Private Party - Christopher

Christopher så Cole forsvinde ind af døren og sukkede stille og gled ud af mørket. Nå.. han måtte også hellere komme hjem, der var ikke mere han kunne gøre her. Han nåede da også hjem og fik sig et par timers søvn. Men han sov faktisk utrolig dårligt den nat, uden helt at vide hvorfor.. eller.. måske var det fordi han havde dårlig samvittighed over det med Cole. Til sidst stod han op og gik ud og tog et glas vand og hang lidt ved vasken... hm. Men der var ikke noget han kunne gøre ved det. Han rakte ud efter et lille pille glas og tog et par sovepiller så han kunne få nogen timer inden han skulle til møde. Så gik han ind i seng igen og sov til morgenen.
Det var ikke fordi pillerne havde gjort hans søvn nemmere. Men nu var han i det mindste oppe. Christopher gik i bad og fik skyllet aftenen før af sit. Han fik taget jakkesæt på, og strammede sit slips, mens han drak morgenkaffe, og tjekkede diverse nyheder der var tikket ind på hans telefon i løbet af de sidste par timer. Han grublede en sidste gang over natten... inden han gik ud af døren og nedenunder hvor hans bil holdt. Da han havde sat sig ind sad han og stirrede på rattet et øjeblik... argh, screw it. Han tændte bilen og kørte ud, og kørte hjem til Cole istedet for til arbejde. Han parkerede ude foran og løb op af trapperne til lejlighederne, og gik indenfor og ned af trapperne. Han havde jo set hvor han boede ude på postkasserne.. Så han gik ned af trapperne til kælderlejligheden og bankede på.

Efter badet følte han sig en smule mere.. klar i hovedet, selv om han staidg havde hovedpine, men hans øjne så bedre ud, og han følte sig mere frisk, måske kunne han godt tage på arbejde alligevel. Han forlod toilettet med et håndklæde om livet og gik ud i køkkenet for at lave lidt morgenmad, han spiste et stykket toast med smør på, og et æble, han var ikke særlig sulten. Til dessert klemte han to hovedpine piller mere ned, og gik så tilbage til værelset, hvor han startede ud med at lufte ud. Dog var det ikke særlig varmt længere.. der var aldrig varmt i hans lejlighed.. det var hans egen skyld, han var en omvandrende istap.. og underligt nok så frøs han sgu altid lidt.. men ikke i nat.. der var han ved at brænde op af begær.. han fik igen et glimt af Christophers ildrøde øjne.. uf.. følte sig med det samme svimmel igen… shit altså, han måtte have den fyr ud af sit hoved! Han gik i gang med at skifte lagen og senge tøj, og skiftede så fra håndklæde til tøj.. sorte jeans, sorte strømper, en t-shirt, og en strikket sweater ud over.. måske lidt overdrevet.. men han frøs altid! Han stoppede op da der blev banket på døren, og kiggede hurtigt på sit ur, han kunne stadig nå at melde sig syg, og han kunne stadig nå at tage på arbejde. Han skyndte sig ud til døren, og åbnede den hurtigt. Han stoppede dog måbende op da Christopher stod der.. total.. dress up.. med sådan et.. glimt i øjet.. og et skævt smil.. shit! Han klappede døren lige i hovedet på ham, og stod så og hyperventilerede lidt.. små fem sekunder, inden han hurtigt åbnede døren igen, total rød i kinderne, og meget meget svimmel igen. "Undskyld.. jeg blev.. overrasket.." sagde han opgivende. "Men som du kan se.. stadig i live" sagde han lidt i joke, og smilede prøvende til ham. Inden han lukkede øjnene lidt og prøvede at få fodfæste.. han fik det meget hurtigt dårligt.. var det virkelig Christopher der havde den virkning på ham? Det kunne det umuligt være.. der måtte være noget andet.. måske var det bare.. ja.. han havde vidst ikke spiste så meget på det sidste.. eller havde han? Jov han havde.. han havde måske bare arbejdet for meget.. stresset for meget.. han burde melde sig syg idag. "Kom ind" sagde han så til sidst.. han havde burg for at side ned, og hvis Christopher ville snakke, så blev det altså ikke i døren.. "Kaffe.. te.. diet coke?" mumlede han indbydnede til ham som han vandrede ind i den lille hyggelige lejlighed, kun for ham. Der var meget.. det modsatte af rodet.. for Cole var lidt af et ordens menneske.. ellers kunne han godt lide at rejse.. og det kunne man tydeligt se, han havde mange ting fra alle mulige steder i verden.

Christopher stirrede overrasket på døren da den blev klappet i igen, og hævede uimponeret sine øjenbryn. Javel.. så. Han skulle til at vende om igen og gå, da døren blev åbnet, og skævede over sin skulder. Han vendte sig langsomt om og så på ham "I guess so.." sagde han og målte ham med øjnene. Cole så træt ud, men han var dog i live, som han selv så fint påpegede. Det trak en smule i Christophers mundvig, flabede møgunge. Han vidste ikke hvorfor han stadig stod her, han behøvede ikke finde sig i den slags hormon-prægede opførsel. Men han var også lidt overbærende, Cole havde stadig slået hovedet ret slemt. Han nåede ikke så meget mere, før Cole indviterede ham inden for, og selv smuttede før han kunne forklare ham at han jo faktisk skulle på arbejde.. Hm. Men han gik indenfor i det stringente og meget velholdte hjem. "Tak.." mumlede han og så sig om, og så efter ham "Ikke noget, ellers tak jeg bliver ikke så længe.." forklarede han. Han var jo blot kommet forbi for at tjekke om Cole stadig trak vejret.. det var faktisk den eneste grund. "Skal du arbejde?" spurgte han så roligt, og endte med at sætte sig i en stol, og lyttede lidt til Coles rumsteren rundt. Der var meget hyggeligt i kælderlejligheden, selvom den var en del mindre end Christophers hjem. Men mindre var jo ikke ensbetydende med dårligt. "Hvordan har du det?" spurgte han så, da han endelig kom til syne igen, og lod sit blik... glide henover hans ansigt. Han var utrolig smuk, der var et eller andet med de der sovekammer øjne, og lidt halvfugtige hår der faldt ned i ansigtet på ham der var... meget tiltalende, og.. NEJ! Christopher! Han fik revet sig selv ud af sin egen stirren og dirigerede sit blik væk og rømmede sig stille. Det var en dårlig ide på så mange punkter.. for det første var han ung, for det andet... nej, det var en rigtig dårlig ide.

