Gadekamp i slumkvarteret - Clarissa

Clarissa kiggede på ham, hun kunne mærke sulten nærmest overtage hele hendes krop, da han lagde hovedet på skrå hjalp det ikke meget, men gjorde hen de bare nærmest mere sulten. hendes øjne skiftede sig til en nærmest mørkerød farve. næsten nærmest som en advarsel for ham.
Clarissa greb hurtig skapellen og forsvandt før hun dukkede op bagved ham med skabellen rettet imod hans åre på halsen og hendes mund ved hans øre " jeg beklager meget" sagde hun. hun hoppede stadig en smule på hendes ben der var skadet og støttede mest på det modsatte. Hun trykkede en smule med skapellen og overvejde et kort sekund om det var smart. hendes tænder var blottet. og sulten havde åbenbart allerede overtaget.

"ikke ligefrem det smarteste træk du kunne vælge, vi må sørge for du ikke går sulten i kamp en anden gang" sagde Deartháir imens han fremmanede en ild rundt om sig, "hvis du er sulten kan du bare spørge i stedet for det der, jeg har intet imod at undvære noget blod, men jeg har noget imod at det skal tages fra hasen af"

Clarissa skimtede kort på ilden. imens hun stadig lyttede til hvad han havde at sige "stop med det" sagde hun og hentydet til den ild han fik frem. Hun pressede skapellen endnu hårde imod hans hals. Mest som en advarsel til at han skulle stoppe.
Clarissa overvejede meget hvad hun skulle gøre. hun vidste ikke om hun kunne stoppe med at æde når hun først var kommet igang.

Deartháir skruede hurtigt op for flammerne som lige så hurtigt opslugede ham "Clarissa, jeg har givet dit et tilbud nu, flyt den skapel, og vi finder en bedre løsning på det frem for dette, vi skulle nødigt ende med at dette skal blive dine sidste timer, du har jo set hvor galt det kan gå at ligge sig ud med mig"

Hånden hvor hun havde skapellen i rystede ustyrligt. Hendes hud var blegere end den plejede at være og hendes øjne var røde "JEG sagde stop!" sagde hun vredt og klemte hårde omkring skapellen. Hun kunne mærke hvordan hendes krop blev mere og mere svag for hvert minut der gik uden blod.
Det var tydeligt at se i hendes blik under alt forvirringen.. at hun mente det.

Deartháir rystede på hovedet, "du lærer det aldrig? Gør du vel?" Spurgte han imens han først sendte en hånd op for at støde skapellen væk, hvorefter han sparkede tilbage imod det ven han vidste Clarrisa havde skadet, som sagt havde han intet imod at hjælpe en Vampyr med at få føde, så længe den bare ikke prøvede at få det igennem hans hals

skapellen røg ud af clarissas hånd og lande lidt væk fra hende. og sparket havde hun ikke set. Hendes sanser var jo noget ligndene et menneskes når hun ikke havde fået føde og genopbygget hendes kræfter.
Hun blev sparket på benet som allerede var skadet og hendes ben forsvandt under hende, hvor hun landte på siden og tog sig til det skadet ben. det var tydeligt at se smerterne i hendes ansigt og hele sammenkrybningen i hendes krop. hun kiggede på ham med de røde øjnene "det kommer du til at fortryde.." sagde hun og skulle lige til at sige noget mere da smerterne blev for meget og hendes sætning med afbrudt.

"det tror jeg nu ikke" sagde Deartháir og skruede atter ned for flammerne omkring sig så de blev holdt på et minimum, ligenu som Clarissa lå ned, mente han ikke at han havde brug for sådan et forsvar, "jeg vil håbe for din skyld jeg kan ligge dit angreb bag mig, så vi kan komme videre med forretningen" han gik hen til en skuffe hvor han fandt kanyle, plastikslange og en elastik, "jeg har skam hjulpet Vampyrer før, jeg jeg har intet imod at gøre det igen

clarissa kiggede på ham imens hun stadig sad på gulvet og ømmede sig over benet. som nok højest sandsynelig enten var brækket eller gået af led.
Hendes røde øjne stirrede rundt i rummet og hendes skarpe tænder var syndelige.
Hun vendte hurtigt blikket imod ham da hun så at han fandt en kanyle frem. Clarissa var ikke bange for noget. som sådan, men kanyler var hun bestemt ikke glad for, hvilket også var grunden til at hun ikke havde nogen tatoveringer.

