Private Party - Christopher

Cole trommede utålmodigt på bod omslaget, han kunne simpelhen ikke finde ro.. han kunne ikke slappe af og kunne ikke.. ja det vidste han ikke, han kunne bare ikke. Han gav op og gik ud i køkkenet for at spise morgenmad, han var stadig mega træt, men han havde heller ikke sovet så godt i nat, desværre. Han fik sig en skål mysli med yoghurt og satte sig tilbage på skrive bordet. Han vendte tilbage til bogen, da skærmen på hans telefon lyste op, han kæmpede først med ikke at kigge.. og så med ikke at svare. Han stirrede bare lidt på beskeden. Han opdagede dog også hvornår den var sendt, og at han allerede ikke havde svaret i over tolv timer.. Han havde jo allerede afvist ham. Det der med at bo i en kælder.. dårligt signal. Han tog tøj på imens han spiste færdigt og ryddet op. Han fandt sin taske og stoppede bogen ned i den, inden han forlod sin lille hyggelige lejlighed. Han tog ind til byen med en bus og fandt hurtigt parken.. han elskede parken, den var så fyldt med så mange forskellige mennesker.. individer af alle samfundets klasser. Han smed sig selv under et træ, det var for varmt i solen, selv om han kun havde shorts og t-shirt på. Han fandt telefonen frem, han vidste godt han aldrig ville kunne koncentere sig om bogen med den besked hængende i luften. 

Christopher var faldet i søvn på sofaen, og hans søster havde været elskværdig nok til at ligge et tæppe over ham, så han ikke var så nøgen. Hun vækkede ham med kaffe og morgenmad og han fik sendt hende et træt smil og gik ind og tog tøj på før han kom ud og takkede for venligheden med tæppet og for igår.. "Har han svaret?" spurgte hun med munden fuld af toast. Og han rystede på hovedet "Ne.." bgyndte han da hans telefon brummede krævende på bordet. Han kiggede på beskeden, og var ude af stolen på få sekunder hvor han hentede sin jakke og sine sko. "Jeg kommer igen senere!" råbte han hurtigt til hende, og hun grinede bare! Den flab. Parken under træet var en større mystisk gåde, for Chris fik gået parken tynd før han endelig fandt Cole der sad under et træ.. som beskrevet. Han lod sig dumpe ned ved siden af ham.. dog ikke så tæt at det var ubehageligt for Cole. Han lod en god meter være mellem dem. "Her er ret mange træer.." sagde han så og smilede kort til ham og fik sin jakke af for han var ved at dø af varme. For fuck sake. Han var faktisk meget spartansk klædt på. Hvid t-shirt og jeans. Meget ukonventionelt, meget ude af karakter... bare ham. Han skævede lidt til bogen i Coles hænder, og lagde hovedet på skrå "Hvad læser du?" spurgte han så blidt.. han syntedes det var overvældende at komme med en undskyldning... som det aller første. Nej, istedet ville han fokusere på at lære Cole at kende. Og det startede med en bog.

Cole så op fra bogen da Chris dumpede ned ved siden af ham, han havde lyst til at rykke lidt væk fra ham, men bed det hurtigt i sig. han nikkede lidt "Ja" sagde han roligt, det var mening, ikke fordi han prøvede at spille kostbar, men han ville heller ikke være alt for.. det modsatte ja. "Undskyld" mumlede han så bare, for det med træerne.. tjaa. Han så ned i bogen igen og trak på skulderne "Stolthed og Fordom" sagde han så roligt og smilede for sig selv, lidt kliche, men han kunne virkelig godt lide den.. han var lidt af en kliche måske. "Jane Austen" mumlede han så og så op igen, det var nok lidt uhøfligt at læse vider. Han lukkede bogen og lagde den ned i tasken igen, det var ikke første gang han læste den.. men nogen bøger kunne man bare ikke for nok af. Da han var lille læste han hele tiden Harry Potter, og selv om den sidste bog var læst, var han startet forfra.. han brød sig bare ikke om at ting skulle slutte, når de burde vare evigt. For selv om bogen sluttede, levede personerne jo vider, hvorfor var der aldrig nogen der skrev om det? Han ville elske at læse det.. sådan en opfølger.. om hvad der var sket med dem efter nogen år, og hvad de var blevet til.. og hvad ders børn var blevet til.. åh ja, han ville elske det. "Er du på arbejde?" spurgte han, for Chris arbejde jo hele tiden, det havde han selv sagt.