Cole var ikke sikker på hvorfor han havde lukket Christopher inden for, egentlig var det jo ikke den bedste ide.. ikke hvis hans besvimelser skyldtes Christophers selskab. Faktisk var han også lidt bange for ham, det var nok lidt pinligt at skulle indrømme, men Chrisotpher gav ham altså myrekryb.. han havde stadig billeder siddende på hornhindere, af Christopher.. i den læne stol der.. med de meget røde øjne.. lignede en parat til at æde ham råt.. shit. Han var ligesom de der syngende havfruer der.. som var smukke og.. lokkede mændende til med deres skønhed, og når de så kom, så spiste dem.. Altså det havde han i hvert fald hørt.. Han vidste jo ikke om Chrisotpher var et monster.. han troede det ikke, men derfor gav han ham stadig myrekryb.. stod bare der, og stålede.. af en skønhed.. Cole aldrig havde set hos andre.. han var virkelig betagende. "Nå okay.." han var faktisk lidt lettet, han havde ikke regnet med at se Chris igen, og så kom han bare.. sådan der.. og.. han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv.. men Chris satte sig ned, så han skyndte at følge hans eksempel, og satte sig så i sofaen så langt væk fra ham som muligt.. han var stadig ret så svimmel. "Nej jeg tror jeg melder mig syg, jeg har lidt hovedpine.." mumlede han, og sørgede for at underdrive lidt, han behøvede ikke at have en vildt fremmed til at bekymre sig for en.. selv om det et sted egentlig var utrolig sødt.. og sådan.. frækt.. fordi Christopher fik alting til at være frækt.. bare.. se det blik der.. shit.. ikke kigge ham i øjnene! "Jeg har det fint tak.." sagde han stille og smilede forsigtigt til ham.. "Hvorfor er du så pænt klædt på?" rød det ud af ham, og han himlede med øjenene indvendigt af sig selv.. ih! Han rødmede lidt og så væk, han vidste Chris blik ville gøre det endnu være.

Christopher blev siddende hvor han var, mens Cole fik placeret sig. "Det er nok fornuftigt, tag en dag med ro.." mumlede han og nikkede stille til ham. Der var ikke meget grund til at Christopher blev der, eftersom Cole havde lyttet til sin egen fornuft og blev hjemme. Det var jo ikke fordi det var meningen at han skulle blive hængende og drikke te. Så han rejste sig stille da Cole forsikrede ham om at han var okay, og rettede på sin jakke mens han sendte ham et lille smil "Godt.." sagde han og skævede til døren, da Cole spurgte til hans påklædning. Han så ned af sig selv "Det her?" sagde han overrasket, pænt? Well.. det var det vel, men han var så van til at gå i det at han ikke rigtig tænkte over det længere. "Glad you like it" grinede han så, og trak på skuldrende "Jeg skal til møde om en halv time" forklarede han og skævede til sit ur for at sikre sig at han havde den rette tid. "Derfor lidt pænere end normalt, eller.. det plejer at være skjorte og slips, jakken plejer at blive hængende hjemme i skabet" drillede han Det var en kende mere afslappet til hverdag, men stadig skjorte og slips. Han rakte ned i sin lomme og fik fat i sit visitkort og lagde det på bordet foran Cole "Ring... hvis der er noget du ikke selv kan håndtere" sagde han og smilede kort til ham, det var ret..priviligeret, men Christopher ville have mere ro i sindet på den her måde. "I better go" sagde han og rettede sig op "See you around kiddo, jeg finder selv ud" sagde han over skulderen og smilede skævt til ham inden han forlod lejligheden.

Cole sukkede indvendigt af sig selv, det var bare så typisk ham, han talte altid før han tænkte.. eller.. for det meste.. eller så tænkte han en ting og sagde noget andet.. argh. "Ja" mumlede han bare stille, det var det vel.. det var han bare så dårlig til ellers.. han kunne godt lide at der skete noget, hele tiden. Han følte sig lidt overvældet og tog sig langsomt til hovedet, prøvede at gøre det så diskret som muligt så Chris ikke blev bekymret, eller følte sig forpligtet til at blive.. han havde det fint. Han så op på ham da han rejste sig, det var nok også for det bedste, de havde alligevel ikke noget at tale om, hvad skulle de også tale om? Cole vidste ikke om han havde lyst til at være venner med Christopher Conner.. Han virkede.. så.. nej.. det lugtede langt væk af problemer.. nej det gik ikke.. desuden gad Christopher nok heller ikke være venner med en som Cole.. der var der nok ikke særlig mange der gad egentlig.. han var også lidt belastende at være venner med.. hmm. Han stirrede overrasket.. måske en smule skrækslaget på ham i et par sekunder enden han stammede en sætning frem, "Det var.. det var ikke.. ment på.. den-den måde" gispede han, som om det var det væreste i verden at Chris lige havde troet han havde fået et kompliment af Cole.. han rødmede selvfølgelig helt vildt, og rystede bare på hovedet.. Han kiggede op igen og blev mødt af Chris indbydende, smukke.. farlige øjne.. åh.. hvor han dog var pæn.. han kunne stirre ind i de øjne i hundrede år og aldrig blive træt af det. Man sagde at øjnene var sjælens spejl.. men Cole kunne intet se.. Chris var som en lukket bog.. meget meget.. svær at læse. Han rødmede igen efter sin intense stirren, og nikkede forsigtigt imens han kiggede væk. Han så ned på kortet og nikkede forsigtigt igen, Tjaa.. store kanoner skulle jo klædes pænt på, så alle deres beundre havde noget godt at se på.. hmm. "Hejhej" mumlede han stille og drømmede sig lidt væk i Chris skønhed, for shit hvor var han pæn.. godt nok tænkte han på det konstant og hele tiden, men det var fanme svært at lade være når der stod en gud i ens stue.. og opførte sig som en dødelig.. total ude af balance, det gik jo slet ikke! Han lyttede til døren der gik i og smilede så fjoget for sig selv.. havde Christopher Conner lige givet ham hans telefonnummer? SHIT! Hvad skulle det betyde, hvad betød det!? Ville han gerne have han ringede, skulle han ringe? Det turde han sgu da ikke.. åh shit, hvem skulle han dog fortælle det her til, nogen blev han nød til at fortælle det til jo. Åh gud altså! Han lod sig falde baglæns tilbage i sofaen og faldt i dyb søvn igen.. 
Lænestolen var der også denne gang.. men Christopher sad ikke i den længere.. Han kunne mærke et koldt pust i nakken.. vendte sig hurtigt om, og sprang op i luften, imens han udstødte et skrig af chok.. ind til han fandt ud af det blot var hans egen spejlbilled.. fra et spejl der slet ikke var der.. han vendte sig hivendeefter vejret om igen og søgte mørket med sine øjne.. men alt der var, var den grønne lænestol.. "Cole.." lød en dyb hvisken fra mørket, og Cole gispede stille og lod et blidt støn glide over sine læber.. han var nøgen.. og han var tændt.. og for hver skridt han tog mod stolen, blev lysten endnu større.. åh "Christopher!" kaldte han ivrigt og længselsfuldt. Han kaldte og kaldte.. og håbet svandt og svandt.. en gang imellem hørte hans skridt.. eller en tung vejr trækning.. men Christopher var der ikke.. og da han endelig fik øje på ham.. to bare fødder der stak frem fra mørket.. han var også nøgen.. 
"FUCK!" han kom i det sekundt han vågnede.. fuldstændig badet i sved på sofaen, og.. nøgen.. han havde taget sit tøj af i søvne.. åh.. Shit. Christophers mørke øjne flashede for hans indre blik, og han stønnede lavt. åh hvor var han altså bare frækt.. åh.

