fårberedelse til fuldmåne - Willow

været: skyfrit og stjerneklart, få dage til fuldmåne
påklædning: som på billedet
omgivelser: en lysning i skoven

Fenris var taget ud i skoven for at gemme noget tøj, som lå i hans rygsæk, herude, sidste fuldmåne havde han glemt at gøre dette og havde ingen tøj efter fuldmåne kampen det havde været lidt akavet da han mødte en køn menneske pige, men denne gang ville han være ikke have at det sker, men for en sikkerheds skyld havde han taget mere tøj med ind han havde brug for, i det tilfælde at en anden ulv havde brug for det, dette var bare almindelig høflighed.

Willow kom gående igennem skoven. Hun havde en hvid Hammerfall t-shirt på, og en sort læderjakke udover.. almindelige cowboy bukser. Med hænderne i lommen gik hun på nogle gamle stier og forsøgte at klarer tankerne. Det var snart fuldmåne og hun havde stadig ingen ordentlig teknik for hvad hun skulle gøre. Hun havde før prøvet at gå ud i skoven til at starte med, det havde været det nemmeste.. men hun grublede stadig over den snart ufrivillige forvandling.

vinden ændrede pluslig retning og bragte en duft af en anden varulv, det var der ikke noget usædvanligt i mange varulve brugte dagene før fuldmåne på at forberede sig, var det ikke hvad han selv var igang med, men det var en lugt af en ulv, som Fenris ikke kunne huske at han havde mødt før, måske en ny hvalp eller en ensom ulv, hvis det var en hvalp kunne han eller hun nok bruge noget vejledning
Fenris begyndte at følge færten

Willow stoppede op. Hun havde regnet med at være alene så langt ude i skoven.. men nu fornemmede hun færten af en person der nærmede sig. En velkendt lugt.. blanding af menneske og dyr. Var der andre varulve her ude..? Hun kiggede sig lidt omkring.. af de få væsner hun kendte til, var varulvene nogle af de farligste.. og hun havde oplevet varulve der angreb hinanden før.

Fenris fandt hvor lugten kom fra, det var en ung pige max først i tyverne, men hun så lidt nervøs ud, måske ville det være sjovere at overraske hende.
Fenris tog sit tøj af og forvandlede sig til en ulv, derefter sprang han hen mod hende stoppede lige forand hende begyndte at snappe og knurre af hende

Willow så overrasket på den store ulv der sprang frem imod hende. Hun sprang hurtigt tilbage, og mærkede en rystelse gå igennem sin krop.. hun havde været lige ved at forvandle sig af chok. Hun betragtede den store ulv og holdt sig på afstand.. hvis den kom tættere på måtte hun forvandle sig.. ”h-hey rolig nu!” råbte hun til den ”ingen grund til at bide..”

Fenris forvandlede sig tilbage, skral grinene ''hvalpe nu om dage, jeg havde håbet du i det mindste havde prøvet at forsvare dig selv, det var det dine instinkter fortalte dig at du skulle gøre, lydt til dem det kan rede dit liv, hvis jeg havde et ønske om at skade dig ville jeg havde gået efter den strube og du ville være død 2 sekunder efter du så mig, det kan du kun for forhindre ved at lytte til dine instinkter, eller det var hvad min mor lærte mig da jeg var fem år gammel''

”…” Willow så lidt på Fenris, han var nøgen.. hun så væk og sørgede omhyggeligt for ikke at se på ham igen. ”Så havde jeg også været nøgen” sagde hun skeptisk. ”Desuden var der ingen grund til kamp, og en forvandling kunne have provokeret til angreb i stedet for.. havde du rent faktisk set mig som en trussel, havde du måske stoppet dit angreb da jeg ikke forvandlede mig”

Fenris kunne se at hun ikke følte sig særlig sikker med at tale når han stod nøgen så han gik hen efter sine bukser og tog dem på ''alt, alt for naiv mange af vores slags angriber med det formål at få en kamp, så altid vær forberedt på en kamp, ud fra den måde du taler på viser at du intet ved om vores love''

Willow kiggede på ham da han havde fået tøj på. Hun så lidt irriteret ud ”måske er jeg ligeglad med ’jeres love’.. der er ikke meget kamp ved at angribe en ubeskyttet person.. og kun en ussel køter ville søge kamp imod en ubevæbnet” sagde hun koldt. Tænk at prædike om at slå ihjel.. slå først og tjek bagefter. Ikke om hun ville leve på den måde.

''jeg tror at du har misforstået hvad jeg mente jeg yndsker ikke at dræbe, men jeg er også imod at hvalpe dør, derfor bør du lære at forsvare dit liv eller andres, f.eks. hvis du møder en vampyr som angriber et uskyldigt barn og du ved at du har styrken til at forsvar barnet, men du vælger at bakke ud, fordi det er barbarisk at at kæmpe. vi er varulve, ja vi er de skabte kriger, men en kriger er ikke kun en dræber, men en beskytter, dette er der uheldigvis mange varulve som har glemt''

”Jeg tøvede kun fordi jeg håbede vi kunne finde en fredelig løsning” sagde Willow småsurt. Hvor virkede han dog irriterende.. bedrevidende. ”Og der er ingen der siger jeg stikker næsen i vampyrernes spisevaner.. men hvis jeg så nogle blive overfaldet som jeg ønskede at forsvare, så ville jeg forvandle mig uden at tøve” hun lagde armene over kors og betragtede ham.

