Private Party - Christopher

"Christopher! Connor! Hvordan har du det?" lød det højlydt bag ham, og han vendte sig smilende væk fra en lille forsamling på en fem mennesker, med et dæmpet undskyld selvom det knap nok kunne høres over larmen af mennesker, musik and whatnot. Hans smil blev bredere da en ældre mand kom tættere på og greb hans hånd og trykkede den fermt. "Jeg ville bare lige sige tillykke med stillingen! Det er fandeme imponerende, jeg har pralet med dig alle steder jeg kommer" grinede den ældre mand "Jeg ville ikke forstyrre, jeg var faktisk på vej hjem nu hvor festen tager den der drejning mod... mere festlig" fortsatte han, og afsluttede med et drilsk blik mellem alle rynkerne. Christopher grinede og trykkede hans hånd "Tak Ed.. det betyder meget når det kommer fra dig! Håber det går godt på CNN.. vi ses jo nok igen" den ældre mand nikkede og slap hans hånd "Pas på dig selv Connor, nyd storheden lidt endnu, inden vi skal tilbage til virkeligheden og arbejdet igen" hilste han, inden han forsvandt ind i mængden af mennesker. Han fandt sig selv stående alene blandt en masse andre mennesker efter Edgar havde forladt ham der, det gav jo meget god mening. Hah.. Han smilede bare for sig selv, det gjorde ikke ham noget... nu ville han i alt fald finde noget at drikke! Det gik der nu heller ikke lang tid med, så snart han havde bevæget sig ud mellem folk, og havde hilst på nogen flere, danset en kort svingom med en ung kvinde i en imponerende kort kjole, så fik han fanget et glas... noget... med noget i. Det var ret stærkt, men han overlevede. Der skulle som regel lidt mere til for at få ham til at gå i gulvbrædderne. Et råb fra den anden ende af lokalet vækkede dog hans opmærksomhed.. først havde han troet det var hans eget navn, men det var muligvis alt den opmærksomhed han havde fået der påvirkede hans hørelse. Lidt selvfed måske? Bare en smule. Han havde lige nailet et af de vigtigste jobs i Aterswell, han kunne vise sig at være en af de mest magtfulde.. det måtte tiden jo vise. Lige nu ville han gerne slappe af og nyde at være fri lidt endnu, før arbejde væltede nedover ham.

Cole fik heldigvis hurtigt fundet nogen af de andre han havde været til forfest med, de andre modeller. Han fik stukket en drink i hånden, og kiggede lidt ned i den, den var meget orange. Han stillede øllen fra sig, han lignede bare en dranker med begge dele i hånden. Han smilede lidt halv akavet og fik sig sat ned omkring et rundt bord sammen med nogen af de andre, der legede en eller anden fjollede leg.. drukleg. "Cole.. En sport der starter med t!" spurgte Harald, og lavede tik-tak lyde. Han lukkede øjnene lidt og tænkte.. t.. hm? Han kendte sgu da ikke nogen sportsgren med t? "Times up.. drink!" grinede Harald, og gav runden vider til en anden.. "Tennis" sagde en af pigerne roligt og så blev der lavede ny kategori og bogstav. Fjollet. Han drak lidt af sin drink og så sig omkring, det var virklig.. utroligt.. Han gad godt se sig lidt omkring i det store hus.. men det måtte hellere vente, til folk var blevet så fulde, at de ikke lagde mærke til han kiggede sig lidt omkring. Han lagde først mærke til at samtalen var blevet drejet væk fra spillet, og hen på noget andet, da han fik øje på en mand, med mørke brune øjne, og lange flotte øjenvipper.. åhh. "Det er Christopher.." hviskede en af pigerne, da hun nok havde set Coles åbenlyse stirrende.. men han kunne ikke så væk.. var tryllebundet "Christopher Conner" fortsatte hun, og hev Cole langsomt ud af hans trance. Han vendte sit blik mod hende.. "Den Christopher Conner?" sagde han stille, som det var uvirkeligt. "Yearh.." sagde hun stille og så også ret imponeret ud. "Hvad laver han her?" spurgte Cole stille. "Jeg har virkelig ingen anelse.." mumlede hun tilbage. Cole smilede forsigtigt og så væk fra hende igen, og over på Christopher.. Christopher Conner.. shit. Han var virkelig.. anderledes i virkeligheden.. wow. Han havde set ham i tv, og i avisen, og hørt hans stemme i radion.. men det her.. var helt noget andet. Så underligt, han følte sig helt tung i kroppen. Han så væk og tog et par tåre mere af sin drik.. wow.

En spinkel arm dækket med armbånd sneg sig ind under Christophers og et par store grå dådyrøjne fandt hans og derefter et kæmpe smil "Chrissiiiiieeee.." kurrede hun smilende og lod en hånd glide gennem hans hår, og lavede trutmund "Hvornår var det lige vi skulle giftes?" sagde hun højlydt over larmen, hvilket fik ham til at smile skævt "Not in a lifetime babe, sorry to dissapoint" sagde han med et falsk suk, hvilket fik hende til at grine. Han havde kendt Eliza i et par år. Model, naturligvis, alt ved hende udstrålede den der selvsikkerhed. "Kom, jeg har nogen du skal møde!" sagde hun så, ignorede tydeligt afvisningen, som hun nok ikke tog så tungt alligevel. Hun havde vidst haft fingrene i en eller anden milliardær i et år eller noget. Hun førte ham over til et bord fyldt med mennesker, og mennesker omkring det. All looking stunningly good. "Modeller?" mumlede han til hende og smilede lidt skævt, og hun himlede bare med øjnene "Of course!" sagde hun bare og viftede lidt med sin hånd, som hvis hun ville have at han fokuserede på noget andet end at de var modeller, inden hun sendte dem et bredt smil "I brought company!" sagde hun og Christopher hævede sit glas, som i hilsen og fik øje ung fyr med store øjne der stirrede på ham. Det fik ham til at smile lidt bredere og han tog en kort runde hvor han hilste, og endte op med ham fyren fra før "Christopher" præsenterede han sig og rakte hånden frem mod ham og fik knap nok fat i den før Eliza havde fået nok af hilse-runden. "Sæt dig darling!" beordrede Eliza, og fik ham skubbet ham ned og sidde. Hun satte sig ved siden af ham, og samlede sin farvestrålende pink drink op. "Hvad leger vi?" spurgte han og så på de andre. Han havde ikke noget imod at koble lidt fra, det var jo derfor han var her? Han var jo ikke på arbejde. Ud af øjenkrogen kunne han stadig se den unge fyr fra før.. også model? Det kunne han snildt være.. He had the looks.