Christopher kom lidt sent til mødet... men han havde jo været forbi Cole istedet for at køre direkte på arbejde som havde været planen. Men heldigvis var han jo mere eller mindre chefen, så han var næsten undskyldt. Eller, han tilbød at købe en fyraftens øl til dem i weekenden, og det blev modtaget med glæde! Dagen fortsatte i samme hastige tempo, til klokken blev circa 19. Der gav han op, og sagde farvel til de sidste på kontoret der mere eller mindre kun var rengøringsfolk. Da han endelig kom hjem hev han slipset over hovedet og sukkede tungt, mens hans tanker fik frit løb. Det tog dog ikke særlig længe før hans tanker begyndte at circle om Cole... var han stadig okay? Til sidst himlede han med øjnene af sig selv. "Tag dig dog sammen" brummede han. Cole var for det første for ung, knægten var ikke engang gammel nok til at drikke! Eller.. det havde Eliza i hvertfald sagt. For det andet var han en flabet møgunge der... hm. Det var mærkeligt, fordi han syntedes det var skide irriterende at blive behandlet som en eller anden 'homie' fra blokken. Men på et andet punkt så følte han sig også mere menneskelig når Cole gjorde som han gjorde, og sagde.. de ting han sagde. Og det blik! Han stirrede på ham som om han var et eller andet gudsgivet væsen. Han stoppede op midt i at han var ved at tage en tår af en karton juice, vidste Cole hvad han var? Nej vel? Hm. Det kunne vel også være ligemeget, han regnede ikke med at se ham igen på trods af at han havde givet ham sit kort. Og for det tredje, for lige at slå det fast så ville sladderbladene flå ham hvis han lavede noget med Cole... model, ung... der var så mange muligheder for at vinkle en artikel så det så ud som om Christopher udnyttede det lille menneske, og frankly så ville han nok også have det sådan. Ikke at Cole ikke var tiltrækkende, for gosh that kid could turn some heads and break some hearts! Han var meget speciel på sådan en fascinerende måde. Udover den umiddelbare skønhed. Hm. Nej, det var nix pille. Forbidden fruit. Det bedste han kunne gøre var et venskab.

"Jaja jeg kommer!" mumlede han utålmodigt, imens han smurte sin overkrop ind i sådan noget.. olie noget. Klokken var lidt over syv, og han havde ikke fået noget aftensmad endnu. Hans mave lavede en frygtelig larm. Han var kommet direkte fra det ene arbejde til det andet. Det der med at havde et job ved siden af et job.. det tog virkelig på energien og tiden for den sags skyld. Han havde valgt at sætte det sammen med besvimelserne, det måtte være pga. stress. Han havde også valgt at glemme alt om Christopher, som om hans drømme om lænestolen blev ved med at gå igen.. det var virkelig.. svært.. at glemme en, der var der hver nat, men.. vider skulle man jo. Desuden så regnede han ikke med han skulle se Christopher igen, og for at undgå det, havde han sagt nej til de fester han var blevet inviteret til i weekenden. Det var jo ikke fordi han ikke ville være sammen med Christopher.. men det var bare noget ved ham, der fik det til at krible i ham.. og så fik han lyst til at løbe alt hvad han kunne, væk fra ham. Han var farlig. Det fortalte han i hvert fald sig selv, når han kom til at tænke på Christopher. 
"Cole forhelved!" lød Anjas vrede stemme. Han så op fra det han var i gang med, og lagde hurtigt olien fra sig. Han rejste sig og tjekkede sit spejl billede en sidste gang, inden han forlod omklædningsrummet. 
Han gik ind foran kameraet og tog sin opstilling. Et par hurtigt billeder blev skudt, og han var snart halvvejs, men langt fra færdig. Han blev også taget billeder af, sammen med en kvindelig model.. det var en kunst ikke at rødme når en smuk kvindelig model i undertøj stod med hænderne på ens krop.. puuh.. slå kold vand i blodet Cole!
Faktisk var han egentlig ikke til piger, sådan rigtig.. men han var jo stadig et menneske, der havde let ved at blive forlegen.. og rødme kom også nemt. Dog lykkes det ham at køre et shoot uden røde kinder, og han blev dog også belønnet med et klap i ryggen. Han gik ud for at tage et bad, der skulle skydes flere billeder, men det var ikke i undertøj, og han havde olie over alt.
Efter hans bad tog han det tøj på der var lagt frem til ham, og gik så udenfor for at trække lidt luft imens de andre blev klar.. det skulle bare gennemføres, så han kunne komme hjem og få noget mad.

