Your lips are sealed - Phillip

Phillip lod sig villigt rokere rundt på efter sex til han endte nede på siden af William. Han rullede om på ryggen og trak nabodynen op over sig og lå lidt og fik pusten efter det hele. Han rullede rundt og lagde sig på maven et øjeblik istedet og så lidt på William da han henvendte sig til ham og løftede så hånden og pegede over på hans natbord "Men den er nok kold nu.." hviskede han beklagende og satte sig lidt op "Jeg kan godt hente noget nyt" sagde han så og smilede til ham og foldede dynen om sig så han ikke var så nøgen.. hele tiden. Hm. Han fik rokeret sig ud af sengen uden at sidde alt for meget fast på halvejen. Det var jo ikke fordi han var nød til at gå hele vejen nedenunder, William havde jo sit eget køkken. Der behøvede han ikke tøj, han kunne have dynen på derned.

William smilede bare "Nå ærgerligt" mumled ehan bare og trak på skulderen. "Kan du ikke lave to kopper varm kakao i stedet for?" brummede han og blinkede til ham, "Så tager jeg lige et bad, så kan du også komme i tøjet imens.. i dit eget tøj måske?" sagde han roligt, som en hentydning til at Phillip skulle gå ned og tage noget andet tøj på, han ville ikke have ham i den der uniform, nej hans eget tøj, kostume eller nøgen.. det var hans muligheder.. bum. Han rejste sig fra sengen og gik hen til sit klæde skab som Phillip smuttede ud, han fandt tøj frem og lagde det på sengen, og gik så i bad bag efter. Efter badet klædte han sig på og gik neden under, hvor Phillip var i gang, "Du har ikke travlt" mumlede han bare stille, han skulle ikke stresse sådan, desuden havde William taget et langt bad for at give ham tid nok til det hele.. mhmm "Desuden ser du ret godt ud" sagde han drillende og satte sig op på en af de høje stole, han havde godt nok et møde, men det var først om en times tid, så lidt hygge kunne han nok godt få plads til.

Phillip trak på skuldrende "Yeah.. sorry.." hviskede han og kløede sig i nakken, og nikkede så til det andet, og rejste sig og greb sit tøj og gik nedenunder og skiftede til sit tøj og efterlod dynen i sofaen, den kunne han flytte når han kom op igen. Da han kom nedenunder, gjorde han sig lidt i stand igen.. sæd og den slags. Og bollehår. Phillips hår var jo lidt længere end Williams, og han skulle ikke rulle meget rundt i sengen før det strittede ud til alle sider. Han tog sit eget tøj på, en sweatshirt i mørkeblå og et par sorte jeans, inden han gik ovenpå igen og gik igang med kakaoen. Men han havde også glemt dynen og.. fuck! Han greb hurtigt dynen og skyndte sig ovenpå med den, og sengen var ikke redt... argh! Men det havde han ikke tid til at bekymre sig om, for så ville kakaoen brænde på og det ville være pænt klamt. Så han løb nedenunder igen og hen til gryden da William kom ud fra badet "Det er ikke fær.." begyndte han da William afbrød ham, og han tav og sukkede. Nej, ikke travlt men.. han ville bare gerne gøre det ordentligt, det var stadig et job og Phillip følte sig stadig håbløs til over halvdelen af de ting han gjorde for William. Han burde jo vide at han ikke skulle komme i sin uniform, han burde jo vide hvad William kunne lide.. Det her handlede jo ikke om ham, det handlede om William. "Det er klar om lidt" sagde han så og smilede til ham "Tak.." mumlede han , og fandt to krus "Så.. er mødet om det, det altid er om?" spurgte han, økonomiske planer, ansættelser, renoveringer, den slags. Han hældte kakaoen op i krusene og gik over til William med dem og satte det ene ved ham og det andet ved ham selv inden han satte sig på en af stolene.

William grinede kort af Phillip, han så ret stressede ud, det var faktisk lidt hyggeligt.. han overvejede om han skulle stresse ham lidt mere.. men.. arh, nu skulle de jo lige drikke deres kakao, så måske bag efter. "Kom og sæt dig så" mumlede han bare da Phillip havde fået hældt op til dem. Han smilede han satte sig og spurgte til mødet, "Ja noget omkring omsætning, jeg overvejer at åbne et hotel mere" sagde han roligt, "Vi skal bare lige finde ud af hvor vi skal spare henne, for det kan lykkes" sagde han roligt, ikke fordi de var i penge nød, men det ville de måske ende i, og så heller være på den sikre side, og spare lidt et sted.. og så ligge penge i noget andet. Han tog fat om kruset og smagte lidt på det.. varmt.. arh.. men mhmm.. "Smager god" mumlede han, men stillede kruset fra sig igen, så det lige kunne blive lidt mere koldt. "imens jeg er til mødet kunne jeg godt tænke mig du gik ud og fandt dig et par kostumer mere.. " sagde han drillende og lagde sit kort op på bordet, "Du behøver ikke holde dig tilbage.. men sørg lige for, jeg er den enste der kommer til at se dig i dem, denne her gang" sagde han roligt og blinkede til Phillip.. han var lidt sød.. bestemt med de der tanker, om at gøre det godt og alt den slags.. han syntes nu han gjorde det ret godt. "Og måske lige rydde lidt op og redde min seng, der skal også luftes ud.." sagde han roligt og kiggede kort ud af vinduet, "Køb lige noget nyt badetøj nu du er i gang, måske noget hvor.. man kan se lidt mere af dig?" sagde han og smilede kort.

Phillip pustede lidt i sit glas.. forsigtigt selvfølgelig, så det ikke stod ud til alle steder, det ville nok have været temmelig dumt, for ikke at sige barnligt. Han nikkede og tog en tår af den varme væske, og lyttede "Lyder spændende.." sagde han så bagefter, det var da interessant, men han skulle måske heller ikke spørge for meget ind til det, ikke at han ikke forstod det, han havde mange flere spørgsmål, men William skulle jo lige drøfte det med de andre, investorer, partnere, den slags typer.. økonomer og rådsmænd.. og kvinder selvfølgelig. "Det var godt" sagde han og smilede lidt større til ham. Okay, der var en ting han kunne finde ud af. Han løftede hovedet og havde nær fået kakaoen galt i halsen og ud af næsen og alt muligt hvis ikke han havde sunket. Igen? Flere kostumer? Phillip åbnede munden, men lukkede den så igen og nikkede og drak noget mere kakao så han ikke kunne sige så meget åndsvagt. "Det kan jeg godt" sagde han så, at rydde op var ikke et problem.. måske kunne Dawn ovenikøbet hjælpe ham? Phillip rødmede helt ned i sokkerne da William sagde han skulle købe noget badetøj der aflørede lidt mere, og.. "Hvad.. hvad er det helt præcist?" spurgte han forvirret, badetøj? Det var jo ikke fordi der var mega meget forskelligt at vælge imellem når man var mand! I hvertfald ikke i Phillips verden..

