fårberedelse til fuldmåne - Willow

Willow grinede svagt "jeg kender faktisk et ret godt sted.."

''så efter dem manquez'' siger Fenris med et dybt buk

Willow smilede lidt og begyndte at gå i retning af en hyggelig lille cafe der solgte brunch.

Fenris følger går op på siden af Willow.
morgen trafikken er lige begyndt og der er mange menesker på gaden og de fleste mennesker går en bue uden om Fenris, om det er fordi han er et hoved støre ind alle andre eller fordi han sparkede den bande ud af området, viste Fenris ikke, men han var van til det

Det var Willow ikke, og hun så lidt undrene efter de folk der undveg ham.. "wow, du har et rygte i byen huh?" mumlede hun og skævede lidt op imod ham.

''der var den her pige lidt ældre in dig nogle bøller prøvede et gøre hende fortred, og som den gendelman jeg er var jeg nød til at gøre noget ved det, ingen døde selvfølgelig, men det vækker en smule opsigt når en mand overvinder 22 personer uden flere sår ind to knivsår i låret. jeg skorede ikke engang ved det''

"22 personer?" Willow så lidt tvivlsomt på ham, det var alligevel lidt mange.. var det nu også sandt? "Hvorfor var 22 personer imod en pige?" spurgte hun.

''hvor skulle jeg vide det fra pigen besvimede af skræk og jeg havde for travlt med at brække knogler til at spørge idioterne'' siger Fenris med et træk på skulerene

"Alligevel, 22 mænd.." sagde Willow tankefuldt.

''jeg er hurtigere ind dem, jeg er stærkere ind dem, og ikke at forglamme af mennesker bliver meget opskræmt når man kæmper videre efter to knivstik''

"Ja, tjo.. det er bare mange mennesker imod en pige" sagde hun.

''hun kunne havde vidnet mod en af deres venner eller noget i den stil''

"22 mænd.. det er for mange til en pige" sagde Willow bare og trak på skuldrene "3 mænd burde være mere en rigeligt til en pige.."

''de fleste kom til ag larmen fra deres skrig, men ingen døde så de burde være glade''

"Ah ja, arme og ben har ingen jo brug for.." hun smilede svagt og kom hen til cafeen.

''ja jeg ved det de burde ikke være så pylre så meget det vil gro tilbage i en uge (født varulv og ved ikke at mennesker er måneder om at hele en brækket knogle)''

"Et par uger?" grinede Willow og rystede svagt på hovedet "Fenris, ikke alle healer med en varulvs hastighed.. de er heldige hvis de kan bruge deres ben ordenligt om 3 måneder.. og de skal muligvis også igennem noget genoptræning.."

Fenris havde et overrasket udtryk i ansigtet ''men, men det kan ikke passe så har jeg givet dem alvorlige skader''

"Ja?" Willow så overrasket på Fenris "er du seriøs? Mennesker er skrøbelige.. hvis du har brækket det alvorligt kommer de måske aldrig til at kunne gå ordenligt igen.. som fx at dyrke sport på et lidt mere seriøst plan?"

''hvis de er så skrøbelige, hvordan kan det så være at de ikke er uddød, ara det er en joke at de er så langtid om at hele''

Willow grinede svagt "Fenris.. har du altid været varulv?" spurgte hun forundret.. han morede hende. "Tjo jeg har været et af de skrøbelige væsner du omtaler, jeg tror ikke menneskeracen er uddød fordi mennesker har en.. utrolig vilje til at leve videre og lærer nye ting.. taget deres svage tilstand i betragtning"

''jeg er født varulv, og første gang jeg talte med et menneske var 10 år, og det var først efter hun døde jeg begyndte et bo tæt på mennesker''

Willow nikkede tankefuldt.. født som varulv, det måtte være underligt. Hun fandt et bord inde på cafeen og satte sig tilrette.

Fenris sætter sig ''de fleste spørger mig på nu, hvor jeg gik i skole, og svaret er at min mor hjemmeunderviste mig, hvad vil du have''

"Mener du mad, eller information om din barndom?" spurgte Willow med et svagt smil.