Fire - Sean

Sean boede praktisk talt på brandstationen... efter.. hele tingen medd Ozzie havde han besluttet at det var bedst han fik sine tanker hen på noget andet. Så han tog hver eneste vagt han kunne få, han behøvede ikke så meget søvn alligevel, og gjorde et fint stykke arbejde efter opløringen.. var dygtig til jobbet, hurtig og taktisk i forhold til svære opgaver. Og han tog risikoen.. hvad havde han at miste? Han stod i køkkenet på stationen og satte kaffe over, han var først lige vågnet.. klokken var vel 16 eller sådan noget, men han havde været med i løbet af natten til at slukke nogen brande i en ghetto i nærheden. Han så op da alarmen pludselig lød og rynkede sine bryn, men han tænkte ikke nærmere over det før han skyndte sig ned til udrykningskøretøjerne og hoppede i det tøj der stod klar, og satte sig ind med et par andre. "Hvor brænder det?" spurgte en af dem drillende og han fik straks en halvsur reprimande af føreren af køretøjet "Det her er ikke nogen spøg, der er udbrudt brand på en danseskole, vi har med børn og unge at gøre samt de voksne der måske har befundet sig på stedet! Det her er seriøst, der er ingen der har bemærket branden før nu, og den har antageligt været igang siden halv 4!" brølede han surt. Sean sank ned i tanker.. danseskole. Han slog tanken ud af hovedet og gjorde sig mentalt parat. Intet at miste.. intet at miste... Han trak vejret dybt ind holdt øjnene lukkede til han kunne lugte røgen. Han åbnede øjnene og stirrede lidt på bygningen.. han vidste ikke hvor Ozzie havde gået til dans henne.. men han håbede ved gud ikke det var derinde. Han kunne se de tykke røgsøgler bane sig vej ud af vinduerne, og stikflammer. Han sank og der blev delt røgdykker udstyr ud. Det var der vidst også brug for. Han hoppede ud og så sig omkring, der var flere ambulancer til stede og børn der var kommet ud, men sikkert ikke nær det antal der skulle. Han vurderede at det var for farligt at gå ind.. stikflammer var forræderiske og røgen meget tyk. De måtte forsøge at slukke først, og det fik han tidsnok at høre, næsten med det samme. Han fik en sprøjte.. trykket i dem var ekstreme.. og der skulle som regel mere end en til at holde den.. også i det her tilfælde. Men det virkede som om røgen bare blev værre og flammerne også. Han begyndte at røre uroligt på sig, børnene som var kommet ud virkede også fuldkommen ude af flippen. En stemme nåede ham derfra "Jamen i er jo nød til at gå ind! Der er flere derinde!". Han sank stille igen.. Intet at miste.. vel? Han så på fyren der stod og holdt i den anden side af sprøjten og smilede kort til ham "Take care.." sagde han og slap slangen og gik ind. Fyren var nok røget baglæns på grund af trykket.. og det faktum at han alene skulle have holdt den.. hm. Sean dykkede under røgen og forsøgte at skabe sig overblik i kaosset. Der var ulideligt varmt og man skulle hele tiden passe på flammerne samtidig med at bygningens etager kunne styrte sammen. Han vurderede det allerede var sket et sted.. Han fandt 3 børn som han samlede og gav brandjakken på og sendte ud i det fri. Ellers virkede der tomt.. men han havde jo kun set børn? Hvor var de voksne? Han svedte og kørte sit hår væk fra ansigtet og masken. Pludselig var der noget der fangede hans opmærksomhed under et bord.. et menneske. Der var dog et godt stykke imellem dem.. faktisk en hel sammenstyrtet etage. Han trak vejret dybt og vurderede at det var muligt at han kunne løbe på den skrå del hvis han var hurtig nok.. Han trak vejret dybt igen og sprang så op på de bjælker han lige kunne komme til. Det gik fint, han kom derop og fik hurtigt vedkommende ud fra under bordet. Han stivnede et øjeblik da han realiserede hvem den blege knægt var.. "Ozzie.." åndede han ud i masken og bed tænderne sammen.. shit. Han tog masken af og gav ham den på inden han fik en arm ind under hans ryg og ind under hans ben og løftede ham op til sig. Han tog samme vej ned, denne gang skred det lidt under hans fødder men han kom da ned med Ozzie også, i god behold.. forhåbentlig. Han kom udenfor i luften og gispede lidt efter ren luft mens han vaklede lidt "Lægehjælp.." sagde han desorienteret men også halv desperat. Han havde ikke tjekket om han var kommet for sent..

