A psychiatric disorder - Sean

Sean løftede dovent hovedet. Hans piller gjorde ham sløv.. det var vel egentlig også meningen.. Dulling his mind so it wouldn't change. And just.. stay the same. Yeah. It was alright. Everything was.. good and dandy! Han smilede skævt og bankede på metaldøren "Lucille? Luuuuuce?" kaldte han. Et par minutter efter dukkede der en sygeplejrske op ved døren "What is it Sean?" spurgte hun i en tålmodig tone "Cigarette break?" brummede han så. Sygeplejrskerne var efterhånden van til at tage ham med ud så han kunne ryge, selvfølgelig skarpt overvåget. Men de var nu som regel meget stille og rolige. "Sean.. du kom ud for ca en halv time siden?" mumlede hun, nu lidt mere utålmodigt. "Jeg er ryger..." brummede han så til svar "Unless you want me to start singing for the whole ward, I would appreciate my cigarettes.." sagde han så i et ret glad toneleje. For han vidste at han nok skulle få lov. Han havde været der så længe nu at han mere eller mindre havde tabt tiden... han vidste ikke hvad klokken var, hvilken dag eller dato.. det eneste han havde at gå ud fra, var måltider. "Så kom da.." sagde hun blidt og åbnede døren og rakte ham en trøje. Det var en særudgave af spændetrøjen, armene sad foran og var syet sammen. Han kaldte det en rygertrøje. Han fik den på og smilede så til hende "Good to go" mumlede han og strakte sin to meter lange krop lidt. Der var altid larm på gangen.. men denne gang var der ekseptionelt meget af det.. måske fordi der kom flere mennesker gående på en gang, det genererede da noget støj. En ny..
Sean betragtede vagterne lidt.. og så drengen der kom gående mellem dem.. eller fyren måske, han var vidst lidt for gammel til at blive kaldt dreng. Men stadig for ung til at blive kaldt mand. Han så lidt efter ham, inden han blev fulgt ud i en lille gård. Der fik han sine cigaretter og slog sig ned. "Who's the kid?" spurgte han sygeplejrsken "That's none of your business Sean.." mumlede hun med et suk som hvis hun håndterede et barn "Just making cozy conversation.." drillede han. "But seriously, how old is that kid?" brummede han "I don't know Sean, he just came in..." sukkede hun. "Lad os tale om noget andet... glæder du dig til partnerterapi?" spurgte hun, og lød som om hun glædede sig. "Det er aldrig dumt at kende nogen, eller lære nogen at kende" smilede han så, og tog et sug og pustede langsomt den grå røg over sine læber.

Oliver gispede lidt efter luft, this was.. omg he was dying! Han trillede rundt på ryggen, han kunne ikke ligge på ryggen.. det gjorde undt at ligge på sine egen hænder! Argh! Han rullede om på maven igen, hvordan kom man op og sidde når man var bundet? What the hell was this place! He wanted to get out! Right now! "Help!" skreg han så, for.. hvad gjorde man ellers?! "Somebody help me!" gispede han og fik sine knæ pressede ind under sig selv.. han vippede lidt frem og tilbage til han kom helt op og side, "Tie me up!" skreg han. Der gik et par minutter og så var der nogen der åbnede døren, han sad med ryggen til, og han havde givet op at komme op og stå, "Please.. i want to go home.. now" hviskede han og rykkede lidt i rebende. "Vi kan ikke binde dig op Oliver.. men jeg kan binde rebende foran hvis du hellere vil have det?" spurgte en venlig stemme.. what? "Why.." hviskede han stille og stønnede irriteret. "Its not safe for you.. you know why" sagde stemmen blidt, "Skal vi binde dig foran i stedet?" spurgte hun blidt. "No just get me out of here.. i want to go home.. call my father!" råbte han og vrikkede lidt rundt så han kunne se kvinden. "Sorry Oliver, i cant help you with that.. and we cant send you home.." sagde hun blidt og smilede lidt, "Kill me" hviskede han og faldt sammen på madrassen igen, "Just do it.. i dont care.." hviskede han, og så blev døren lukket bag ham og der var stille igen.. åhh.. åh gud.

"Sounds like new guy is having a hard time coping with the new sorroundings" mumlede han stille, og så lidt på døren ind til gangen. Han sukkede og slukkede sin smøg, inden han smilede til hende "Take me inside to the maniacs please" drillede han, og sygeplejrsken fnøs kort "Sean!" irettesatte hun ham, men han grinede bare lidt af det. Crazy crazy.. All the lunies under one roof, how could that possibly go well? Han blev lukket ind i sin celle igen. Det var en ene celle fordi de ikke turde lade andre bo sammen med ham, på grund af tideligere.... ting. Han lagde sig på sin seng og lyttede mens der ikke skete noget særligt. Det var for sent til aktiviteter, men Sean ville nok være oppe det meste af natten alligevel. He didn't need the sleep. Han endte op nede på gulvet, for så kunne han se ud.. plexiglas. Og han var ikke en blottertype, eller en af dem der harasserede de andre, men han kunne nu meget godt lide at se ud på gangen.. de forskellige døre. Who was hiding behind them? Why..? Efter et par timers læsning havde han lagt sin bog i skødet og sad og så ud på gangen igen.. ro. Fred. Det var egentlig overraskende, der var som regel en der græd, eller en der skreg.. eller flere der skreg! I kor. Og nogen sang... andre snorkede.. Han kunne høre svag puslen der lød som om det kom fra cellen overfor. Han løftede hovedet og skævede til døren, lyttede...