"Nn-åårh!" knurrede han lettere frustreret og gloede på mælken på gulvet som om det var DENS skyld at den var faldet ned fra køkkenbordet. "Fuck.." sagde han så surt, og bøjede sig ned og samlede kartonen op og kørte en klud henover den mælk der lå på gulvet. Men han havde ikke en jordisk chance for at få det hele op med en klud, på en gang. Til sidst lod han skidtet ligge, og gik ud og tog sin jakke på udover sin t-shirt. Han havde fået skiftet tøj siden han kom hjem. Bare fordi man var et slipsedyr på jobbet behøvede man jo ikke være slipsedyr konstant? Desuden var det lidt befriende selvom han elskede at se godt ud. Det gjorde altså bare et bedre indtryk. Men ligenu skulle han bare hente noget mælk! Og det gjorde han vel og mærke til fods, han kunne sikkert have godt af den friske luft anyway.
Det gjorde faktisk også godt. Da han endelig var kommet udenfor kunne han ligesom trække vejret lidt lettere. Han kom ned forbi en stor hal, hvor der nogen gange blev holdt enorme fester, eller arrangementer, der havde dog været nogen projekt ombygninger på det seneste. Han var ikke sikker på hvorfor, eller hvad det skulle bruges til. Ikke andet end da han kom forbi hovedindgangen stod der en lille skikkelse i døren og trak frisk luft. Det fik ham til at gå lidt langsommere.. for kendte han ikke det bette myr? Da han endelig fik øje på hvem det var, kom det så meget bag på ham at han stoppede op. Det var dog utroligt... var han alle steder? Nu var han stoppet op, nu kunne han ikke bare gå videre uden at sige noget... hm.. deja vú. "Er du bare alle steder, eller er jeg bare ekseptionelt god til at finde dig?" drillede han og skævede til bygningen bag ham... hm.

Cole fik øje på Christopher på lang afstand, han var ikke til at tage fejl af.. bare den måde han gik på.. han kunne nemt genkende ham, og bare det gjorde han faktisk lidt bange. Hvorfor kunne han så nemt genkende ham? Han gispede let og prøvede at få styr på sit hamrende hjerte og svimmelhed der langsomt tog til.. Han havde heller ikke spist noget jo. Han så op og mødte de mørke fangende øjne.. åh shit. Han smeltede på stedet, og måtte lægge en hånd mod muren for at holde sig selv oprejst. Hans hjerte hamrede hurtigere og hurtigere i takt med Christopher kom tætter og tætter på.. Shit han var pæn. Han så ned i jorden og gispede let, og da han så op igen stod han lige foran ham.. åh.. sommerfugle.. der skabte kaos i hans mave, hamrede løs på organer, og fløj ind i hinanden, han gispede efter vejret, og fangede Christophers mørke øjne.. de var brune.. åh. "Hej" hviskede han stille og rødmede så lidt ved Christophers spørgsmål, "Jeg er på arbejde.." mumlede han stille og trak på skulderen, "Måske vil du bare gerne finde mig?" hviskede han helt stille og rødmede igen endnu mere.. shit hvorfor sagde han sådan noget lort? Argh! Han gispede let og fandt igen støtte ved muren, det var som om hans mave var gået i krampe.. Sommerfugle.. fuck sommerfugle.. det her var dræberbier, shit!

Christopher smilede lidt da Cole reagerede. "Aha.. så det er det de laver?" mumlede han og skævede til bygningen bag ham igen, og lagde nysgerrigt hovedet på skrå. Hans nakke gled på plads igen da Cole fortsatte med en lavmældt hvisken som han nærmest ikke havde opfanget, hvis ikke det havde været fordi han havde en forholdsvis god hørelse. Og fordi der var stille på gaden omkring dem lige i det øjeblik. Han lagde hovedet på skrå, og gik et skridt tættere på og tvang på den måde Cole tættere på muren og bøjede sig lidt ned og så ind i hans øjne.. ubestemmelige.. var de grønne? Blå måske? Det var svært at se i mørket. Men han gjorde et forsøg. Christopher smilede skævt til ham "Maybe.." fik han fremhvisket i sådan en.. afgrundsdyb-dæmon-tone som han efterhånden var blevet ret god til at mestre, ikke at han kunne noget specielt med det. Det var vel lidt som folk der bugtalte.. Dog fik folk der bugtalte som regel ikke ligeså meget sex med det, som Christopher gjorde hvis han snakkede på den måde. Det var bare dybt, silkeblødt og sexet! Haha. Aj, han skulle også huske at give Cole rum til at trække vejret. Han trak sit ansigt lidt tilbage og smilede stort til ham "Skal du ikke vise mig rundt?" sagde han så, og skævede nysgerrigt til bygningen igen. Han ville gerne ind, han ville gerne se det! Han ville også gerne se Cole lave det der.. model halløj.Ikke at han regnede med at det ville ske... men... måske? Muligvis? Måske skulle han lige overtale ham til at lukke ham ind først. Det frembragte et lille skråsikkert smil frem på hans læber.

