En morgen efter fuldmåne - Fredrick

Tid: 07:00
Sted: Skoven
Omgivelser: dybt inde i skoven, massere af træer og fuglesang
Vejr: solskin, lunt, blå himmel og let morgenbrise

Elias lå og sov tungt, efter en udmattende ulvenat. Han havde små rifter hist og her, som efterhånden var begyndt at heale og næsten var væk. Solen ramte hans ansigt og fik ham til at misse med øjnene. Han rørte let på sig og mærkede til sin overraskelse, at hans krop var øm. Han lod være med at bevæge sig og åbnede bare øjnene, imens han forsøgte at få styr på de minder, der så småt begyndte at komme til bage fra aftenen før.

Fredrick åbnede og blinkede et par gange, det var lyst, der var noget lyst i hans ansigt. Han blinkede igen, hår, lyst hår i hans ansigt. Han flyttede overraskede på sig, for at finde ud af, hvorfor der var hår i hans ansigt, og stødte ind i noget bag ved sig, noget varmt og levende. Han lagde sig ned og lukkede øjnene, et minde fra natten var så småt begyndt at trænge frem.

Elias blev opmærksom på at der var noget foran ham, hvilket for første gang fik ham til at røre rigtigt på sig. Han så overrasket på Fredrick og fik sat sig op. De lå tæt på hinanden, selv for deres ulve som oftes holdt sig i nærheden af hinanden. Han blev pludselig meget bevidst om ikke at have tøj på. Han rødmede dybt og fik hurtigt rykket sig en meter væk fra Fredrick.

Fredrick rullede om på den anden side, da Elias også begyndte at bevæge sig rundt. Han satte sig op, og prøvede at huske, hvad der var sket natten før. De havde ligget ret tæt ... det plejede de så vidt han huskede ikke at gøre. Noget ved lugten af Elias rørte ved et minde, og han fik en kortvarig følelse af at kunne huske, så gik det over. "godmorgen" sagde han med et grin til Elias og glippede et par gange med øjnene.

Elias så ikke helt rigtigt ud i ansigtet. Hans bryn pegede nedad, og han så koncentreret ud. Der var et minde der dominerede de andre fra natten før, noget han ved første glimt havde troet var et slagsmål. Han så forsigtet over på Fredrick "g-godmorgen" kvækkede han og mindet begyndte at give mening.

Fredrick lagde hovedet let på skrå og betragtede Elias, han virkede ... utilpas, eller noget andet i den stil. "Er alt ok?" spurgte han en anelse bekymret, samtidig begyndte mere af det han havde kunne huske før at vende tilbage, bare små brudstykker.

Elias rystede stille på hovedet "oh gud.." hviskede han og så lidt ned af Fredrick "hør.. Fredrick.. i nat.." begyndte han.

Fredrick så spørgende på ham, men så gik det op for ham, hvad der måtte være sket. Han kiggede lidt ned ad sig selv, så over på Elias. "oh ... har vi..?" han kiggede ned i jorden med et svagt grin.

Elias' allerede røde kinder blev kraftigere "h-hvad griner du af?!" udbrød han forfærdet, da hans mistanke næsten blev bekræftet.

Fredrick så op på ham, men kiggede hurtigt væk igen og rødmede selv svagt, "så ... det har vi ..?", han forsøgte halvhjertet at holde et lille grin tilbage, "ikke noget" sagde han og smilede svagt.

"Åh nej.." mumlede han og tog sig til hovedet "åh nej....." han lukkede øjnene, hvilket kun gjorde minderne kraftigere. Han bed sig i læben.

Fredrick betragtede ham lidt, det var nemmere nu da hans øjne var lukkede. "Hey" sagde han og forsøgte at lyde opmuntrende, "så slemt er det heller ikke ... det var ikke rigtigt dig, desuden får ingen det nogensinde at vide, jeg kan holde på en hemmelighed".

Elias så op på Fredrick.. et øjeblik blev han vred og havde næsten lyst til at slå ham, men så lagde han bånd på sig selv. Fredrick gjorde jo denne har slags ting, og troede ikke på gud eller på synd.. og det var også kun Elias' første gang, så selvfølgelig betød det ikke lige så meget for Fredrick. Han sukkede tungt og vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv.. ".. ok"

Fredrick kiggede væk i det Elias kiggede op. Han skævede over mod ham, da han svarede, "hør ... der er ikke nogen der kan blame dig for noget der er sket, mens du ikke var i kontrol" sagde han beroligende, "som sagt var det ikke dig..."

"Jeg ved nu ikke.." sagde Elias tøvende, der havde kæmpet meget med sine indre lyster den sidste måneds tid. Han havde slet ikke overvejet at han ville have samme behov som ulv. "Er.. du ok?" spurgte han så og så bekymret på Fredrick. Han kunne ikke huske så meget af hvad der var sket, men han frygtede han havde startet det.

Fredrick smilede svagt, men mødte stadig ikke hans blik, "jep, jeg har det helt fint" sagde han med et grin, "... hvad med dig?"

Elias så på Fredrick.. han frygtede at han havde krydset en grænse, selvom at Fredrick smilede og lød ok. "Jeg.. ved det ikke helt.. er du sikker?"

Fredrick nikkede, "jep" sagde han og smilede igen svagt, "men du virker ikke helt så ok ..?" sagde han lidt bekymret.

"Kig på mig" sagde han tøvende..

Fredrick kiggede op på ham, "så ... hvad nu?" spurgte han med et svagt grin.

Elias slappede lidt af, da Fredrick så på ham. Han bed sig igen i læben og så til siden "det ved jeg ikke.."

"Nu er det dig der ikke kigger på mig" sagde han smådrillende.

"Jo.." sagde Elias og skævede mod ham "hvad så nu..?"

"Vi finder vores tøj" sagde han med et grin, "... eller hvad tænker du?"

"J-jo tøj er fint!" sagde han hurtigt og kom på benene.