Han faldt selvfølgelig til ro efter noget tid, da han opdagede at der alligevel ikke var nogen der havde tænkt sig at hjælpe ham.. han forstod det ikke, hvordan var han overhovedet endt op her? Og hvorfor? Han var jo ikke sindssyg? Ikke det mindste.. han var bare en smule besat.. men det var der sgu da så mange andre der var! hvad var deres problem overhovedet? Kunne de ikke bare.. åh!
Han kunne virkelig ikke sove, at sove på maven var ikke lige hans favorit stilling.. men han kunne ikke ligge på andre måder.. og de der reb var virkelig begyndt at gnave.. så smerten holdte ham vågen. "Stop staring at me.." sagde han højt.. højt nok til personen overfor kunne høre det i hvert fald.. han havde evner.. visse fordele.. desværre kunne han bare ikke finde ud af at bruge dem.. det var mere dem der brugte ham.. og nogen gange kom de bare til ham.. og lide kunne han bare mærke en eller andens øjne på sig, og det irriterede ham. "Stop" hviskede han og rullede om på ryggen.. arh! Av! Han satte sig op ligesom før, vuggede lidt frem og tilbage.. han krøb så sammen i et hjørne, og håbede på at manden.. eller kvinden.. eller var der kun mænd her? Tjaa.. han vidste ingen ting.. men nu håbede han at personen ikke kunne se ham mere.

Sean lagde hovedet på skrå da han pludselig fik svar. På trods af at han ikke havde sagt noget, det fik ham til at smile lidt "Sorry..Didn't mean to bother you" sagde han blidt og vendte tilbage til sin bog. "Does it hurt?" spurgte han så roligt, mens han lod sine brunlige øjne glide ned over bogstaverne og vendte en side. Der var stille ellers. De fleste andre sov nok. Hm. Der var vel ikke noget galt i at lære naboen at kende, hvor kuk de så end var. Sean havde haft mange sjove naboer, skrigende, flæbende, vrede, og glade. De fleste stoppede med at svare ham på et tidspunkt. Mest fordi han forholdt sig rolig. Altid lidt mere kuk end de andre. Måske var de rolige også dem der gemte på det allerværste. Han overfor virkede ret rolig.. hmm.. Sean fortsatte med at læse, men lyttede også... hørte ham pusle, men han så ikke derover. Han ville lade ham give lyd fra sig, hvis han ville tale..

Oliver krøb sammen i sit lille hjørne, det var alt hvad han havde nu, sit lille hjørne.. og her skulle han så bo.. i gummi cellen.. der var jo ingen ting her? Hvorfor måtte han ikke få noget? Et tv? Eller en bog.. eller noget.. han ville dø af kedsomhed jo! Han lyttede lidt da fyren svarede.. en dreng ikke en pige.. Han smilede kort og rystede bare på hovedet.. he dident want to talk to fucked up people.. did he? Det blev han vel nød til.. før eller siden. "It hurts like hell.. i dont think i got any skin left at my wrists tomorrow.." hviskede han og sukkede opgivende.. so they just wanted to torture him and not kill him.. perfect! "Is your room also made of foam?" spurgte han og smilede for sig selv og lukkede øjnene.. wow han var træt.. men hans hænder gjorde bare.. virkelig undt.. han håbede virkelig de tog rebende af imorgen, hans kulle nok prøve ikke at krætte sine øjne ud eller kvæle sig selv.. eller slå sig selv til blods.. eller hvad fuck de nu regnede med han kunne gøre med et skumgummi værelse og to hænder.. right.

"Sorry to hear.." sagde han blidt og løftede hovedet og strakte sin nakke en lille smule. "Nah, I'm not exactly the suicidal type, mine is kinda the opposite.. plexiglas and metal" forklarede han. "You can ask for a sleeping pill, maybe it'll help on the insomnia.. also since it's the first night and all.." mumlede han og lavede et æseløre i sin bog, og rejste sig og smed sin bog på sengen. Han kunne ikke engang hjælpe ham, det ville se sært ud.. de ville blive mistænkelige. Sean vidste alt om den slags. Han havde trods alt været der et par gange før. "Første gang på tosseanstalten?" smilede han så og lavede nogen rygøvelser. Det var svært at være så høj i sådan et lille rum. Det var derfor Sean nød at komme udenfor, det var allerbedst når han fik lov til at være lidt aktiv, og bruge sin krop. Men det var så sjældent. Han skulle have været ekstra.. ekstra sød for at få lov. Indimellem kunne han besnære Lucille... men det var også kun indimellem.. sjældent. Han lænede ryggen mod plexiglaspladen... og lukkede øjnene.