Cole smilede skævt "Det troede jeg godt du vidste?" mumlede han, Chris havde jo mødt ham da han var sammen med de andre modeller? Havde han glemt det.. hmm.. nå men Cole havde da også glemt det.. nå. Han stirrede intenst på ham, til det begyndte at prikke i hans øjne, og han måtte minde sig selv om at blinke. Han så ned lidt genert og smilede for sig selv.. åh.. jesus.. hvad skulle han stille op! Han så op igen da han kunne mærke en let brise.. som han første troede var vinden, men da han fik øje på Christophers mørke øjne, tabte han fuldstændig pusten.. det var ikke vinden, men Christophers åndedræt, i det han var kommet meget.. meget tæt på. I hvert fald i følge Cole, alt for tæt på faktisk. Han gispede og hev efter vejret, og følte sig igen meget svimmel.. Men han kunne ikke se væk.. var total opslugt af ilden, ilden der brændte i Christophers mørke øjne.. de var så mørke.. Før havde de været brune.. det var så.. uvirkeligt. "Chris" gispede han stakåndet og satte en hånd ind mellem dem, men uden at røre ved Chris.. han fik kuldegysninger når han rørte ham, og.. ja.. det gik lige.. i skridetet.. hver eneste lille berøring.. han måtte ikke røre ved ham. Han maste sig ind mod muren for at holde ham på afstand. Da Christopher talte, gav han et lille klynk fra sig, og gled langsomt ned af muren bag sig, han vidste ikke om hans skulle græde.. eller grine, eller.. øh kaste op.. han havde det mærkeligt. "Hvad er du.." gispede han, tydeligvis helt ved siden af sig selv, og ildrød i hovedet, med dunkende hjerte og hurtig vejrtræning. Sexet.. blød.. dyb.. indbyende stemme.. og han havde lyst til bare at springe på ham, og bukke under for hans intense forfør.. hvorfor forførte ham! Og hvorfor blev han selv så fucking let påvirket. "Åh" stønnede han stille, men turede ikke se op.. selv om han kunne se på Chris fødder at han flyttede sig lidt igen, han blev siddende. Og lyttede knap nok til det han sagde, det var som om nogen havde lagt en tåge over hans øre.. og det eneste han kunne se var den frygtelig grønne lænestol.. og det eneste han kunne høre var Christophers sensuelle hvisken i hans øre, og han gav endnu et støn fra sig, og klemte øjnene hårdt i.. shit!

Christopher fulgte ham med øjnene da Cole blev... han blev vidst lidt intimideret af den pludselige nærhed. Det kom helt bag på ham da han gispende spurgte hvad han var, og et øjeblik måtte han have mistet fatningen i et par sekunder, for han måbede vidst. Han skulle vidst til at passe lidt på hvad han sagde og gjorde overfor Cole.. måske havde han set mere end Christopher troede? Det lille klynk der undslap Cole fik Christophers øjne til at lyse op med fornyet interesse.. som et rovdyr der havde fundet et bytte, og glimtet i hans øjne kunne næsten beskrives som dyrisk frem for menneskeligt et øjeblik. "Ey.." begyndte han overrasket da Cole langsomt gled ned af muren "Hey, Cole?." sagde han blidt og rakte ned og fik fat omkring ans skuldre og guidet ham op og stå igen og lagde en hånd mod hans pande. "You okay?" spurgte han lidt bekymret og rynkede sin pande lidt. "Kom.." sagde han så og fik ham gelejdet indenfor, selvom Coles ben vidst havde givet efter for presset. "Så så så.. jeg har dig" sagde han roligt og fik plantet ham i en stol "Har du spist noget idag?" spurgte han skeptisk og så sig omkring efter mennesker "Vil du have noget vand?" spurgte han og rettede sig op og tog et skridt væk fra stolen så Cole kunne trække vejret. Chris havde ikke kodet Coles besvimelser og pludselige kollapsen sammen med sit selskab. Det ville måske have hjulpet lidt på det hvis han havde gjort det. "Træk vejret" sagde han blidt til ham og sendte ham så et stort smil.

Cole prøvede at fokusere på Christophers sko, han havde ikke tænkt sig at besvime igen! Selv om den der susen for hans øre, havde andre planer, men han stemte imod alt hvad han kunne. Han begyndte først at hyperventilere da Christopher rørte ved ham. Slap af Cole.. slap af.. slap af! Hans ændre stemme skreg af ham, det kunne virkelig ikke være rigtigt, at en person.. en person han ikke engang kendte! Havde så stor indflydelse på hans.. fucking krop! Som han absolut ikke havde nogen kontrol over. Hans ben var stadig gele da han kom på benene og Christopher nærmest bar ham inden for. Han så sig omkring i omtåget omgivelser, og gispede for sig selv, små hurtigt gisp. "Ja" hviskede han stille, mest til at han var okay, men var han det? Han fandt Christophers brune øjne.. vent.. hvad? Brune.. Han stirrede intenst og gispede igen inden han så væk prøvede at finde fokus alle andre steder end i Chris øjne.. men hans blik farede rundt, alt var en stor dis.. bortset fra Christopher.. Han var helt klar.. fuldstændig. "Jeg har ikke fået aftensmad endnu.. jeg er på arbejde" hviskede han stille. Og rakte langsomt frem, som han havde gjort den dag til festen hvor de havde været alene i stuen. Han ville bare røre.. bare en gang. Han lod sine fingre strejfe Chris underlæben, og gav et let støn fra sig, og trak hurtigt sin hånd til sig, som om han havde fået stød. Wow.. så bløde.. og.. våde.. og så røde.. shit. Han lukkede øjnene og prøvede at fokusere. 
"COOOLEEE ER DU HERINDE!" skreg Anja, og kom frem i døren. Hun stoppede brat op da hun fik øje på Christopher. "Øh" sagde han forvirret, hun havde sikkert genkendt ham fra tv, eller sådan noget. "Øh" mumlede hun igen. Cole åbnede forsigtigt øjnene og så mod døren, hun var postkasse rød i hovedet, og stod nervøst og folede sine hænder ind og ud af hinanden. "Cole?" mumlede hun så. Han nikkede forsigtigt, "Er det okay at jeg viser Christopher rundt bag efter?" spurgte han så stille og rejste sig forsigtigt.. han havde fået det bedre.. hm? Han så hurtigt tilbage på Chris og smilede skævt til ham.. Han var så pisse forlegen.. og havde sikkert røde kinder.. "Vil du ikke nok lade være med at kigge på.. så kan jeg ikke koncentere mig" hviskede han stille til ham, inden han rejste sig og skyndte sig ud til Anja, som svarede "Tjoov.. det kan du vel godt".