Christopher trak vejret dybt, og lænede sin ryg mod træstammen "Please.. dont apologise" sagde han så blidt til ham, og skævede til bogen. "Mmhm? Er den god?" spurgte han.. "Har du andre med?" spurgte han så og lagde hovedet på skrå. Bøger var spændende, Chris kunne selv godt lide at læse, det var en hobby som han dyrkede når han havde tid. Det havde han jo så ikke så tit længere, men når han endelig havde.. såå. "Nej.. Took a day off.. min søster er på besøg.. i sin lejlighed vel og mærke" sagde han så og smilede lidt til Cole. "Skal du arbejde idag?" spurgte han roligt og gled lidt ind i en mere komfortabel siddeposition. Han var sikker på de skulle blive der et stykke tid så han kunne ligeså godt blive komfortabel.. desuden, var det en solrig dag! Varmt, og det var ikke et dårligt sted at sidde. "Jeg er ked af det blev en aftale med så kort varsel... I just needed to see you again" forklarede han så stille, og skævede til Cole. De ting han havde sagt dagen før rungede stadig i hans hoved... det gav ham sommerfugle i maven. "Hvis der er noget du.. gerne vil vide.. om mig, så må du hjertens gerne spørge, jeg svarer ærligt! På spejderære!" sagde han og lagde hånden over sit hjerte og søgte Coles blå blik..

Cole så bare ned og nikkede lidt "Den er fin" sagde han så bare, men den var jo mere end bare fin, den var fantastisk, den bedste kærligheds historie nogen sinde! "Nej ikke rigtig" sagde han roligt og trak på skulderne, han havde ikke nogen rigtige bøger med i hvert fald, bare nogen lektier, fordi.. ja dem havde han altid med, men vidste aldrig hvornår man lige fik tid til den slags, og selv om han havde tid.. ja så blev de ikke altid lavet til tiden.. hm. "Nååe" sagde han bare og smilede kort, ikke rigtigt et ægte smil, bare sådan.. høfligt.. han havde stadig undt hjertet.. og han var bange for at begynde at græde.. han vidste ikke engang hvorfor han sad her sammen med Chris lige nu, det ville sikkert bare gøre det hele være.. med endnu en afvisning.. men han kunne bare ikke lade være. "Det gør ikke noget" mumlede han, men skælvede let ved det sidste han sagde, "Hvorfor?" spurgte han så, de kunne jo lige så godt komme til sagen, og han syntes det var Chris tur til at fortælle ham havd han mente og følte og tænkte.. det fortjente han.. og han ville gerne vide hvorfor at han blev ved med at holde fast.. Cole havde udtrykt hvad han gerne ville have, og det var så absolut ikke hvad Chris ville have.. så hvorfor blive ved? Vidste han ikke at han bare giv falske forhåbninger.. og at det gjorde undt at blive skuffet? "Jeg ved snart ikke.. jeg har sagt så meget allerede.. Jeg tror det er din tur nu" sagde han så bare og stirrede Chris tilbage ind i øjnene, med et så modigt blik han kunne.. han ville ikke bare.. kastes rundt med.. Bare fordi han var pæn og charmerende.. tsk.

Chris nikkede stille, og skævede til bogen igen.. hm. Han vendte blikket fra bogen og ud på nogen børn der spillede bold lidt væk fra dem "Fordi jeg ikke kunne se mig selv i øjnene efter det.. og fordi jeg ikke kunne holde op med at tænke på dig" forklarede han, og sukkede. "Det føltedes bare som om at hvis jeg ikke så dig igen.. så ville jeg aldrig komme til at se dig igen, og det var... ubærligt" mumlede han. Han smilede en smule da Cole ville have han sagde noget om sig selv " My name is Chris and I'm a workaholic..?" sagde han og skævede til Cole og smilede lidt.. han ville gøre alt for at se ham smile. "Jeg har tre søstre.. min mor og min far bor i New Jersey.." sagde han "Jeg kan godt lide bagels om morgenen, og te om eftermiddagen, men jeg er langt fra britisk.." sagde han og tog så en dyb indånding "Jeg er en dæmon.. min familie er dæmoner.." forklarede han så stille "Jeg kan.. ting.. men jeg bruger det sjældent i frygt for at der er nogen der bemærker det" mumlede han. "Mit eneste dæmoniske træk er mine øjne" forklarede han og så på Cole igen, for at se reaktionen på de mange oplysninger der pludselig væltede nedover ham.