"Cole.. du stirre" hviskede Jennis, og sendte ham et halv bekymret blik. "Åh" mumlede han stille og vendte sig blik mod hende igen, "Det bare underligt.. når man har set ham på tv og sådan.." mumlede Cole.. det var jo egentlig rigtig.. men ud over det, så havde han virkelig.. lange øjenvipper.. der sådan, indrammede hans mørke brune øjne, og gjorde dem så.. dyriske.. åh.. det gav ham kuldegysninger bare at tænke på det. "Åh gud.. " gispede Jennis, og skubbede ivrigt til Coles skulder, "Shit.. " mumlede hun. Cole blev selvfølgelig nysgerrig og vendte sig lidt om, igen frøs han fast, og hvilede i det blik.. så selvsikkert.. wow. "Hvorfor kommer han her over?" mumlede han stille, mest til sig selv, og kunne slet ikke tage øjnene fra Christopher. "Eliza.. hun kender alle.. og knepper alle, de har sikkert været sammen" mumlede Jennis. "Seriøst--" mumlede han åndsfarværende, "Ja det er utroligt.. jeg ville give min højre hånd for en tur i kanen med ham der.." hviskede hun drømmende, og smilede for sig selv. Cole tog endelig blinket fra ham og smilede skævt til hende. Han så først op igen da Christopher kom helt hen til dem, han var bange for at se ham i øjnene.. han blev fanget. Han fokuserede på hans læber.. meget fyldige.. meget røde.. han måtte kæmpe imod en ubeskrivelig trang til at række frem og stryge en finger over hans læber.. åh gud.. de måtte være bløde.. mhmm. 
Han lukkede øjnene i, og trak vejret langsomt, imens han fik lokalet til at lyde som før han havde set Chris igen.. altså med lyd.. og ikke stilhed.. stilhedens stirende. Han åbnede øjnene, lige som Chris rakte hans hånd frem. Han stirrede først bare på den, uden rigtig at gøre noget. Han lod så langsomt sit blik vandrede op over hans arm, op over hans krop, til hans læber igen, da han udtalte sit navn.. på den frækkeste måde.. han nogen sinde havde hørt.. nogen udtale sit navn på.. shit man. Det gik jo lige i.. åh. Så fik han et skub i ryggen, og opfattede hurtigt hvor akavet stille der var blevet, han var meget uhøflig. Han rakte hurtigt hånden frem og rørte let ved Chris hånd, "Cole" sagde han så tydeligt han kunne, dog knækkede hans stemme over.. satans.. Da Chris trykkede hans hånd, løb en bane af små stød gennem ham, og han følte sig helt elektrisk.. hold da helt.. åh? Han slap hans hånd som havde han brændt sig på den, og lænede sig lidt tilbage.. væk fra Chris. Han stirrede.. virkelig.. og betragtede ham sætte sig ned. "Cole forhelved, lad nu være.." mumlede Jennis mod hans øre, "Du gør det svært for andre at gøre et godt indtryk" hviskede hun og smilede så drillende. "Bare en dum drukleg.. vi kan godt lave noget andet" sagde en af de andre kvidelige modeller ivrigt.

"Jeg har intet imod dumme druklege" grinede han så, og hans blik søgte kort Cole. Eliza sad nærmest på ham, eller.. hun sad op af ham med en hånd der en gang imellem søgte op og strøg hans hår om bag hans øre, smilede til ham når han så på hende. Hun havde bemærket Coles blik, og havde måske besluttet på forhånd at afmærke territorie.. Cole var ikke lige a part of the plan. Til sidst tog han venligt, men bestemt fat om hendes håndled og lagde hendes hånd på hendes lår, og smilede anstrengt til hende imens de andre ligesom diskuterede frem og tilbage i forhold til hvad de skulle lege. "Easy there darling, I ain't yours, I ain't nobodys.." mumlede han mod hendes øre, og kyssede hende let på kinden og sendte hende så et drillende smil da han trak sig lidt væk igen. Eliza så på ham og fnøs, men hun stoppede sit ellers ustoppelige pilleri. Det halvhjertede mundhuggeri mellem de af modellerne der åbenlyst bestemte endte ud i at de skulle lave spørgelegen. De fleste blev sat ind i reglerne forholdsvis hurtigt, spørg på skift forskellige eller én person. Det galdt om ikke at svare på spørgsmålene med egentlige svar, men at give igen med flere spørgsmål. Svarede man, så tabte man, og så skulle man drikke. Ret enkelt. Det viste sig dog også at Christopher var utrolig god til den leg, han spurgte.. og spurgte... og spurgte. På ingen måde fristet til at give efter for andre spørgsmål. Pludselig vendte han sit blik mod Cole og fangede hans øjne i et nådesløst spind, og smilede langsomt "Why are your eyes so stunning?" smilede han drillende og ventede på om Cole faldt i fælden og svarede, eller var for lang tid om at svare. Det kunne nemlig også udløse at han skulle drikke. "Oh my god.." pev en af de andre modeller "Vi kan jo ikke have ham med til det her, han drikker os jo under bordet! Prøv at se Jennis!" den unge kvinde sad og hang lidt småsøvnigt, eller måske bare fordrukkent op af Cole. Han slog undskyldende ud med armene "Jeg er journalist, hvad forventede du?" grinede han, hvorefter Eliza rømmede sig "Chef redaktør" sagde hun og puffede ham i siden "Ja, men jeg er uddannet journalist Eliza, honey.. det fortager sig ikke bare" forklarede han og klappede hende på hovedet som var hun en tre årig der ikke forstod hvorfor hun ikke måtte få en is. Han var ikke overlegen.. men Eliza kunne drive ham til den kant, mange gange på en aften. "Skal vi ikke lege noget andet? Er der nogen der har kort med?" blev der spurgt højlydt fra en mandlig model. Eliza trak i Christophers ærme "Kan jeg lige låne dig to minutter?" spurgte hun, og han nikkede og undskyldte sig kort inden han rejste sig og gik med hende ud på den tilhørende altan der var til huset.