Oliver smilede lidt "Sure" sagde han bare, som om han var ked af at høre det.. kunne han ikke være ligeglad? Hvem var han overhovedet, hvad havde han gjort? "Im not that type too.. im not insane" sagde han højt lidt surt måske, men der var altså ikke nogen der skulle kalde ham en tosse! Det var han ikke! Han var bare.. han ville bare gerne.. ikke være her mere.. her.. i livet.. døden derimod.. åh hvor han længdes.. så meget det gjorde undt.. åhh. Men det sagde han ikke højt, det var hans hemmelighed.. de vidste ikke hvorfor.. de vidste kun at det var forkert.. og det var det altså ikke.. fucking idioter! "I dont think so" brummede han, de havde sgu da ikke tænkt sig at hjælpe ham, de var røv irriterende! Bandt ham og smed ham i en gummi celle.. argh! "Yearh.. but im not staying.. my dads gonna pick me up when i call him tomorrow" sagde han så bare og slappede lidt af ved tanken.. ud herfra.. jep.. det kom han imorgen. "So.. what did you do?" hviskede han, "And if you are so sorry.. then take this rope of me please.." sagde han og smilede lidt.. he dident knew what Sean was.. but he knew what he could do.. he always knew what others did.. and he could do the same.. but.. not.. now.. not anymore.. he couldent do it anymore.. nej.. han kunne ikke finde ud af det.. ikke mere.. der var kludder i hans evne. "Take it off.. please" hviskede han og sukkede.

Sean smilede lidt af sarkasmen, men lod ham havde den. Lidt sarkasme havde aldrig skadet nogen. "Mmkay" sagde han roligt og vred sig kedsommeligt der hvor han sad. Det var altså det værste overhovedet. At være så handicappet i forhold til at foretage sig noget om natten når han nu var mere natte-agtig end så mange andre. "Sounds like a plan" smilede han og lænede sin kind på plexiglasset, og følte den kølige overflade og sukkede. "Bad things" svarede han, og rejste sig og så ud på gangen. Hans øjne glimtede lilla i mindre end et sekund efterfulgt af en hovedrysten. "What am I supposed to ask in return? You got any cigarettes?" grinede han og lod sine fingre glide ned over glasset. "You're not even gonna introduce yourself?" spurgte han og ventede et øjeblik før han trykkede sin hånd flad mod plexiglasset og hans øjne blev intenst lilla. Rebet om Olivers håndled strammede kort et øjeblik før det begyndte at slækkes langsomt, metodisk.. Sean blev stående, og rynkede sine øjenbryn en smule i en grimasse. Rebet holdt op med at bevæge sig, og så begyndte det at falde fra hinanden i bittesmå stykker istedet for. Han trak hånden til sig og tog en dyb indånding inden han satte sig ned på gulvet igen. "Thank you Sean" mumlede han skælmsk og rakte ud efter sin bog.

Oliver smilede lidt "Bad things?" grinede han og rystede på hovedet "We all did some bad things.. or we would not be in here you know?" sagde han drillende og rystede bare på hovedet, "What did you do?" hviskede han og lukkede øjnene lidt og smilede lidt, "Sorry.. cant help you with that.." mumlede han, "Allthough i could use one myself right now" sagde han stille, mest for sig selv.. yearh that would be nice. "What?" sagde han og smilede og sukkede så lidt, what was this? Han fik øje på noget igennem glasset og krøb frem fra sig hjørne for at se nærmer på hvad det end var, et skarpt lilla lys.. han stirrede sig nærmest blind på det, til det gik op for ham at det var Seans øjne, han smilede for sig selv.. he liked that color.. yearh.. and then.. vupti og hans hænder var frie, han grined eog smilede for sig selv, "So how am i supposed to explain this tomorrow" grinede han og samlede stumperne op.. hmm. Han så op og ledte efter de lilla øjne i mørket, "I knew you could do that" hviskede han og lagde selv en hånd mod døren. der var to ting han kunne gøre.. to evner han kunne huske hvordan man brugte.. den ene var.. J.. mhmm.. ham derses.. ja.. og den anden ham den anden.. som ja.. Han smilede, han forkuserede på Seans gulv, det omrids han kunne se i mørket og frem voksede en lille rose af is.. det havde han lært den gang.. med.. ja.. mhmm. Han slap vinduet som var blevet meget koldt og satte sig lidt tilbage "Thank you Sean.. im Oliver.. sweet dreams" hviskede han og lagde sig langsomt ned og lukkede øjnene, og så var han væk.