William smilede bare lidt til ham da han blev lidt rød i hovedet, det var så dejligt, han elskede at tvinge den røde farve frem, det klædte ham så godt, mere end Phillip nok kunne forstille sig det gjorde. "Dejligt.." sagde han roligt, "synes igår var ret hyggeligt.. så hvorfor ikke prøve igen?" sagde han stille og sendte ham et skævt smil, han kunne selvfølgelig også bare kaste Phillip lidt rundt, og hænge ham op og piske ham lidt.. men han ville gerne tage det lidt med ro her i starten, så blev det heller ikke for meget for Phillip, en ting af gangen.. desuden havde det været ret sjovt at rollespille lidt, det burde han gøre noget mere, det gjorde han stort set aldrig, ikke før Phillip i hvert fald. "Badetøj?" sagde han og kiggede lidt på ham, og rystede så på hovedet "Bare noget der er mere afslørende Phillip" sagde han så lidt opgivende og vendte tilbage til sin kakao, han drak lidt mere af den.. hvordan kunne det være svært at forstå? Han skulle jo bare købe nogen små badeshorts? I stedet for dem der løstsiddende nogen der gik til knæene.. ikke fordi de skulle sidde oppe i røven.. men bare ligesom et par hotpants.. bare i badetøjs.. stof.. right. Han fik drukket resten af kakao inden han rejste sig. "Jeg er på min kontor, sørg for at få nogen til at lave morgenmad til mig, og bringe den ind, imens du ordner mit værelse, jeg er sulten" sagde han så, uden at se på ham gik han igen. William led måske lidt af humørsvingninger, man vidste aldrig rigtig hvordan han ville reagere, eller hvilket humør han var i.

Phillip fulgte William med øjnene, og kunne se han blev træt af spørgsmålet til sidst, og blev sur. Phillip tav stille, og nikkede så uden at sige noget, og rejste sig og tog kopperne og gik hen til vasken med dem, hældte resten af sit ud og skyllede krusene af. Og gryden "Det skal jeg nok" sagde han stille, og fulgte ham med øjnene da han gik, og pustede så stille ud. Den dag imorgen var nok tiltrængt, ikke at han var træt af William.. på ingen måde, men han havde på fornemmelsen William var lidt træt af ham. Men han var svær at læse, så Phillip kunne ikke sige noget med sikkerhed. Men det var et job, og William kunne bede ham gå hvis han blev træt. Phillip kunne sige op, hvis han ville give op. Det hele var proffessionelt, det var bare Phillip der gjorde det indviklet for sig selv. Men han skulle nok vænne sig til det. Så fik han fat i sin telefon og ringede ned til køkkenet og bad dem lave noget morgenmad til William og om det kunne blive bragt op. De var ikke meget for at skulle bringe den ind til ham, og de spurgte også Phillip om han kunne gøre det.. der var en slags indforstået respekt for at kun dem William havde bestemt, gik ind i lejligheden og overrakte William de ting han bad om. Men Phillip undskyldte med at han skulle gøre rent, så det var ikke en mulighed.. de godtog dog også undskyldningen. Han sukkede tungt da opkaldet var færdig, og gik igang med at gøre rent. Det tog ham en times tid, men så var det hele også ordnet, og skinnende blankt, ikke en plet. Så fik han ned og hentede sin jakke og gik ud og fandt tingene William havde bedt om, sørgede for der ikke var nogen der så noget af det prøvet på. Så tog han tilbage til hotellet og overvejede om han skulle gå op i lejligheden.. men.. William havde ikke virket i det bedste humør, så han burde nok ikke gå nogen steder før William bad ham om det. Så han plantede alle poserne i sit eget værelse og satte sig på sin seng og slappede lidt af.. han havde nogen bøger.. men han følte sig lidt skyldig ved tanken om at læse mens andre arbejdede og han kunne måske også hjælpe et eller andet sted.. eller.. Phillip nåede ikke meget længere før han faldt i søvn.

William ingoerede Phillip da han svarede ham. Han gik ind i sit kontor og blev der til mødet, efter mødet gik han tilbage til lejligheden, et par minutter stod han bare og ventede i døren på Phillip, men som det så ud var han åbenbart ikke derinde.. hmm? Han gik ind og lukkede døren, og over til bordet, men der lå heller ikke nogen pose på bordet, og hans kort var der heller ikke. Han tog sin telefon op af lommen og kiggede lidt på den, men der var heller ingen beskeder. Han sukkede surt og lagde telefonen fra sig igen, han gik så ned i trænings centeret, altså han eget personlige selvfølgelig, hvor han tilbragte et par time, til det var tid til aftensmad. Stadig ingen Phillip. Han spiste færdig og gik ind i stuen hvor han tændte tvet på nyhederne og placerede sig, imens han ventede, han var begyndt at blive ret utålmodig, og sur, hvad helved lavede han? Han kunne umuligt ikke være ude og shoppe endnu. Han besluttede sig dog for at hvis det var tilfældet at Phillip skulle være flabet, eller barnlig.. professionelt, så kunne han sgu også bare få den kolde skulder. Han sendte i stedet en besked til en anden ansat om at hente hans kredit kort og det som Phillip havde købt, uden at fortælle personen hvad det det gik ud på. Da den ansatte kom op med det hele og gik iden uden et ord fandt William sin telefon frem igen og sendte en kort besked til Phillip. 