Cole måtte beherske sig selv, for ikke at stirre.. han havde faktisk ubehageligt svært ved det.. og det gjorde ham sådan, kold, inden i.. på en måde, det sitrede, og han rødmede let. Hvad var det for noget pis det her! Han tog drinken op til sine læber igen og sugede hårdt, fuck this shit. Han vendte sig så mod Jennis, for at få Chris lidt på afstand, selv om han stadig kunne høre ham.. argh.. lad være med at tænke på det! Han prøvede at føre en nogenlunde samtale med Jennis, hun var faktisk en rigtig sød pige, hans bedste veninde, i den her gruppe i hvert fald.. Ikke så snobbet som de andre modeller kunne være. Han blev dog hele tiden distraheret, og kunne ikke helt lade være med at snige sig til at kigge på Chris en gang imellem.. han var virkelig.. virkelig.. breath taking. Shit. Han stivnede fuldstændig da han mødte hans blik, og et spørgsmål blev stillet lige i hans retning.. ikke et helt normalt spørgsmål ville han mene. Han gispede meget stille, da han fandt ud af at han havde holdt vejret.. han vidste hverken op eller ned.. han vidste ikke engang hvordan man svarede på sådan et spørgsmål.. åh gud.. han kunne ikke engang huske spørgsmålet.. han havde det som om han skulle besvime. "Cole?" hviskede Janiies bekymret, han var sandsynligvis helt hvid i ansigtet eller noget, typisk.. så han sluttede af med et skævt smil og et træk på skulderen, det var vel ikke at svare? Heldigvis blev opmærksomheden hurtigt ført vider, så han stirrede bare Chris lige tilbage i øjnene, ind til han også gav op, og de begge to ligesom.. ja.. hm. Han så ham rejse sig og gå sammen med Eliza. "Mærkeligt.. hva?" spurgte Jennis og trak også på skulderen, "Skal vi aldrig danse?!" sagde huns å mere begrejsteret. Cole skar en ubehagelig grimasse, "Det er jeg vidst ikke så god til.." mumlede han, og prøvede at slippe ud af den.. dans.. argh.

"Jeez Chris hvad laver du? Han er 6 år yngre end dig, det er sgu ulækkert" sagde Eliza endelig ude på altanen "Slap nu af, det var for sjov.." sagde han roligt. "Du burde passe bedre på dit omdømme, folk kunne tale grimt om dig bag din ryg, du kunne ende i din egen avis". Christopher sukkede, og rystede på hovedet "Rolig nu, jeg har jo ikke gjort noget.. du gør det til en meget større ting end det egentlig var" mumlede han roligt. Eliza vendte sig mod ham og kastede med sit lange blonde hår, der var blevet krøllet til store bløde slangekrøller og som faldt som vandkaskader nedover hendes skuldre "Undskyld.." sagde hun sukkersødt, og rakte ud og rettede på hans jakke "Jeg vil jo helst bare ikke se dig blive udsat for kritik" mumlede hun. Christopher rystede på hovedet "Jeg er blevet kritiseret gennem hele min karriere, og det vil jeg blive ved med at blive.. kritik er godt Eliza, ikke kun dårligt" mumlede han og rettede sig lidt op "Det er muligvis også tid til at jeg tager hjem" sagde han så og skævede kort mod himmelhvælvet der var lyst op af månen. Han kunne se på hende at hun gerne ville spørge ham om noget... men han smilede bare til hende "Take care, see you around." afsluttede han og vendte om på hælene og fortsatte tilbage ind i menneskemængden. Han havde ingen planer om at dele seng med nogen den aften, Eliza var ingen undtagelse. Han opstøvede endnu en drink da den anden han havde haft igang var ved at være tømt, og så plantede han sig oppe i baren hvor man kunne se lidt ud over det hele.. blandt andet, fandt han ud af.. modellerne fra før.

"Kom nu" plagede hun vider, og Cole himlede med øjnene. "En sang" mumlede han så, og fik øje på Chris der forsvandt med Eliza.. så fik hun ham alligevel? Han smilede skævt.. han følte sig sådan lidt.. kold. Han gik dog med Jennis ud på danse gulvet, og prøvede at bevæge sig så.. cool.. rundt som han kunne.. Godt hun kunne danse, hun tog en del at opmærksomheden væk fra ham. Utrolig nok var der mange der dansede, det skulle man ellers ikke tro, når det var i.. en villa, de festede.. men.. folk var fulde.. og man var jo vant til at danse når man var fuld.. så tjaa. Efter sangen skyndte han sig at stikke af, imens Jessi havde vendt ryggen til, hun plagede ham om flere danse, og han måtte bare.. væk. Tid til opdagelse, han var stadig okay ædru, ikke pinlig ædru.. men heller ikke fuld, måske lidt små snallert, men han viste det ikke. Han fandt en lukket dør og sneg sig ind, til en lang gang fuld af flere døre.. han gik langsomt ned af den, nogen af dørende var det tydeligt hvad der forgik inde bag ved.. hmm.. sex.. så han valgte at skynde sig vider. Han kom hen til endnu en stue, en virkelig stor flot og moderne stue, med terasse, lige ud til en swimming pool. Han gik langsomt hen mod dørene, der var helt mørkt.. vandet.. så smukt, meget betagende. Han havde ikke lukket døren bag sig, og lod nu forsigtigt sin hånd glide om håndtaget til teresse døren.. ikke låst. Den gik op med et lille klik, og han kørte den forsigtig til siden, så hans ansigt blev mødt med den friske aftenluft, det var ikke særlig koldt faktisk, og det blæste ikke.. åh hvor var det fristende.