"Yeah.. We did" mumlede han og trak på skuldrende "Well, that's not your fault" grinede han stille og kørte en hånd gennem sit røde hår. "That's your problem.." mumlede han djævelsk og smilede for sig selv før han kravlede op i sin seng. Sean skævede til gulvet da det lød som om nogen trådte på frossen is inde i cellen. Han rettede sig lidt op og så på gulvet.. på isblomsten.. wow. "Impressive.." mumlede han overrasket. Han havde ikke fået den overnaturlige vibe fra drengen overfor... men måske.. han var ikke sikker. "You are welcome Oliver.. sweet dreams" mumlede han og smilede kort for sig selv inden han lagde sig ned igen og så op i loftet. Well.. he seemed nice.
Om morgenen blev der låst op for dørene. Og der kom sygeplejrsker til alle dørene med morgenmedicin og en dagsorden. Seans var en smøg, promte! Efter 5 smøger var han okay igen. "Hvorfor er det igen jeg ikke kan ryge derinde?" mumlede han og så Lucille lidt i øjnene "Fordi det lugter i hele gangen Sean.." sagde hun blidt. "Now come on.. you're late for breakfast" skyndte hun. Han nikkede, og skodede den sidste smøg inden han lod sig følge afsted af sin fangevogter! Haha.. dragen i tosseanstalten. Han smilede bredt til lucille og lod sig følge hele vejen til spisesalen. Der var sådan en masse udvalg. For anoreksi ramte og den slags.. meget bredt. Sean endte med at vælge et par stykker brød og noget juice og satte sig ned ved et af de hvide runde borde, der stod overalt i lokalet. Der var mere summen her... mere liv.

Oliver vågnede tidligt, han var vant til at stå tidligt op hver dag, han brød sig bestemt ikke om at sove længe. Han gemte de der stumper af reb i sine underbukser, så var der ingen der stillede spørgsmål om hvordan, men nærmer hvorfor. Han så op da døren blev låst op og kom på benene, "What.. where did the robe go?" spurgte en kvinde og stirrede lidt på ham, "Someone felt sorry for me and toke it of" sagde han og smilede lidt, han viste hende sine håndled, så hun selv kunne se de grimme røde mærker hele vejen rundt, "And please dont put them back on.. i cant do anything.. in there.. anyway.." sagde han lidt tøvende og hun nikkede vidst.. men hun så ikke helt overbevidst ud. "Can i smoke?" spurgte han så, Sean havde snakket om cigaretter, måske måtte man godt ryge her? "Maybe.. we discuss that after breakfast" sagde kvinden og så var det afsted til morgenmad. Han stoppede lidt op da de kom til den der fælles spisestue.. åh gud.. han var ikke god social! Han skubbede noget af sit røde hår til side så han kunne se hele rummet, der stod vagter langs dørene, så det var vel grunden til inden havde håndjern på.. "Åh god" hviskede han stille.. og stirrede sig tom, imens kvinden satte ham ind i hvordan det fungerede, og så måtte han jo gøre som han blev bedt om, fandt en tallerken proppede et eller andet på, han lagde ikke mærke til hvad det var, og så.. finde et bord.. han lod sine øjne glide rundt en sidste gang efter et ledigt bord, hvor han kunne side i fred.. men der var ikke rigtig nogen, kun et bord.. hvor der sad en person.. that would be the worst bad boy in here, right? Når ingen turde side ved siden af ham. Han gik målrettet mod bordet og satte sig ned overfor ham, han var jo heller ikke dum, han skulle ikke side ved siden af en med en kniv i hånden.. selv om det bare var en plastic kniv. Han så op og så kom det helt af sig selv.. selv om han ikke havde set Seans ansigt før.. han kunne mærke hans evne lige der.. under huden. "Hey Sean" sagde han stille og smilede forsigtigt. Han kiggede så ned på sin mad og hævede øjenbrynene, ad.. hvad var det overhovedet? var det mad?.. Okay nej tak.. han skubbede sin bakke lidt fra sig og koncentrerede sig om sit glas mælk i stedet.. han spiste alligevel aldrig morgenmad, så det kunne være ligegyldigt.