Phillip vågnede op ved der pludselig kom nogen ind og han satte sig forvirret op og stirrede overrasket på ham, han lod ham dog tage tingene.. for det var eventuelt... han vidste ikke hvad der foregik. Han gned sig lidt træt i ansigtet og hørte arbejdsmobilen summe, og så overrasket på beskeden. Phillip stirrede på den et helt minut før han rejste sig, rettede på sit tøj, sit hår og resten og gik ovenpå. Han gik indenfor i Williams lejlighed uden at banke på og fandt ham siddende i køkkenet, og smækkede mobilen i bordet foran ham. "Cut the crap!" sagde han så, hårdt og fandt hans blik. "Det er nok det laveste jeg nogensinde har set i mit liv, hvis du vil fyre mig, så fyrer du mig, du beder ikke mig tage stilling til det!" sagde han arrigt. Han var ligeglad om William så smed ham ud af vinduet, eller tilkaldte vagten, eller slæbte ham udenfor selv - ikke at Phillip forestillede sig at han ville nedlade sig til den slags arbejde - eller fik ham til at forsvinde. "Tror du jeg gjorde det her, hvis jeg ikke ville? Tror du jeg er så overfladisk?" sagde han så og stirrede ham i øjnene, holdt hans blik fast så han kunne følge med i hvad Phillip sagde. Og forstå det. "Hvis du vil fyre mig.. så fyr mig.. træk det ikke i langdrag.." hviskede han så til sidst, mere stille denne gang, og slap endelig hans blik og rettede sig op eftersom han havde lænt sig ind over bordet. "Du tror jeg gør det her for pengene.. du tager fejl. Jeg gør det her fordi jeg bekymrer mig.. William, fordi jeg kan lide dig, fordi jeg ved du er et godt menneske... alle har fejl, jeg er ikke perfekt, og det er du heller ikke" mumlede han så.

William skænkede en kop kaffe op til sig og satte sig ved køkken bordet imens han kiggede lidt i nogen papir omkring mødet tideligere da døren gik op. Han så hurtigt op da han fik øje på Phillip. Han blev faktisk ret forskrækket da Phillip smækkede telefonen i bordet.. jesus christ.. og han troede han var den der havde problemer med humørsvingninger? Oh well.. not so sure any more.. hmm. "Det eneste jeg bad dig om var at tage fri, se din familie, og tænke over om det her er hvad du virkelig vil.. jeg vil ikke fyre dig" sagde han med en så rolig tone han kunne, men han smilede ikke, William var nok lige så meget oppe i det røde felt som Phillip var, han var bare god til at beherske sig selv.. altså til et hvis punkt. Han rejste sig langsomt op, og med et kort bevægelse tog han fat om Phillips kæbe, altså under den, så han ikke kvalte ham. Han tog dog hårdt fast så han kunne styre hans hoved. "Ja" sagde han så stille og skubbede ham tilbage mod den nærmeste mur, så kunne han bedre styre ham. "Jeg fyre dig ikke" sagde han så igen og gengældte hans blik fast, uden at afsløre nogen følelser selv. "Bekymre dig for hvad?" spurgte han så og hævede et øjenbryn "Jeg er ikke et godt menneske" hviskede han roligt, "hvis jeg var et godt menneske, så havde jeg ikke folk til at have sex med mig mod penge.. " sagde han stille og slap hans kæbe og kærtegnede roligt hans kind. "Hvis du ikke gør det for pengende.. hvorfor gør du det så?" sagde han roligt, "Og hvis du ikke gør det for pengende.. ville du så stadig have sex med mig, hvis jeg ikke betalte dig, og hvis jeg sagde vi aldrig kunne blive mere, end sex partner" sagde han og hævede et øjenbryn, "Du er fuld af løgn Phillip" grinede han så bare og slap ham, imens han vendte ryggen til ham og grinede så bare lidt, "Hvis jeg fyre dig, så ville du ikke have nogen penge.. hvis du siger op, ville du ikke have nogen penge.. og Phillip så ville din mor dø.. så lad være med at be om noget så tåbeligt" sagde han imens han gik tilbage til bordet og satte sig, han vidste godt han var gået over grænsen, langt over grænsen, men han var ligeglad.. Phillip havde selv startet det. "hvis du skal græde så græd på dit værelse.. tag fri nogen dage se din mor, kom tilbage og arbejd.." sagde han roligt "Det er det eneste jeg beder dig om" mumlede han og førte koppen op til sin mund.. kold i røven.. sådan var det bare.. så kunne han råbe så tosset han ville.

Phillip fnøs, og så på ham da han rejste sig og blev lidt overrasket da William greb ham om kæben og tvang ham bagud mod den nærmeste væg. "Det har jeg allerede sagt.." sagde han, han havde allerede forklaret William at det ikke var pengene, det var fordi han godt kunne lide sit job. Det var fordi han rent faktisk kunne se et godt menneske i William og han ikke havde noget imod at bruge tid med ham. Truth was, det var nok et af det bedste job han nogensinde havde haft. Han så vredt på ham da han sagde at han løj, kaldte ham en løgner. Han åbnede munden da han slap ham, men tav brat da William bragte hans mor op, og vreden i hans øjne blev brat erstattet med forvirring og hurt.. Det føltedes lidt som at få slået luften ud af lungerne et øjeblik, og han kunne ikke.. "Hvor vidste du.." begyndte han stille, hvor.. hvem havde sagt.., hvordan kunne han havde vidst noget som helst om det? Phillip trak sig væk.. tilbage mod døren. Han så bare på ham "Behold dine penge jeg vil ikke have dem.." hviskede han så, og åbnede døren og gik. Han gik direkte nedenunder, men fulgte ikke Williams råd om at græde. Der var ingen der skulle se ham græde. Han var færdig med det sted. Phillip fik pakket sine ting, der var ikke så frygteligt meget, efterlod alt der havde med hotellet at gøre og gik nedenunder. Regnskabschefen havde kontor i bygningen, og der gik Phillip hen "Hejsa.." hilste han kort, og prøvede at smile lidt til regnskabschefen der var en ældre mand. Han løftede sit grå hoved og så spørgende på Phillip "Kan jeg hjælpe?" spurgte han, lidt usikker eftersom Phillip nok lignede en der skulle rejse fra hotellet og så ville han ikke have noget at gøre i regnskabsafdelingen. "Kan jeg få mine lønchecks?" sagde han så blidt, og den ældre herre fandt dem frem til ham. Phillip havde ikke nået at få udbetalt noget endnu, men han fik en med det han havde til gode og så rev han den i stykker. Den ældre mand stirrede overrasket på de små stykker papir, og Phillip samlede dem sammen inden han gik og smed den i skraldespanden "God dag.." sagde han over skulderen og tog elevatoren nedenunder, og gik... ud.. udenfor... langt væk.