Christopher lod sit blik glide over de modeller der sad tilbage i sofaen og bemærkede at hverken Cole eller pigen der havde præsenteret sig som Jessi sad tilbage. How strange.. Han skævede kort til sit ur.. faktisk så burde han tage hjem, han havde et møde med bestyrelsen den følgende dag, og han havde heller ikke lyst til at møde op og ligne møg. Han strakte sig og rejste sig, før han gik mod døren. Men han nåede ikke særlig langt før en skikkelse sneg sig ind mellem de mennesker der var foran ham og fortsatte hen til en dør, som han sneg sig ind af. Christopher var af natur temmelig nysgerrig - ellers kunne man vel heller ikke være journalist vel? - og han kunne ikke helt lade det passere... måske skulle Cole bare hjem, men det var jo kun et måske. Han fulgte ham i stilhed, med et par gode 6 meters afstand, i alt fald i gangen... Han stoppede ved indgangen til stuen og betragtede Coles ryg, uden at forstyrre ham. Istedet lænede han sin skulder mod dørkarmen og lyttede. Så ham åbne døren ud til terassen. Det var først der at det slog ham, at det måske virkede temmelig creepy at han havde forfulgt ham nedenunder til terassen. Og måske det var bare en kende mærkeligt. Men han havde heller ikke lyst til at sige noget, eller forstyrre drengen der virkede betaget af.. poolen? Det var egentlig ret fascinerende. Christopher tog et par skridt baglæns, det var meningen det skulle udarte sig til at han gik og lod Cole være, men han skulle bare lige have det sidste med... grunden til han havde forladt de mange mennesker ovenpå.

Cole blev stående i døren, han var ikke sikker.. Skulle han? Der var jo ingen der kunne se ham, der var så mørkt derude, ingen ville ligge mærke til ham. Han smilede for sig selv, det var en tåbelig ide.. dem var han ret gode til. Han mærkede så en summen i lommen og kiggede ned, og trak sin telefon op af lommen. Han stirrede lidt på displayet og rystede så let på hovedet, og lagde telefonen tilbage i lommen. Han tog en dyb indånding og tog et skridt ud gennem dørene og vendte sig for at lukke døren bag sig, så ingen lagde mærke til han nogen sinde havde været der. Han fik dog øje på noget i mørket, eller rette nogen, en der stod og kiggede. Han rødmede instentivt, fuck han var opdaget! "Hey" mumlede han stille og fik så øje på de mørke øjne.. de havde sådan en glød.. over sig.. han blev med det samme helt blød i knæende og tør i munden.. åh. "Christopher?" sagde han forsigtigt og smilede lidt halv akavet.. what?

Christopher nåede dog aldrig så langt, for Cole var hurtigere og fik faktisk øje på ham før han kunne nå at snige sig væk. At dække over det med magi ville være for suspekt, det var jo noget hen af hekseri og troldkunst han kunne, ikke bare søde små forsvindingsnumre.. nejnej, der var altid en eller anden der skulle forvandles til en frø eller sådan noget. "Erh.." begyndte han da Cole sagde hans navn. Det var vidst lidt for sent at stikke af. "Well fuck, hej.." sagde han og grinede lidt. En løgn? Bedre end ingenting, Cole kendte ham ikke. "Jeg troede ikke her ville være nogen" sagde han så og gjorde en bevægelse mod omgivelserne "Man plejer lige at kunne samle tankerne, jeg ville ryge en smøg og så baile.. uden at have Eliza og tyve andre på nakken med en masse spørgsmål" sagde han og smilede. Han var god til at lyve. "Hvad laver du her?" spurgte han så, lidt mere nysgerrigt, men han gik ikke tættere på. Han lod fyren bevare sin krops atmosfære.. og lidt til. Der var vel ingen grund til at stå og se akavet på hinanden, dog.. så Christopher åbnede op for lidt snak.. Who knew? This could be quite entertaining.

Cole så lidt ned på sine fødder da hans telefon begyndte at brumme igen.. Hmm, ja så måtte de jo tro han var taget hjem eller sådan noget.. Egentlig var han ligeglad, og så var han lidt træt, han burde tage hjem faktisk.. Hm.. fornuft.. den var ikke altid lige hans første prioritet.. Njaa. Han kiggede nervøst op igen, da Chris tog et skridt frem fra mørket så han bedre kunne se ham, da det gik op for ham han var opdaget. Han lyttede og smeltede, og.. åh.. shit.. fokus! "Øh" sagde han stille og så ned, nej han havde heller ikke regnet med der ville være nogen.. havde han fulgt efter ham? Det ville være lidt underligt.. nej det tænkte han ikke, måske ville han også bare gerne have sig en svømmetur? Han smilede lidt fjoget ved tanken. "Eliza.. din kæreste?" sagde han så endelig, den eneste sætning han havde fået frembragt til ære for Chris.. og så spurgte ham om det.. forhelved hvor dumt! "Du må godt.. ryge her.. eller.. det ved jeg ikke, men det tror jeg.. jeg kan gå" sagde han så og trak på skulderen, han kunne alligevel ikke tage den dukkert når Christopher stod der.. øh nej. Han smilede for sig selv.. da hans telefon igen begyndte at vibrere. Ih! "Jeg skulle.." mumlede han stille og trak lidt distraheret sin telefon op og tog den så til sidst.. han lyttede kort og lagde på uden at sige noget. "Hvad er der galt med mine øjne?" spurgte han så, uden af sammenhæng.. og dog.. nu havde han svaret ham fra før, eller han havde svaret med et spørgsmål, det var vel det legen gik ud på, så havde han da ikke failet helt.. men.. det var ligegyldigt, han var bare.. og Chris var.. virkelig.. utrolig.. tiltrækkende.. og helt foruroligende at være i samme lokale med.. alene, han fik langsomt gåsehud.. åh.. skræmte han ham? Lidt.. faktisk.. de mørke dyriske øjne.. og stadig.. følte han sig så dragte.. ligsom de der små flue ting, der fløj mod lyset, selv om de vidste de ville dø.. åh.. shit.

Christophers øjenbryn gled lidt længere op i hans pande ved den første sætning der poppede ud af munden på Cole, og smilede så lidt til ham "Dog ikke, Eliza er... en gammel veninde" sagde han og trak på skuldrende "No bad-mouthing about models but they can tend to be a little clingy I suppose.." sagde han og trak på skuldrende. Han rystede på hovedet "Nejnej, bliv endelig, jeg kan g.." begyndte han, men lod sig afbryde af mobilen der vibrerede. Han lagde måske en lille smule an til at gå, men Coles opkald var så kort at han nærmest ikke nåede at tænke tanken. Nå. Spørgsmålet kom bag på ham, og han så skeptisk på ham et par sekunder før han ligesom kom frem til den tankerække Cole operede med. Det løsnede hans skeptiske blik og han smilede frækt til ham "Intet, jeg forsøgte bare at distrahere dig, just playing by the rules" forklarede han, og fandt sine smøger frem. Cole havde givet grønt lys, så det benyttede han sig af. Han tog et enkelt skridt mere frem mod ham "Want one?" spurgte han og holdt pakken frem mod ham, mens han tændte cigarettten med den anden hånd. "Du svarede forresten ikke..." sagde han så og fangede hans blik og holdt de blå øjne fast, uden at virke.. alt for intimiderende. Han ville jo ikke skræmme ham væk, han ville bare gerne have et indblik.. ind bag de lyse øjne.