Christopher fulgte ham årvågent med blikket "Måske burde du spise et eller andet, har de ikke nogen kiks? Eller noget frugt?" brummede han og så sig lidt om før hans blik vendte tilbage til Cole, der i mellemtiden havde rakt en hånd frem, som i villaen og... rørte ved hans læbe. Han var lidt for forbløffet til egentlig at reagere normalt på det, det kom ligesom.. bag på ham at.. Oh.. Oh! Var alle de der mærkværdige reaktioner hans skyld?! Shit.. argh! De blev begge to revet ud af den da der pludselig troppede en kvinde op. Han var selv lidt mundlam, så han stod og stirrede lidt før han blev opmærksom på det. "Øh.. uh.. Christopher.. Conner.." fik han endelig mumlet frem, hun stod lidt langt væk så han kunne ikke præsentere sig ordentligt. Men det var åbenbart heller ikke behøvet, for Cole kom på benene før han nåede at sige mere, og han kastede et blik efter ham "Jo.. klart" sagde han og smilede lidt efter ham. Han var ved at komme sig over realiteten.. Mon han havde forhekset ham ved et uheld? Var der mon en fra hans familie der... nej vel? Nej, det kunne de ikke vide, han havde ikke snakket med dem i over to uger! De ville ikke... eller... måske, argh!
Han fnøs stille for sig selv, og så gik han ellers på jagt efter kaffe.. og måske også drevet af sin umulige nysgerrighed efter at se stedet an, og.. finde spændende ting. Måske komme til at gå forbi Coles shoot... haha!

Cole så sig ikke tilbage men skyndte sig bare ud til Anja, han havde allerede sagt for meget.. gjort for meget. Han skulle ikke have inviteret ham til at blive, han skulle have sagt nej.. argh! Hvad var det ved Christopher.. det var som han bare havde.. forhekset ham, og han kunne ikke helt.. slippe ham.. kunne ikke glemme ham.. drømte om ham hver nat, han var alle steder! Han kunne ikke koncentere sig til shootet, dog fik de alligevel taget nogen okay billeder, og han fik endelig fri, åh han var sulten! Han gik ud for at lede efter Christopher og fandt ham i det lille køkken, hvor han sad med kaffe, og så.. statue.. guddommelig ud.. fuck han var pæn. "Hej" mumlede han stille, "Vil du stadig gerne have en rundvisning, eller kan det vente til en anden dag, for jeg er virkelig sulten?" spurgte han stille og prøvede ikke at stirre, men han var virkelig smuk, det var han. Han så lidt ned på sine sko, og kiggede så op igen og fangede hans blik.. han smeltede igen, og hans blik blev sløret.. Christophers øjne var mørket, og det hele flashede til lænestolen.. den grønne lænestol.. Han blev bleg og rakte ud mod Christopher, "Christopher.." hviskede han stille.. inden han faldt tungt til jorden, og hans øjne gled i. 
"Christopher.." hviskede han stille og så sig om i mørket, det var så mørkt.. så ubegribeligt mørkt, der var skygger alle steder.. Han vendte sig om, og stirrede forskrækket ind i et spejl, og gispede let ved mødet med sit eget spejlbillede. Han snurrede rundt igen, og det løb ham koldt ned af ryggen.. den grønne lænestol.. Han lukkede øjnene kort, og da han åbnede dem igen fyldte Christopher lænestole ud, men kun hans skikkelse, det eneste han kunne se tydeligt var øjnene.. mørke mørke øjnene, lysende glimtende i mørket.. fangede hans øjne, og han gispede igen! Åh
"CHRISTOPHER!" skreg han højt og famlede i blinde. 
"Cole.." svarede han med en dyb sexet.. uhyggelig stemme.. og viftede han frem mod sig.. han kunne ikke røre sig.. kunne ikke bevæge sig.. og alligevel flyttede han sig tættere og tættere på.. han gispede højlydt. Og alt blev sort igen. 
Han gispede højlydt! Og famlede igen i blinde, rakte ud "Christopher!" hviskede han stille og rystede let over det hele.

Christopher så op da Cole kom tilbage og smilede roligt til ham "Hej" sagde han og fulgte ham med øjnene, og rystede på hovedet og rejste sig op. "Nej, det er fint, mad er vigtigere" sagde han og gik et par skridt frem mod ham. Coles øjne blev lidt fjerne, og Christopher lagde vagtsomt sit hoved lidt på skrå og stirrede på ham "Cole?" sagde han varsomt, og så faldt han sammen igen. God... damnit. Han fik ham hurtigt balanceret op i stolen. "Cole? COLE." sagde han lidt stram i masken. For fuck sake... Små gisp fyldte rummet omkring dem og Christopher kunne godt høre sit navn sidde fast i halsen på ham flere gange. Hmm. Han bestemte sig for at gribe ind, selvom han ikke var glad for det, så lagde han sine hænder på hans kinder og lænede sig ind til hans øre. "Vågn op.. lyt til min stemme... kom tilbage, det er bare en drøm. Det er bare en drøm" hviskede han. Umiddelbart kunne han ikke fjerne drømmen, han kunne kun infiltrere den. Udne at vide hvad den handlede om - men et vildt gæt var at den nok handlede om ham - så lod han mørket snige sig ind, dække billederne i hans hoved.. mørke mørke mørke. På den måde kunne Cole fokusere på Christophers stemme. "Lyt til mig.. kun til mig" hviskede han og hørte hans åndedræt blive mere roligt "Kom tilbage.." kaldte han næsten messende, men så lavmældt at det kun var ham der ville kunne høre det. Han trak sit ansigt lidt væk og slap ham blidt, mens han ventede på at han vågnede op fra den der trance. På et tidspunkt syntedes han at han fik nok kontakt til Cole, men til gengæld ikke nok til at han var tryg ved at lade ham blive siddende. Men han kunne jo godt få noget at spise hjemme ved ham? Christopher fik ham op og stå... og så løftede han ham alligevel, for det virkede ikke som om Cole stod nogen steder. Og så gik han ud med ham og hjemad. Mælken måtte jo vente lidt så.