Ozzie tørrede sine øjne.. han græd halvt pga røgen.. og halvt pga tanken om at han skulle dø.. han skulle faktisk dø nu.. han snøftede lidt, og sukkede mellem hostene.. han elskede dem.. de skulle vide det.. men han kunne ikke sige det nu.. hvade han haft et papir og en blynat på sig så havde han skrevet det ned.. at han elskede dem.. sin far.. sin mor.. sin familie.. og mest af alle Sean.. hav gav et hulk fra sig.. han prøvede at holde fast i tanken.. Sean.. smukke Sean.. med det røde hår.. og de flotte møkre øjne.. han var over alt i hans tanker.. han tænkte lidt på sin søster.. det var underligt.. han skulle se hende igen.. nu.. han snøftede igen, og hostede.. imens hans øjne langsomt begyndte at glide i.. åh.. han klammrede sig til gulvet og forsøgte at hive sin trøje op foran sin mund.. det gav ham måske sekunder.. men.. åh.. Sean.. "Sean jeg elsker dig.." hviskede han stille for sig selv.. inden hans øjne langsomt lukkede i.. Sean. 
Han vågnede lidt langsomt igen, og glippede med øjnene.. en underlige bevægelse.. der rystede ham lidt rundt.. han kunne ikke mærke gulvet under sine fødder længere.. men han kunne stadig mærke varmen i sit ansigt.. han begyndte at hoste igen.. opdagede han havde et eller andet i ansigtet og prøvede at pille det væk.. han så sig lidt omkring, men det gjorde så undt i øjnene at han lukkede dem igen.. lod tingen værre.. det her føltes mærkeligt.. var det sådan det var at dø? Hvor var det flotte hvide lys henne.. og de alle englene der kom for at tage imod ham? Han mærkede så en underlig tam rythme.. det måtte være hans hjerte.. så var han måske alligevel ikke død? Han åbnede forsigitgt øjnene igen, og kiggede lidt rundt.. han var uden for.. var han uden for! Var han ikke død? Han så op og fik øje på noget.. der fik hans øjne til at løbe over igen.. mere end de nok gjorde i forvejen.. Sean.. Sean.. han elskede ham.. det var himlen.. Sean var der.. han åbnede munden.. han ville fortælle ham det.. fortælle ham at han elskede ham.. mere end noget andet på hele jorden.. men så gav Sean slip på ham.. og pludeslig var der en masse menneskere omkring ham.. der gjorde ting ved ham.. og talte til ham.. men han kunne ikke slippe Sean.. han så efter ham.. kiggede.. hvorfor.. hvorfor.. gik han? Gik han sin vej.. han måtte ikke gå! Sean! Kom tilbage! Han åbnede igen sin mund.. men der kom ikke andet en host ud.. hans læber var helt tørre.. og hans øjne løb stadig i vand.. men han ville på ingen vilkår lukke dem.. ham ville have Sean.. nogen stak ham i armen.. og han prøvede at rejse sig.. rakte ud efter ham.. Sean!

"Lægehjælp for helvede!" skreg han hæst da der i første omgang ikke kom nogen og overtog, nogen der vidste hvad de skulle gøre. Han lagde ikke mærke til tårerne, de løb bare og trak hvide spor i det sorte sod i hans ansigt. De kom dog hurtigt og han lod dem overtage.. De vidste hvad de skulle gøre.. de vidste hvad der skulle gøres. Han blev stående.. mærkede hvordan hans hænder rystede. Var det af angst? Var det stress? Var det det pludselige følelsesmylder i hans krop? Måske alt sammen.. han vidste det ikke. Der kom nogen.. som han ikke så, og lagde en arm om hans skuldre og trak ham hen til en ambulance "Jeg skal med.." sagde han så pludselig "Jeg skal med, jeg er en af de nærmeste.." forklarede han og så på lægen der ellers var begyndt at kigge på de skader han havde pådraget sig. Hun forstod åbenbart hvem han talte om, og så kort hen på den anden ambulance og nikkede så "Okay, men du skal forholde dig i ro" forklarede hun og han nikkede som i at han forstod. Han rejste sig, og gik over til ambulancen og ind i den hvor Ozzie lå.. lysvågen. Det overraskede ham lidt, men måske allermest det desperate udtryk i hans øjne, og tårerne der uvilkårligt blev ved med at løbe.. på grund af røgen. Han så på lægen der gjorde tegn til de kunne køre, og satte sig ned ved siden af Ozzie og rakte ud og tog hans hånd "Slap af.. de ved hvad der skal gøres.." hviskede han hæst, og gav hans hånd et lille klem. Han var bange for at det kunne slå ham ihjel.. røgen.. stressen.. varmen. Han blev siddende med hans hånd mellem sine mens han lyttede til sirenen på ambulancens tag. De nåede frem temmelig hurtigt, og han steg ud med ham og fulgte ham op til operationsgangen hvor de måtte stoppe ham, for han kunne ikke gå med ind på operationsstuen.

Ozzie så forvirret rundt.. han kunne ikke lide det her.. hvorfor stak de ham hvorfor gjorde de det! Der var nogen der fjernede den ting han havde omkring ansigtet og erstattede den med en anden ting til hans mund.. han så forvirret på dem.. hvem var de? Hvor var Sean.. hvorfor gik han! Han måtte ikke gå! Han måtte ikke! Hans øjne blev ved.. men han var ret sikker på at det ikke var røgen længere.. det var noget andet.. helt andet.. han elskede ham.. hvorfor var der ikke nogen der forstod det! hvorfor var der ikke nogen der sagde noget.. nogen der gjorde noget! Kunne de dog ikke se det.. han blev presset ned og ligge, og prøvede på at sætte sig op, men der var en der holdte ham nede, og sagde han skulle blive liggende.. han vred sig lidt, og hulkede.. han ville jo ikke.. han havde det fint for fanden.. han ville bare.. han ville.. men så stod han der pludselig.. Sean.. han kiggede på ham, og åbnede munden, men der kom stadig ikke noget ud.. intet.. hvorfor kunne han ikke sige noget.. hvorfor! Han fornemmede at nogen tog hans hånd, og kiggede ned.. fulgte armen.. op til Sean.. Sean.. han stirrede på ham, fuldstændig magteløs.. prøvede at sige noget.. prøvede at bevæge sig.. men der var intet at gøre, hans krop ville simpelhen ikke lystre.. fandens også.. han gav ham et undskyldene blik.. han var så.. så.. så ked af det.. han kunne jo ikke.. "U.. u.. und.. undskyld.." hviskede han hæst.. hans første ord siden.. åh.. hans øjne løb over igen, og han måtte blinke trående væk.. han gav forsigtigt Seans hånd et klem.. åh.. han lukkede øjnene igen.. men åbnede dem hurtigt.. bange for at hvis han lukkede dem for længe af gangen.. så var Sean væk når han åbnede dem igen. Han blev lidt forvirret af alt.. det gik så hurtigt.. men Sean blev ved med at være der.. han forstod ham ikke.. hvorfor var han ikke sur? Hvorfor var han så.. så.. ja.. så. ja. Han blev helt panisk da en læge sagde at Sean ikke måtte komme med.. han begyndte at kæmpe lidt for at komme ud af sengen.. og hen til Sean.. så de blev nød til at give ham noget beroligende, desuden skulle han bedøves alligevel.. han faldt hurtig hen. 
Han vågnede langsomt.. omtåget.. kunne ikke huske særlig meget.. kunne mærke det gjorde undt.. alle steder.. og hans mund.. den var så tør.. halsen gjorde undt.. meget undt.. han åbnede langsomt øjnene og kiggede rundt.. men lyst var for skarpt.. av.. åh.. han lukkede dem igen.. Sean.. det var det eneste han kunne tænke på.. det eneste. "Sean.." hviskede han hæst.. "Sean.." mumlede han igen og prøvede at sætte sig op.. men det gjorde alt for undt, og han måtte opgive på halv vejen, inden hans øjne på ny begyndte at løbe i vand.

