Your lips are sealed - Phillip

William havde ikke noget besvær med af følge Phillips duft ind mellem træerne, og det tog han egentlig heller ikke for lang tid at finde Phillip. Han tittede frem mellem træerne på en ensomme krop der knælede ved søen. Han så ufattelig som ud som han sad der, så fortabt og ensom. Han havde lyst til at gå der hen, tage ham i sine arme og kysse ham, fortælle ham at det nok skulle gå, at han passede på ham. Men noget fik ham til at lade være, og han gik i skjul bag træernes tykke stammer. Han blev ved med at kigge godt nok, og blev ret overrasket da Phillip begyndte at snakke med sig selv, han grinede stille lidt smørret.. han var virkelig ude og skide hva? Han væk.. hmm. Hvad skulle han stille op med det? Hvad kunne han gøre, Phillip nægtede at han var Phillip, hvem fanden var han så? En person.. der boede, sammen med en der lignede William? Hvor absurd lød det måske ikke? William havde hørte mange sindsyge historie gennem tiden, men aldrig noget der havde gjort ham så ubehagelig tilpas som denne. Han så op da Phillip havde vendt sig mod ham nu stående, og kaldte. Han sukkede stille og trådte roligt frem fra sit skjul, men uden at nærmer sig ham, han blev stående i mørket.. han var sikker på Phillip godt kunne se ham, han gjorde ikke noget for at gemme sig. "Hej" sagde han stille og så sig omkring "Fandt du havd du søgte?" spurgte han så og tog et langsomt skridt frem mod ham.

Phillip fik øje på William der kom ud fra mellem træerne. "Nej..." mumlede han så og kørte sine hænder gennem sit hår "Ingenting.." sagde han og gjorde en bevægelse med hånden mod det tomme græs hvor der ikke stod noget hus. Han vidste hvordan det måtte se ud.. han måtte fremstå som en fuldstændig sindssyg, no wonder at han ville have ham undersøgt. Men så på den anden side, Phillip vidste godt der ikke var noget galt med ham. Problemet var at han ikke var det rigtige sted og nu havde han en stemme i sit hoved der ikke var hans. Og det var heller ikke hans krop, så altså. "Det kommer ikke helt bag på mig at det var dig, du har altid lavet det der nummer.." drillede han "Så stædig.."mumlede han og rystede lidt på hovedet og sank ned og sidde igen med et suk. der var tavst i hans hoved lige nu... Det gav ham ro til at tænke. "Men ved du hvad jeg synes der er mest utroligt? At du har den samme evne, selv et andet sted.." sagde han med ægte overraskelse i stemmen. "Og at Phillip.. altså ikke mig vel, men... har den samme evne som jeg har på trods af at han er et menneske" forklarede han og samlede et græsstrå op og pillede det fra hinanden. "Men dæmoner har selvfølgelig også evner, hvorfor skulle du så ikke kunne have den samme... jeg har bare aldrig stødt på den andre steder.. måske er det noget universalt" sagde han så og løftede blikket og så over på ham. "Du må altså ikke tro han er sindssyg, når han kommer tilbage vel?" sagde han så lidt stille, der var en lille ting i ham der sagde hvis han kommer tilbage. For hvad nu hvis de var fanget sådan her? To sjæle i en krop, det var ikke... meget. Og hvad så med Phillips William? Var han alene et eller andet sted i en anden dimension? Phillip så kort over på græsset igen.

William betragtede ham nøje med øjnene, holde øje med ham.. et eller andet sted var han nok bange for han ville begynde at te sig, gøre noget.. drastisk og overilet.. men han så roligt ud.. faktisk så han ret trist ud.. og ensom.. efterladt.. det gjorde William.. ubehagelig til mode.. det der svære beskytter instinkt slog til igen. Han vidste ikke hvorfor, han kendte ikke Phillip, ville han ikke være ligeglad hvis der skete ham noget? *Nej* Hviskede hans indre stemme, og han rystede træt på hovedet.. måske. Han smilede skævt til ham, "Det jeg ked af" mumlede han "Hvorfor stak du af fra mig?" sagde han så og hævede et øjenbryn da Phillip gik i selvsving igen.. over alt det der.. William stadig ikke var sikker på havd han skulle stille op med. Han lod dog være med at afbryde og lyttede i stedet, han havde vidst afbrudt nok, han måtte heller give ham en chance.. en chance for at plapre løs. Han smilede genert og tog så flere skridt frem mod ham da han satte sig. Han lukkede øjnene kort, og rystede lidt på hovedet "Jeg forstår ikke hvordan du ved det.." mumlede han så bare, han havde aldrig fortalt det til noget.. der var ingen der vidste det, hverken om hans evne, eller om hans sande natur. Hvordan? Han gik så de sidste skridt frem til Phillip og lod sig glide ned og sidde ved siden af ham. "Phillip" mumlede han bare stille og smilede forsigtigt. Han lukkede øjnene kort, og kom i tanke om noget Phillip havde sagt en gang.. om at han.. øh hvad var det nu? Noget i stil med at han følte han kendte ham. Han spærrede øjnene lidt op og stirrede ind i Phillips øjne og rystede så opgivenede på hovedet, "Jeg forstår det ikke" mumlede han opgivende og lod sig glide bag over ned i græsset, så han nu lå på ryggen. "Undskyld" mumlede han så bare stille og lukkede øjnene i.