Cole kiggede lidt på ham og rødmede så, hvorfor sagde han sådan noget? Forstod han ikke at det var forkert, og sige den slags.. til en der rent faktisk havde sådan nogen følelser, for Chris var det tomme løfter.. men han fik det til at lyde så oprigtigt, som om han rent faktisk mente det.. puuh. Han lyttede og rystede bare på hovedet, "Det er bare noget du siger fordi du gerne vil i bukserne på mig" sagde han så til sidst, han var forvirret.. og faktisk lidt sur, at Chris bare.. kunne blive ved, selv når Cole havde fortalt ham hvordan han havde det, hvorfor skulle han drysse salt i såret, kunne han ikke bare lade være? Han stirrede bare på ham, og hans forsøg på at få ham til at grine mislykkes med stort M. Han sur og såret, det her hjalp ikke.. han skulle ikke have mødtes med ham. Han lyttede dog alligevel til hans lange tale, og forstod så til sidst at Chris bare gerne.. ville lære ham og kende.. men han ville ikke.. han var ikke sikker på at.. det var nogen god ide. Han sukkede og nikkede så "Okay" mumlede han bare, han vidste ikke hvad han ellers skulle sige.. han var.. så.. ja. Han så op og kiggede Chris i øjnene, "Jeg synes ellers du har flotte øjne" sagde han så bare ærligt.. det havde han. "Hvad kan du så? Hvad kan dæmoner?" mumlede han, nu havde Chris bragt det på banen, selv om han havde lovet at de ikke skulle snakke om det.. men måske var det meget godt.. for det var jo den ting ved Chris der skræmte Cole mest.. så måske var den en god ide at få snakket ud om det? Så ville han måske også slippe for mareridtene.. måske.

"Cole... I'm not trying to sleep with you.." sagde han blidt og rettede sig op, og vendte sig lidt mod ham "Hvis du vil have det går jeg.. hvis ikke bliver jeg gerne hængende, men du skal sige hvis du.. ikke føler for at jeg er her" fortsatte han i samme rolige tonefald. Han var ikke typen der blev vred.. Der skulle meget til. Han kunne være streng, eller hård i tonefaldet. Men aldrig vred. Chris smilede blidt til ham da han sagde det med.. øjnene, og trak på skuldrende "Ikke altid" forklarede han. Eller.. han havde nu ikke noget imod dæmontrækkene, det var jo en del af ham. Noget af hans familie han altid havde med sig. SÅ han kunne ikke hade det. Chris tav et minut.. eller sådan noget før han så sig lidt omkring. Det var besværligt at forklare, det var meget nemmere at vise det. "Det er nemmere når det er mørkt, det hjælper på illusionerne.." mumlede han og rørte ved græsset. Der hvor hans fingre mødte det grønne løv blev det mørkt. Græsset blev sort under hans fingre, og bladende fra træet over dem blev også sorte og det var som om jorden bevægede sig en smule, som hvis der kravlede noget under det. Selv Christophers øjne var blevet helt igennem sorte som nattehimlen. Han trak dog sin hånd til sig og det forsvandt, og lukkede kort sine øjne, indtil de var deres normale mørkebrune selv igen, og så på Cole. "Hvordan var det?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. Det var ikke så tit han viste den slags.. til nogen.

Cole kiggede bare på ham og smilede så, "Okay" sagde han bare, det var vel.. ja.. det var vel bare.. bare. Han nikkede bare "Jeg havde ikke fortalt dig hvor jeg ved hvis jeg ikke ville have du var her" sagde han så bare, også for at overbevise sig selv om at det faktisk var det han ville.. for han havde været lidt i panik, da han havde sendt beskeden. Det var jo egentlig okay, der var ikke noget ubehageligt ved at hænge ud sammen med Chris i parken.. det var næsten hyggeligt.. næsten. Han så på ham og smilede bare "Jov altid" sagde han så, han syntes de var sukke, selv når de var sorte.. var de stadig smukke, han var smuk. "Illusioner.." sagde Cole og udtalte ordet meget langsomt og så på ham, det vidste han godt hvad var. Han fik dog nærmer et chok da græsset skiftede farve, og jorden skælvede.. eller noget, og tingende blev.. sorte.. han gispede og rykkede væk fra Chris, for det var jo hans skyld. Han skælvede let, selv da det var væk igen og rystede bare på hovedet, "Hvad bruger du dog det til?" sagde han forvirret og skulle lige tjekke det var helt væk, han rørte ved græsset.. inden han rykkede tættere på Chris igen. Hans iskolde hånd strejfede kort Chris varme arm, og han trak den hurtigt til sig som hvis han havde fået stød.. han var meget varm.. det kilede inde i ham, selv ved den lille berøring.. hmm.. det gik måske aldrig rigtig over. "Mærkeligt" svarede han så bare, og folede sine hænder i skødet.

Chris smilede lidt ved de ord. Det var han glad for. Han trak på skuldrende "Illusioner, kommunikation med... småvæsner, du ved.. troldtøj, brug af skygger.. en masse forskelligt, min mor kalder det trolddom" forklarede han og sendte ham et smil. "Hun kan ikke det samme som jeg, vi er faktisk alle sammen forskellige... jeg ved ikke om du har mødt andre dæmoner?" spurgte han så og så kort på græsset der før havde været sort. Han kunne godt lide sin mor, i det hele taget kunne han godt lide sin familie selvom de var ganske energiske. Christopher vendte blikket mod Cole igen og betragtede ham da han rørte ved ham... Lod ham gøre det uden selv at røre på sig. "Pff.. den første aften vi mødtes og du slog hovedet fulgte jeg dig hjem.. helt til døren.. jeg skulle sikre mig du var okay" sagde han, og smilede frækt til ham. "Men jeg tog hjem, bare rolig. Jeg blev ikke hængende.." forklarede han hurtigt. "Og.. andre småting.." sagde han "Det går an på situationen, som regel kan det godt være lidt handy.." sagde han. "Du har kolde hænder.." sagde han så lidt blidere, og satte sig ordentligt op og rakte ham sin jakke. Det kunne jo være han frøs.. Chris havde det fint nok.. ikke at han var evigt varm, men han havde måske også mere tøj på end Cole. "Har du meget familie?" spurgte han så og så nysgerrigt på Cole.. for Christopher havde jo afsløret at han havde et par stykker i ryggen... havde Cole mange? Havde han ikke nogen?