Sean havde godt hørt det lille undskyld, han havde ikke sagt noget til det. Det var stadig et ømt punkt, det sveg.. Det vigtigste nu var at få Ozzie indlagt så de kunne gøre ham sund og rask igen. Han så lidt efter båren, og Ozzies forsøg på at komme ud af den da han pludselig ikke kunne følge ham længere. Men der var ikke noget at gøre.. desuden ville lægen gerne have lov at tage et kig på de mange brandskader.. og vaske noget af al den sod væk, han svinede frygteligt på de hvide gulve!
De tog ham med ned på brandsårsafdelingen. Og tog sig af det værste der var på venstre arm, ellers var det småting der bare skulle have salve. Venstre arm fik forbinding, men ellers var han i god stand. De tjekkede også for røgforgiftning, men Sean vidste at han havde fået det, men at det allerede var på vej ud af hans system igen fordi han var det han var. Han healede desværre ikke så hurtigt, så brandsåret ville nok stå på et par dage. De gav ham lov at gå og han ringede først til stationen og meldte at han tog et par dage fri.. det var de fuldstændig enige i. Bagefter gik han direkte til skranken for at høre om Ozzie var kommet fra operationsstuen og om han var okay, og om han kunne sætte sig derinde. Det fik han lov til, hvis han bare var stille, og rolig. Og ikke ophidsede patienten unødvendigt. Han tog elevatoren op til Ozzies stue.. Han stod og kiggede lidt ind af døren.. han sov.. Han lukkede øjnene et øjeblik før han gik ind til ham og satte sig i en stol ved siden af sengen og hvilede sig lidt.. Det endte med at han faldt i søvn på sengekanten på sine arme. Selv da Ozzie vågnede og rokerede rundt blev han liggende.. han var træt. Men han nægtede pure at forlade stuen.. det havde han sagt de gange hvor de var kommet ind for at spørge hvordan det gik og om han ikke ville have en seng i et andet rum.. nej. Han hørte til der.

Ozzie sukkede højlydt, hvorfor gjorde det så skide undt! Det var ikke fair.. han havde lidt nok.. han ville gerne hjem nu. Han tørrede sine øjne igen, men uden meningen for de blev bare ved og ved, han kiggede op i loftet.. hvor var han? Han prøvede lidt at danne sig et overblik.. ild.. der havde været ild.. og der havde været.. meget af det.. og røg.. over alt.. og så havde Sean været der.. og så var han bleven væk.. og... og der var så mange mennesker.. og Sean.. og åh.. hospitalet.. han var på hospitalet! han gav sig til at kæmpe igen, og kom til sidst op og side, han pev lidt.. det gjorde undt, Han så sig lidt omkring igen med sit sløret blik, og fik så øje på noget.. eller rettere nogen. Han gispede let og skubbede dynen af sig.. han havde kjole på.. feeeedt.. grimme hospitals tøj. Han kravlede langsomt ud af sengen.. av.. av av.. Han gispede let igen, men prøvede at beherske sig.. Sean sov.. åh.. Han gik forsigtig omkring rundt omkring sengen og trak dynene ned fra den, og lagde den hen over Sean.. åh.. Sean. Så gik han så stille han kunne hen til døren og kiggede lidt ud.. og vendte sig om igen, hans tøj lå en stol henne ved vinduet.. men det var helt beskidt og snavset.. og ødelagt. Han sukkede stille, han gik alligevel der hen, og fandt pakken med smøger i lommen og åbnede den og hev en ud, han tog også lighteren.. som utrolig nok var i god behold, han åbnede vinduet og kravlede op i det, og stak sine ben ud.. wow.. der var langt ned.. hmm.. han ignorerede skiltet på væggen som vidste at man ikke måtte ryge.. han tændte for den og tog et hiv.. gad vide hvor længe han skulle blive her? Han ville gerne hjem.. ja. Han snøftede og tørrede sine øjne igen.

Sean sov som en sten.. det havde været en lang dag, solen var også nået ned efterhånden.. hm. Han blev dog lidt forstyrret af at Ozzie rumsterede sådan rundt i lokalet.. først troede han måske det var en læge, der var inde for at tjekke til ham, men da han strakte hånden lidt ud mærkede han kun den varme madras under sine fingre. Han løftede hovedet lidt og gned sig i ansigtet og sukkede stille.. "Er du oppe..?" hviskede han stille og betragtede ham lidt som han sad der i vindueskarmen.. hmm.. lidt farligt at sidde sådan et sted. Han kunne lugte cigaret røg, og smilede svagt af den lille frihed som Ozzie tog sig, det måtte han selvfølgelig selv om.. Sean skulle ikke bestemme hvad han foretog sig. Han rejste sig op, og nåede lige at gribe dynen inden den røg på gulvet og lagde den forsigtigt op på sengen igen. Han stod lidt..og så på dynen.. der var vel i realiteten ingen grund til at han blev hængende, men han følte sig alligevel forpligtet til det. "Hvordan har du det?" spurgte han så og løftede blikket fra dynen igen og så på ham.. han så ret lille ud som han sad der.. spinkel og træt. Hmm.. Han sendte ham et små bekymret blik.. var han syg? Han rystede lidt på hovedet, det her var en dårlig ide "Jeg bør nok lade dig få lidt ro.. det siger lægerne i hvertfald" sagde han så, og rakte ud efter sin jakke der hang på stolen, for at gå.