William så efter Phillip.. uh hvor dramatisk. Han sukkede bare og drak sin kaffe og røg et par cigaretter mere. Han gik tidlig i seng den aften. Det gik først op for ham havd han havde gjort en følgende dag, hvor han fandt ud af hvad der var sket og hvad Phillip havde gjort. Han stod midt i lobbyen og tabte næsten kæben da manden forklarede ham havd Phillip havde gjort med sin løncheck. Han kløede sig lidt i nakken og vidste.. han vidste virkelig ikke.. op eller ned. I stedet gik han bare ud og satte sig ind i bilen.
En uges tid var gået og han havde stadig ikke hørt et ord fra Phillip.. endelig var det gået op for ham hvor meget han faktisk savnede ham.. da Phillip gik.. var det bare som om.. at der manglede noget.. der havde altid manglet noget, men det var først gået op for ham nu.. at det er havde manglet var Phillip, og nu manglede det igen, og han følte sig virkelig tom.. virkelig tom.
Så tog han en beslutningen han aldrig før havde taget i sit liv. han satte sig ind i bilen og gav manden adressen, man kunne finde mange ting i Phillips hoved, og en adresse var en af de ting. Da bilen kørte ind foran huset, tog det ham lang tid inden han stod ud. han stod først og kiggede sig lidt omkring, inden han satte sig tilbage i bilen og stirrede lidt på sine hænder, han havde ingen ide om hvad han skulle sige jo. Han sukkede højlydt og steg så ud igen og gik de svære skridt op til hovedøren hvor han bankede på. Da Phillip endelig åbnede døren.. han stirrede bare.. fuldstændig mundlam, han lignede ikke sig selv ret meget, så meget.. ja.. svag ud.. måske? Var han syg? "hej" mumlede han så.. han havde næsten lyst til at slå sig selv.. hvad var det.. et hej? Seriøst William.. you can do better than that. jesus. "Må jeg komme ind?" spurgte han så roligt, og så kort over Phillips skulder. "Jeg har.. brug for at tale med dig.. der er nogen ting.. jeg gerne vil sige" sagde han så kort og kløede sig i nakken. Da Phillip ikke sagde noget vendte han sig langsomt rundt og gik tilbage til bilen. han stoppede dog op igen og vendte sig om mod Phillip "Jeg kommer tilbage" brummede han så bare og stirrede tomt på ham.. hvad fuck var der galt med ham! Det var bare som om.. som om.. ja.. himmel og helved brød bare sammen.. og der stod han.. den eneste person i verden der kunne fiske det.. og han stod der bare.. med sådan et udtryk.. William ikke kunne placere.. og ikke kunne læse.. han ville ikke læse.. han ville vide.. og høre.. høre det fra Phillips læber.. han ville.. holde om ham, og kysse ham, og sige undskyld, og be ham komme tilbage.. fortælle ham at han ville have ham tilbage, fortælle ham, at han ikke var den samme når Phillip ikke var der, at han ikke var ham selv uden Phillip.. han kunne ikke, fungere hvis.. og det lød som en klam falsk kærligheds erklæring, måske var det også det det var.. men han ville sige det.. og det eneste der kom ud af hans mund var.. "jeg kommer tilbage".. han var det dummeste mest idiotiske menneske i verden. Men i så fald kunne han forsvare sig slev med, at han aldrig i sit live havde oplevet den slags følelser før.. og her var de så, og slog ham så hårdt han knap nok kunne stå på benene, og han var så forvirret, og kunne ikke finde op og ned, hvad gjorde man med den slags følelser? Ignore dem kunne han ikke længere, men at sige dem højt.. det var virkelig svært.. virkelig svært, han ville gerne, Phillip.. for Phillip ville han gerne.. bare han.. bare.. Han vendte sig om igen og gik op til døren og sukkede langsomt "giv mig en chance for at forklare?" spurgte han så, denne gang blev han stående.

Phillip var taget hjem.. altså sådan helt hjem. Hvor skulle han ellers tage hen? Han havde forsøgt sig med at finde nyt arbejde i byen, men eftersom det blev et kaos at finde et sted og bo også, og det var de færreste steder der kunne tilbyde ham at sove der, så måtte han tage hjem, det var måske også bedre. Han fandt også ud at, jo længere der gik siden han havde set William, og siden skænderiet jo mere dårlig samvittighed fik han. Han skulle ikke have råbt af ham. Det havde været en fejl.. en fejl han tydeligvis ikke rigtig kunne gøre god igen, eftersom han var der... i hvertfald 2 stater væk fra William, og William selv... var nok ligeglad. Måske.
Han havde da også fundet et job nede på den lokale diner, all puffed up on American. Der fik han som regel nattevagterne, og nogen gange de tidlige morgenvagter, eftersom der var åbent hele dagen, fordi der passerede en del trucks forbi hovedvejen, og truckere holdt aldrig fri. Bildte Phillip sig ind. Han var lige kommet hjem fra en vagt, og havde lagt sig på sofaen i stuen. Selve huset, og gaden det lå på var ret fint.. old surburban neighborhood. Gode naboer, børnefamilier, og ældre mennesker som omkringboende. Men huset var stort set tomt indvendigt, og der var ikke andre end Phillip selv. Grunden var at det var ved at blive solgt, Phillip brugte det ikke, og ville aldrig have råd til at bosætte sig sådan et sted.. og hans mor lå jo i koma på hospitalet og havde gjort det de sidste 4 år, så hun kom nok heller ikke tilbage foreløbig. Phillips far havde været død i et godt stykke tid, å der var faktisk ikke andre tilbage. Han kravlede ned under tæppet og sukkede stille..Glad for at han endelig fik lov at so..
Eftersom det bankede på døren åbnede han sine øjne igen og pev stille "Nej.." bad han og trak sin pude over hovedet. Men det blev ved med at banke på, vedkommende var åbenbart sjældent stædig. Til sidst kom han dog ud af sofaen og sukkede for sig selv "Jeg kommer.." mumlede han for at få vedkommende til at holde op med at banke på. Siden han bare havde lagt sig med alt sit tøj på, var det ikke et problem med anstændigheden osv. Det var nok en nabo der ville høre om der var nogen fremskridt med hans mor, eventuelt om hvorfor han selv var tilbage. Who knew. Phillip åbnede døren og stirrede lidt på det der stod udenfor døren, og sank en klump i halsen. Fuck. Han lignede lort, og stedet lignede... ikke et sted! Og der stod William.. og hvad... hvordan.. men... Phillips hjerne kortsluttede et øjeblik og han stod bare og forsøgte at forstå situationen. William fik dog forklaret sig frem til den efterhånden. Phillip selv, kæmpede stadig med den anstrengelse det åbenbart var at snakke, som hvis hans tunge havde slået knude på sig selv, og hans hals var blevet til Sahara... og måske frygtede han lidt at når han åbnede munden så ville der komme sand ud. Men William skiftede mening, og vendte om.. Og Phillip stod stadig bare der.. til han vendte sig om nede ved bilen. Så trådte han endelig til side og åbnede døren lidt mere "Kom ind.." sagde han så blidt og lod døren stå åben, mens han gik indenfor og pakkede sin dyne og hovedpude sammen så William kunne sidde ned, og lagde det ind i rodeskabet ved siden af køkkenet. Da William endelig kom indenfor, så Phillip ikke rigtig på ham. Det var ligesom for.. smertefuldt? Phillip var stadig såret, og han forstod stadig ikke noget... noget af det. Hvor havde William vidst fra at Phillips mor var syg? Han havde jo ikke sagt noget om det, det stod ikke nogen steder, heller ikke i hans ansættelsespapirer, han havde ikke fortalt nogen om det. Ikke Miguel, ikke Dawn, ikke nogen. Men William var her vel fordi han havde fundet ud af at Phillip ikke var en løgner, eller også var han kommet for at diskutere videre, det vidste han ikke.. han vidste kun at William gerne ville forklare noget. "Sid ned.." mumlede han og gjorde en let bevægelse mod sofaen "Sorry her er så tomt.. men huset er ved at blive solgt, og.. ja" mumlede han og trak på skuldrende og prøvede at smile lidt til ham. "Du kan bare..tale, vil du have noget kaffe?" tilbød han og gik ud i køkkenet. Køkkenet var åbent ud til stuen, så William kunne stadig se Phillip og de kunne fortsat høre hinanden. Han tog kopperne med ind i stuen igen g satte Williams på sofabordet og satte sig så i sofaen og så kort ned i koppen før han så på ham. Hm?