Cole blinkede let med øjnene og smilede lidt genert ved Chris svar, nå.. hm? Hvorfor følte han sig lettet pludselig.. åh? "Måske du bare har mødt de forkerte modeller" mumlede han stille, han brød sig ikke om at svare igen, men han ville gerne forsvare sig selv. Hverken ham selv eller Jennis var steotypen af modeller, og alle de fordomme der fulgte med. For ham var det mere, lommepenge, og hvis et pænt ansigt.. eller nærmere krop, kunne tjene lidt ekstra, var han ikke den der skulle sige nej tak. Chris kunne selv have været model, han var.. guddommelig.. smuk, de lange øjenvipper der, åh.. han smeltede. "Åh.." mumlede han stille, måske en smule skuffet.. men hvad havde han regnet med.. det var jo forhelved Christopher Conner, hvorfor i alverden skulle han ligge an på Cole, han var bare.. så almindelig.. og.. slet ikke på niveau med.. ham.. Conner.. uf. "Ellers tak" sagde han så stille, han røg ikke, egentlig burde han heller ikke drikke, men.. en gang imellem.. tjaa.. han kunne godt lide at hygge sig med venner og alkohol, det var vidst meget almindeligt. "Svarede på hvad?" sagde han forvirret, og blev igen helt blød i knæende, åh.. shit altså! Han gik så forsigtigt ind og lukkede døren bag sig, og lænede sig lidt op af ruden.. fuck han så godt, var det overhovedet lovligt? Og her stod han så.. sammen med den mest eftertragtede ungkarl i hele Aterswell.. sikkert også den rigstede.. mest succesfulde og.. selvfølgelig frækkeste.. pæneste.. åh.. mand i hele Aterswell. Shit altså! Og han stod bare og sagde fjollede ting og gjorde sig selv total til grin.. og lignede.. argh! Han burde gå inden det gik galt.. men han var så.. dragnede, og han var frosset fast.. af det blik.. mørke øjne.. lange sorte øjenvipper.. fyldige røde læber.. åh.

Christopher betragtede ham og smilede til ham "Det har jeg nok" sagde han blidt, han havde ingen interesse i at diskutere med Cole. Han nikkede kort og pakkede pakken ned i sin lomme og smilede kort til ham "Clever.." sagde han, og tog et sug af sin smøg. Der var heller ikke tal på hvor mange gange han havde prøvet at holde op. Men det var jo som det var, det var svært at stoppe, sværere end man lige gik og troede. Han havde også undermineret nikotinen, han havde troet han bare kunne stoppe. "Du svarede ikke på hvad du lavede hernede?" sagde han og gjorde en håndbevægelse mod det ellers tomme rum omkring dem og gik over til et sofabord og satte sig ned på kanten af det og tog sin mobil op og sendte en kort besked til sin privat chauffør. Han havde jo drukket så han kunne naturligvis ikke køre bil. "Skal du videre?" spurgte han så og så op på Cole der virkede som om han stod og  dagdrømte og smilede så en smule af ham. Han lignede lidt en der var forsvundet ind i en helt anden verden, bare for et øjeblik, og Chris var fristet til at spørge ind til hvad han tænkte på. Men det var måske også en kende personligt. Han rejste sig langsomt og gik et par skridt hen imod Cole og skodede så sin smøg på en lille fix flad dims han havde i sin lomme. Den kunne også åbnes og han kunne ligge skoddet deri. Bum. "Need a ride home?" spurgte han så og fangede hans blik og smilede venligt til ham. Han virkede som en sød knægt, hvis han skulle hjem kunne Christopher jo ligeså godt give ham et lift.

Cole smilede fjoget og trak på skulderen, han var også ret dårlig til at diskutere anyways. Faktisk så hadet han at svare igen, men det kom altså bare naturligt sommetider, sådan var det nok lidt med alle. Han smilede kort, tjaa.. rygning havde ligesom bare aldrig lige været hans.. ting.. mange af de andre modeller gjorde det, men han vidste hvad det gjorde ved en, og han ville helst ikke, ende som en af de der klamme gamle mænd der skræmte alle væk med deres klamme hoste.. argh nej. "Øh" mumlede han åndsfarværende, åh nej bare han ikke troede han var sådan en loner.. eller være.. at han stjal eller sådan noget. "Øh jeg ville bare.. se mig lidt omkring, det er et.. pænt hus jo" mumlede han, og håbede det var forklaring nok, "Jeg er nysgerrig" mumlede han så, og det var jo egentlig sandheden, han ville gerne se sig omkring.. dog havde han fundet en swimmingpool, så.. øh? Hvad var spørgsmålet igen.. åh hans øjne.. de trak alt energien ud af ham.. han følte sig meget.. træt.. og svimmel. "Hvad?" hviskede han forvirret, han kom tætter på.. han gik på sådan en måde.. hans bukser.. der sad så perfekt, og bevægede sig synkront med hans hofter, for hvert skridt han tog.. shit hvor var det sexet. Køre med ham? Med Christopher Conner! Omg shit! han lagde hovedet lidt på skrå og nikkede langsomt, ville det være så slemt? Nej.. ikke hvis Jenni ville give sin hånd for en nat, mon ikke det her så var at give sin lillefinger.. åh.. hun ville elske den historie! Han fik lov til at køre med Christopher! Shit, med den Christopher Conner! Åh gud.. han var så svimmel.. han havde jo ingen ting drukket! "Christopher" hviskede han stille, og tog så alligevel intativ, til langsomt at bevæge sig hen mod ham, åh hans hjerte dunkede.. han følte sig kold, og klam, og helt ude af fokus, og en irriterende lys vedvarende tone var begyndt at ringe for hans ører.. åh.. Han tog det sidste skridt, og stod nu ikke mere end en halv meter fra ham. Bare.. en gang. Han rakte forsigtigt hånden frem, og prøvede at fokusere, han ville røre ved hans læber, røre ved hans perfekte røde læber.. Hans øjen gled langsomt i, og han rakte ud, men kunne ikke mærke noget, og så faldt hans sammen, lige der på gulvet, slog hovedet mod sofaen, og blev helt sikkert liggende.