Sean gabte sløvt, ikke fordi han var træt, men fordi... han kunne godt bruge noget der fik hans vejrtrækning op og køre og hans krop i omdrejninger... when was the last time he had sex? Oh god, too long. Han bed i det der hvide brød som smagte lidt af ingenting, men som var ganske udemærket. Blødt, faldt nemt fra hinanden.. sådan noget mormorbrød. Blødt beskrev det bedst. Han så lidt op da der var en person der satte sig overfor ham og hævede sine øjenbryn "Well well well.. isn't that the escapist of the night?" spurgte han og flyttede stolen uden at røre ved den så han kunne sætte sig ned og smilede til ham. Han skævede til hans bakke "Grød?" mumlede han overrasket.. den grå masse var ikke ligefrem indbydende. Han skubbede blidt sin egen bakke med toastbrødet hen mod Oliver "If you regret that porridge.." grinede han og lænede sig tilbage og tog en tår af sin juice. Han var allerede rygetrængende. Det blev også kun værre når man ikke fik lov til at styre det følte han. Hm. Lucille stod på sidelinjen med et par andre sygeplejrsker og betragtede scenariet ovre ved Sean og Oliver.. hun havde tabt underkæben lidt.. for det her.. var jo næsten usandsynligt. Sean snakkede ikke med nogen, de fleste havde oplevet den ene gang hvor han ikke havde fået medicin en morgen og nær... ja. Her.. i spisesalen.
Sean vendte opmærksomheden tilbage til Oliver og snusede diskret... nej, menneskelig. Han rynkede sine bryn lidt.. det kom igen lidt bag på ham. "Sleep well?" spurgte han så, og lagde hovedet på skrå og satte juicen fra sig.

Oliver smilede skævt og grinede så bare "Right" sagde han og kiggede ned på tallerknen igen, "I dont eat.. so.." sagde han og så op, "Just took something.. to make someone happy" sagde han bare og trak på skulderne, "But thanks.." sagde han og skævede til toastbrødet.. hmm.. næh.. han var ikke sulten. Han fulgte Seans blik og smilede så igen, "So i gussed.. you are the worst bad boy in here.. arent you.. thats why no one dare to sit here right? And thats why they all are starring at me right now.." hviskede han så det kun var Sean der kunne høre det, "You most have been really bad Sean" sagde han drillende og blinkede til ham. Han lænede sig lidt tilbage og nikkede "Yearh.. tanks to you.." sagde han så, "Whats next?" spurgte han, "And how do you get premitted to smoke?" spurgte han, for.. uff.. han kunne godt ryge.. men han måtte åbenbart ikke.. og Sean duftede af røg.. han måtte åbenbart godt.. hmm?

"You don't? Okay" sagde han roligt og lod bakken stå. Det var jo hans problem.. måske var det derfor han var herinde? Endnu et anoreksi offer? "I didn't eat once.. then I remembered that food was actually pretty great, and I started eating again" sagde han og smilede til ham. Sean grinede da Oliver kaldte ham en bad boy. "Me? I'm like.. the most easygoing person here, also.. it's difficult to say exactly who's the worst person here. Is it the sex offenders? Is it the eating disorder people? The suicides? Or the Pscychotic?" mumlede han roligt. "I never claimed I wasn't" mumlede han drillende tilbage og lænede sig ind over bordet da han lænede sig tilbage og betragtede ham. "It's nice to see another redhead here though.. I've been standing alone with that for a while" smilede han, og drak derefter resten af sin juice og så kort op i loftet. "Så.. du vil indvies i alle hemmelighederne?" sagde han , og legede med sit glas. "Mig og Lucille har en aftale.. mest fordi jeg truede med at synge Take on me til jeg blev hæs, og derefter ville jeg blive ved til jeg skulle dø af det... men mest fordi jeg er et voksent menneske og har krav på mine cigaretter." forklarede han "Har du samme last?" mumlede han og lagde hovedet lidt på skrå.

Oliver smilede bare hemmelighedsfuldt og rystede på hovedet, han grinede lidt "Sounds great.." sagde han og kiggede lidt ned i bordet, han havde ikke anoreksi.. han var lidt.. anderledes med mad.. men det var stadig psykisk, men på en anden måde.. troede de virkelig han havde tænkt sig at spise deres mad? Aldrig i livet, så måtte de tvinge ham først! han lagde hovedet lidt på skår og tænkte over det, "Murderers.." hviskede han stille og blinkede til ham. Oliver havde ikke helt rent samvittighed på det punkt selv.. men altså.. det var hans hemmelighed.. og selvfølgelig alle de ansattes.. but yearh. "But im not afriad of murderes.. because im not afraid of dying" sagde han og smilede bare stort til ham og så ham kort i øjnene. "Oh" grinede han og nikkede "I think im gonna dye it.. grey maybe.. then it fits the outfit" grinede han og hev lidt ud i den posede grå hættetrøje. "Yearh.. i could really need a smoke" sagde han lidt opgivende. "Aha.." sagde han så og grinede lidt, "I would love to hear that.." grinede han og rystede lidt på hovedet mest for sig selv, "Yearh i guess i do.. i like someking" sagde han så bare og trak på skulderne "But i cant sing" grinede han så og så op igen. "Whats after breakfast?" spurgte han, for at få et sneakpeak på resten af dagens skema.