Cole nikkede så forsigtigt og prøvede at følge med, det virkede til at Chris havde et meget stærkt bånd til sin familie, det var rart at høre om. Han var måske lidt menneskelig alligevel så. "Det ved jeg ikke.. måske" sagde han bare og sendte ham et hemmelighedsfuldt smil, det havde han vidst.. men han havde aldrig snakket med nogen, han havde bare sådan en mærkelig evne til at fornemme det, når noget var større end.. ja.. når noget skillede sig ud.. og det gjorde Chris, og Cole.. men det var han egen lille hemmelighed, den var han ikke sikker på han havde lyst til at dele med nogen. "Gjorde du?" sagde han højt og undrende, havde han fulgt ham hjem? Han rødmede lidt og rystede på hovedet "Ihh" mumlede han bare og trak sine ben op under sig. "Det er ret varmt" sagde han stille og kiggede nysgerrigt på Chris jakke, havde han haft jakke på? Han måtte da være ved at dø af hedeslag! Cole havde det varmt, men han var stadig iskold, sådan var det med hans evne.. han kunne  godt blive varm jo, men for det meste var han bare kold. "Jeg fryser ikke" mumlede han så bare til jakke, og tog bare imod den, og lagde den imellem dem.. som en lille mur.. her til og ikke længere.. men egentlig ville han bare ikke være uhøflig. "Øh.. sådan lidt.. da" sagde han og trak på skulderne, "Lige nu er det mest bare min far og mig" sagde han så til sidst, han var enebarn, så der var ikke så meget ja.. tjaa. "Enebarn.." mumlede han bare og lagde hovedet lidt på skrå og betragtede Christopher, åhh de øjenvipper der!

Chris trak lidt på smilebåndet ved den bemærkning.. ja, right.. han kunne jo ikke vide om han havde mødt en dæmon eller ikke.. De var heller ikke så nemme at spotte. Han nikkede, og trak et par græsstrå ud af plænen, og skilte dem fra hinanden og skævede så til Cole der sagde mærkelige lyde. "Hun havde sagt jeg skulle passe på dig.. So I did.. in the best way that I could" forklarede han. "Hm?" mumlede han og så undrende på ham "Men du var bare så kold og... nevermind.." sagde han så, det kunne også være ligemeget, han lod ham ligge jakken imellem dem istedet. "Aha? Bor... nej...jo.. bor du ved din far?" spurgte han så, han kunne ikke huske om Cole... om der kun havde stået Coles navn på postkassen.. han havde vidst heller ikke kigget på postkassen.. så hvor skulle han vide det fra. Hm.. "Hah.. ja den luxus havde jeg ikke" drillede han, og smilede lidt til Cole. Han kiggede lidt på græsstråene mellem sine fingre og lod dem så flyve. "Jeg burde nok til at komme videre.." indrømmede han så stille "Jeg skal have købt ind.. hvor trivielt og kedeligt det lyder så har jeg ingen mad hjemme" grinede han "og fodret min søsters kat" sagde han og skar en grimasse. Han havde vidst glemt den et par gange... ups. Han stod der.. og så lidt på Cole mens han bøjede sig ned efter sin jakke... "Vil du med?" spurgte han så "Eller.. ikke hjem til mig, men med.. ud og handle.. kattemad?" sagde han så og smilede lidt skævt. Det var nok den værste pick-up line i historien, også fordi det ikke var det, men stadig.. sørgeligt sørgeligt Chris!