Christopher lagde hovedet lidt på skrå, og betragtede ham indgående, men venligt.. så han ikke virkede alt for hardcore-investigating-journalist-agtig. Det ville være synd for Cole, og det var heller ikke sådan han ønskede at fremstå. Det var jo ikke et spørgsmål om at være proffessionel, det her handlede mere om at... være udadvendt, venlig.. lære en anden at kende for en gangs skyld. "Yeah, det er ret stort.." nikkede han så. Han forstod godt Cole havde haft lyst til at kigge sig lidt omkring.. han smilede da han indrømmede at han var nysgerrig "Me too.." mumlede han. Mobilen i hans lomme brummede, hvilket betød at hans chauffør var udenfor. Han fik den til at tie med en håndbevægelse mod sin lomme og ventede på svaret.. det kom dog ikke rigtig som et svar, men i form af et andet spørgsmål. Christopher grinede lidt og rystede på hovedet "Jeg spurgte om du kunne bruge et lift hjem.." gentog han, og så på Cole der løftede sin hånd og udtalte hans navn på sådan en finurlig måde.. så blødt, nærmest kun et åndedræt. Han fulgte hans hånd med øjnene og kunne ikke helt.. forstå hvad han gerne ville, og åbnede munden da Cole pludselig kollapsede foran ham. Det fik ham selvfølgelig til at reagere. For fanden.. han havde da set tegnene! Coles mærkværdige opførsel.. havde han epilepsi? Eller måske diabetes? Shit. Han fik sine arme gelejdet under hans og trak ham op i sofaen som han havde slået hovedet på "Cole? Cole? Kan du høre mig?" sagde han højt, og ruskede blidt i ham, før han fik fat i hans mobil.. måske stod der noget om sygdom.. piller.. et eller andet. Men Cole havde kun fået beskeder om at hans venner var taget på stranden for at blive bankelamme. "Shit.." mumlede han og stirrede lidt på drengen på sofaen og vejede sine muligheder. Det her ville se mærkeligt ud at komme gående med ham i armene.. skulle han ringe efter en ambulance? Nej.. nej, han ville hellere selv sørge for at få ham på skadestuen. Han vendte tilbage til ham, og fik skubbet en arm under hans skuldre og hans knæhaser og løftede ham.. hm.. det kaldte nok efter lidt magi selvom han ikke var meget for det. Christopher trak vejret dybt ned i lungerne og trykkede Cole lidt tættere ind mod sig inden han begyndte at nynne, meget lavmældt.. helt svagt, samtidig begyndte han at gå ned af gangen fra før. Lysene begyndte at flimre i gangen og gik derefter ud, og der blev mørkt. Meget mørkt. Det eneste der måske kunne ses var Christophers øjne der glødede på sådan en dunkel måde. Han var ude på et par minutter, og stoppede sin nynnen så snart de var ude i natteluften og fik forsigtigt lagt Cole på bagsædet og sat sig ind bagved med ham. Han vendte sig mod chaufføren og nikkede roligt til ham "Det er iorden, kan du køre til skadestuen?" spurgte han, og lukkede døren bag sig.

Han følte sig lidt som en udstoppet ugle, der var ingen der gad lytte til ham, og Christopher var bare, sådan en guddommelige smuk statue, der bare sad pænt på sin plads og ventede på at få lov til at tage hjem.. jesus christ. "Jeg har det fint, det har jeg jo fortalt" sagde han og himlede med øjnene af Julie, hvorfor gad hun ikke høre efter? "Du kender proceduren Cole, du burde faktisk vide det bedre end nogen anden" mumlede hun bare og skrev noget ned på hendes blok.. fuck proceduren, det var til patienter! Cole fejlede ikke noget jo, det var bare et mindre sammenbrud, højst sandsynligt Christopher skyld.. for.. gud hvor var han smuk. Han kunne ikke helt tage øjnene fra ham.. virkelig.. svært.. at koncentere sig. "Jeg kan ikke sende dig hjem Cole, du har fået en hjernerystelse.." sagde hun så opgivende, "Nej jeg har aj" mumlede han bare lidt spydigt tilbage, han fejlede absolut intet! "Du bor alene Cole.. Jeg kan ikke.." begyndte hun og fik så øje på Christopher, som hun havde stirret på mindst lige så meget som Cole, de sidste tyve minutter, hvor han havde været igennem en tjekkerunde, efter at være kommet til sig selv igen, han havde ikke være væk særlig længe, og han havde ikke rundt nogen steder eller noget.. det her var virkelig åndsvagt! "Medmindre.. Christopher.." sagde hun med en blid tone og vendte sig mod ham. "Det er ikke hans ansvar" brummede Cole så, han kunne godt se hvad hun var ude på, helt ærligt kvinde menneske! 
Reglen var jo den, at når man havde fået en hjernerystelse, skulle man vækkes op hver halve time, til at starte med, og derefter hver time, den første nat.. og i og med han boede alene, kunne han ikke få nogen til at gøre det for ham, så han blev nød til at tilbringe sin nat på hospitalet.. som om han ikke tilbragte nok af sine nætter her i forvejen! Dog ikke særlig tit som patient.. men han havde heller ikke tænkt sig at blive! han var nok lidt stædig.. Desværre syntes lille frøken irriterende at hun havde fået en god ide. "Christopher, faktisk formoder jeg at han er dit ansvar, eftersom det var dig der kom bærende på ham, og faktisk er en af vores regler at hvis vi kan skal vi sende patienten hjem.. og da jeg ikke ser ander løsninger, bliver jeg nød til at spørge dig om, du kunne tage dig af din ven Cole i nat. Jeg skal nok forklare dig hvordan, men det ville være en stor hjælp hvis du sagde ja.. Jeg har nok at se til allerede, end at skulle gå og holde øje med Cole en hel nat også" sagde hun og trak opgivende på skulderen og kiggede på ham med sine små hunde øjne.. hun var jo pæn, måske lykkes det hende? "Hun lyver" sagde Cole bare og kiggede kort på Christopher, "Du kan bare gå, du har gjort nok for mig allerede, tak" sagde han så og smilede skævt til ham.. åh.. han var pæn.