''tomme ord uden mening bag'' Fenris var gået over til at gøre hende vred, hun skulle lære om hvad hun er om det skal koste ham livet eller sin forstand, han havde aldrig mødt en varulv, som ikke vil erkende, hvad hun er ''bevis det, jeg vil komme mod dig med den hensigt at dræbe forsvar dig'' Fenris sprang frem mod hende

En vred knurren undslip Willows læber, idet hendes lille krop eksploderede og en hvid ulv sprang frem. Flænget tøj fløj i luften omkring dem, og hendes høretelefoner landede i græsset bag dem.. ødelagt. Hun snerrede højt, veg til siden for hans bid og bed ham i stedet i øret.

hun gik efter struben, dette var en simpel og ofte effektiv taktik , men Fenris erfaring gjorde det let for ham at undvige, men det gav et lille ryk i øret da en af hans mange øreringe sad fast på handes ene hjørnetand, men Fenris lod som ingenting, snorede rundt og sparkede hende i siden på samme måde som en hæst

Willows tand sad fast i den fremmede ulvs ørering. Da han begyndte at vende sig, trak hun hårdt den modsatte vej af den han ville vende sig, så øreringen blev trukket med en enorm styrke. Hun trak af alle kræfter.

Fenris mistede en ørering big deal, øret ville gro sammen inden for en time, Fenris gik under den kvindelige varulv, hvor det var svært at se for snuden, og gik efter struben, dette var en finte, som kun de mest erfarne varulve kunde undgå

Willow blev overrasket da den fjendtlige ulv forsvandt under hende. Hun satte af med bagbenene, og landede et par meter længere henne… hun kastede et nervøst blik tilbage i retning af den anden ulv.

Fenris forvandlede sig tilbage til menneske form grinende ''ok ok du har forstået de basiske regler for kamp, men hvis du vil have noget tøj at have på tilbage til byen må vi hellere stoppe her, men jeg undskylder for mine provokationer, men jeg var nød til at se om du kan forsvare dig selv'' Fenris finder sin rygsæk og kaster den over til den fremmede hun ulv, efter at have taget et par bukser op af den ''det har jeg helt glemt mit navn er Fenris (dette er et navn som er meget kendt blandt byens varulve)''

Willow snerrede svagt og greb tasken.. hun så lidt overrasket på ham da han nævnte sit navn. Hun låntede om bag et træ og trak i en t-shirt og et par cowboybukser.. ”Fenris..” mumlede hun og gik hen imod ham med tasken. Lagde den for hans føder.. ”det navn har jeg hørt før..” hun så lidt op og ned af ham ”min veninde har et billede af dig på sit værelse.. hun forguder dig vidst” imens hun talte gik hun hen og samlede stumperne af sine ødelagte høretelefoner op.. og bandede indvendigt ”men hun ved nok ikke du overfalder unge piger i skoven..”

''der er en meget simpel grund til dette, jeg er som du måske ved det man kalder en alfa og det er en alfas pligt at beskytte hvalpe, og da jeg er doven så gør jeg det ved at lære jer at kæmpe'' fenris gik hen til tasken og tog nål, tråd og et lille spejl og begyndte at sy sit øre sammen ''kan du ikke give mig den ring du har i din mund''

Willow så over på ham ”aha? Og ’alfa’hanner prøver så også at score små varulve hunner?” spurgte hun og sendte et sidste trist blik til sine høretelefoner. De kunne ikke reddes. Hun sukkede svagt og ledte kort i græsset efter hans ørering. Hun fandt den, og kastede den til ham..

''tanken har overhoved ikke strejfet mig'' sagde Fenris sarkastisk ''men dit tøj og høretelefoner blev ødelagt begrund af mig, det forlanger jeg at erstatte'' sagde Fenris der nu var færdig med at sy sit øre (fem sting)

Willow kiggede lidt på ham, og virkede til at bløde op da han tilbød at erstatte hendes høretelefoner. ”Ok.. det lyder godt” sagde hun med et lille smil. ”Hvis du mangler en date kender jeg en pige der er interesseret” sagde hun med et grin. Hendes veninde var helt væk i ham, men han virkede ikke som typen der manglede piger.

''jeg tror ikke jeg har noget problem med at score, men problemet ar at jeg ikke kan invitere ikke-overnaturlige personer til min lejlighed, uden at jeg får et forklaringsproblem, blandt andet fordi jeg har et halv ton guld i form af en egyptisk sakofa med tilhørende mumie'' siger Fenris