Phillip trak sine ben op til sig og lagde sine arme omkring dem og lænede sin hage på sine knæ og bed sig lidt i læben og sank stille. Han følte sig alene.. han anede ikke hvor han var, hvem han var, og.. og.. Han rykkede sit hoved ned mellem sine knæ istedet og vippede lidt frem og tilbage forsøgte at få panikken til at fordampe lidt. Så han ikke stressede sig selv. Træk vejret.. messede han i sit stille sind, bliv ved med det.. "Fordi du ikke ville lytte.." hviskede han stille "Jeg kunne ikke slippe afsted for du ville ikke lade mig gå alene, og du vil jo ikke tro på mig" fortsatte han og rettede sig lidt op igen og så på ham da han kom hen og satte sig. Phillip smilede stille til ham, prøvede ikke at vise ham hvor trist han blev ved tanken "Jeg skal nok lade være med at snakke mere om det" sagde han så blidt til ham. Han kunne jo se og høre på ham at han ikke forstod det, og han ville nok aldrig forstå det. Phillip lukkede sine øjne.. han måtte tænke i fred, og han vidste at Williams evne var ret påtrængende indimellem, men han var blevet god til at lukke ham ude. Det ville nok komme lidt bag på ham dog, det var han jo ikke van til. Desuden kunne Phillip mærke det gjorde ham i dårligt humør når han talte om sin fortid, og om det var William hjemme i huset, eller William her.. så kunne Phillip ikke lide at han var ked af det. For selvom Phillip inderligt forsøgte at undertrykke kroppens behov, samt hans eget fjollede hoved, så kunne han ikke undgå at være ligeså forelsket i ham som han altid havde været. Det ville bare ikke stoppe. Heller ikke selvom han blev ved med at sige til sig selv at det ikke var den samme. Eller det var han jo.. men... Phillip betragtede ham stille intet af de mange følelser han havde for ham var gengældt. Han løftede væggen som han havde sat op mellem hans tanker og skævede til ham igen og fik øjenkontakt og så lidt bedrøvet på ham da han gled bagover og undskyldte til ham. "Nej.." bad han "Du må ikke undskylde til mig, jeg kommer her og smadrer ind i dit liv.." sagde han og rystede på hovedet og kravlede op og satte sig overskrævs på ham "William.." sagde han ømt og strøg ham over håret og sank stille og så kort op mod himlen. Hvad skulle der ske? Han kunne jo ikke... han kunne jo ikke arbejde hos William, det ville slå ham langsomt ihjel at skulle se ham hver dag, men aldrig.. kunne knytte bånd til ham. Han kunne nok ikke engang udføre det arbejde han ellers havde udført hos ham. Han gled slapt ned fra ham som hvis der var nogen der havde taget alt livsmod fra ham og stirrede ud i luften og mærkede hvordan tårerne arbejdede sig op i hans øjne, og han kunne intet gøre for at stoppe dem. Det var nærmest ikke muligt, men han forsøgte virkelig at holde det lydløst så William ikke kiggede, og tørrede vidtløbne tårer bort med sine ærmer. Efter et par sekunder endte han med at rejse sig, for det var for risikabelt at sidde lige ved siden af William og græde, han lagde mærke til den slags, så han gik lidt væk, og forsøgte at gnubbe sit ansigt med sit ærme for at fjerne sporene, mens han kæmpede med sit åndedræt.

William rystede lidt på hovedet "Jeg lytter.. jeg forstår bare ikke et ord" mumlede han og sukkede opgivenede, det var jo ikke fordi han ikke ville forstå det, men altså.. hvis nogen kom hen til Phillip og sagde det der fandtes talende gulerødder.. så ville han måske også grine lidt? Right.. yearh.. og hvis det ikke ligefrem kunne bevises.. men Phillip havde jo nok bevist det, han havde i hvert fald forsøgt. "Okay fint, så siger vi at jeg tror på dig.. " mumlede han, han blev vel også nød til at give ham en chance, det var heller ikke fair. Han så op på ham da han satte sig op på ham, og smilede fjoget til ham, "Hvad?" brummede han stille og fulgte hans bevægelse, hans hånd, der strøg ham gennem håret.. sådan havde han aldrig rørt ved ham før.. så blidt.. og ømt. Han smilede skævt til ham "Phillip" hviskede han stille og fangede hans blik, kortvarig. Han så efter ham da han gik, han hævede øjenbrynene, "Please.. gå ikke uden mig" hviskede han stille og kom selv langsomt på benene. Men noget var galt, og William var ikke sen til at opdage det. *Jeg har altid kunne se lige igennem ham* mumlede nogen. Han smilede forsigtigt, og bevægede sig hen mod Phillip, han tøvede ikke da han nåede ham, og lagde roligt sine arme om ham, i et blidt men fast greb, han ville ikke have han stak af, han ville gerne trøste ham. "Sååh.." mumlede han stille og trak hans ansigt ind til sin overkrop/hals område, og kyssede ham blidt i panden. "Det skal nok gå.. jeg er her jo, og jeg skal nok passe på dig" hviskede han blidt og trykkede Phillip helt ind til sig. "Du må ikke græde" hviskede han, "Jeg tror på dig" hviskede han så og kyssede ham igen forsigtigt i panden.

Phillip kommenterede det ikke, han havde lidt besvær med at tøjle sine tårer og gråden der konstant satte sig fast i halsen på ham, han vidste at hvis han åbnede munden og svarede ham, så ville hans stemme være så tyk at William ville kunne høre hvad det var han havde gang i. Han havde altid været meget privat omkring det at græde. William havde vidst det, at han ikke brød sig om at gøre det foran andre, specielt ikke ham. Men han kunne slet ikke styre det lige nu, det kom bag på ham.. men han havde ingen mulighed for at tvinge det tilbage. Det var også derfor han gik væk. Det gav et ryk i ham da William lagde armene om ham, for han havde ikke.. ikke forventet.. hvem gjorde den slags med sine ansatte? Phillip åndede varmt ud mod hans hals og snøftede lavmældt og lukkede sine øjne og trykkede sig så ind til ham. "Undskyld.." pev han, han ville jo ikke..gøre ham ondt. "Jeg er bare stresset, det er ikke noget.." hviskede han så og forsøgte at få tørret sine øjne. Han knugede sig kort ind til ham inden han slap ham. "Du er nok.. nød til at vise mig hvor jeg bor henne, for jeg ved det ikke.." sagde han så og trak på skuldrende. Han vidste heller ikke om han havde nogen nøgler på sig, han havde en... telefon? I lommen så vidt han kunne mærke. Han nød kysset i panden og lukkede sine øjne og sank tydeligt.

William trykkede ham bare tætter ind til sig, han ville gerne passe på ham, han havde jo undt af ham.. han kunne jo ikke huske noget, han måtte føle sig alene.. men det behøvede han ikke, William var her jo, han var ikke alene.. åh det lille pus altså. Tænk af en person, han knap nok kendte.. kunne gøre ham så blød i knæene, så venlig og sød.. det var slet ikke ham.. men for Phillip, han kunne ikke gøre for det, han havde lyst til at være forstående og rar, og sød overfor ham.. han kunne ikke lide han græd.. han kunne ikke lide når nogen græd, han græd aldrig. "Du skal ikke undskylde, det er okay.. tag en dyb indånding" hviskede han blidt og strøg ham over håret, "Det forstår jeg godt, jeg forstår det godt" sagde han blidt, han kunne godt forstå det.. at han var.. lidt.. ja.. det var historien om hvorfor han ikke helt forstod, men måske de kunne tale om det, og William kunne høre efter, det hjalp måske. Det hjalp i hvert fald Phillip, så ville han nok ikke føle sig så alene. "Du bor hos mig" sagde han bestemt og trak sig lidt tilbage for at kysse ham på kinden, og fandt så sin telefon op af lommen, men holdte stadig fast i Phillip med den anden arm. "Du er kold" hviskede han stille og knugede ham lidt mere ind til sig, åhh.. "Hej, det er William.. nej.. det jeg ligeglad med.. bare hent mig.. ja.. skoven.. ja.. nu sagde jeg!" sagde han vredt og lagde på igen, og stoppede telefonen ned i lommen igen.. "Kom" sagde han blidt og tog hans hånd, han flættede forsigtigt sine fingre ind mellem Phillips og trak ham så med sig, "hmm" brummede han, og stoppede så op, han tog sin jakke af og lagde den over Phillips skuldre, og tog så hans hånd igen. 
Han trak ham med genne skoven, og da de kom til skovbrynet holdte der en stor sort skinnende bil længere fremme. William guide Phillip der hen, og holdte døren for ham, "ind med sig" brummede han og ventede på Phillip, før han selv satte sig ind ved siden af ham. "Kør Joe" brummede han, og bilen satte i gang øjeblikkeligt efter.