Cole smilede kort til ham og nikkede "Jeg kan godt passe på mig selv" sagde han så bare, så troværdigt han kunne, det var ikke nogen joke.. faktisk. "Der er ingen der tør ligge sig ud med mig!" grinede han og rystede så lidt på hovedet.. han havde nok ikke lyst til at ligge sig ud med Chris alligevel, det trude han ikke. "Ja.. det.. jeg er altid kold" mumlede han bare og trak på skulderen "Men jeg fryser ikke" sagde han så bare hurtigt og smilede kort til ham. Han rystede så på hovedet "Nej ikke sådan rigtig, jeg bor bare hos mig selv" sagde han, han havde nok en smule besvær med at snakke om sin familie.. så da Chris sagde at han havde det luksus, kommenterede han ikke.. tænkt at kunne have haft den mulighed.. søskende.. men så heldig var han ikke.. det var en umulighed. Han så væk kort og tog en dyb indånding. Han vendte sig mod Chris igen og nikkede "Okay" sagde han bare.. selv om han faktisk.. ikke havde lyst til at Chris skulle gå.. nu snakkede de endelig sammen.. og Cole havde haft det godt i dag.. sammen med ham.. han havde ikke følt sig ubehagelig til mode, altså bortset fra da Chris lavede tryllenumre.. men det var jo også forståeligt.. men ellers ikke nej. Han så lidt på ham da han spurgte om han ville med og smilede, da han ligesom.. virkelig prøvede at undgå at ligge op til noget som helst.. men Cole ville gerne med, han ville gerne med ud og handle og han ville gerne med Chris hjem. "Hvorfor har du egentlig ikke din egen lejlighed?" spurgte han så, imens han rejste sig og gjorde sig klar til at gå.. som skulle være et lydløst ja, altså til at gå med.. han ville med.

Christopher smilede lidt glad da han besluttede sig for at ville med. Det var da meget godt! Se! Han kunne godt uden at ligge op til alt muligt! "Kattemad here we come!" annoncerede han, og slængte sin jakke over sin skulder. "Jeg har min egen lejlighed.. eller.. jeg har et lille hus faktisk.." sagde han, og så på Cole der var kommet på benene og gjorde en bevægelse med hovedet i retningen af hvor de skulle hen, og begyndte at gå. "Men det er ved at blive istandsat, det er derfor jeg bor hos hende.. tro mig, alt det lyserøde var ikke min ide, selvom hun måske siger noget andet" brummede han. "What's your favorite food?" spurgte han og snurrede rundt på hælene så han gik baglæns og kunne se på Cole mens han gik og smilede smørret. Chancen for at gå ind i noget var stor.. men han var villig til at tage risikoen hvis han kunne få lov at se på Cole mens de snakkede sammen. Der var ikke så frygteligt langt til det nærmeste lokale indkøbscenter, men stadig... Han kunne godt lide at se på Cole. Han kunne godt lide hans bevægelser, og hans måde at snakke på.. den måde læberne formede ordene, som hvis de smagte på dem før de forlod tungen. Fascinerende.. farligt fascinerende når man gik sådan her.

Cole nikkede bare roligt, kattemad.. hmm.. den del ville han nok godt have overstået, men han havde ikke noget imod at snakke med Chris. Det var faktisk rigtig rart, bare at snakke, uden alle de der skjulte.. noget.. hængende i luften.. som han ikke kunne leve op til.. det her føltes befriende. "Nåå.. hvornår flytter du så hjem igen?" spurgte han undrende, hvem gad bo hos sin søster? Han måtte godt kunne lide sin søster.. Havde det være Cole havde han nok flyttet ind på et hotel, hvis han havde haft Chris pengepung altså. "Er hun ude at rejse?" spurgte han, for han syntes at Chris havde sagt noget om det sidst, også om huset, men Cole havde desværre glemt det.. måske noget havde distraherede ham.. det skulle da ikke være et par række lange sorte øjenvipper, der bevægede sig smukt op og ned som en vifte, og afslørede en uendelighed af mystik inde bag ved, for ikke at glemme hvor smukke de øjne var. "Det ved jeg ikke rigtig, tærte.." mumlede han så bare, det var ikke et dårligt bud, han kunne godt lide tærte, men tjaa.. han havde nok ikke nogen ynglingsret. Han så op da de kom til det første supermarked, det måtte vel være godt nok, han regnede ikke med det var et bestemt et de skulle ind i? Han fulgte med Chris ind, og gik bare roligt ved siden af ham, imens han læssede ting op i kurven, og så betalte de, og så gik de ud igen. "Skal du hjem nu?" spurgte han så roligt og kiggede kort på klokken, den var kun omkring tre.. tiden stod nærmest stille når man var sammen med Chris.. underligt.

Christopher tænkte lidt over det, og lagde tankefuldt hovedet på skrå "ca. halvanden uge." sagde han så endelig, og trak på skuldrende. "Nej, hun bor stortset hos sin kæreste og bruger kun lejligheden når han er ude og rejse, eller hvis hun har en veninde på besøg.. eller som hun skal være sammen med og de skal lave tøsefnidder.." sagde han og grinede lidt. "Tærte? Det smager også godt.." sagde han så. Det var jo meget sjovt at spørge... getting to know the little things. The details. Chris kunne godt lide detaljer. Da de havde ordnet indkøbet og var kommet udenfor, skævede Chris til Cole.. og trak på skuldrende "Jeg skal hjem med indkøbene.. men jeg tænkte faktisk på om du skulle noget senere?" sagde han så "For så kunne vi finde et sted og spise et eller andet?" tilbød han blidt. Det kunne også være Cole havde planer, han havde ligesom også et liv... men Christopher ville ikke slippe det her endnu, Cole have gevet ham en chance mere, den agtede han at respektere, men dermed ikke sagt gå i glemmebogen. If he could, he would see him when he got the chance. Maybe there was something more than just working in this world.. right? "Hvis du har planer skal du selvfølgelig ikke sige ja" sagde han så og smilede skævt til ham. Det var heller ikke sikkert Cole havde lyst til at sige ja. De havde allerede tilbragt ret meget af dagen sammen.. måske kunne Cole godt lide at have sit liv lidt for sig selv indimellem.. hah.