William skar tænder da Phillip bad ham komme ind, okay det havde han faktisk ikke regnet med.. men ja.. Phillip var vidst heller ikke typen der bar den af? Var han.. måske, han kendte ham ikke særlig godt, så hvad vidste han. Han smilede kort af Phillips tanker.. sådan lidt et.. skævt trist smil, han var ked af at han havde såret ham, det var han faktisk, det var ikke meningen han ville lade det gå så vildt.. eller.. altså faktisk.. normalt altså.. hvis det ikke havde været Phillip, ville han måske endda havde gjort det meget værre end hvad han gjorde, og han ville nok også have været ligeglad med en fyring eller opsigelse, men lige et der her tilfælde.. han kunne bare ikke være ligeglad.. virkelig.. irriterende. Han tænkte kort på hans mor og trak på skulderne, det var bare.. den slags ting.. som William bare vidste, som han ikke havde nogen forklaring på, han vidste det bare.. okay. 
Da han endelig kom ind, og Phillip tænkte på.. at han ville forklare noget.. kom han i tanke om at han faktisk ikke anede hvad og hvordan han skulle forklare noget som helst. "Jeg står" sagde han så bare roligt og rystede på hovedet da han undskyldte, og spurgte om kaffe.. nej. "Jeg kom, for at spørge dig, og du ikke nok vil komme tilbage.." sagde han så, det var godt nok lidt kortfattet og ikke særlig præcist.. i og med han ikke forklarede hvorfor, men.. det var da i det mindste ærligt, han ville bare gerne have han kom tilbage, og hvis han ikke gjorde.. ja.. han vidste snart ikke, måske kunne han kidnappe ham? Det havde han lyst til.. selv om det muligvis bare ville gøre Phillip endnu mere sur end han allerede var. "Og undskyld, for i fredags.. jeg er dårlig til at diskutere når jeg er sur, får altid sagt for meget" sagde han så og slog opgivende ud med hænderne, "kom tilbage.." sagde han så igen, meget stille.. han havde brug for det, han havde brug for Phillip, mere end havd han ville indrømme.. men han var bare.. uden ham.. fyldt med abstinenser.. og han var.. urolig for ham.. og hans. mor.. vel.. måske.. noget. "Vil du?" spurgte han så da der havde været lidt for stille.. han vidste ikke hvad han mere skulle sige, kunne Phillip ikke bare komme med.. for fanden.. og bare.. i stedet for..
For William var ikke særlig god med ord, det havde han aldrig været, han sagde altid det forkerte, bestemt i den her slags sitation, når det var arbejdsmæssigt, havde han altid nogen til at tale for sig, og det han engang mellem sagde, havde han sagt mange gange før, så der dummede han sig aldrig.. men der der med at improvisere.. det var han virkelig dårlig til faktisk.. så kunne Phillip ikke bare.. lige.. se ham i øjnene.. se at han virkelig mente det, for det gjorde.. selv om han ikke fik det sagt helt tydeligt. Han mente det.

Phillip blev siddende selvom William stod.. men han antog at det nok ikke gjorde det store, eftersom William ikke kommenterede på det. Han var også temmelig træt, så han ville nok være blevet små umulig hvis han havde stået op... oh god, han lignede sikkert lort, og luftede sikkert af mad eftersom han havde serveret mad hele morgenen. Han kørte blidt sine hænder gennem sit hår, og lænede sig tilbage i sofaen og så lidt på ham da han bad ham komme tilbage. Phillip tav og bed sig i læben og så lidt ned i gulvet. Det kunne han jo ikke.. han havde et job og et ansvar her, han.. Han lænede sit hoved på sin hånd, og gned sig lidt i tindingen og sukkede "William.." mumlede han, men blev afbrudt da William undskyldte og rystede på hovedet, og så hurtigt på ham "Du behøver ikke.. tage skylden for i fredags, det er ligeså meget min skyld, jeg skulle have tænkt mig om inden jeg åbnede munden.." mumlede han stille og trak på skuldrende og bed sig i læben. De ting han havde sagt gav ham stadig dårlig samvittighed. "Du må ikke sige det sådan.." hviskede han bedende og så Williams blik, og... han måtte ikke se sådan på ham! Det kunne han jo ikke.. håndtere. "Hvis jeg skal med dig tilbage.. så har jeg 2 ting.. som jeg vil have" mumlede han så, og rejste sig og gik hen til William og så ham i øjnene. "Jeg vil have min oprindelige løn igen, ikke mere, ikke mindre.." hviskede han. Han ville ikke have mere i løn end de andre, det.. føltedes ikke rigtigt. "Og så vil jeg gerne... vide hvor du vidste det fra" sagde han så. William vidste godt hvad han snakkede om. Han ville vide hvorfra han havde hørt det med hans mor, hvorfra han vidste det... Phillip måtte modstå at række ud og røre ved ham selvom han gerne ville, men han ville først have at William gik med til hans betingelser.. det var det mindste han kunne gøre, han ville bare gerne.. have en forklaring, have det sidste på plads og så ville han gerne røre ved ham igen.