Phillip kunne ikke helt lade være med at blive trukket ind i Williams favn igen, det var bare så rart.. det var bare så hjemligt. Også selvom det bare var af medlidenhed, han skulle bare lade være med at tænke på det sådan. Yeah. Han rømmede sig stille da William slap ham.. eller, det gjorde han ikke helt, men han nikkede og sank igen inden han tog den dybe indånding som William havde foreslået ham. Han skulle til at spørge ham hvorfor han var så sød ved ham, han kendte ham jo slet ikke? Men han havde heller ikke lyst til at ødelægge det her, det var en fin stemning. Og han havde lovet ham ikke at snakke om det mere. "Hvorfor bor jeg hos dig?" spurgte han så, og tænkte ikke over det han havde tænkt før med at lade være med at ødelægge stemningen.. men havde han ikke sit eget sted? De datede vel ikke? Hvad var det William havde kaldt ham...? Sex slave? Han rynkede lidt på næsen ved tanken, ikke at han ikke kunne lide at have sex med William, men var han en prostitueret? Øh.. Han var tavs mens William snakkede i telefon, og så kort på sine fingre... de var lidt kolde. Han blev lidt overrasket da William lagde sin jakke over hans skuldre og så ham kort i øjnene "Tak.." hviskede han så stille og skævede til hans overkrop "Men fryser du så ikke?" spurgte han blidt og lod sig trække med gennem skoven til en stor sort bil der holdt og ventede på dem. "O-okay.." sagde han, og satte sig så ind i bilen og ventede til William havde sat sig ind med at sætte sig ordentligt til rette. Han lænede sig lidt tilbage med et suk og forsøgte IKKE at tænke. For når han tænkte gik hans indre i smadder. "Skal vi tilbage til..." han måtte tænke lidt "Hotellet..nu?" spurgte han så og sendte ham et lille smil.

William smilede blidt til ham, "Kom" brummede han stille og trak ham ind til sig, og lagde en arm om ham og holdte ham stadig i hånden med den anden, han kyssede ham i håret, og håbede lidt på at når de sad så tæt, så ville Phillip få varmen igen snart.. og ja, der var selvfølgelig også varme på bilen.. ellers måtte han pakke ham ind i tæpper og dyner når de kommer hjem. "Eftersom du ligesom har afsløret min evne, hvad gælder tankelæsning, som jeg nu aldrig har fortalt nogen om før.. hmm.. ser jeg ikke noget problem i at svare på dine tanker, når de nærmest stille spørgsmålene til mig" sagde han roligt og smilede kort "Efter som vi rent hypotetisk set, siger at du ikke er.. min Phillip længere, men en andens Phillip.. så kan jeg vel godt fortælle dig, at jeg ikke blot gør det af medlidenhed, jeg kan rigtig godt lide dig.. det har jeg bare aldrig fortalt dig, hmm.. min Phillip" mumlede han så, det var underligt at skulle kalde ham for sin Phillip, for det var han jo ikke rigtigt, de havde ikke noget forhold ud over sex, og et okay venskab, skulle han mene.. men hvad skulle han ellers kalde ham. Måske var det nemmer med efternavne? "Det er svært for mig ikke at se dig som ham.. " sagde han så stille og sukkede mod hans hår "Kan rigtig godt lide dig.. shh.. vores hemmelighed" hviskede han drillende og kyssede ham igen i håret. "Hmm.. Du bor på et værelse på mit hotel, ligesom de andre ansatte" sagde han blidt, teknisk set var det jo også at bo hos William, da det var ham der ejede hotellet. "Men jeg synes faktisk du skal bo hos mig, imens du er.. i den her.. tilstand? Hmm.. så du ikke bliver væk.. eller der sker dig noget.. det ville jeg ikke bryde mig om.. hvis du er hos mig, kan jeg passe på dig" sagde han så roligt.. hold da fast.. blødsøden pladder. "Sex slave?" grinede han kort og smilede smørret "Du er ikke prostitueret.. du kan bare godt lide at have sex med mig, right?" drillede han lidt "Og da du arbejder for mig, og har sex med mig på samme tid, så jeg ikke nogen grund til ikke at kalde dig for sexslave.. " sagde han alvorligt men kom så i tanke om noget "Du var jomfru før du mødte mig" hviskede han så stille og bukkede sig lidt ned så han kunne se ham i øjnene "Søde lille uskyldige Phillip" hviskede han og trykkede et blidt kys mod hans læber. "Nej jeg fryser aldrig" hviskede han og strøg ham over kinden, "du er så smuk" hviskede han stille og lukkede øjnene kort, inden han rettede sig op igen. "Ja vi skal tilbage, til der hvor vi bor, og vi er der lige om lidt" sagde han blidt og lænede sig lidt tilbage, men han holdte stadig om Phillip og holde ham i hånden, han slap ikke.

Phillip skævede til ham og hævede sine øjenbryn "Fint, den her ene gang" mumlede han så, han hadede når han rodede i hans hoved, men han vidste også godt at det ikke var noget han kunne gøre for. Men Phillip vidste at William kunne lukke af for det. Phillip kunne også godt sætte et forsvar op, men det var ikke så holdbart og det krævede ret meget koncentration. Og hvis William virkelig ville så kunne han bryde det ned som at skubbe til et stykke pap. Han nikkede "Det kan du ligeså godt, for han er herinde.." mumlede han og trykkede sig i panden. Hvor mærkeligt det end lød, så havde det ikke været Phillips tanker tideligere.. han havde snakket med sig selv! Det var meget forvirrende. Han nød de mange kys, der indimellem sneg sig ned i hans hår, eller på hans kinder, eller i hans pande. Og det føltedes.. så godt. "Okay.. så vi er venner? Og kan.. med hinanden, det er godt.." sagde han stille, for han havde måske også frygtet at... ja. At de måske ikke svingede? Phillip løftede sit blik fra sine knæ og så lidt på ham, han ville virkelig gerne have at han blev? "Men.. er det en god ide? Jeg mener.. jeg har jo ikke ligefrem arbejdet på hoteller før i tiden, jeg har ikke en levende ide om hvad jeg skal lave, jeg tror måske.." han trak på skuldrende, mens han forsøgte at finde på noget han kunne lave der, mens han var sådan her. Phillip rødmede da William.. og sex.. kom på banen, han rødmede endnu værre da han fortalte ham at han havde taget hans mødom, what the... "Har du.. jamen! Jamen hvordan!? Jeg.." han kom ikke videre for William kyssede ham, og strøg ham over hans kinder der var tomatrøde efterhånden. He made it so hard to breathe. "O..Okay" hviskede han så, lettere rundt på gulvet. Right, han havde jo også en historie her.. hvem var han her? Hvad kunne han lide? Hvad lavede han når han havde fri? Hang han nogensinde ud med William udenfor arbejdstiden?