Christopher blev siddende pænt, mens han ventede på at Cole var blevet tjekket igennem. Men der gik faktisk en del tid med det, til sidst var han faktisk så træt at han var fristet til at blunde en smule, siddende ret op og ned i stolen. Egentlig lyttede han slet ikke efter, så han reagerede ikke før sygeplejrsken... lægen? Henvendte sig direkte til ham og han var nød til at se lidt vågen ud. Han rynkede sine øjenbryn i en bekymret grimasse, og skævede til Cole før han så på hende igen. "Det forstår jeg godt.." mumlede han så. Han vidste sygehusene var belastede, han havde lavet en reportage på lægesjusk sidste år, som havde bundet i tidsmangel og stress. Hun så mindst ligeså træt ud som de fleste andre i lokalet. Christopher vendte blikket mod Cole, og hævede sine øjenbryn, og så på lægen igen med hundeøjne... fuck. "Get dressed, you're sleeping at my place" sagde han så blidt og smilede kort til ham, og så til sygeplejrske...lægen... han havde vidst ikke hørt særlig godt efter "Tak" sagde han, som i form af tak for hendes hjælp og ydelser og diverse andre ting.. som han ikke havde lagt mærke til. "Jeg venter på dig udenfor..cigaret.." forklarede han. Han kunne jo ikke ryge inde på hospitalet. Han burde ikke ryge. Damnit. Men han var så træt, så det var vel også ligemeget ikke? Han kunne godt tillade sig en kort smøg, og så hjem.. i seng.. og holde øje med Cole naturligvis. For han skulle vækkes med halve timers intervaller og.. shit. Hvad havde han rodet sig ud i? Han sukkede da han kom udenfor i natteluften og vinkede kort til sin chauffør. Han tændte en smøg og tog et langt sug og lod sin nakke glide bagover... åh.

Cole stirrede måbende på Christopher da han rent faktisk gav efter for Julies afpresning, jesus christ! "Det her er åndsvagt!" sagde han surt og lagde armene over kors. Han så efter Christopher der bare gik. "Julie.. Jeg kender ham ikke, han kunne være seriemorder! Jeg sover ikke hos den mand der!" sagde han så højt, nu kunne han vidste godt sige hvad der passede ham når Christopher Connor var gået sin vej. Julie himlede med øjnene af ham, "Ved du overhovedet hvem det er Cole?" sagde han stædigt. "JA jeg ved godt hvem det er, og jeg har ikke tænkt mig at overnatte hos en fuldstændig fremmed, om han så er rig og berømt eller ej!" sagde han meget højt og gik så hen og tog sin jakke på, "Og der er intet du kan gøre ved det Julie.. men for at bekymre dig lidt mindre, skal jeg nok blive oppe hele natten.. " sagde han og kiggede lidt på hende, han kunne jo heller ikke bare.. gå og gøre hende bekymret.. nej.. han var jo ikke ond.. nej.. han ville bare ikke sove hos Christopher. 
Han trak i håndtaget, "Vi ses imorgen Julie" sagde han så bare og åbnede døren og klappede den i bag sig, inden han forlod hospitalet. Han fandt Christopher uden for, han havde ærlig talt ikke helt regnet med han ville vente på ham, nå men det her skulle gå hurtigt, og han skulle helst virke så overbevisende som muligt.. og så skulle han skynde sig at stikke af, hvis Christopher ligesom ikke var helt enig idet han mente. 
"Christopher!" sagde han højt og vinkede roligt til ham. "Jeg tager hjem nu, det var virkelig pænt af dig at følge mig på hospitalet, og jeg er ked af alt det besvær jeg har været for dig, så øh.. tak og sådan, farvel Christopher" sagde han så roligt og vidste ikke hvorvidt han skulle give ham hånd, men kram var i hvert fald udelukket. Han tog sig dog sammen og rakte sin hånd frem mod ham. Han var total død ind i, han var besvimet for øjende af Christopher Conner.. fuck hvor var han bare.. åndsvag.. og.. uduelig! Han rødmede heftigt, og gjorde sit bedste for at se ned i jorden.. han vidste godt man burde se folk i øjnene når man gav dem hånde.. men han kunne ikke! Måske besvimede han bare igen.. shit han var pæn.

Christopher nød stilheden.. eller, stille blev der nok aldrig når det nu var en storby. Men han nød nu alligevel og stå og trække den kølige luft ned i lungerne. Sammen med røgen, men hva.. han levede nok.. en 200, måske 300 år mere? Hvorfor så spilde tiden? Han smilede kort for sig selv ved tanken, da døren pludselig gik op og Cole kom udenfor. Cristopher løftede hovedet og smilede kort til ham og kom ham i møde og skodede sin smøg og kastede den i en skraldespand som han passerede. Det kom måske en smule bag på ham, men så alligevel ikke.. Det var også mærkeligt at skulle sove hos vidtfremmed! "Det skal du ikke undskylde for" sagde han roligt, og så lidt på hans hånd. Så smilede han lidt skævt "Tror du seriøst på at jeg lader dig tage alene hjem med hjernerystelse?" spurgte han så. Seriøst.. det mindste han kunne gøre var at sætte ham på en taxa eller et eller andet. "Hør.." brummede han og gned sig kort i panden "Jeg har ikke noget imod at vente på et hospital midt om natten på en fyr jeg ikke kender, men jeg ville nok blive lidt øv over hvis du ikke vågnede op imorgen fordi jeg lod dig tage alene hjem.." sagde han så. "Det mindste jeg kan gøre er idet mindste at køre dig hjem og sørge for at der er nogen til at holde øje med at du ikke falder i søvn..okay?" sagde han så, og lagde sin hånd på hans udstrakte og trykkede den blidt ned til Cole til sidst lod den falde ned langs sin side. Klokken var lort om natten, Cole måtte være anxious efter at komme hjem og sove, og det var fair nok. Chris forstod godt at han gerne ville hjem i sin egen seng, men hjernerystelse var stadig ikke noget man lavede sjov med.