William lagde hovedet lidt på skrå, hvad mente han med det? Han sukkede lidt opgivende ved Phillips tanker, nej okay, han ville ikke med, forstået. Han skulle til at vende sig om for at gå, han havde jo læst det.. men han blev lige nød til at vente til Phillip rent faktisk sagde det højt. Han trak på skulderen da Phillip sagde det også lidt var han skyld, det syntes han faktisk ikke det var.. William kunne have reddet sitaionen på så mange måder, men han havde gjort det helt forkert, desværre. Han stirrede tomt på ham til Phillip endelig fandt frem til en konklusion.. ikke lige den William havde regnet med, men han var glad, det var han da. Det første han gjorde var selvfølgelig også at sende sin chauffør væk med en hurtig besked.. han skulle ikke hjem idag, eller.. det vidste han jo ikke, men han ville giver blive lidt, han trængte også til lidt ferie, desuden var han chefen i det her firma.. han kunne tage fri når han ville. Bare helst ikke for længe af gangen, for der var altid nogen der fuckede op når han ikke var der.. men han havde jo sin telefon med så det gik nok lige. Han lyttede så opmærksomt til det Phillip sagde og skar igen tænder.. nå.. "Okay dit gamle job" mumlede han bare, det gjorde lidt undt.. et slag i ansigtet.. men han fik Phillip tilbage, det var det vigtigste, selv om han ikke måtte kysse ham mere.. men det var jo op til Phillip, og hvis han ikke ville, så ville han ikke. Han havde ikke tænkt sig at tvinge ham, og nu når han stod der og bad ham komme tilbage, ville han heller ikke gøre det værre og sige at hvis han skulle med tilbage så skulle han havde sex med William, nej det var vidste lige at stramme den lidt for meget.. yearh. "Jeg ved alt om mine ansatte" sagde han roligt og trak på skulderen, "Jeg ansætter ikke hvem som helst.." mumlede han så og så op, "Jeg kan godt lide at have styr på tingende" mumlede han så bare, "Og da du ikke ville fortælle mig hvorfor du havde taget jobbet.. altså i starten.. ja.. jeg har sådan lidt en trang til at vide.. det jeg ikke må vide, eller ikke ved måske? Så blev jeg nød til at finde ud af det.. så jeg satte en til at finde ud af det for mig.. Det var ikke så svært" sagde han og kiggede kort ud af vinduet, godt nok løj han, men han havde talt over sig, og han ville ikke afsløre sin hemmelighed, folk troede alligevel aldrig på ham, og han ville ikke indlægges på sindsyge hospitalet.. og han han ville heller ikke have nogen kloge mennesker til at glo ind i hans hoved.. nej.

Phillip smilede træt til William, men det voksede langsomt fra det trætte smil, mere og mere og så rystede han på hovedet og grinede lidt "Nej, ikke det gamle job, bare den gamle løn.. jeg vil ikke have særbehandling" han vidste godt de andre der ligesom.. ydede seksuelle ydelser nok også fik en højere løn... Men han ville nok bare føle sig bedst tilpas med det. Han gik de sidste skridt hen og lagde armene om ham, han vidste ikke om det var okay, hvis det ikke var, måtte han skubbe ham væk.. "Jeg er nok blevet lidt forkælet mens jeg har haft det job.." mumlede han stille og lagde nakken lidt tilbage og så op på ham. Phillip fnøs stille "Kontrolfreak.." brummede han drillende og tjattede let til hans arm, og trådte et lille skridt tilbage igen så William kunne trække vejret. "Ved du så alt om mig nu?" spurgte han skeptisk og lagde hovedet på skrå og betragtede William lidt.. kunne man kræve at han så også fortalte noget om sig selv? Naah.. "Er du sikker på du ikke vil have kaffe?" spurgte han så stille og så lidt på ham, William virkede ret langt væk... lige pludselig "Hey.." sagde han i et blidt tonefald "You okay?" spurgte han og rakte ud og fik fat om hans hage og vippede den blidt ned så han kunne se ham i øjnene, og flyttede sin hånd. "Vil du sidde ned nu?" tilbød han så, eller skulle han afsted? Han var vel kommet i bil, og det var... han vidste ikke hvad klokken var for at være ærlig.

William kiggede lidt på ham da han sagde han gerne ville.. men ikke ville have mere i løn? Øh. Han stod lidt og stirrede bare "Det er uretfærdigt" sagde han så og fangede Phillips blik, "og professionelt" mumlede han og sukkede højtlydt, "Jeg skal tænke over det" mumlede han så, han var ikke nem at forhandle med.. han ville gerne give Phillip det han ville have, men han brød sig ikke om at han ikke, blev behandlet lige med de andre, og når han snakkede om særbehandling så tog han fejl, "den eneste særbehandling du har fået, er jeg personligt er kommet her til for at hente dig" sagde han så og mødte hans blik "Og så selvfølgelig har du sovet i min seng" sagde han og trak på skulderen, det gjorde de andre ikke. Dog havde han ikke tænkt sig at give sig lige med det samme, måske kunne de forhandle sig frem til en middelvej? Så let var han heller ikke at løbe om hjørner med. Han smilede kort "Ja" sagde han så roligt, og nikkede igen, "Jeg ved alt om dig, også det du ikke selv ved" sagde han drillende og blinkede til ham. Han lod ham skubbe lidt til ham og kramme ham, men han stod selv roligt og trak vejret gennem næsen. "Ingen kaffe" sagde han så bare og rystede på hovedet. Han stirrede lidt på ham da han tog fat om hans hage, "Nej" sagde han så roligt og lagde meget hurtigt sine hænder mod Phillips sider og trak ham hårdt ind til sig og pressede sine læber mod hans i en længeselsfuldt kys.. nu kunne han altså ikke trække den længere.. åh.. åh hvor var det rart.. hvordan kunne det være så rart? Åhhh. "Tænkte på om du har spist aftensmad?" hviskede han stille, han ville gerne tage Phillip med ud at spise, rigtig gerne, og klokken var jo omkring spise tid nu, så det passede vel fint? "Vil du med ud og spise?" hviskede han blidt, stadig med sine læber meget tæt hans, og gav ham så lige et kys mere, og trak det lidt i langdrag, så måtte Phillip stoppe hvis han gerne ville svare, lige nu skulle William lige kysse lidt.