William smilede bare lidt af Phillip da han gav ham lov, han spurgte normalt ikke om lov.. det var fint nok, han havde nok gjort det alligevel.. det der med regler.. njaa. "Okay" sagde han bare stille og sendte ham et skævt smil, han ville ikke ødelægge den gode stemning, det var rart sådan her, lidt balance i det hele, han brød sig ikke om at Phillip skulle være ked af det.. op med humøret.. ja.. det skulle jo nok gå det hele. "Vi kan rigtig godt med hinanden" mumlede han så bare og smilede, "Jeg vil rigtig gerne have at du bliver, hvor skulle du også tage hen?" brummede han og hævede et øjenbryn, "Skat.. dit job er at have sex med mig.. jeg tror ikke det bliver et problem for dig?" grinede han bare og rystede lidt på hovedet "Aj undskyld.. mhmm.. vi kan bare sige du er sygemeldt til du får det bedre, så skal jeg nok finde på noget du kan lave, som du kan finde ud af" sagde han og kyssede ham i håret.. selv om han nu godt kunne tænkte sig at have sex med ham.. den krop der.. mhmm.. men nå ja.. han måtte heller passe på, han ville heller ikke presse ham til noget han ikke.. lige.. havde lyst til.. hm. "Hvordan?" spurgte han og vendte sit blik mod Phillip der var helt rød i hovedet "Se nu ligner du dig selv" sagde han drillende og kyssede ham hurtigt på læberne igen, gad vide om det gjorde noget? Kyssende.. nå.. det gjorde det nok ikke, så ville han nok have sagt det. "Du spurgte lige hvordan jeg tog din mødom?" sagde han og hævede et øjenbryn, "Men jeg kan da godt fortælle dig det, hvis du gerne vil vide det" drillede han. "Altså.. hmm hvor skal jeg starte.. hmm.." brummede han og lukkede øjnene lidt i. "Du hænger ud sammen med mig lige nu" hviskede han stille, som et svar på Phillips tanker.

Phillip smilede lidt større til ham, det nåede ovenikøbet op i øjnene denne gang. Det var han virkelig glad for, virkelig... Han sukkede tilfreds, ikke at han forventede at William ville forelske sig i ham, det var vidst en temmelig utopisk tanke, men William kunne stadig godt lide ham. Det var han glad for. Han bed sig lidt tankefuldt i læben.. ja hvis han skulle væk.. hvor skulle han så tage hen? "Jeg ved det ikke jeg..." han trak på skuldrende. Frankrig var måske en mulighed.. men så alligevel, William var her. Hvad skulle han i Frankrig uden William. Han trykkede sig lidt ind mod hans side, og nød varmen der vibrerede af ham. Phillip var ellers gode, stædige 38 grader året rundt. Men ikke idag åbenbart, det havde åbenbart også tæret på ham fysisk at være så stresset. Han var lige sluppet af med den der skide rødmen, da William fik det til at eksplodere i Phillips ansigt igen "Øh.. Eh.. jeg.." begyndte han lidt.. hakkende, og så på ham. Men nu var det mærkeligt igen, for selvom William var William.. så.. så var det jo ikke.. Han sank. Det lettede lidt da William sagde at han kunne sygemelde ham til de fandt på noget.. det var han ret glad for, det var trods alt stadig første dag, de havde tilbragt sammen. Phillip blev hele tiden taken aback af kyssene, de kom ligesom bag på ham, selvom han godt kunne lide dem. "Nej.." begyndte han forvirret, havde han gjort det? "Eh nej, nej, lad venligst være en gang var nok, jeg behøver ikke vide den anden" grinede han og skubbede let til ham, og fulgte ham med øjnene.. fulgte hans læber med øjnene mens han snakkede "Ja.. men det her er lidt af et særtilfælde.. ikke?" sagde han så og løftede et øjenbryn, de havde jo ligesom lige været på hospitalet og i skoven og alt muligt.. åndsvagt. "Du har ikke tænkt dig at prøve at indlægge mig igen..vel?" spurgte han så lidt stille og så spørgende på ham, med sine store grå øjne. Det havde han ikke lyst til. Da bilen stoppede ude foran hotellet ventede Phillip til William stod ud, før han fulgte efter og så på hotellet. Det var pænt stort. Pludselig var han glad for at William havde stoppet hans selvmordsspring tideligere, og greb ubevidst hans hånd.

William hævede et øjenbryn og smilede så bare lidt, han vidste ikke helt hvad han skulle stille op, hans tanker forvirrede ham mere end det gjorde gavn.. Han var som i en helt anden verden.. så han holdte op, med at læse dem altså.. det hjalp ikke alligevel. "En gang var nok?" gentog han og hævede et øjenbryn, "Hvad mener du med det?" brummede han og kiggede lidt på ham, de havde vel også sex sammen der hvor Phillip kom fra, så hvad skulle det helt præcist betyde. "Måske" brummede han og så op da de holdte ind foran hotellet, det var han glad for, en kop kaffe og en smøg ville gøre underværker. "Nej skat" sagde han blidt, men da Phillip tog hans hånd ude foran hotellet trak han hurtigt sin hånd til sig, "Ikke her.." hviskede han stille og så sig om efter mulige kameraer, men der var heldigvis ingen.. puuh! Han skyndte sig op mod hoved inden gangen og gik roligt ind med Phillip bag sig. "Det er bedst vi ikke taler sammen lige nu" sagde han hurtigt og gik så et par skridt efter Phillip, "Bar følg efter, og hold afstand" mumlede han, da de kom ind gennem entreen, og så ind i den store smukke hall, der selvfølgelig var fyldt med mennesker, gæster og ansatte. Han forsatte målrettet gennem etagen, uden øjenkontakt på vejen.. han håbede bare ingen af Phillips dumme venner, stoppede ham, for så ville William også blive nød til at stoppe.. og så ville det gå amok. Han skyndte sig ind i elevatoren og kiggede kort på Phillip, "Kom nu forhelved" brummede han og hev ham ind og trykkede demonstrativt på knappen til dørene, et par gange, da det gik for langsomt til hvad han lige.. kunne holde til. Da dørene gik op var de atter alene. William tog Phillips hånd og førte ham hen til døren til hans lejlighed, og inden for. "Undskyld, men det er indviklet.. " sagde han så bare til.. hans opførelse før.. nedenunder. "Kan du lave kaffe?" sagde han så, for at sætte ham til et eller andet, han skulle vel lære det? Og han kunne jo ikke bare stå og hænge, og være.. ja.. væk.. han måtte distrahere ham lidt, med et eller andet.. og når han ikke kunne ty til sex.. tjaa.. hvad fuck skulle han så finde på, han var lort til at snakke.