Cole så hurtigt op og prøvede at bestemme blikket i Christophers øjne.. men han blev ligesom bare fanget, og så stod han igen bare og stirrede. "Øh" sade han stille og lod sine øjne glide fra Christophers øjne og ned over hans næse, utrolig flot næse.. vider ned til hans læber, der langsomt kørte op i et skævt smil.. nærmest lidt flabet. Han døde halvt ind i.. de gik virkelig.. lige i skridtet.. shit man. "Ja?" mumlede han forsigtigt, åh.. tag dig nu sammen Cole, du er slet ikke særlig overbevisende! Han prøvede ligesom at skyde brystet lidt frem og rette ryggen.. så lidt mere.. selvtillid agtig ud. "Jeg har altså ikke hjernerystelse.. faktisk har jeg det helt fint" sagde han og så ned på hans hånd, der ligesom bare.. blev skubbet tilbage, han trak den væk fra Chris berøring.. han fik det så underligt når han rørte ham. "Christopher" sagde han opgivende, da det pludselig blev Chris skyld at Cole døde.. "Man dør ikke af hjernerystelse" sukkede han bare surt og rystede lidt på hovedet af Chris. Det var løgn.. men Cole var her stadig.. så what the heck? "Der er ikke nogen der kan holde øje med mig, desuden kan jeg udemærket holde øje med mig selv, jeg har før været oppe hele natten helt fint" sagde han så og fik ligesom taget sig lidt sammen, selvtillid, jaa! "Og faktisk er det slet ikke dit ansvar Christopher, jeg sætter selvfølgelig pris på det du har gjort for mig ind til videre.. men nu bliver jeg altså nød til at gå, og jeg vil ikke have noget lift, og hvis vi skal diskutere det her vider, så melder jeg dig!" sagde han.. okay det sidste var måske lidt en overdrivelse.. Christopher var nok den sidste mand på jorden der var vant til afvisning, måske var han lidt for hård ved ham.. men det blev man vel nok også nød til, med sådan en der var vant til at alting bare gik efter hans hoved, og folk gjorde hvad de fik besked på.. så måtte han skyde med skarpt, få det ind i Christophers tygge hoved, at han altså ikke havde tænkt sig at tilbringe et sekund mere med ham. "Tak Christopher.. Og Farvel!" sagde han så. Cole skyndte sig at vende sig om og begynde at gå meget bestemt.. uden at kigge sig tilbage.

Christopher sukkede stille da Cole blev lidt barnlig, og temmelig meget på tværs. Altså hallå... bette ven.. Men Cole stoppede ikke der. Han blev faktisk så sur at han truede ham med at melde ham. "For hvad?" grinede han flabet, men prøvede ikke at stoppe ham da han vendte ryggen til "Hejhej.." grinede han. Fair nok, he made his point. Han smilede skævt til sin chauffør, og nikkede kort til at han kunne køre. Selv blev han stående i et par minutter til Cole forsvandt. Så nynnede han lavmældt et par toner og forsvandt ind i mørket. Literally, han smeltede nærmest ind i det. Blev en del af det på et par sekunder. Han fulgte efter Cole naturligvis. Ikke fordi han var creepy.. det var han måske nok. Men han kunne ikke helt få ro i sindet, så han gjorde det både for Coles skyld, og for sin egen. Han fulgte ham til døren, men betragtede ham fra skyggerne af... han kunne ikke gå for tæt på, gadebelysningen ville afsløre ham. Ikke at Cole ville få øje på ham med det samme, men Christopher var lidt afhængig af mørket for at hans evne kunne fungere optimalt. Og i skyggerne fungerede det, i mørket var han praktisk talt usynlig. Hæhæ! Han var jo nød til at stoppe op udenfor... det var måske et minus i regningen. Men det var måske også en kende for skummelt at gå indenfor, eller forsøge at komme indenfor.. hm. Men nu havde han fulgt ham hjem... lige til døren, så var der vidst ikke mere han kunne gøre.

Cole skælvede kort, da Christopher talte, men han svarede ikke og blev ved med at gå. Christopher gav ham bare sådan en.. uhyggelig følelse.. altså det var jo ikke fordi han var bange for ham.. han synes bare der var et eller andet.. underligt.. lidt skræmmende ved Christopher, han var sgu lidt farlig. Han havde ikke tænkt sig at blive brændt i hvert fald, så han holdte sig lidt på afstand.. beundre ham på afstand, det var vidst bedst.. han havde ikke brug for at lære ham at kende.. men.. han var godt nok fræk.. men så måtte han jo hjem og betragte ham på skærmen, og drømme lidt om ham i nat.. det kunne han nok godt finde på. 
Han vågnede op klokken fire den nat, fuldstændig svedig, selv madrassen og dynen var fugitg.. shit! Han kravlede svimmel ud af sengen, han havde undt i hovedet.. han fik sig selv slæbt ud i køkkenet.. svimmel og disorinteret fandt han hovedpine piller frem og fik slugt et par stykker med mindst en liter vand.. han var helt tør i munden. Julie havde måske haft fat i noget alligevel.. det havde været en dårlig ide at gå i seng.. men han skulle arbejde dagen efter.. argh.. han burde melde sig syg. Han så sig om efter sin telefon, kunne slet ikke huske hvor han havde gjort af den.. den måtte ligge i hans bukselomme. Han kæmpede sig tilbage til soveværelset, men det var som en sauna for ham, og han måtte stoppe op i dør åbningen. Hans øjne klappede sammen og flere billeder fra den hede nat glitterede forbi hans øjen, i små hurtige klip.. Christopher… i en læne stol.. let adskilte læber.. kulsorte øjne.. lange mørke øjenvipper.. flammende begær. Han knækkede sammen i knæende og stønnede højlydt. Hans hænder ramte gulvet i lejligheden imens han langsomt sank sammen i forster stilling. Han kæmpede med sin krop.. men han snak langsomt væk.. Christopher opslugte ham, fangede ham, hans øjne var rødgløende.. Cole fandt sig skrigende af frygt i foster stilling på gulvet i sin lejlighed. 
Han vågnede først flere timer efter dagen efter, fuldstændig kvæstet, med dunkende hovedpine, røde øjne og en meget øm krop. 
Han tog et bad og lod som ingen ting, det var det nemmeste.. senere ville han tage på hospitalet og få tjekket sit hoved.