Phillip betragtede ham lidt og lagde hovedet på skrå "Jamen.." begyndte han, det var jo på baggrund af det William havde sagt, om at han havde løjet og at det var for pengene, og.. den slags, han ville bare.. have at det var i overenstemmelse, at William ikke følte sig udnyttet og.. fuck altså. "Eurgh det her er verdens mest etisk-ukorrekte job!" grinede han så og kørte sine hænder gennem sit hår, det var svært at holde styr på hvad der var rigtigt og ikke rigtigt, at balancere på en tynd line mellem prostitution og proffessionelt arbejde. Phillip ville helst have at det var et proffessionelt job, og at det blev betragtet således. Men samtidig kunne han jo godt lide det, og han kunne også godt lide William, selvom han havde sagt de ting han havde sagt, men Phillip havde jo også sagt nogen ting. Og.. det var dumt, de burde glemme det. "Hey! Der er også andre der har sovet i den seng!" grinede han så "Jeg har viftet et par sovende damer eller to ud.." mumlede han drillende. Han kunne huske den første dag han hjalp til oppe ved William hvor der havde ligget to.. kvinder og sovet komplet nøgne. Det var kommet helt bag på ham, for han havde ikke forventet noget. Han nåede ikke at snakke mere efter som Williams læber fandt hans. Først var han lidt overrumplet, men så fandt han alligevel ud af rytmen, og gengældte det og mærkede varmen i kroppen brede sig.. helt ud til fingerspidserne! "Mm.." mumlede han stille da han slap hans læber og viklede sine fingre ind i hans trøje bag på hans ryg "Øhm.. nej.." mumlede han så, han havde jo mere eller mindre sovet da William havde banket på. Phillip trak på smilebåndet, og skulle til at svare da William stjal hans svar ved at kysse ham. Men det gjorde ikke så meget, Phillip havde ikke travlt. Han slap dog hans læber efter lidt tid, mærkede hvordan det sitrede i hans egne, eftersom det var lidt tid siden sidst. Det kildede "Jeg.. ligner lort.." hviskede han så undskyldende "And I probably smell of bacon too.." hviskede han så "Jeg vil godt.. men.. ville det være okay hvis jeg tog et bad, og skiftede tøj?" spurgte han stille og så op på ham. Han ville ikke byde.. William den måde han så ud lige nu, og han kunne godt gøre noget ved det værste. Han havde bare ikke lige haft tid, eller forventet at William lige kom forbi.. nej.

William smilede kort og nikkede "Men hvis du var min elsker.. så skulle jeg køre her til hver gang jeg ville have sex med dig.. " mumlede han stille "Det gider jeg ikke.." hviskede han så og trak igen på skulderen, det var han ret godt til.. at trække på skulderne.. yearh. "Bare kom med tilbage, så finder vi en løsning på det.. det lover jeg" hviskede han stille. Han smilede lidt ved Phillips tanker og så det han sagde "Jeg har aldrig sovet sammen med andre end dig i den seng, på æresord" sagde han stille, de piger var bare nogen han havde haft sex med, ikke nogen han havde lagt og puttet med en helt nat, som han havde gjort med Phillip.. nix.. desuden havde han ikke sovet sammen med dem, de havde ligesom bare troet at de måtte sove der.. hvilket det faktisk ikke måtte.. nej. "Jeg fyre dem?" sagde han så roligt, han ville bare gerne gøre Phillip glad.. virkelig.. alt hvad der skulle til.. lige nu.. ja. "Jeg synes du lugter dejligt, mhmm du dufter af Phillip.." mumlede han stille og sukkede lidt og nikkede så "Må du selv om.. men jeg synes stadig du ser ret godt ud" sagde han roligt, og trykkede et sidste kys mod hans læber inden han slap ham og gik et skridt tilbage, "jeg venter her.." sagde han så og satte sig så endelig ned i sofaen og trak sin telefon op, så kunne han lige få arbejdet lidt imens, det var helt fint med ham.. jep.

Phillip grinede og skubbede lidt til ham "Nej du ville ikke" mumlede han og rystede på hovedet, nu var han fjollet. Han så William i øjnene, og smilede så lidt genert til ham, men også glad. Han var glad for at han var kommet.. han var glad for at han var her nu. "Nå.." sagde han så.. han troede på hans æresord, der var ingen grund til at sige ham imod, hvis han ikke havde gjort det, så havde han ikke gjort det. "Du.. behøver ikke gøre det.. altså.. lade mig sove der.." hviskede han så, han kunne sagtens gå nedenunder, det var jo lige nedenunder og han.. skulle ikke have særbehandling. Phillip blegnede næsten da William tilbød at fyre dem og rystede hurtigt på hovedet "Nej! Nej.. nejnej, nej.." sagde han hurtigt "De må godt sove der, hvis.. du vil, hvis de vil" hviskede han så og smilede lidt til ham. Phillip ville ikke være skyld i at andre blev fyret for.. det med sengen det.. nej, for hans skyld ingen alarm! Han nød kysset han fik og smilede til ham "Tak..." sagde han, der lå meget tak i ordet.. også for at han var kommet der. "Jeg kommer snart!" sagde han så, og smuttede ovenpå, hvor han fik sit tøj af og kom ind under vandet og fik skyllet.. alting af.. bekymringer, vrede, angst løb lige ned i afløbet og Phillip tillod sig at trække vejret dybt. Han blev dog ikke stående for længe, for han havde lovet at komme ned igen, hurtigt efter. Så han gjorde sig færdig og fik tørret sig og trukket noget rent tøj på, inden han kom nedenunder igen "Good to go!" sagde han og smilede til ham og gik over og satte sig ved siden af ham "Hvad laver du?" spurgte han nysgerrigt, men han lænede sig ikke ind foran telefonen, betragtede den bare kort før han så på William.

William smilede for sig selv og vinkede til Phillip da han smuttede i bad.. så vendte han tilbage til arbejdet. Der var faktisk en ting der undrede ham ret meget, Phillip var ikke jaloux, ikke det mindste.. det undrede ham fordi alle andre var det, andre mennesker.. ikke hans ansatte selvfølgelig, det gad han ikke bruge tid på.. men normale mennesker.. Phillip var ikke ligesom de andre ansatte, han havde så meget personlighed.. og viste det meget mere end andre, desuden var han den første der i lang tid havde ture svare ham igen, og havde råbt af ham.. det gjorde ligesom også et eller andet. Han så op da han kom tilbage og smilede kort, "arbejde" mumlede han bare og rejste sig, og lod telefonen glide ned i lommen. "Kender du nogen gode steder i nærheden?" spurgte han imens han satte kurs mod døren og holdte den for Phillip, bilen der før havde holdt uden for var ude af syne nu.. han havde jo ikke tænkt sig at bruge den.. ikke før imorgen måske.. men så kunne han jo bare ringe. "Jeg har ikke tænkt mig at lade andre end dig sove i min seng igen, desuden har jeg ikke noget imod du sover der.. du er ret dejlig at være i selskab med" sagde han og sendte ham et roligt smil.. følelserne havde han pakket væk igen, de kom bare i vejen, og så var det nemmere bare at gemme dem lidt væk.. måske eksploderede de på et tidspunkt.. men lige nu gad han ikke tænke på det. 
Han tog dog Phillips hånd da de var kommet uden for, og fælttede sine fingre ind mellem Phillips.. noget han nok heller ikke lige gjorde med hvem som helst.. faktisk var Phillip den eneste han havde gjort det med.. men han var også den eneste han kunne gøre det med, uden at føle sig.. akavet.. og dårlig ved det.. det var bare så.. roligt med Phillip, stille og rolig og.. dejligt.. afslappende.. behøvede ikke tænke så meget over tingende, det var dejligt.