Ozzie vendte sig om i vindus karmen da Sean vågnede, og kiggede lidt halv bekymert på ham.. han så så træt ud.. han burde gå hjem.. og sove.. og slappe af.. Ozzie skulle ikke holde på ham, han behøvede ikke.. være her.. han.. han følte sig så.. beskidt.. så ond.. han kunne ikke.. kunne ikke holde det ud.. han savnede ham bare.. så utrolig meget.. og han måtte virkelig bide tænderne sammen for ikke at løbe hen og slå armene om ham.. åh forfanden da også. "Jeg kunne ikke.. sove.. mere.." mumlede han stille og kiggede ned, "Jeg vil gerne hjem.. hviskede han, og skævede til det ødelagte tøj.. hmm.. han smed smøgen ud af vinduet og rejste sig og gik hen til bunken af tøj og fandt sine sko og sokker.. hmm.. det skulle vidst også.. erstattes.. fedt. "Jeg har ikke lyst til at være her alene.." mumlede han stille og tog sine sko på og smed tøjet i skraldespanden.. det var der vidst ingen grund til at gemme på.. Sean.. åh. "Sean.. " hviskede han stille og rørte lidt nervøs ved sin hånd.. og sukkede stille og nikkede bare, "Ja.. du.. du kan bare.. tage hjem.. tak fordi.. fordi du gad tage med.. jeg.. det.. jeg klare mig nok.. vi.. vi se.. eh.. farvel.." mumlede han stille og sukkede langsomt.. åh det her var nærmest værre end sidste gang.. han tørrede sine øjne igen og snøftede, men de blev bare ved med at løbe.. som de hele tiden gjorde.. åh.

Sean rystede stille på hovedet.. nej, det kunne han forestille sig. "Mmhm.." brummede han stille og kiggede lidt på tøjet.. det stank langt væk af røg og brand.. og var temmelig sodskadet. Han så lidt på ham da han sagde han gerne ville hjem "Det forstår jeg godt" sagde han blidt, og betragtede ham da han gik hen til bunken af tøj og rynkede sine øjenbryn i en misbilligende grimasse "Skal jeg ikke hente noget nyt til dig?" spurgte han stille.. han kunne jo tage hjem til Ozzie, han vidste jo hvor han boede.. "Lige og fodre Orion og sådan.." tilbød han stille, han var ikke helt vild med at Ozzie allerede var på benene, han virkede så skrøbelig.. Hm. "Nej, det forstår jeg godt.. men tror du ikke det ville være bedre alligevel?" hviskede han så lidt blidere mens han betragtede ham. Han hørte ham godt sige sit navn.. og bøjede hovedet lidt. Det var ikke så behageligt endda, han brød sig ikke om at efterlade ham der.. han havde set tårerne, havde forsøgt ikke at tænke for meget over det.. men det gjorde alligevel ondt på ham, han kunne ikke lide at han var ked af det. "Ozzie.." mumlede han så stille og løftede hovedet lidt og så på ham, det her.. var forrykt altså. Han lagde jakken fra sig på sengen og gik hen til ham og trak ham ind til sig.

Ozzie rystede lidt på hovedet "Nej.. nej jeg vil gerne hjem.." hviskede han stille. han hadet sygehuse.. han brød sig om at være der.. bland alle de syge mennesker, han havde været syg nok, han ville ikke være der.. han kunne.. han kunne bare ikke lide det. "Sean kan vi ikke.." hviskede han stille og så lidt ned af sig selv.. han havde stadig kjole på.. åh gud altså! Han hadet det klamme hospitals tøj.. han ville hjem.. og have sit eget på.. han kiggede lidt på sin arm der var bundet ind og sukkede.. det var bare så.. dumt altså. "Det bare fordi jeg.. jeg vil gerne.." mumlede han og prøvede at finde nogen ord.. der.. kunne gøre tingene gode igen.. men han vidste ikke hvad han skulle sige.. han kiggede lidt op da han sagde hans navn og tørrede sine øjne igen, "Det okay Sean.. jeg klare mig men.. men.. hvad med dig.. jeg.. måske kunne vi.." hviskede han stille og betragtede ham komme gående.. og så.. hans arme.. og han kunne ikke.. ikke gøre for det.. men han begyndte at hulke og.. han lagde sine arme om Seans hals og pressede sin ind til ham.. "Kan vi ikke bare.. er der ikke noget jeg kan gøre.. for at gøre det godt igen.. jeg vil gøre alt Sean.. alt.. jeg kan bare ikke.. jeg elsker dig så højt.. jeg har ikke lyst til at.. det kan godt være det lyder dumt men.. det passer.. jeg har ikke lyst til at leve uden dig.." hviskede han stille og gemte sig ansigt ved hans hals.. åh.. "Jeg gør alt.. jeg vil gøre alt.. hvis du bare.. kan du ikke.. give mig.. en chance mere.. vil du ikke nok?" hviskede han stille og snøftede igen.