Phillip grinede, og rystede på hovedet "Jeg mener, en første gang var nok.. du siger jeg har haft en til, den behøver jeg ikke kende til" grinede han. Alt det sex der var kommet bagefter havde været.. better than anything, he'd tried all his life! Han skævede til ham, og William skulle ikke bilde ham ind at hans første gang var lut og lagkage. Det var der ingen første gang der var. Der var ikke rosenblade, eller blød musik, der var ikke stearinlys. Den slags var romantiseret ævl. Det kom først bagefter. Phillip så efter hans hånd, og lagde forskende hovedet på skrå. Var han.. var han pinlig over ham? Skammede han sig? Han fulgte med ind, og så undskyldende på ham da han hev ham med ind i elevatoren. Turns out, William vidst også var lidt stresset. Han lyste op da William spurgte om han kunne lave kaffe "Selvfølgelig!" triumferede han og hev Williams jakke af og hang den på en stol, og steg ud af sine sko ved døren. Phillip var et rodehoved.. Men det skulle William tidsnok lære. Han var henne ved kaffemaskinen i 3 skridt, og undersøgte den fra filter til kande, inden han gik igang med at sætte kaffe over. Da det var lykkes vendte han sig om og smilede skævt til ham. Men da han så det ansigtsudtryk som William gik rundt med, stivnede hans smil lidt.. eh. "Du.." sagde han blidt "Vil du have lidt ro? Det har også været en temmelig begivenhedsrig dag for dig..?" tilbød han så i et blidt tonefald, og gik over mod ham.

William så op og smilede så, nå ja.. det havde han vel også to af, "Med mig?" spurgte han så, egentlig var han faktisk lidt nysgerrig.. på deres forhold, eller det forhold som Phillip sagde de havde, i en anden verden, som William endnu ikke var heeeelt sikker på eksisterede. "Godt" sagde han så, så kunne han vel lave kaffe til ham.. et skridt af gangen. Han så op da Phillip ligesom, havde fundet ud af det hele, han satte sig på en af de høje bar stole og fulgte hans bevægelser. "Hmm.." brummede han, og tænkte lidt over det.. hvad havde han lyst til? At have sex med Phillip.. hmm.. ikke en mulighed.. hvad skulle de så få tiden til at gå med? Godt nok var det sent, men William var mærkelig nok ikke særlig træt.. og klokken kunne ikke være over ti. "Jeg kunne godt tænke mig.. at du fortalte mig lidt om dig selv.. hvis det her skal.. dú" mumlede han og smilede roligt "Fortæl mig om mig selv, og dig, om os?" sagde han blidt og klappede på stolen ved siden af hans egen. "Kom.. jeg vil gerne vide det, jeg er nysgerrig" sagde han så og smilede roligt. Han ventede til Phillip kom der over og lænede sig så frem og trykkede et blidt kys mod hans læber, "Jeg kan ikke lade være.. tilgiv mig.. du er bare så.. mhmm.. fristende.." hviskede han stille, men han skulle nok prøve at holde sine hænder til sig selv.. hmm.. så længe han nu kunne, hmp.. når den dreng først tog sit tøj af.. så kunne han ikke love noget længere. Men en kop kaffe, og lidt snak, ville gøre godt.. så kunne de gå i seng og tale videre sener.

Phillip så overrasket på ham ved spørgsmålet, og så kort på kaffemaskinen som hvis den gav ham nogen svar, inden han så på ham igen og rystede så lidt genert på hovedet. "Nej.. ikke med dig begge gange" sagde han så, og skævede til de høje stole da William antydede at han ville høre mere om Phillip. Han skulle til at række ud efter kaffemaskinen, da han huskede at det var kaffe, og kaffe fik ham til at løbe på væggene. Det var sikkert ikke anderledes her. Han gik så stille over og kravlede op på stolen og søgte hans blik da han fik et kys mere. "Du må ikke undskylde.." mumlede han så stille og rakte ud og kærtegnede hans kind og smilede til ham. Han kunne jo godt lide det, han havde jo lyst til at gengælde det for.. mmm.. iih.. William! "Øhm.." mumlede han så og så kort ned på sine knæ "Altså, jeg er født i Frankrig.." begyndte han så "Jeg er fransk, min mor kaldte mig Phillipé" sagde han og sendte ham et lille prøvende smil, for at se hvordan han tog det. "Jeg.. øhm.. jeg.." mumlede han og sank "Datede ham der tog.. der var.. mm.. min første seriøse kæreste i gymnasiet, og det var der jeg mødte dig.." forklarede han. "Vi var adskilt med et år, og jeg synes det var ret utroligt du overhovedet gad bruge tid på mig.. lille kemi nørd" grinede han stille. "Men altså.. vi var begge to musik interesserede, og jeg kunne hjælpe dig med dine lektier, og du kunne hjælpe mig.. vi blev venner.. sådan.. rigtig gode venner" forklarede han og så på sine fingre. "Vi delte også nogen andre venner, du var ret populær hos pigerne" forklarede han og smilede skævt til ham. "Min.. kæreste.. han hed Matthew forresten, jeg.. nej du kender nok ikke det mærke.." mumlede han for sig selv og kløede sig i nakken. Matthew havde haft et tøjfirma. "Han var vampyr" hviskede han så og fugtede sine læber "He.. he turned you" hviskede han, og skævede lidt til ham. "Og du havde nogen måneder... lang tid.. hvor du havde det rigtig skidt, og.. jeg kunne ikke hjælpe dig, fordi du forsøgte at spise mig hver gang jeg prøvede" forklarede han og sendte ham et lille smil. "Du boede faktisk i vores kælder i et stykke tid.." Phillip begyndte at få en klump i halsen, og han rømmede sig. "Vi sad og spiste morgenmad den dag du fortalte mig at du pludselig også var til fyre, og jeg troede du lavede sjov med mig så jeg grinede af dig, for.. du ved.. du havde altid været til kvinder, og havde altid omgivet dig med kvinder, og kvinder forgudede dig!" sagde han, stemmen lidt tonet med en smule skyldfølelse over at han ikke havde troet ham. "Så en dag.. døde du.. du døde.." hviskede han og sank igen.. og igen... og så kort ned i bordet. "Og mit forhold til Matthew gik i smadder" forklarede han og rømmede sig "Ikke på grund af din død, men bare.. ja.." sagde han og trak på skuldrende. Sådan gik det nogen gange. "Jeg mødte dig på et kirketoilet engang, det regnede så meget..." hviskede han "Og du var der egentlig ikke, du var et spøgelse, eller genfærd og du fortalte mig at du elskede mig, og jeg kunne ikke håndtere det, for jeg var lige gået fra Matthew og du var ikke andet end et genfærd og jeg kunne ikke håndtere alle de følelser.." mumlede han og sukkede tungt "Rest is history really" sagde han og sendte ham et stort smil, inden han hoppede ned fra stolen og hentede en kop kaffe til ham.