Cole var efter hånden kommet til sig selv, men det hele var stadig meget utydeligt, og det eneste han kunne fokusere på var Christophers brune øjne.. De var virkelig flotte. "Hej" hviskede han stille og smilede lidt fjoget, han var besvimet igen.. for helved. Han var sulten og udmattet, det måtte være derfor, han brød sig ikke om at sætte det i sammenhæng med Christopher, det var.. en uhyggelig tanke. En person kunne umuligt have så meget indflydelse på ham, han kendte ham jo ikke.. hvem var han? "Hvad er du?" hviskede han stille og rakte frem og rørte let ved hans læber.. åh hans læber var bløde, han trak igen hurtigt sin hånd til sig som hvis han havde fået stød. Han så ned og rystede lidt på hovedet af sig selv.. vågn nu op Cole. Han blev dog ret forskrækket da Christopher valgte at bære på ham, efter han var kommet op og stå. "Jeg kan godt gå selv.." hviskede han, så ihærdigt han nu kunne.. dog kæmpede han ikke imod, og da Chris ikke satte ham ned igen lagde han let sine arme om halsen på ham. Han begravede sit ansigt ved hans hals og lyttede til lyden af Chris dunkende puls,  det var meget beroligende. Han lagde sine hænder mod hans nakke, og kunne mærke hans nakkehår mod sine fingre, det kilede på sådan en varm måde, og hans fingre brændte let mod Chris hud.. åh han var.. han var så.. åh. 
Han gled ud af Chris farv da de kom inden for i en lejlighed, han ville skyde på det var her Chris boede. "Tak" mumlede han stille, for han vidste ikke hvad han ellers skulle sige.. hold om mig? Nej.. det kunne han i hvert fald ikke sige.. selv om han ville ønske Chris gjorde det.. han var helt optaget af den dunkende puls, og den varme nakke.. og selvfølgelig af de dunkle brune øjne.. hans lys i mørket. Han så sig ikke omkring, han så kun på Chris.. lige nu var der intet andet der var virkelighed for ham, kun Christopher.

Christopher satte ham ikke ned, og det fandt Cole sig åbenbart i det eftersom han krøllede sig lidt sammen ind mod ham. Han smilede blidt til ham da de endelig kom tilbage til lejligheden. "Jeg er Christopher.." hviskede han drillende og så sig kort omkring indenfor, men det lignede sig selv.. var ikke for rodet, heldigvis. Da han fik ham sat ned holdt han lidt om ham indtil han var sikker på at han blev stående. Så slap han ham og nikkede mod stuen "Du må godt sætte dig, måske er det også en meget god ide med henblik på... ja.. før" mumlede han "Jeg tænkte på at ringe efter en pizza" forklarede han og gik med ham ind i stuen hvor han betragtede ham et øjeblik før han tog en telefon ned fra væggen og trykkede det lokale pizzarias nummer ind. Selve lejligheden var hyggeligt indrettet, først kom man ind i en gang med døre på alle sider. Den første til højre ledte ud i køkkenet, den næste var lukket, men kunne lede ind i et soveværelse. Dørene på venstre var et toilet og et værelse ind til stuen. Det eneste der måske var lidt mærkværdigt var de mange lyserøde ting. Og... de friske blomster der stod på spisebordet, og en kommode hvorpå der stod snesevis af billeder af forskellige mennesker. Opmuntrende ting indrammet på væggen. Hele stedet virkede temmelig... feminint. So to speak. Men Christopher sagde ikke noget andet end, han snakkede i telefon med en pizzamand som han tydeligvis ikke rigtig kunne forstå, han tog den dog fra øret på et tidspunkt og fangede Coles blok ""Cole, hvad kan du bedst lide på din pizza?" sagde han og smilede kort.

Cole kiggede lidt uforstående på ham, som om han ikke forstod hvad han mente, Christopher? Men han vidste jo godt hvad han hed, men der var stadig et eller andet mystisk over ham, som han ikke helt kunne sætte finger på.. mystiske Christopher, og så det der.. der gav ham kuldegysninger, det farlige.. uf! Han nikkede forsigtigt men tog ikke øjnene fra Christopher.. kunne bare ikke helt. "Okay" hviskede han stille og smilede lidt genert, inden han rødmede og gik forsigtigt et skridt tilbage, de stod ret tæt.. ind til Christopher gik over for at ringe efter en pizza, og Cole langsomt fandt sin vej til stuen. Han kiggede sig lidt rundt.. det var altså ikke for noget, men man skulle tro at Christopher.. åh.. måske boede han sammen med en! Måske boede han sammen med sin kæreste.. shit! Han burde gå.. lige nu, inden det endte galt. Han vendte sig om for at finde en udvej da han igen mødte Christophers mørke øjne, og han smeltede langsomt.. hans knæ blev helt bløde, og han gik to skridt tilbage og lod sig glide ned i sofaen.. ellers ville han bare vælte igen jo! Han sukkede lidt af sig selv og smilede lidt ned i sine hænder.. hmm. "Det er lige meget" mumlede han stille og bed sig selv lidt i læben.. han var.. bare så.. åh. Han så op da Christopher kom tilbage, "Jeg burde gå.." sagde han så med det samme, "Bor du alene?" røg det så ud af ham, imens han prøvede at kæmpe sig op af sofaen, men hans røv ville ikke sammerarbejde.. god.

Christopher så forvirret på ham mens han stod med telefonen "Øjeblik.." mumlede han så til vedkommende der rablede i den anden ende, og lagde sin hånd over røret og hævede spørgende sit øjenbryn. Det var da han så Coles blik søge rummet igennem med øjnene, og det slog ham. "Oh.. øjeblik, I'm guessing you're a peperoni kind of guy" sagde han så og smilede til ham og afgav bestillingerne inden han lagde på og lagde telefonen på plads igen, derefter lagde han armene over kors og grinede lidt "Seriously?" sagde han og smilede frækt "Troede du det her var min lejlighed?" sagde han lattermildt og fik trukket en lyserød sutsko ud under kommoden, det var vidst en puddel den var inspireret fra.. eller også var den dækket med lyserøde nullermænd, det var svært at afgøre. "Det er min søsters lejlighed, hun er i New York" forklarede han så. "Jeg er igang med at flytte, så jeg har boet her et par dage" sagde han og gik over og hentede et af billederne på kommoden og gik hen til sofaen hvor han gled ned ved siden af Cole og rakte det frem så han kunne se "Fra højre, Trini, Jillian også bare kaldet Jill og May.. og mig" forklarede han. De første to piger var høje og storsmilende på billedet, med en arm om skuldrende på en lidt mindre dreng og pige. "Det her er min lille søster Mays lejlighed" sagde han og smilede skævt til ham "Pink is not my color.." sagde han og lagde så blidt en hånd på hans pande "Hm.. virker ikke som om du har feber" mumlede han "Vil du have noget at drikke?" spurgte han, og rejste sig så igen.