Sean mærkede hvordan han klamrede sig lidt til ham og løftede ham op til sig, det var lidt nemmere at have helt tæt på sig.. mmhm. Han skubbede en arm ind under hans rumpe og holdt om hans skuldre med den anden. Han trak vejret dybt ved hans skulder og knugede ham en smule.. Selvom han burde nok være lidt mere varsom. Men han havde jo bare savnet ham sådan. "Så.. så.. shh.." hviskede han blidt og trykkede ham ind til sig. "Vi finder ud af det.." hviskede han stille og løftede hovedet lidt da han gemte sig ved hans hals og nussede ham i håret og kyssede ham i panden. "Jeg er så glad for du er okay.." hviskede han og kærtegnede hans skulder "Jeg troede et øjeblik at det var slut.." hviskede han forfærdet og trykkede ham tættere ind til sig og sukkede "Undskyld" hviskede han så "Undskyld jeg ikke har sagt noget.. gjort noget.." mumlede han mod hans hår og sukkede stille. Åh det var så rart at holde om ham igen.. smerten over.. hvad han havde gjort var ikke så svigende længere, han var vigtigere, Sean havde ikke lyst til at bære nag. "Bare lad være med at gøre det igen.." brummede han og satte ham blidt ned så han kunne bevæge sig lidt igen.

Ozzie snøftede lidt og lod Sean løfte ham op.. han anede ikke hvor meget han havde savnet det.. savnet at være tæt på ham, savnet at holde om ham.. at blive holdt om af ham.. han snusede dybt ind.. gennem røg lugten kunne han lugte sin Sean.. mhmm.. han duftede så godt! Han savnede ham så uendelig meget. "Men.." hviskede han stille.. det kunne han da ikke bare sige.. hvad betød det? Havde han tilgivet ham, nu? Åh.. "Mhmm.. jeg burde slå dig.." hviskede han stille.. og pev lidt der hos Sean.. han kunne ikke gøre for det.. det var bare.. ja.. mhm. "Det troede jeg også.. min helt.." mumlede han stille og knugede sig tættere ind til ham.. åh.. "Du aner ikke hvor meget jeg har savnet dig.." hviskede han stille, "jeg troede jeg skulle dø.." mumlede han stille. Han lænede sig lidt tilbage og stirrede på ham, "Hvad? Hvorfor undskylder du.. " hviskede han uforstående, "Du må ikke undskylde.. det er jo mig.. jeg er så ked af det.. jeg ville jo aldrig.. det var jo ikke for at såre dig.. jeg.. jeg ville jo.. jeg kunne jo ikke.. jeg.." hviskede han og hulkede igen imens han gemte sig ved hans hals, "Det lover jeg.. jeg lover.. jeg gør det aldrig, aldrig mere! Jeg vil kun have dig.. du er den eneste jeg elsker.." hviskede han stille mellem hulkene. "Tag med mig hjem.." hviskede han.

Sean sukkede stille.. det her var rart.. ja. Ikke mere nu.. han havde brug for en pause hvor de bare var dem.. måske skulle de tage væk et stykke tid? Sådan.. ferie agtigt? Men det virkede også meget voldsomt at komme med sådan et foreslag efter så lang tid væk fra hinanden.. mmhm. "Mmhm og hvis du ikke holder op med at kalde mig det, så spiser jeg dig.." brummede han bare til svar. Det gjorde han nok ikke.. men det var vidst en rimelig trussel i forhold til at blive slået. Han kørte blidt en hånd gennem hans sorte hår, nussede ham lidt og trak så sit ansigt lidt væk så han kunne se på ham. "Jeg har også savnet dig" sagde han og smilede lidt til ham, det havde han virkelig. Han var nær blevet småkvalt da Ozzie igen trykkede sig ind til hans hals og han lod sin hånd glide ned om hans nakke og kærtegne ham blidt der "Jeg ved det.. såså.." forsøgte han blidt.. han måtte jo trøste ham ellers blev han jo bare helt opløst, det lille myr! "Mmhm.." mumlede han blidt og kyssede ham i panden inden han forsigtigt slap ham og så kort ned af ham.. Tja, de kunne vel godt udskrive ham.. eller.. de kunne jo bare gå. Det tog han ikke så tungt. Men han vakte temmelig meget opsigt i den der sygekittel så han fandt sin jakke og gav ham den på.. det måtte hjælpe lidt på det "Kan du gå selv?" spurgte han blidt og fandt hans hånd, og gav den et lille tryk.

Ozzie smilede lidt.. han elskede lyden af Seans stemme.. lige meget hvad han sagde.. bare at han.. sagde noget.. og var der.. han anede ikke hvor glad det gjorde ham.. og hvor ked af det han var.. han ville ønske han bare kunne gøre et eller andet for ham.. for at rette op på det hele, han vidste bare ikke hvad det skulle være.. åh. "Du skulle ikke være gået ind efter mig.. du kunne være død.." hviskede han stille lidt ked af det i stemmen.. det var det han mente med at han kunne slå ham.. han var virkelig dum.. men han var glad for at han havde gjort det alligevel.. ellers havde han aldrig set ham igen.. åh.. han ville ikke leve uden Sean.. aldrig. "Jamen det er du.. " hviskede han stille og sukkede lidt sagligt.. hvis bare de kunne.. åh. Ozzie sukkede lidt og prøvede at holde op med at græde.. han stoppede dog med at hulke og tørrede sine øjne lidt, selv om de blev ved.. bare mere stille i det.. mhmm.. bedre. Han lod sig sætte ned og smilede forsigtigt.. han var så glad.. så uendelig glad.. for at få en chance mere.. han ville aldrig.. aldrig såre Sean igen, han lovede at være god nu, god og kærlig og ærlig og alt det! Han kiggede lidt da han fik jakken på.. som var alt for stor.. og ret tung.. han pustede lidt.. hmm. "en er tung.." mumlede han.. det var lidt hårdt når man var lidt skrøbelig.. men det var okay.. den lugtede af Sean.. han gemte sig i den og nikkede forsigtigt, ja han kunne godt gå.. selv om han helst ville op i hans arme igen.. men Sean kunne jo hellere ikke bære rundt på ham altid. Han så ned på deres hænder og smilede lidt.. nu var han ret glad for at han var brændt inde.. selv om det stadig gjorde undt over det hele.. men han havde fået sin Sean tilbage.. og det var det eneste der betød noget. Han fulgte med ham ud af hospitalet, gik bare, og puttede sig ind til Seans arm.. mhmm.. han ville bo der hvis han kunne.. mh.