Sean trak på skuldrende "Maybe.." mumlede han og så kort på Oliver og smilede svagt. Det kunne i princippet være dem alle sammen. De var alle sammen lidt frygtelige. Samfundets udstødte, hvorfor skulle de ellers være her? "Maybe the murderers are afraid of themselves.." sagde han og fangede hans blik og forsøgte at gennemskue ham. Men han var en lukket bog. "It'll suit you" grinede han, og rystede lidt på hovedet. "No you wouldn't I can't sing either" grinede han. "It's funny though.. Seemed like it scared her" grinede han. "After breakfast is exercizing.. hopefully, and this new thing.. partnership stuff.." forklarede han. Lucille kom hen til bordet og hostede diskret "Sean... du har fået lov til at komme i motions centeret.. Hvem er din lill ven?" spurgte hun så, og betragtede Oliver lidt... "Lucille my angel, this is Oliver" grinede han, og smilede skævt til Oliver. "And Oliver would like to go to the gym as well" sagde han så og rejste sig og gik over og tog fat i Oliver og hev ham med sig. Lucille stod bare tilbage med åben mund og polypper, han tog ham med sig over til motionsrummet, der indeholdt lidt af hvert, men alt hvad man skulle bruge hvis man ville lave... et eller andet. Selv playstation.. hvad det så havde med motion at gøre.

Oliver smilede bare hemmelighedsfuldt, "Its a sin you know.. to take away someones chooise to live" hviskede han og blinkede til ham og grinede så bare lidt, for han mente det jo ikke rigtig, og han troede heller ikke rigtig på gud.. kun lidt.. nogen gange.. måske. "Maybe" mumlede han bare og kiggede lidt på ham, he was kinda right.. maybe. Han grinede så bare "Okay.. no singing then" grinede han og så op da den der dame kom hen til dem, Lucille? Hmm.. weird name. Han rynkede lidt på næsen da hun kaldte ham lille, så lille var han altså heller ikke.. ja okay han var ikke så høj og ret slank.. og godt nok også kun sytten år.. men han var ikke lille.. han ville helt sikkert vinde over hende i enhver kamp. right. Han tænkte lidt over det exercizing.. partnership? Argh.. that sounded like crap.. but.. anything could be better than.. that.. cell.. right? Han så op "Øh" sagde han forvirret da der var nogen der snakkede til ham, eller om ham.. eller sådan noget.. "What.. no i cant.." gispede han og blev trukket med af Sean, måtte han godt røre ved ham overhovedet? Havde de ikke regler imod det... argh han skulle jo have været ude og ryge! Han gled ind af døren efter Sean og hende der.. Luci.. noget.. right.. og så lidt omkring på de store maskiner.. no way in hell, no!! Han vendte så sit blik mod Sean.. oh.. right.. torture.. Nu skulle han så sidde og glo på Sean i en time eller sådan noget.. blive svedig.. og stakåndet.. og måske smed han også noget tøj.. og hans muskler ville.. blive spændt og.. argh!! Nooo! "Okay.. i think.. i need to go back to my cell now" hviskede han diskret til hende der Luci pigen.. "Or have a smoke.." hviskede han, "And not.. be here.. right now" gispede han så. He just could not handel it!

"Oh come on, It'll be fun!" sagde han og trak ham med ham ned i den anden ende hvor der stod bogreoler. "Jeg ved du får lov til at have bøger i cellen, de skal bare have gummidutter på hjørnerne." sagde han og skævede til Lucille der kom gående. "Sean, I think he wants some fresh air.. and you could probably use a smoke as well?" sagde hun pædagogisk for at redde Oliver. Sean så spørgende på Oliver og trak på skuldrende, og gik så med Lucille og ventede på Oliver fulte med, hvilket han gjorde, for han var åbenbart også rygetrængende. Ud med dem!
Sean satte sig på en bænk da han havde fået en pakke og en lighter og slappede lidt af. Der var også folk ude og lave aktiviteter eller bare sad på græsset. Egentlig var det faktisk et okay sted.. men det var bare så.. indelukket. Sean savnede at trække vejret frit, og ryge.. når... han... ville. Lucille holdt øje med dem, men lod dem være. Hun var dog opmærksom, fordi det var farligt at være uopmærksom. Jep. "So Oliver.. what did you do before you came here?" spurgte han stille eftersom Oliver også slog sig ned på bænken.