Han så op og smilede så bare "Nå, spændende" brummede han, så den Phillip der stod foran ham, havde åbenbart haft andre sex partnere.. og havde helt sikkert også havde haft sex med William et par gange. Spændende.. virkelig.. altså var han lidt mere.. øvet? Hmm, og han måtte ikke engang smage, bullshit. Han brummede irriteret og så op da Phillip satte kaffe koppen foran ham, han smilede roligt "Tak" sagde han så bare og så lidt på ham da han kærtegnede ham, men det betød vel at han godt måtte, måske måtte han lidt mere end det? Hm. Han hævede et øjenbryn og tændte en smøg imens han lyttede til Phillips historier, han gad ikke høre om de andre han havde været sammen med, bare om dem, han troede han havde udtrykt sig klart nok.. måske havde Phillip ikke fået helt fat i det? "Jeg er stadig musik interesseret" brummede han og gjorde en hånd bevægelse mod det store flygel placeret længere henne i rummet, han spiller.. lidt.. nogen gange. "Jeg gider ikke gøre om dine eks kærester" brummede han og rystede lidt på hovedet af Phillip der plaprede vider, og han kiggede lidt på ham og smilte "Det er en åndsvag historie, det lyder ikke som mig" sagde han så bare og slog ud armene, "Sorry.." brummede han så og nikkede "Fortsæt" sagde han blidt og så lidt ned da Phillip fortalte om.. hans død.. hmm. Han så nedtrykt ud, da han så op på Phillip igen. "Jeg er her nu?" sagde han forsigtigt, "Ja okay" sagde han og trak også på skulderen, han vidste ikke helt hvordan han skulle forholde sig til det. "Død?" sagde han og hævede et øjenbryn, "Det er.. ret meget for mig.. at håndtere, undskyld, jeg skal lige fordøje det" brummede han stille og lagde hovedet lidt på skrå, stakkels Phillip "Lyder til du har været igennem en del" sagde han og smilede blidt, "Så.. rest i history? Hvad mener du med det, jeg kender ikke resten af historien?" sagde han tog forsigtigt hans hånd, "Så hvordan gifter man sig med et genfærd?" hviskede han stille og gav hans hånd et lille klem.

Phillip smilede lidt til ham, og skævede kort til hans kop "Er du? Hvad spiller du?" spurgte han og så forskende på ham, og fulgte hans hånd med øjnene og fik øje på flygelet og trak på smilebåndet. Det var da meget sjovt! Det kom faktisk lidt bag på ham hvor mange ting William havde til fælles med hans... med William. Forvirrende. Han skød tanken fra sig og lod sine fingre glide hen over bordet. "Undskyld.." mumlede han blidt og legede lidt fraværende med hans kaffekop. Han løftede hovedet lidt da William forsikrede ham om at han stadig var der og smilede så varmt til ham "Ja du er.." sagde han så glad, og vendte sig ordentligt mod ham "Jeg ved det.. undskyld, der er ret meget, det er 10 år jeg prøver at koge ned" forklarede han med en undskyldende håndbevægelse og lyttede "Ja, altså... men, det har du sådan set også" mumlede han og kærtegnede forsigtigt hans hånd da William fangede hans fingre mellem sine. "Men vi er ikke lavede af glas.." mumlede han for sig selv. Hverken ham, eller William. Han grinede lidt da William spurgte hvordan man giftede sig med et genfærd "Man vækker ham til live først" drillede han og blinkede til ham og trak vejret dybt "Ville du synes det var absurd hvis jeg fortalte dig at jeg også døde en gang?" mumlede han så blidt "Før dig.. men du hjalp mig fordi du på det tidspunkt var ærkeengel.. jeg husker ikke helt om du.. aj du blev nok vampyr efter det, og så dæmon.. eller.. dæmon-vampyr blanding" mumlede han og rynkede sin pande i en tænksom grimasse og bed sig i læben. "Anyways, tilbage til det før, du kom tilbage igen. Og stoppede mig fra at rejse til London" forklarede han. Han kunne godt huske hvor meget han havde savnet ham, han kunne huske fornemmelsen da William havde grebet ham i sine arme der, midt på gaden, og Phillip havde ikke haft et clue om hvem det var før han havde fået trukket sit hoved ud af hans sorte trenchcoat. "Du var min bedste ven.." mumlede han "Og pludselig var du bare.. meget mere end det" sagde han og så ned på deres hænder. "Ikke at jeg påstår at alt var nemt, altid.. for vi har da skændtes, og jeg mistede hukommelsen på et tidspunkt" grinede han lidt genert. Han sukkede lidt utilpas "Og vi slog op.." hviskede han, og krympede sig lidt ved tanken "Den værste fejl jeg nogensinde har lavet var at tage min kuffert og gå ud af den dør" sagde han og sank. Pludselig kravlede han op på hans skød og lagde armene om hans nakke og trykkede sit ansigt mod hans hals "Jeg ved godt du ikke var der.. jeg ved godt du ikke ved hvordan det føltedes, men undskyld" mumlede han. De havde aldrig rigtigt talt om det, og Phillip vidste at det var forkert.. Men han var nød til at få det ud af sit system, fortælle William at han angrede det. "Også selvom der er mere.." tilføjede han så stille mod Williams hud.