Sean rystede lidt på hovedet "Jeg vidste ikke du var derinde.." mumlede han så.. faktisk var han jo ikke gået ind efter Ozzie, han havde ikke troet at han var der.. han havde jo faktisk slet ikke vidst at det var hans danseskole. "Faktisk troede jeg slet ikke det var der du gik til dans.." mumlede han stille "Jeg fandt først og fremmest børn derinde, de fik jakken på.." mumlede han og holdt den forbrændte arm lidt frem og smilede svagt til ham "Og så fandt jeg dig.. tro mig, det var et chok.. jeg kan ikke engang skælde dig ud over at have befundet dig der for du vidste jo ikke der ville komme brand.." mumlede han stille. De gik stille hen ad gaden, Sean ville ikke belaste Ozzie for meget, han virkede som om det gjorde ondt.. hmm. Han havde sagt til en kvinde ved disken nede i hallen at han nok skulle tage sig af Ozzie og de sagtens kunne udskrive ham.. Mmhm. Han stoppede op på gaden og så sig om.. der var ikke så mange mennesker, men det havde nu ikke gjort nogen forskel "Vent.." mumlede han og samlede han op.. en arm om hans ryg og en under hans ben.. det kunne han vidst godt, der var ikke så frygtelig langt hjem!
Han gik hjem til Ozzie... for der kunne han få et bad og den slags.. det var nok bedst, og Orion havde nok også savnet ham temmelig meget. Ozzie altså, Sean var han nok ikke den største fan af. Han smilede af tanken om den dovne hund og gik op af trapperne og satte langsomt Ozzie ned foran døren.. for han havde ikke nøgler.

Ozzie kigged elidt på ham og nikkede bare, "Du skulle stadig ikke være gået ind.. " hviskede han stille, "Men det var godt du gjorde.." mumlede han så stille.. det var han jo glad for.. Han lyttede og nikkedebare, han smilede så lidt, "Undskyld.. men.. jeg tror brand alarmen var i stykker.. jeg opdagede det ikke før der var røg over det hele.." mumlede han stille og så ned. "Jeg hader ild.." mumlede han så.. han hadet ild.. og vand.. det var slet ikke særlig nemt. Han smilede lidt, "Hvad?" mumlede han og stoppede op da Sean trak benene væk under ham, ihh! "Jeg kan altså godt selv.." hviskede han stille, men gjorde ikke noget forsøg på at komme ned, han puttede sig bare ind til Seans hals og gemte sig lidt.. lagde sine arme om hans hals, og sukkede stille.. åh. Han slap ham først da han satte ham ned foran døren, han kiggede ned over sit.. kjole.. ad.. men han havde taget nøglen i sine bukser, og pungen. Han låste dem ind og trak Sean med ind i rodet.. for der rodet.. uendeligt meget.. og eh.. "Aj luk lige øjnene.." bad han stille og trak ham inden for døren og lukkede den, imens han trak sine sko af, og hang Seans jakke på en krog. Åh gud altså.. der lå tomme flaske over det hele.. samt tøj.. blandet hans eget og Sean.. som han havde haft på.. eh.. ja.. fordi han savnede ham og sådan.. og så lå der tomme cigaret pakker og stod askebærgere over det hele.. åh gud altså. Nogen af planterne var døde. Han sukkede og gav op ved bare at kigge på det. "Det nytter ikke noget alligevel.. her roder.. undskyld.." mumlede han stille, og banede sig vej gennem rodet og gik hen og åbnede et vindue så der kunne komme noget frisk aften luft ind.. der var lidt indelukket. Han så sig lidt omkring og samlede noget tøj op og kylede det hen på sofaen.. selv om det ikke rigtig hjalp på noget. Han satte sig opgivende ned på sengen, og havde nær sat sig oven på guitaren.. og de mange mange papire med noder og tekster på.. hånd skrevet, han samlede dem op og lagde dem i en klodset bunke på nat bordet.. og stilte guitaren op af væggen.. så var der vidst plads til Sean også.. i det lille hjørne.. på sengen.. hmm, han måtte rydde op imorgen.

Sean nikkede til ham, hvis han ikke var gået ind.. han gøs let. Den tanke brød han sig ikke meget om. Han smilede stille til ham "Det er ikke din skyld.. du skal ikke undskylde" sagde han blidt.. det havde ikke været Ozzies skyld, de havde fundet grunden til branden, og det havde været en løs forbindelse i kostumerummet. Masser af gamle kostumer og gnister.. var ikke en særlig god kombi. Nej. "Mmhm, men det kan jeg også.." mumlede han og drejede hovedet og kyssede ham på næsen. Da de endelig stod inde i lejligheden og han måtte lukke øjnene kunne han fornemme forskellige dufte i lejligheden.. Gamle skodder.. indelukkethed, brugt tøj.. den slags. Uluftet.. Han sukkede uhørbart.. Hans sted var nok ikke meget bedre, den eneste forandring der var at det meste var ødelagt eller nødtørftigt lappet, og der lugtede foruroligende meget af alkohol.. og smøger selvfølgelig.. og måske lidt af døde mennesker? Han havde ikke gjort rent et stykke tid.. hov. Han åbnede et øje på klem og så lidt på rodet.. "Det gør ikke noget.." sagde han blidt, og sendte ham et lille smil og gik langsomt efter ham i det lille rodefri spor han lavede.. Stod og så lidt på hans seng der var fyldt med noder.. og tøj.. Han havde åbenbart været kreativ. Han satte sig langsomt ned på den lille plet.. Hans øjne sveg lidt.. han var stadig træt.. men han havde også været på.. siden.. siden.. ja.. han huskede ikke rigtig hvornår han sidst havde sovet. "Måske skulle du sove lidt? Jeg kan lufte Orion hvis det er?" tilbød han stille og så sig om efter hunden. Den lå nok og sov under en bunke tøj et sted.. hm.