Cole kiggede op på Christopher og nikkede bare lidt, han kunne godt lide pepperoni. Han smilede lidt og satte sig så lidt bedre op da Christopher henvendte sig til ham igen.. åh! Han var.. åhh. "Hvad.. nej.. jeg" begyndte han men Christopher talte vider og snakkede om sin søster.. han kiggede lidt på den lyserrøde sutsko og smilede så lidt fjoget. "Tænkte du måske boede her sammen med en.. kæreste.. eller sådan noget" mumlede han stille, han kendte jo ikke til Christophers privatliv.. det var der nok ikke særlig mange der gjorde, ud over samtlige journalister selvfølgelig. Det der frække smil.. var virkelig.. frækt.. og.. distraherende. Han kiggede op på billedet og smilede lidt, det var et sødt billed. "Okay" sagde han bare stille og nikkede lidt for sig selv, til alle de nye informationer han fik om Christopher.. han var faktisk ikke særlig sød ved ham.. Christopher prøvede at være hans ven.. det var i hvert fald det det så ud til.. Og Cole var bare så indelukket og.. uvenlige.. forhelved.. Men hvordan kunne man være venner med en der var så sindsyg pæn.. som man blev helt fjantet af at være sammen med, og rødmede.. og.. blød i knæende.. argh.. men det gik jo slet ikke! "Okay" hviskede han stille da Christopher rørte ved ham og han fik kuldegysninger.. hans samlede instinktivt sine ben, knæ mod knæ.. det gik lige i skridtet.. shit. Han rødmede igen og så op "ja tak" hviskede han stille, og så efter Christopher.. han ville også gerne røre.

Christopher fik sat billedet på plads igen blandt alle de andre og smilede om til Cole bag ham "Nej, sådan en har jeg ikke.. kun 3 søstre" grinede han, og gik ud i køkkenet. "Som sagt, pink is not my color!" råbte han ude fra køkkenet "Vil du have noget vand? Jeg har også te... oog.. root beer.. åbenbart" mumlede han for sig selv. Alkohol var ok ikke nogen god ide med Coles besvimelser. Så han fik fat i to glas vand, så kunne han jo se hvordan det gik. Han nåede faktisk ikke tilbage til stuen før det ringede på. Han åbnede døren og fik øje på en ung mand med kasket hvorpå der stod Pizza Planet. Han smilede til ham og betalte ham, før han endelig returnerede til stuen. "Left for drinks, came back with food and drinks, how awesome am I?" sagde han og smilede varmt til ham og stillede det på bordet. "Er du okay forresten?" spurgte han, mens han pakkede det ud og lagde emballage og pose væk inden han satte sig i sofaen igen. "Enjoy" sagde han og nikkede mod pizzaen og krøllede et stykke af sin egen pizza sammen til noget der lignede mere en pizzasnegl, end et stykke pizza. Han gled så langt tilbage i sofaen den nu tillod, også i forhold til at han ikke lå ned, og hans lange ben lå ud over det hele. Der skulle jo også være plads til Cole. "Har du været model længe?" spurgte han så og tippede hovedet lidt til siden og skævede til Cole og betragtede ham lidt. Drengen havde stadig lidt af den røde farve siddende i kinderne, og han virkede som om han også gled længere og længere ned i den komfortable sofa.

Cole nikkede.. igen.. et stik af lettelse.. argh.. hold nu op Cole! Han sukkede irriteret over sig selv, da Christopher ikke lige var i nærheden, han skulle ikke tro han sad og sukkede over ham.. det her var.. meget sødt af ham, han var ret taknemlig.. men hvis han ikke havde været så sindsyg sulten som han var, havde han nok også været på vej ud nu.. men han var sulten.. og Chris havde overhørt hans forslag om at smutte, måske med vilje? Måske ville han gerne have han blev.. måske. Han så op da han kom tilbage "vand er fint" mumlede han så, lidt for sent nok, men han havde altid været lidt langsom opfattende. Han smilede bare lidt og besvimede næsten igen ved lugten af mad, åh gud! Han så op og mødte Christophers øjne og gispede stille.. åh.. han kunne virkelige tage pusten fra en.. hva. Han rykkede lidt så der var plads til Chris, så de ikke behøvede at side helt op og ned af hinanden.. så kunne Cole bare ikke koncentere sig.. argh.. det kunne han ikke alligevel.. han drev ham til vanvid! Han tog et stykke pizza og begyndte at spise.. det var.. virkelig rart.. virkelig.. rart. "Tak" hviskede han stille og sukkede dybt efter det første stykke.. åh! "Øh.." mumlede han og ledte efter noget papir han kunne tørre sine fingre i. "To år?" sagde han tøvende og smilede lidt for sig selv, inden han fik tørrede sine fingre og begyndte på endnu et stykke.. han var sulten!

Christopher smilede lidt af Coles åbenlyse sukken... knægten havde virkelig været sulten. Det var lidt sødt. "Det var da okay lang tid..." mumlede han og fik spist endnu et stykke på ingen tid. Faktisk fik han færdiggjort nærmest det hele inden for en rundt regnet 10 minutters tid.. Hey, han havde også været sulten? Han lod sit hoved glide bagover med et besejret suk. Mad koma var på vej, han kunne mærke det. Mmhm... Det var ikke særlig selvskabeligt. Men... hey, de var fyre, han regnede ikke med at Cole ville tage det som en fornærmelse at han lukkede øjnene to sekunder. Cole had fainted on him like.. twice this week already.. he kinda owed him. Christopher syntedes selv han var god til at ignorere de tideligere ideer om... Cole... og hvordan Cole så ud under sit tøj. Hm. Men lige nu begyndte det at krybe ind på ham. Måske fordi sofaen ikke var mega stor, og han kunne mærke varmen fra ham. Hm. Men der var stadig nogen ting som gjorde han ikke kunne ligge an på ham. Eller... han lagde lidt an på ham.. indimellem... how could he not? Hm... aj, han forsøgte at tænke på noget andet for at distrahere sig selv lidt fra tankerne. Det ville være dumt at sidde her og få en totalt awkward boner, når nu de endelig var begyndt at snakke... eller.. Christopher did most of the talking. But still...