Cole så op og nikkede så, to uger, eller sådan noget. Han så ned igen og sank lidt ind i sine egen tanker, han søster havde en kæreste.. hmm.. han var ikke sikker på hvorfor han hang sådan lidt ved det, men det gjorde han vidst bare.. sådan lidt af sig selv. Cole så op og nikkede forsigtigt, han var nok blevet en smule stump, måske kunne han bare godt lide at høre på Chris når han snakkede, han havde sådan en meget dyb sexet stemme, der kunne forføre hvem som helst. "Okay" sagde han roligt og kiggede lidt på ham, Cole stod med en af poserne selv, fordi han gerne ville hjælpe, selv om Chris godt kunne have båret det hele selv, men Cole var ret stædige.. nogen gange. "Det kan vi godt.." sagde han så bare og trak på skulderne. Han så op og mødte hans øjne "Er din søster hjemme?" spurgte han så roligt, for han viste ikke hvor meget han havde lyst til at møde hende lige nu.. hvis han skulle med.. som han faktisk gerne ville, men ikke vidste hvordan han skulle sige. Han prøvede at huske vejen hjem til Chris, men.. det var ikke den her vej de var kommet fra sidst, så det var svært ligesom at.. ja.. huske. Han prøvede dog lykken, måske forstod Chris det hvis han begyndte at gå, enten det eller så troede han at Cole stak af med hans vare, så han skyndte sig at sige "Kommer du?" lidt højt over skulderen, og fumlede med posen når Chris ikke kiggede.. den var lidt tung. "Vi kan også bare spise hjemme hos dig, nu du har købt så meget mad.. eller du kan måske ikke lave mad?" mumlede han med et lidt drillende smil.

Christopher nikkede og smilede til ham "Det lyder godt, hvor skal vi.." begyndte han, men Cole var hurtigere og rystede på hovedet. Først forstod Chris absolut ingenting. Seriøst, han var helt blank, Cole tog posen og gik og spurgte om hans søster var hjemme... "Øh.. nej.. hun er hos.. Hvor skal du hen?" spurgte han undrende, og gik efter ham. "Øh.." sagde han og smilede så lidt overrasket "Jo.. ja.. jov jeg kan godt, jeg kan sagtens.." sagde han, mens hans ord faldt over hinanden fordi det var kommet lidt bag på ham. Ærlig talt.. he thought they were moving slow! Eller.. det var de også. Men.. han havde ikke regnet med at Cole havde... haft lyst til at... være alene med Chris. Nå. Jamen.. okay. De fulgtedes hjem til Christophers lejlighed, eller.. hans søsters. Og han lukkede Cole ind og sig selv. "Så.. hvad kunne du tænke dig?" spurgte han og stilte sine sko og hang sin jakke på plads. "Jeg laver en ret badass ravioli med tomat sauce" sagde han så og sendte ham et smil mens han pakkede ud og satte ting på plads, og begyndte at gøre klar til at lave mad og sætte ting frem. "Vi kan også lave den der tærte?" sagde han så og vendte sig om mod ham og fangede hans blik. Han var virkelig.. mezmerising.. de der øjne.. damn. Chris blev hylet ud af den da katten pludselig smøg sig om hans ben. "Oh.. eh.. hey there kitty" sagde han blidt og fik fat i kattemaden og hældte lidt op til katten så den ikke skulle sulte mere.

Cole smilede bare, først lidt hemmelighedsfuldt og så bare sødt, da Chris opdagede hvad han ville. "Hjem til dig?" sagde han bare som om det var det mest simple ting i verden, og som om at Chris var helt væk bare fordi han spurgte. "Det ved jeg ikke" mumlede han bare "Vil du hellere ud og spise?" spurgte han og kiggede lidt på Chris, med de lange øjenvipper.. åh han var pæn. Han tog sig selv i og stirre og så hurigt ned og stirrede i stedet på sine sko, ind til han var ved at gå ind i noget.. så rettede han igen blikket mod vejen. Han fulgte efter ham op tog sine sko og jakke af ligesom Chris. Han så sig kort om i lejligheden og smilede, "okay?" sagde han og smilede, og satte posen fra sig. "Du bestemmer" sagde han og så kort på ham og rødmede. Han rettede sit blik mod katten og gled langsomt på hug, og lod den snuse lidt til hans hånd, inden han strøg den forsigtigt over ryggen så den brummede sagligt. "Sød kat, hvad hedder den?" spurgte han roligt, han kunne godt lide katte.. han ville også have en kat! Uh! "Chris" sagde han roligt og rejste sig og vendte sig langsomt mod ham, og sendte ham et langt blik, han sendte ham et drømmende blik og rødmede så og så ned.. nej.. stop.