Oliver grinede højt.. meget falsk "Haha.. very funny" sagde han sarkastisk og rystede bare på hovedet, "Im not going to kill myself you know" brummede han så bare, "They just think i am.." sagde han stille og kiggede lidt på Luci.. right. "Okay" sagde han.. okay reddet.. for det ville seriøst være tortur.. at skulle sidde der.. med en bog.. imens Sean trænede og.. bare kigge.. for han ville helst sikkert ikke kunne lade være.. Sean var virkelig.. lækker.. faktisk.. alt for lækker til at være spæret inde sådan et sted her.. hvor ingen kunne få.. yearh.. right.. og Oliver havde ikke haft se i.. evigheder.. så det gjorde bare det hele.. en del sværere. "Thanks" mumlede han til hende der Luci.. måske kunne de alligevel blive venner.. ja okay.. men han ville stadig gerne hjem.. han skulle vidst have spurgt om han ikke måtte ringe til nogen, måtte de ikke det? Måske måtte de skrive breve.. han blev nød til at få sin far til at hente ham.. han kunne jo ikke bo her vel.. nej. Han så lidt på bænken men satte sig så ned, og stjal en af Seans cigaretter, "Light me" sagde han drillende med cigaretten hængende mellem læberne.. and so Sean did, and mhmm.. oh that was good! han stoppede helt op da Sean spurgte ham havd han lavede før.. her.. Han trak på skulderne, "Nothing really.." hviskede han stille og kom til at tænke på Jayden.. argh.. no get out.. out of my head! "Just you know.. living at the bar.. serving drinks.. trying to be normale.." sagde han og rystede på hovedet "And then.. yearh.. i was not so good at the normale stuff.. and yearh now im here.." sagde han og smilede forsigtigt til ham og røg videre, "What about you?" spurgte han så og så på ham.. virkelig lækker.. puuuh.. han håbede ikke de havde bade tid på samme tid.. de der fælles bad.. åh gud.. måske kunne han få lov til at gå i bad alene hvis han spurgte virkelig pænt.. og fortalte hvorfor.. eller noget.. han var altså også ret blufærdig.. nogen gange.

"It's not my rules" sagde han og blinkede til ham, inden han tændte cigaretten for ham og fortsatte sin egen rygning, mens han lyttede til Olivers fortælling om før-i-tiden... pre-tosseanstalt. Han smilede skævt til ham. "So you were trying to be normal before... cool" sagde han så og grinede stille, mens han askede. "Firefighter.." sagde han "You know.. saving kittens from trees, and helping old ladies across the street" han smilede skævt. Det var ikke lige det han havde gjort mest af, men han ville gerne se Olivers ansigtsudtryk, sådan.. generelt. "Jeg skulle have spurgt dig hvad du troede jeg lavede, det er meget sjovere.." sagde han "Indtil videre har folk troet jeg har været slagter, lærer og politimand" sagde han og rynkede på næsen "Hvor de fik dem fra ved jeg ikke" sagde han og trak på skuldrende. "So what do you like to do, besides smoking and not reading books with rubber edges?" sagde han.. det var mere fritidsagtigt. Det hele kunne jo ikke have været ham der bare prøvede at leve et normalt liv vel? Nej. Den troede Sean ikke på, der måtte være mere inde bag Olivers delikate blege hud. Han var egentlig meget sød.. sådan.. lille, rødhåret.. Okay, alle var selvfølgelig små i Seans verden, to meter var jo heller ikke helt normalt. Lucille virkede til at slappe mere af. Faktisk havde hun sat sig ned nu, og nød lidt solskin på hendes ellers blege ben. Den stakkel. Døgnvagter hele tiden. Men hun var også dygtig til det hun lavede! Absolut.

Oliver smilede bare og rystede på hovedet "Yearh.. it would be pretty awesome if you did" sagde han og smilede for sig selv, eller hvad han gjorde! Han var bare ikke lige helt leder typen, så han ville nok ikke vide hvad han skulle stille op sådan rigtig.. nej han var vidst bedre til bare at passe sig selv. "Yearh you know.. just going to school and working an stuff.. like the rest of the communities" sagde han og smilede, han ville helst heller ikke fortælle for meget om hvad der var sket.. han behøvede ikke høre alt det dårlige.. næh.. det var der ingen der gad høre alligevel. "What?" sagde han og kiggede på Sean og smilede så "really?" sagde han og grinede lidt, "Yearh okay.. your also really heigh and.. broad.. and stuff.." sagde han bare og trak på skulderen, han ville have sagt veltrænet men altså.. nej! Næh nej.. den gik ikke.. han kunne ikke side der og få røde kinder nu, nix! "Haha okay.." sagde han bare og rystede lidt på hovedet "I like that.. prople that cant save themself.. saving others.." sagde han stille og smilede for sig selv.. for det var.. ja.. he liked it! "What?" sagde han og smilede så bare til Sean, "You really dont want to know" sagde han og blinkede til Sean.. han havde ikke tænkt sig at side og fortælle ham om sine werido hobbies.. he allready knew he was a freak.. he dident needed to think he was that big a freak. "Going back to the gym?" spurgte han Sean da han kastede den sidste stump smøg fra sig, han var færdig, så han rejse sig.. det var pisse koldt, han ville gerne inden for igen.