Phillip tænkte ikke så meget over de andre William havde sex med for at være ærlig.. måske ville han have noget imod dem hvis han gjorde? Han havde aldrig set det.. aldrig set William kærtegne nogen udover ham selv, eller røre ved dem som han gjorde ved Phillip. Nej, William holdt det meget adskilt, så det havde egentlig ikke faldet ham ind at tænke synderligt over det.. det var jo et job, så.. Man skulle være proffessionel. Han smilede til ham og sukkede, mens han lagde nakken bagover og tænkte, og kom på benene og trak sine sko på. "Øhm.. Der er dineren, hvor jeg arbejder... så er der.. En italiensk restaurant, det er vidst meget godt, nok lidt mere lækkert end cheeseburgers og pancakes with maple syrup" grinede han "Men det går an på hvad du har lyst til?" sagde han og mærkede Williams fingre mellem sine da de gik udenfor. Phillip låste hurtigt af og sendte ham et varmt smil, og gav hans hånd et klem "Tak, jeg synes også det er hyggeligt at være i selskab med dig" sagde han så, og rømmede sig så stille.. så. Det endte lidt med at Phillip trak lidt rundt med William, til de bestemte sig for den italienske, de kunne altid spise ulækker mad sammen en anden dag. Der var ikke så mange derinde på trods af at det var en fredag, men det var en lille by.. så. De fik forholdsvis meget ro til at sidde i. "Går det okay, derhjemme?" spurgte han så, og hentydede til hotellet.. han anede jo ikke om der var sket noget siden sidst, han havde været ret.. isoleret. Det havde måske også været meget godt, at han fik lov at tænke i fred, og være lidt alene. Men han ville gerne tilbage til den hektiske hverdag igen, han havde fået nok af sine egne tanker.

William tænkte kort over det og bestemte sig hurtigt for at den italienske restaurant var det bedste valg, hvilket de som sådan blev enige om, så der gik de hen. Da de kom ind slap han hans hånd og trak stolen ud for ham, inden han satte sig over for ham, og rakte ham et menu kort. "Det er lidt tomt uden dig" sagde han så ærligt, han havde det godt med ærlighed, men han havde heller ikke noget imod hemmeligheder, dem havde han mange af. Han så ham kort i øjnene inden han åbnede menu kortet, "Jeg er glad for du kommer tilbage" sagde han så roligt og smilede for sig selv "Selv om det selvfølgelig er synd for dem, som du arbejder for nu.." mumlede han, selv om det nok ikke ville være.. altså ja.. Han var sikker på de ikke satte lige så meget pris på Phillip som William gjorde.. han kunne dog ikke lade være med at tænke lidt over det.. som Phillip havde tænkt på.. han legede lidt med tanken.. Phillip og andre? Det kunne være sjovt.. men også farligt.. han skulle passe på med hvor meget han udsatte Phillip for, den her gang var han fast besluttet på at beholde Phillip. "Hvad kunne du tænke dig?" spurgte han så, efter han selv havde fundet en pasta ret han synes så meget lovende ud, han var ikke specielt kræsen som sådan, men maden skulle gerne være af god kvalitet, og ikke noget de lige havde hevet op af fryseren og varmet i mikroovnen. Da de havde fået bestilt skålede ham med Phillip, og stak så sin hånd ned i sin lomme, på inder siden af jakken og fandt Phillips løn seddel frem, i form af en check, da Phillip havde ødelagt sin lønseddel.. det kunne han stadig ikke helt komme sig over.. hvem gjorde sådan noget? "Nu når du kommer tilbage, synes jeg du skal have din løn igen" sagde han og rakte ham checken. "Hvordan går det ellers med dig? Har du det godt?" spurgte han roligt, faktisk ville han gerne spørge ind til hans mor.. til hans familie, hvordan det gik og sådan.. men han havde fundet ud af det var lidt af et ømt punkt for Phillip, så han ville heller holde lidt igen og så bevare den gode stemning, det var tordsalt lidt vigtigere.. og lige nu var det ret hyggeligt.

Phillip smilede til ham, og satte sig ned og tog imod menukortet, med et lille tak og lod sit blik glide ned over de mange bogstaver.. de hoppede en smule fordi han var træt, men han fik da fundet noget. Han foldede menukortet sammen og sendte ham et skævt smil "I bet it's all dirty and nuzzled since I left" drillede han stille. Men chancerne for det var ikke så store, der var utallige tjenestefolk af alle slags. "Jeg snakker med dem.. måske kan jeg finde nogen der kan erstatte mig" sagde han blidt, og smilede stille til ham. Han skålede med ham efter de havde bestilt og tog en lille tår af sit vand, for han mente ikke alkohol.. ville være så godt, det ville nok bare tage den sidste energi han havde tilbage. Phillip løftede blikket fra sit vand og hævede overrasket sine øjenbryn, og lagde hovedet lidt på skrå og tog den så og vendte den lidt mellem sine fingre.. Han var ikke helt vild med ideen om at tage imod pengene, det havde jo været et statement om netop ikke at gøre det, bevise noget. Men så kunne han jo give dem til nogen der havde mere brug for dem.. eller donere dem til Inges Kattehjem eller whatever.. Han kommenterede det i hvertfald ikke, da han lagde den væk. "Jeg har det fint, bare lidt udkørt" forklarede han og smilede til ham. "Og du?" vendte han spørgsmålet, og betragtede William mere indgående.. men han lignede sig selv, han virkede som om han havde det godt, i hvertfald på ydersiden. Indersiden fik Phillip ikke mange glimt af. Og han burde nok heller ikke spørge efter det.. Han fik sådan set heller ikke tid til at spørge for den sags skyld, for så kom deres mad. De havde begge to fået pasta, bare lidt forskellige retter, Phillips var fyldte pastaer med noget tomat.. pesto.. et eller andet. Okay.. det så virkelig godt ud, han havde faktisk ikke indset hvor sulten han var. "Oh yum.." mumlede han da han havde fået en af de der bløde pastaer i munden og der var smag.. ud over det hele. Og.. åh. "Vil du smage? De er virkelig gode!" tilbød han så efter at have tygget af munden.