Chris smilede lidt til ham "Nejnej, vi laver bare mad her, vi laver den der tærte!" sagde han og fandt nogen skåle og noget bagehalløj frem til tærtedejen. Han skævede til katten og Cole der havde sat sig ned til den og grinede "Den hedder Lucifer.." mumlede han, måske en smule pinlig, før han fortsatte med dejen. "Ja?" sagde han blidt med øjnene rettet mod dejen som han rørte i, inden han vendte blikket mod Cole hvis blik var... Han nåede ikke rigtig at se det ordentligt eftersom Cole vendte blikket nedad.. hm. Han vidste heller ikke helt hvad han skulle sige. Han kunne godt se hans rødmen, og han... hnngh. Måtte ingenting. "Come.. help me" sagde han så og rakte ud og fik fat i hans hånd og trak ham med hen til vasken og fik hans hænder sæbet ind, og skyllet af før han trak ham ind foran sig henne ved tærtedejen. "Her.. kagerulle!" sagde han og grinede lidt mens han lagde bagepapirer på plads, alt sammen stående bag Cole. Han skævede til hans nakke, og til de bløde dun... hm.. Det var lidt svært at abstrahere fra at han var så tæt på, de stod praktisk talt helt op af hinanden fordi Chris havde plantet sig der hvor han var og... det var måske ikke en så god ide. Tanken fik ham til at træde tilbage og smile lidt hurtigt til ham "Så starter jeg på fyldet!" sagde han og tændte ovnen, og satte en tærteform frem til ham. Argh..

Cole grinede lidt "opfindsomt" mumlede han bare, eftersom at hele Chris familie var dæmoner, og hans søster havde opkaldt katten efter den største dæmon af dem alle.. selveste satan.. jov Cole vidste da en lille smule, helt dum var han jo ikke. Han smilede genert til ham og rystede bare på hovedet "ikke noget" mumlede han bare og grinede lidt da Chris fik fat i ham, og bestemte sig for at de skulle lave mad sammen.. men han kunne dog godt hjælpe! Dog.. den der nærhed.. han fik hjertebanken, og rødmede endnu mere. Han sukkede langsomt og havde af alt mest lyst til bare at læne sig tilbage og lagde Chris røre ved ham, og kysse ham.. og tage tøj.. nej stop.. nej nej. Han rødmede af sine egne tanker, og prøvede at gøre det som han var blevet bedt om.. det blev da også.. noget.. selv om det noget ikke var særlig pænt.. men det kunne vel bruges? Han var ikke sikker, han var faktisk ikke så god som kok, han spiste ikke så tit varm mad.. kun sådan nudler og.. hurtig mad. "Tror jeg har gjort det" mumlede han og vendte sig mod Chris. Sammen fik det ordnet tærten og sat den i ovnen, så skulle de bare vente.. pinefuldt. Cole vaskede hænder og lænede sig op af køkkenbordet imens han betragtede Chris.. ihh hvor var han pæn.. jesus christ! "Kom" mumlede han stille og rakte ud efter ham. Bare fordi at han ikke havde givet Chris lov til at have sex med ham.. betød det vel ikke at de skulle stoppe helt med deres flirten.. Cole kunne ikke bare slukke for sine følelser jo.. han havde stadig de vildeste sommerfugle i maven.. åh han gjorde ham stakåndet. "Christopher" hviskede han stille og lukkede langsomt øjnene.. håbede Chris kunne regne resten ud, så han ikke behøvede spørge om det eller selv tage intiativ.. det var han virkelig dårlig til, det her måtte være nok.

Christopher grinede og rystede på hovedet "Det er så åndsvagt.." mumlede han og smilede lidt til ham, og så efter katten. Den var også sort. Meget passende egentlig. Men lige nu virkede den langt fra særlig dæmon agtig, den sad bare mageligt på gulvet. "Fint.." sagde han så og pustede langsomt ud "Den burde have like.. 30-40 minutter i ovnen eller sådan noget.." sagde han tankefuldt, og vendte sig mod Cole der.. hvordan... argh, kunne den dreng være så sensuel når han ikke havde haft noget med det at gøre nogensinde! Det kunne godt gøre Chris lidt frustreret. Han gik et par skridt tættere på, og så ham lukke øjnene. "No.. look at me.." mumlede han så blidt, og tog blidt fat omkring hans hage og dirigerede den så Cole ville få øjenkontakt med ham så snart han slog de der lyseblå glugger op "Look at me Cole.." hviskede han, mens han lænede sig ind og fangede hans læber i et kys. Oh so soft... Han slap blidt hans hage og kørte sin hånd ned omkring hans hofte istedet og med sin anden hånd fangede han en af Coles hænder og lagde den op omkring sin egen nakke og returnerede så den hånd til hans anden hofte. Sådan... mmhm.