Sean grinede bare, og vendte tilbage til den nye cifaret han lige havde tændt, mens han lyttede til Olivers beskrivelse af ham "Tall yeah.. broad? Maybe... I've always been kind of slim built, it's difficult to change but it did change a little.. you should have seen me four years ago!" smilede han. Han havde nu aldrig rigtig haft nogen problemer med sit udseende egentlig. Det gik han ikke så højt op i. "Sounds like some book I once looked at and threw away" brummede han og skar en grimasse, inden han vendte sig mod Oliver og smilede lidt til ham da han rejste sig op og stod og trippede lidt. "Yeah.. Det var det jeg tænkte" sagde han så, og rejste sig og tog et sidste sug af smøgen, inden han skodede den under sin sko og smed den i en nærliggende skraldespand. Han regnede ikke med Oliver ville med dog, for han havde ikke virket særlig keen på det tideligere "Going back to your room?" spurgte han så, over skulderen på vej over til lucille, eftersom hun skulle have besked om hvor han skulle hen af. Lucille rømmede sig stille "Oliver? Du bad om et telefon opkald igår, da det ikke var muligt ville vi tilbyde dig et idag istedet?" sagde hun så. Det var jo ikke et fængsel.. eller jo, for Sean var det, men ikke for Oliver. "Phone calls? That's new.. Why do I never get to call anyone?" spurgte han drillende og tjattede let til lucille der først så ud som om hun ikke vidste hvad hun skulle sige, så rystede hun bare på hovedet "Det må du da også gerne" mumlede hun. Kvindemennesket havde ingen humor... eugh.

Oliver smilede lidt "aha?" sagde han og kiggede på ham, det kunne han ikke forstille sig.. Ikke når han så sådan der ud.. så.. mhmm.. yearh. "Why where you fat or something?" grinede han, for det kunne han virkelig heller ikke forstille sig. "For det tror jeg nemlig ikke på" sagde han og smilede lidt. "Aha" sagde han igen og så lidt på ham og nikkede så, "Okay" sagde han og kiggede på hende der Luci, "No i was.." begyndte han og så tog hun ligesom over og han nikkede, "Going home.. i told you" sagde han og smilede lidt ved tanken, og så fulgte han efter Luci ind så han kunne ringe til sin far, og få ham til at redde ham ud af det her.. mess.. yearh. He could do that.. his dad could do everthing! Han ringede ham op, og heldig var han for hans far tog den rent faktisk.. som han virkelig ikke gjorde særlig tit.. han var en travl mand. "Hey dad, its Oliver.. i need you to do something for me" sagde han stille for hende der Luci stod og ventede ved døren, og hun kunne høre deres samtale hvis han ikke hviskede lidt. "Yearh.. but im at this hospita.. they think im crazy.. you no im not.. please.. talk to someone" sagde han og sukkede og nikkede lidt, "Okay.. thanks dad.. i really want to go home" sagde han og rullede med øjnene, "Yearh.. okay.. maybe i will.." sagde han, hans far spurgte om han mente at han ville komme og bo hos ham.. som han altid spurgte om.. så han rigtig kunne forme Oliver som den mand han gerne ville have han skulle blive.. ham selv.. blablabla.. men han tænkte at hvis han sagde ja, så ville det måske gå lidt hurtiger.. "Okay sorry to disturb.. call me.." sagde han og lagde på og smilede til Luci, "Told ya.. my dad is getting me out of here" sagde han bare glad.. han var stadig under 18.. hans far kunne få ham ud.. de her mennesker kunne umuligt bestemme noget som helst.. faktisk var det lidt underligt at han overhovedet var her uden at hans far havde hørt om det.. måske havde hans mor.. nej.. det ville hun aldrig gøre mod ham, ville hun? Nå men nu ordnede hans far det i hvert fald, så fuck hans mor!
Hvad han havde glemt var bare ligeee.. at hans mor havde forældremyndigheden over ham.. så hun kunne faktisk gøre lige hvad der passede hende.. og hans far var ligeglad med ham.. så han var nok ikke så sikker, som han selv mente han var.
"Okay i would like to go find a book now.. my room is really boring.. no tv or anything" sagde han og sendte Luci et sødt smil, det så ud til at det virkede så han blev fulgt tilbage til det der opholdsrum som han var blevet præsenterede til tidligere. Han havde desværre bare lige glemt.. at øh.. og da de gik ind af døren så.. øh.. han stoppede op for at stirre.. og stirre ja det gjorde han virkelig.. for.. wow.. hot mancandy.. right there.. making him all.. uff.. chills and blush and stuff.. "Oliver?" lød en stemme bag ham, og han vågnede lidt op fra sin trance.. uff! Han vendte sine øjen væk fra Sean, og hen på bogreolerne, hans ansigt brændt, "Jep.. bog" mumlede han og skyndte sig derhen, inden nogen af dem så hans røde øer.. puuh! Han gemte sig reolen og lod sine øjne glide over de forskellige titler imens han ledte efter en øjenfanger titel.