William smilede skævt "klaver.. " mumlede han, altså.. sådan lidt. "Hvad spiller du selv på?" spurgte han så, han havde jo sagt de begge to var musikalske, "klaver?" sagde han opfordrende, han ville gerne høre ham spille, eller synge, kunne han synge? Hmm. "Hmm" brummede han bare stille til Phillips undskyld, han var ikke helt tilgivet, han ville ikke høre.. om hans.. eks.. kærester.. hm, det gjorde ham.. ja. Jaloux.. uden at han lige.. havde tænkt sig at indrømme det, ikke engang over for sig selv. "10 år!" sagde han højt og stirrede forvirret på Phillip og grinede så bare, "Jeg har kun kendt dig en måneds tid.." hviskede han stille for sig selv.. han vidste ikke lige.. hvordan han skulle.. det her var bare.. lidt for meget. "Ja det.." mumlede han og rynkede panden "Lavet af glas?" sagde han stille, det mente han bestemt ikke Phillip var, eller han selv, Phillip kunne man sagtens kaste lidt rundt med, så måtte han jo kysse de røde mærker bag efter.. hæh. "Hmm" brummede han bare og trak opgivende på skulderne, "Jeg ved ikke noget om genfærd, engle eller vampyrer.. sorry.. " sagde han og smilede undskyldende til ham, lige på det punkt kunne han ikke rigtig følge med.. han havde altid været omgivet af mennesker, hans forældre var mennesker.. han var adopteret. Han var den eneste der skilte sig rigtig ud, og det var han egen lille hemmelighed.. eller.. nu var det åbenbart også Phillips. "Ja?" sagde han stille og smilede venligt til ham, og nikkede, han var glad for Phillip ikke brugte alt for store ord, han vidste ikke hvordan han skulle håndtere så stærke følelser, han kendte ham knap nok.. han var ikke forelsket.. og han var ikke klar til at binde sig, han ville ikke.. nix! Ikke med nogen, aldrig.. nej. "Den dør" brummede han bare og skævede til døren, ikke den dør.. men den var han nu også gået ud af.. den gang.. med deres skænderi.. og han havde jo taget sin kuffert med.. så lige det kunne William godt relatere til og automatisk svarede han på det "jaja, men jeg overbevidste dig jo om du skulle komme tilbage, og det gjorde du" sagde han blidt og fangede Phillips øjne da han pludselig kravlede op på ham. Han strøg ham blidt over håret, da han blev lidt trist i det igen, "Det er okay" sagde han stille og kyssede ham let på kinden, og trykkede ham ind til sig, "Jeg bryder mig ikke om du er ked af det.." hviskede han stille. "Hvad med du fortæller mig om den der.. happy ending.. jeg håber vi har?" sagde han stille og kyssede ham på kinden igen. "Mhmm det er virkelig ikke nogen særlig god ide at du sidder på mig.. og rør ved mig.. jeg har meget lidt selvbeherskelse, og jeg har meget.. lyst til dig.." hviskede han stille mod Phillips øre og nappede ham langsomt i øreflippen.. så måtte han jo selv kravle ned hvis det gjorde ham ubehagelig til mode.

Phillip nikkede, og betragtede flygelet lidt ud af øjenkrogen "Bas.. kun en lille smule på klaver" svarede han og så ham kort i øjnene med et uforstående blik til William gjorde sætningen færdig "oh.." mumlede han og hans øjne blev lidt større, og han rykkede sig ned fra ham tilbage på sin stol, så han ikke.. fik det dårligt. Eller noget. Så han ikke gjorde det værre end det nok var for ham. "med hensyn til engle og vampyrer og så videre.. så kan du bare spørge, eller bede mig stoppe med... at ævle" mumlede han og trak sine ben op til sig på stolen og fulgte ham med øjnene. Phillip sukkede stille og kørte en hånd gennem sit hår "I'm sorry, I let it get to me.." mumlede han stille. Han lod følelserne tage overhånd, og det var også forkert. Han kunne ikke sidde der og skifte som vinden den blæste, det måtte jo være et helvede for William! Han kløede sig i nakken og lagde hovedet på skrå happy ending.. "Altså, vi mødes igen seks år efter" sagde han så og smilede lidt "Det kunne vidst kun.. gå som det gik, der gik i hvertfald ikke lang tid før vi var sammen igen" forklarede han "Og så byggede vi et hus ude i skoven!" sagde han og smilede til ham "Slut." grinede han. Bum.. han ville ikke gå i detaljer med frieriet, det var hans. Det beholdt han. "Du har ikke fortalt mig noget om dig?" sagde han så "Selvfølgelig er der nogen ting jeg ved.. som evnen, og din race" fortsatte han og skubbede sig ned fra stolen og gik over mod flygelet "Og jeg fik verificeret at du også spiller.." sagde han og smilede skævt til ham, mens han lod fingrene glide over tangenterne uden at trykke ned. "Jeg gætter på du er amerikansk statsborger?" spurgte han. Han kunne trække minder ud af WIlliam, men det ville han ikke. Han ville selv have at han fortalte hvis han ville. Det føltedes som den rigtige måde at gøre det på. William havde jo heller ikke tvunget ham til at fortælle.

William nikkede så, øv så kunne han ikke høre ham spille, han havde desværre ikke nogen bas, og han var ret sikker på der heller ikke stod en nede på Phillips værelse. Hmm. "Altså du må godt blive siddende, jeg kan godt lide det.. men jeg kan ikke stå inde for konsekvenserne" sagde han drillende og lod dog Phillip kravle ned.. hmm nu sad han ellers lige så godt, øv. "Ja selvfølgelig" sagde han bare stille og gjorde sin kaffe færdig inden han rejste sig og satte den over i vasken. Da han vendte sig om havde Phillip også rejst sig op. "Seks år" mumlede han stille og smilede forsigtigt og nikkede så bare "Okay" sagde han roligt, et hus i skoven.. nååh.. så det var derfor de havde været et smut i skoven tideligere. "Er du træt?" spurgte han så roligt, klokken var ved at nærmer sig elleve.. og William skulle tideligt op.. og så måtte han nok heller skrive en seddel til Phillip, hvad han måtte og havd han ikke måtte lave.. yearh, bare for at være på den sikre side. #Mhmm# sagde han stille, "Jeg har aldrig fortalt dig noget om mig selv" sagde han så drillende, for at ligge vægt på at den anden Phillip.. heller ikke vidste en disse. "Jeg er en meget privat person" sagde han så bare og trak på skulderen og nikkede roligt "Ja jeg kan godt spille.." sagde han stille og så op da han spurgte og trak let på skulderen "Ja" svarede han så igen, men han var ikke født amerikansk. Men det var en anden historie.. privat. "Skal vi gå i seng" sagde han så, men havde godt lagt mærke til det blik Phillip sendte klaveret, "du må godt spille et stykke for mig først, hvis du har lyst?" sagde han blidt.. hvis Phillip gerne ville spille så måtte han gerne, alt hvad der kunne gøre ham i bedre humør.. William vidste dog ikke han havde mistforstået det.. og at Phillip nok inderst inde gerne ville have det var William der spillede et stykke. Han havde skrevet mange sange til ham.. i de år.. men det vidste Phillip ikke meget om.. William havde altid været.. privat om sit klaver spil.. jov han spillede for ham nogen gange, men det var ikke hans eget musik.. han var måske genert. *spil det for ham.. Så han ved jeg er her…* hviskede stemmen mussestil fra et sted inde i ham. William knækkede med sine fingre, han lagde ikke mærke til stemmen, ikke sådan rigtig.. men han fik lyst til at spille.. lige pludselig.