Ozzie smilede lidt undskyldene og nikkede bare, "Ja jeg.. ja.." mumlede han stille og kiggede ned i sine hænder, og sukkede, han anede jo ikke hvad han skulle sige det.. "Nej eh.. nej han er ikke hjemme så det.. gør ikke noget.." sagde han stille og kiggede lidt på Sean han så så træt ud altså.. "Der er noget jeg gerne vil.. gøre.." sagde han stille, og kiggede forsigtigt på Sean, "Kan du ikke.. du ser træt ud.. kan du ikke måske.. tage dit tøj af.. og ligge dig ned under dynene.. så er der noget jeg gerne lige vil vise dig.." hviskede han blidt og lænede sig frem til Sean og tillod sig selv og kysse ham på kinden han vidste jo ikke.. hvad han måtte og hvad han ikke måtte.. han turde ikke kysse ham.. og han turde ikke kigge når han tog sit tøj af. han rejste sig bare og forsøgte at rydde lidt op så der var gulv plads, de tomme alkohol flasker satte han ud i køkkenet og han tømte aksebærgerne og satte dem i opvasken, imens han sørgede for ikke at kigge op på Sean før han var helt på plads under dynen, Ozzie kunne sove på sofaen, der var et tæppe. Han samlede noget af tøjet op og fandt en af Seans t-shirts som han havde sovet med.. han trak sin grimme kjole af, og tog den på i stedet, inden han smed den grimme kjole i skralde spanden, "er du klar?" spurgte han fra køkkenet, der roddede lige så meget som resten af lejligheden.. men han havde dog lidt mere styr på det nu.. man kunne gå på gulvet.. uden at falde.

Sean så på ham og rynkede sine øjenbryn lidt.. nå.. "Jamen.. okay så.." hviskede han stille, og nikkede langsomt til ham "Hvad er det?" spurgte han og smilede lidt da han sagde han så træt ud og rystede lidt på hovedet "Det er fint Oz.. jeg tager bare sofaen hvis jeg bliver for trængende.." hviskede han stille. "Jeg sover ikke herinde uden dig." slog han så fast med en lidt mere.. kontant stemme. Det kunne han åbenbart stadig mønstre. Han sov ikke i Ozzies seng uden Ozzie. Det virkede forrykt, han ville heller ikke tage hans seng fra ham! Helt ærligt.. nej. Han så efter ham da han gik igang med at rydde op. Han mente det åbenbart. Hmm.. Han så på sengen.. han kunne godt sove.. lidt. Han rejste sig og trak sin t-shirt over hovedet og sine bukser af og lagde sig ned under dynen men vippede den til siden så der var plads til at en anden kunne kravle ned under. Han sendte ham et enkelt blik da han skiftede.. det gav et sug i hans krop og han så lidt væk.. Det havde han også savnet, kunne han mærke.. åh. Han nikkede "Fyr løs?" mumlede han stille og lyttede.. hvor va rhan blevet af?

Ozzie kiggede lidt på ham og smilede så lidt forsigtigt til ham, "Eh.. noget.." mumlede han stille og rødmede lidt.. han var lidt nervøs.. men han havde hellere aldrig rigtig sunget for Sean før.. han havde aldrig rigtig sunget for nogen før.. mhm. Han kiggede lidt på ham og rystede på hovedet af ham, "Nej du skal sove i sengen.. bum" sagde han bare og stirrede tilbage med lige så meget stædighed i øjnene som Sean.. ikke tale om at han sov på sofaen.. men det kunne godt være, "Men det kan godt være du skal i bad først.. du er lidt snavset.." mumlede han stille og smilede til ham.. han var lige så snavset som han selv var jo.. og.. aj okay hans seng var måske ikke så ren alligevel.. men han kunne godt skifte sengetøj og lagn.. så kunne han lave hoved rengøring imorgen.. ja.. det trængte der til. Han smilede da han sagde han godt måtte.. gå i gang, han kiggede lidt på ham.. som han lå der under dynene.. det var svært ikke at blive fristet til at hoppe ind under den til sig.. og bare putte sig i hans varme favn.. åh.. nå ja.. han skulle jo lige noget.. så kunne han gå i bad bag efter.. Sean måtte godt sove.. så kunne Ozzie vaske ham imorgen! 
"Okay eh.." mumlede han stille og så lidt rundt efter en ledig stol, og trak en hen til sengen, han rakte forsigtigt ud efter guitaren og placerede den på sit skød. "Jeg er lidt hæs.. så det kan godt være det ikke.. lyde rås godt.." mumlede han stille og rømmede sig lidt, inden han startede med at stille.. åh. 
Han sukkede stille og åbnede så munden.. okay du kan godt Ozzie.. kom så! 