Cole nikkede bare stille, han holdte vejret, vidste ikke.. kunne ikke.. åh.. shit. Det her havde måske været en dårlig ide, hvorfor hade han pludselig så gerne ville med ham hjem? Argh! Det var svært at finde rundt i tanker og følelser, og det hele, der bare skubbede ham i forskellige retninger.. det eneste han kunne fokusere på, var om Chris kom tættere på eller ej.. om han afviste ham. Han hørte så skridtet som chris tog mod ham, og hans sexede dybe stemme der talte. Han fik gåsehud over det hele, og skælvede let. Han gispede da han tog fat om hans hage og trak hans ansigt op ad. Han åbnede forsigtigt sine øjne og sendte ham et følelsesbombet blik, han følte alting.. på en gang. Han mærkede så hans læber mod hans, og lukkede forsigtigt sine øjne igen. Han hev efter luft og pressede sig selv ind mod Chris, åhh.. åh.. det var.. det var så rart.. hvorfor havde han ikke kysset ham noget før! Han gengældte ivrigt hans kys, og gispede mod hans læber hver gang Chris lavede en ny bevægelse. Han fulgte Chris bevægelser og lod ham plante sine hænder i hans nakke, han lod sine fingre glide op i hans mørke hår og tog fat, nok lidt hårdt, men han.. ville bare.. åh han ville bare have ham! Han pressede sin krop ind mod han og lod et enkelt støn glide over sine læber da Chris plantede hans hænder om Coles hofter.. mhmm.. åh.. 30 minutter sagde han? Kunne de kysse i 30 minutter? Åh jov.. kunne de ikke bare.. han stønnede igen.

Christopher smilede svagt af hans korte blik, der hurtigt gled i igen, og trykkede sine læber mod hans igen og hørte stønnet fra Cole. Det hylede ham en smule ud af den, for han anede ikke... at.. men.. Urgh.. Han udviklede kysset, men kun langsommeligt. Kun forsigtigt og nød at han trak lidt i hans hår. Det var vid... underligt. Irriterende vidunderligt. Han kunne jo godt lide det, og han kunne også godt lide Cole.. han kunne lide.. hm. Det var lidt selvmodsigende. Han lod sine hænder glide omkring livet på ham så hans arme til sidst lå om ham og han trykkede ham mod sig. "Mm..h.." kom det langsomt fra ham og slap ham så blidt, og slap hans læber efter et minut eller to. For han kunne ikke... længere. Det ville gå for langt, de ville... Christopher ville miste herredømmet over sig selv, og det kunne han ikke byde ham. "Jeg burde sætte tallerkener på.. og bestik.. du ved.. som man spiser.. yeah.." mumlede han desorienteret og fandt bestik og diverse og bar det ind i stuen og hvilkede kort hovedet på sin hånd.. Bare et øjeblik. Fuck mand. Fuck. Han tog sig sammen og gik tilbage til køkkenet og smilede til ham "Hvordan ser det ud?" spurgte han og så ind i ovnen.

Cole kunne ikke få luft, han kunne bare ikke få luft, han gispede og stønnede og hev efter vejret! Stadig ville han bare ikke have det til at ende, han ville ikke, for det var så sindsyg rart! Bare at.. slå fra.. og mærke og føle, og ikke dømme. Han vidste jo godt at bag efter ville han gennemgå det i sine tanker en million gange, for og imod, han ville sikkert finde frem til at det havde været en dårlig ide.. men lige nu.. lige nu kunne han bare ikke.. han ville have mere, meget mere. "Åh" stønnede han lavt og klamrede sig nærmest til Chris, han ville bare ikke have han slap ham.. som han gjorde.. til sidst.. efter flere minutters breathtaking kissing. "Chris" gispede han, og hev efter vejret. Hans blik var helt sløret, og da Chris flyttede sig måtte han gribe fat i bordet for ikke at vælte.. han havde jo lænet sig op af Chris før. Han prøvede at få kontrol over sin vejrtrækning, men den blev ligesom bare være, og han kunne mærke hvordan det begyndte at suse for hans øre. Han kantede sig rundt om bordet og satte kurs mod sofaen, han nåede hen til den og fik lagt sig, fladt på ryggen. Han stirrede op i luftet, som bare snurrede og snurrede, og han troede han skulle kaste op.. fuck. "Åh" mumlede han bare og kneb øjnene sammen, åh han havde det skidt.. han blev nød til at gå. Bortset fra han ikke kunne komme op.