i hans fortid lige med det samme. Nej, det ville ikke fungere. Det kunne han fortælle om i sit eget tempo.. heck, Sean havde jo heller ikke fortalt ham hvad der var sket i hans liv.. vel?

Oliver smilede lidt og trak på skulderen "Faktisk.." sagde han og kiggede lidt på ham "Så er du lidt for sød" sagde han stille og smilede så "Men jeg tror du er lidt min type alligevel" mumlede han og trak på skulderen, det kunne han da godt være.. bare fordi Oliver normalt var sammen med de der.. typer.. der fik det værste frem i ham.. hvor Sean åbenbart fik det.. bedste.. måske.. frem i ham. "Jaja" sagde han så bare og sukkede "Jeg ville også bare gerne forklare hvorfor jeg var så dum lige før.. undskyld" sagde han stille og sukkede lidt og så op og rystede kort på hovedet. Han grinede så lidt og tog forsigtigt Seans hånd og rødmede så igen.. typisk! "Im ehm.. Oliver.. Oliver Charly Dupontel.. eh.. american and.. i dont think my sickness has a titel.." sagde han prøvende og slap Seans hånd imens han tænkte over hvad han skulle kalde sig selv "the devils apprentice" grinede han bare og rystede så lidt på hovedet "Something like that maybe.. but i think the call it suicide potential.. and eating disorder" mumlede han og trak på skulderen. "Sean.." sagde han og så ham i øjnene, "seriously.. im falling.. for you.." hviskede han stille og rødmede igen.. farve måtte efterhånden have sat sig fast i hans ansigt.

Sean grinede lidt "I'd rather be too sweet than abusive and an asshole.." drillede han og røg lidt videre. "Sounds like a real person to me, you must be real then" sagde han og blev fanget af Olivers blik og smilede så lidt "I think that's nice.. I like that thought" sagde han "And I think I might have been smitten with you from the start.. I knew there was something" sagde han og betragtede hans rødmen "Maybe those red cheeks of yours" sagde han og blinkede til ham. Lucille rømmede sig stille et sted i forgrunden "Oliver? Du har en psykolog tid om fem minutter.." sagde hun så. Sean så lidt op fra sin smøg, og derefter på Oliver "You don't have to" sagde han så, men det vidste han nok godt, eftersom han jo havde skippet en del sessioner efterhånden. Lucille rømmede sig dog igen "Uh.. you too Sean.. In ten minutes.. maybe you should get dressed?" sagde hun så. Han sukkede stille "Never alone in here" brummede han, og rejste sig. "Hey.. meet me at the stars later?" brummede han og så ham i øjnene.

Oliver nikkede "I like that.. please continued" grinede han og smilede lidt til ham, han nikkede så lidt.. ja okay. Han så lidt ned, følte ikke helt Sean forstod hvad det var han prøvede at sige.. altså.. at han faktisk var blevet forelsket i ham.. men han misforstod eller.. eller så lagde han ikke så meget i det.. måske følte han bare ikke helt det samme? Han nikkede bare "Yearh.." mumlede han til det med de røde kinder.. pisse irriterende. Han så op da de blev forstyrret, men var egentlig ret glad for det.. ind til han så hvem det var, "No thanks" sagde han bare hurtigt og så rejste hans sig for at gå.. han blev dog lige standset af Seans kommentar og nikkede hurtigt "Okay ses" sagde han og skyndte sig indenfor. Han fik tiden til at gå med ligesom at forhøre sig om hvordan han fik skaffet hårfarve, og så havde han pludeslig bestilt både sort og blond og brunt og rødt.. han kunne ikke vælge.. ligesom. Sener fandt han rummet som Sean havde vidst ham stjernehimmelen i, det havde taget lidt tid at finde den, fordi han stadig ikke helt kunne finde rundt, men det kom nok med tiden, han havde jo også kun været der en 3 ugers tid, ik? "Sean?" kaldte han forsigtigt og åbnede døren, "Er du her?" spurgte han ind i mørket.

Sean smilede kort til ham og forsvandt så indenfor, hvor han fik noget mere tøj på. Efter sessionen hos psykiateren smuttede han ud og fandt vej til rummet med stjernehimlen, hvor Oliver ikke var ankommet endnu. Han smilede lidt skævt for sig selv og undlod at tænde lyset, mens han gemte sig og ventede. Det var snart tid til aftensmad, but he figured they had time to play around a little before then. Desuden.. nobody knew that he knew about this room. Det var jo ikke ment for ham. Sean ventede til Oliver var gået helt ind i det mørke rum, før han lukkede døren bag ham og dernæst gik langsomt hen bag ham og stod lidt og betragtede ham "I think I'm kinda crazy about you too.." hviskede han så, og lænede sig frem og kyssede ham blidt i nakken. "I'm just.. a bit annoyed that I had to meet you in here.." brummede han så. "But then again, if I hadn't, maybe I wouldn't have met you at all.." hviskede han så. "That's the thing about life.. it always happens when you don't expect it to" mumlede han drillende, og puffede så blidt til ham så han endte i en af de mange sækkestole.

Oliver prøvede at se noget i mørket, men lyset på gangen var allerede sådan lidt svagt og gulligt og det hjalp altså ikke særlig meget. Han tog et forsigtigt skridt ind og prøvede at finde lyskontakten "Hallå?" mumlede han og tog et skridt mere eller to.. måske. Han gispede letter forskrækket da døren smækkede i og han kunne høre fodtrin nærme sig bag fra.. alt for skrækslagen til at vende sig om, blev han stående fuldstændig stille og trak nærmest ikke vejret. "Sean?" hviskede han stille og kneb øjnene lidt sammen.. han kunne se en smule bedre nu.. men han kunne jo ligesom ikke se hvad der stod bag ham, og egentlig var han slet ikke sikker på han havde lyst til at vide det.. han havde mest lyst til bare at løbe skrigende væk.. men så.. døren var jo deromme. Det gav et gib i ham da Sean talte og hans skulder faldte lidt sammen som han åndede lettet op, "Forhelved" sagde han højt og prøvede at være alvorlig men.. så smilede han alligevel lidt.. det han sagde.. og så.. det lille kys.. han fik gåsehud over det hele og rystede let en gang. "Var det med vilje" sagde han forsigtigt og grinede let og lukkede øjnene, "Jeg var lige ved at dø af skræk" sagde han stille og skulle til at vende sig om da Sean skubbede ham så han snublede og landede i et eller andet blødt.. noget.. han kunne ikke se det jo! Han vendte sig om mod Sean og fik et glimt af skyggen foran sig, han kunne lige se hans øjne.. normale.. heldigvis.. "Yearh.. well.. sometimes.." sagde han og smilede lidt. "What are you up to?" spurgte han og smilede lidt halv uskyldigt til Sean.. hæh!