Phillip så kort på sine fingre og rynkede tankefuldt sine øjenbryn sammen i et forskende udtryk"Hvis jeg er menneskelig, så bliver jeg jo ældre?" hviskede han overrasket. Det var så lang tid siden det havde været noget han havde tænkt over, han smilede bare lidt for sig selv.. oh well.. det var der nok ikke så meget at gøre ved. Rynke creme måske? Den tanke smilede han lidt fjollet af, og fulgte så William med øjnene der rejste sig. "Mm.. en smule" mumlede han.. jo, han var nok ved at være ret træt. Phillip så overrasket på ham, da han afslørede at han intet havde fortalt.. nå. "O-okay.." sagde han stille.. wow. Det måtte være svært at gøre ham glad så.. hvis han ikke fortalte folk.. ting. Men altså. Phillip havde ikke tænkt sig at hive tingene ud af ham, slet ikke. Han kunne nogen ting om William i forvejen, det kunne han nok klare sig på. Han trykkede en enkelt tangent ned, og rystede så på hovedet "Jeg er ret dårlig" sagde han så og smilede svagt til ham "Du har nok en god pointe i at gå i seng.." sagde han og nikkede for sig selv.. Yeah. "Nåmen, mit.. værelse.. var det.. øhm.." mumlede han sådan lidt for sig selv, da han prøvede at huske hvor det lå henne da William knækkede sine fingre, og sendte klaveret et anderledes blik end før. Phillip tav og gik lidt til siden så han kunne komme til.. hvis han ville.. selvfølgelig, han anede ikke om.. om det var det han ville. Klaveret var alligevel ikke hans ting.. det var Williams. Phillip havde ikke forfulgt det instrument, han havde holdt sig til bassen. Der følte han sig mest hjemme.

William smilede forsigtigt til ham, han sendte klaveret et længselsfuldt blik.. nej.. Phillip var træt, han måtte følge ham i seng, så kunne han spille sener. Han sukkede opgivende. *Spil nu..* Hviskede stemmen i ham, og han sukkede stille. "sid" sagde han blidt, og satte sig på klaverbænken og hev Phillip ned ved siden af sig. Hans fingre strøg blidt over tangenterne, uden at trykke dem ned, inden han rettede ryggen og lagde dem ordenligt.. han kunne kun spille lidt jo. "En godnat sang?" hviskede han blidt og kyssede Phillip kort på kinden. *spil den her..* hviskede stemmen, og så begyndte han ellers at spille.. en sang han aldrig havde spillet før.. men William havde spillet den mange gange, for Phillip, en sang han havde skrevet til ham, om kærlighed, om hvor højt han elskede ham.. han havde haft planer om at spille den til deres bryllup, og skrive en tekst til.. men det var jo aldrig kommet der til. Han stoppede op halvvejs igennem, "Okay det var underligt" mumlede han stille, han havde aldrig spillet den før! Hvor kunne han de noder fra. Han pustede langsomt ud og skævede kort til Phillip. Han kunne ikke lade være, hans fingre ville.. og de spillede vider.. afsluttede stykket.. stykket til hans elskede.. hans engel.. hans Phillip. *jeg elsker dig..* hviskede stemmen stille.. prøvede at få Phillip til at forstå.. han stadig var der.. men han var buret inde.. og kunne ikke trænge igennem.. han kunne i det mindste få sangen igennem til ham, og minde ham om.. at han var der, og han elskede ham.. det var det mindste han kunne. William rejste sig stille og gik et par skridt væk fra klaveret. "Underligt.. Jeg kender slet ikke det stykke, gør du?" spurgte han forvirret og gabte lidt.. mhmm.. træt.. nå what ever.. "Skulle vi gå i seng?" mumlede han søvnigt.

Phillip så overrasket på ham da han så satte sig ned, og gled ned og sidde ved siden af ham og så på tangenterne. Han sendte ham et smil "Mhm" mumlede han opfordrende og så på tangenterne igen og nød kysset på kinden. Han sad stille, mens Williams fingre systematisk trykkede tangenterne ned, lyttede fulgte... musikken... i hovedet.. Hans blik blev lidt mærkeligt og han skævede kort til William før han stirrede på klaveret som forhekset. Hvad var det her? Hvorfor.. han... han.. han kunne umuligt.. Phillip lagde mærke til at han ikke havde trukket vejret mens William havde spillet det sidste, og slugte en mundfuld luft og stirrede så på ham og stirrede så på klaveret igen. Mundlam. Men helt varm indeni, hans hjerte hoppede også flere slag over og til det sidste lukkede han øjnene og smilede. "Tak.." hviskede han da han var færdig og så på ham da han rejste sig og fulgte ham med øjnene, han rystede hurtigt på hovedet "Nej.. men det var smukt" sagde han imponeret. Det havde det altid været. Han rejste sig og gik over til ham og rejste sig vant på tæerne så han kunne nå og smilede fjollet inden han trykkede sine læber mod hans i et varmt kys.. holdt det lidt længere end han ellers ville have, og kørte blidt sine fingre gennem Williams hår. Da han slap ham lænede han kort sin pande mod hans, uden at se ham i øjnene dog.. det kunne resultere i billeder som William måske ikke ville se, og phillip kunne stadig ikke helt styre den der evne når den var så utrænet. "Tak" mumlede han igen, og strøg ham blidt over nakken, inden han gled ned på flad fod igen "Jep, seng! I seng med sig!" sagde han og grinede lidt og trak blidt i ham for at få ham.. i en eller anden retning.

William smilede og blødte lidt op da han mødte Phillips blik, han så så fredfyldt ud.. hmm? Han havde godt nok nogen seriøse humørsvingninger lige der.. jezz.. men det gik.. William kunne nok godt håndtere det.. ellers måtte han binde ham, ind til han faldt til ro.. haha.. intet problem.. mhm. Han lukkede øjnene da Phillip kyssede ham og lagde let sine fingre mod hans sider og smilede lidt i kysset, det var meget blødt.. mhmm.. intenst, på en hel ny måde. "Skønt" hviskede han stille og skyndte sig lige at kysse ham på kinden, hans måde at sige tak på. "Kom" sagde han blidt og tog hans hånd og gik med ham hen til trappen og ovenpå, til Williams soveværelse, han gik ind og lukkede døren bag dem. Inden han slap Phillips hånd og gik hen og rullede for, han gik så hen til skabet og åbnede det, og fandt en bøjle frem, inden han begyndte at klæde sig af, han tænkte ikke vider over det.. han havde set Phillip nøgen, og omvendt, så at klæde sig af foran ham, var intet problem.. dog stod han med ryggen til. Han trak sin habbit jakke af, og så skjorten og hængte det ind i skabet. Han lagde slipset på en hylde og trak skoene af, og strømperne, inden han åbnede sine bukser og lod dem falde ned om anklerne på sig, og samlede dem så op og lagde dem pænt sammen og lukkede skabet bag sig. Han vendte sig mod Phillip.