Sean så stædigt på ham og satte sig op "Nej du kan tro nej.." mumlede han roligt, han havde ikke tænkt sig at sove der, ikke uden Ozzie! Så sov han hellere sammenkrøllet i loftet som en flagermus! Han trak lidt på smilebåndet.. snavset. "Det ved jeg godt.. skal jeg gå nu?" mumlede han, han kunne godt gå ud og tage det bad der... eller tage hjem. Han tav lidt da Ozzie greb sin guitar og satte sig på en stol og åbnede munden og sang.. Han vidste slet ikke hvordan han skulle reagere, teksten var... teksten var.. meget lig det de gik igennem.. eller.. ja. Han sukkede stille da han sluttede og betragtede ham "Ozzie.." mumlede han stille og så lidt ned i dynen "Det var rigtig smukt.. du er dygtig til det der" mumlede han og sendte ham et lille smil. "Jeg vil godt give dig en chance til.." sagde han stille. "Men ikke hvis du sover inde på sofaen.." sagde han så.. Han ville gerne gøre det godt igen, han ville gerne... have Ozzie tilbage, have deres forhold og deres liv tilbage.. være sammen igen.. åh.

Ozzie sluttede stille af og lod guitaren dumpe ned på gulvet igen.. der kunne den godt ligge.. det var bare en gammel skrammet en med klistermærker over det hele.. den skulle nok snart skiftes ud.. hvis han fik råd til det han gad godt prøve at spille på en el guitar.. sådan rigtigt.. have sin egen og sådan. Han kiggede op og smilede forsigtigt.. ikke det han havde regnet med han ville sige, men det var fint nok.. han så ned og kiggede lidt på sine hænder og så så op igen.. en chance til? Åh.. han var så dejlig.. Sean nåede ikke at få sin sætning sagt færdig før Ozzie havde sprunget op fra stolen og ned på sengen, og ind i Seans varme arme, han puttede sig ind til hans hals.. "Okay.. " hviskede han stille og smilede lidt, "Tak.." mumlede han stille og kyssede ham på kinden. "Du må godt gå i bad først.. så går jeg i bad bag efter.." sagde han stille og rødmede lidt.. han havde ikke særlig meget tøj på.. åh.. hm. Han trak sig lidt tilbage og smilede undskyldene og ventede på at Sean ville rejse sig og gå der ud. "Jeg har stadig noget af dit tøj her.. jeg kan godt ligge noget rent frem til dig?" sagde han stille.. hvis der da var noget rent tilbage.. Ozzie havde jo stort set boet i hans tøj den sidste måned.. og havde ikke vasket det.. fordi det lugtede af Sean.. men mon ikke der var et par rene underbukser? Dem havde han ikke brugt i hvert fald.. nej.. bare alle trøjerne og t-shirtsne.. hm.

Sean blev lidt overrumplet da Ozzie sprang ned i favnen på ham mens han talte og blev lidt brutalt afbrudt.. men det var okay, det var jo hans trold.. Mmhm. Han trykkede ham ind til sig og rystede lidt på hovedet "Skal du ikke takke for.." mumlede han og nød kysset på kinden. Nu ville han bare gerne.. ja, glemme det, ligge det på hylden og fokusere på at han havde fået ham igen.. at de var sammen. Mmhm. Han lyttede og nikkede så, måske var det ikke så dumt med et bad. "Okay.." sagde han blidt og lænede sig frem og kyssede ham let i panden.. han havde ikke kysset ham på munden endnu.. hvorfor vidste han egentlig ikke, men han havde nok.. bare ventet lidt. Til det rigtige tidspunkt hvor de var faldet lidt ned, og havde vænnet sig til hinanden igen. Han smilede til ham og rejste sig fra sengen "Okay, jeg øhm.. går derud nu så" sagde han og nikkede "Det må du gerne, det ville nok være meget rart.." sagde han over skulderen og sendte ham et smil og gik ud fra værelset og stuen og ud på badeværelset nåå ja.. han havde jo haft noget tøj liggende hos Ozzie efter de gange han havde overnattet eller Ozzie havde stjålet en af hans trøjer når de engang imellem var hos ham. Hm.. Det var okay, det gjorde man jo.. eller, Sean gjorde ikke for han kunne ikke passe Ozzies tøj. Han gik ud under bruseren og tændte for vandet... åh. Han havde vidst aldrig haft så meget brug for et bad før, han skyllede en masse aske ud af håret.. det måtte jo have været helt gråt!

Ozzie smilede lidt og rødmede, "Undskyld.." hviskede han stille.. for lige at have hoppet lidt.. utænksomt ned.. han håbede Sean var okay, men han kunne simpelhen ikke lade være.. han havde bare savnet ham sådan jo.. han ville bare gerne putte sig ind til ham.. rigtig meget. Han nikkede og lod Sean rejse sig og gå mod badeværelset, "Okay" sagde han blidt og gik hen til sin kommode og fandt nogen underbusker, strømper og bukser frem til Sean, han vidste ikke hvor meget tøj han havde tænkt sig han skulle have på, men han ville ligge det hele frem hvis nu at Sean... ja. Han lagde det på en stol imens han ledte efter en af hans t-shirts.. som ikke var beskidt.e. han fandt en til sidst og lagde den i bunken og gik så hen til døren, "Eh tøj.. jeg ligger det bare lige.. jeg kigger ikke.." mumlede han og holdte sig over øjnene og åbnede døren på klem og stak sin arm ind og lod tøjet dumpe ned på gulvet, "Det kan godt være t-shirten lugter lidt af mig.. undskyld.." mumlede han og lod døren glide i igen, inden han gik hen til sengen, og begyndte at rive lagen og dybe betræk af, han havde vidst en ekstra dyne et sted.. han vidste ikke om det.. men han gjorde det for en sikkerheds skyld, han lagde nyt lagen på, og lagde sengebetræk på de to dyner og de to puder.. nu når Sean ikke ville have han sov på sofaen.. og Ozzie omvendt.. det var ellers en god sofa.. den havde aldrig gjort nogen noget.. tsk. Han kiggede lidt på det.. det så fint ud nu.. rent og duftede rart.. så kunne de nok godt sove der i nat.. ja. Sengen var godt nok ikke så stor, så de kom til at ligge lidt tæt.. men det havde han hellere ikke så meget imod.. mhm.