" for Satan da, du ligner en som har set sin egen undergang" sagde Deartháir og strammede elastikken rundt om armen, "man skulle da ellers tro en Vampyr som du ikke skulle være bange for nåle" han satte kanylen sammen med slangen, og fandt en god tydelig blodåre på armen og stak kanylen i den så blod rolig løb ind i slangen og videre, "her" han langede enden af slangen imod Clarissa, "så tag og nær dig lidt"

Clarissa kiggede irreteret på ham. "alle kan vel have skræk for noget" sagde hun vredt. Man kunne tydeligt se sulten i hendes øjne da hun så blodet. Hun tog imod og drak og tænderne trak sig derefter tilbage og øjnene blev blå igen.
Da hun var færdig rejste hun sig op ved hjælp af briksen som hun støttede sig til, grundet det dårlige ben. hun satte sig op på briksen igen. og kiggede på ham "hvad mener du så med det tilbud? hvad er konsekvenserne for mig" hun vidste jo godt at vandt man en kamp som de havde været i så "ejede" ham på sin vis hende nu.

Deartháir lukkede hurtigt der lille sår kanylen havde foresaget med en lille flamme som skød op derfra, "mit forslag til dig er at begynde på et mere professionelt plan frem for dette gade roderri, jeg har visse kontaktpersoner i 'underverdenen' som nok skulle kunne give din karriere en flyvende start"

"og hvad går det så ud på? skal jeg til at være lejemorder eller hvad" spurgte hun provokerende og kiggede på ham med et hævet øjnbryn.
Hun kiggede ned på sit ben og sukkede kort, det så grimt ud, knæskallen havde flyttet sig en del. Hun tog fast i benet og gav et hurtig ryk for at sætte knæskallen på plads. det gjorde lidt ondt men den smerte bed hun i sig.
Hun kiggede afventende op på ham igen.

Deartháir kunne ikke lade være med at ligge hovedet tilbage i et grin, "lejemorder?" spurgte han imens hans grin svandt hen, "´sådannet er der ikke tale om... endnu, du må først vise dig over for højere magter end hvad jeg er" sagde han og trak på skuldrene, "de fleste bliver i de organiserede gadekampe, få bliver rykket op til find og gør kold hylden, men endnu mere få for lov til begge dele"

"så jeg skal kunne vinde over dig i en kamp først?" sagde hun og kiggede vredt på ham "jeg skal ikke til at slås side om side med nogen jeg bestemmer 100% over mig selv" sagde hun modvilligt hun vidste jo godt at et eller andet sted var det ham der havde magten over hende, ihvertfald indtil hun havde overvundet ham.

"nej mig skal du ikke vinde over" sagde Deartháir og trak en stol hen til sig og satte sig på den, "det er ikke noget med du skal kæmpe sammen med nogle, du lader ikke helt til at forstå hvad jeg mener... Vi er en stor gruppe fra 'Underverdenen' alt hvad vi gør er at finde modspillere som matcher os bedst, så vi på den måde bliver stærkere og bedre i teknikker, oddsne er nu heller ikke så ringe"

clarissa så på ham. hun nikkede lidt forstående. "hvad så nu" spurgte hun og kiggede i nærheden af udgangen af det telt de var i. reglerne var jo helst sådan at den der havde tabt kampen kun tabte når taberen var død. ellers ville publikum gå rimelig meget amok.

"går vi sammen ud af hoveddøren han vi være mere end sikre på vi vil blive overfaldet af en rasende hob" sagde Deartháir som havde fulgt hendes blik hen til indgangen, "men der er andre måder at bevæge sig rundt på når resten af omverdenen er imod en" han gik hen og løftede en lem i gulvet, som ellers var mere end godt skjult, "denne vej vil føre os imod vandet, eller i det mindste bare væk"

Clarissa nikkede annerkendene til hans konklusion. Hun rejste sig op, dog stadigvæk lidt humpende pga. det skadede ben. og kiggede sig undersøgende rundt. hun havde stadig kun bukser og BH på og så det tæppe som hun skjulte sig lidt under.
Hun smed tæppet fra sig og de gamle ar fra gamle kampe, men sammentidig også fra totur som hun før i tiden havde været ude for, kom til syne. lange ar hen langs ryggen og bagsiderne af armene. Hun fandt en lille taske hun før havde efterladt inden kampende derinde. og fandt en sort top frem fra tasken som hun trak ned over den slanke krop.

"Prøv at se om du kan holde trit, oppe på overfladen er du nok kendt for dine færdigheder, men i 'underverdenen' er du endnu ikke andet end fugt på vægen" sagde Deartháir imens han lod sine vinger folde ud, og svøbte sig ind i dem som han hoppede ned i det dunkle hul

Clarissa kiggede på ham, hun fnøs. som om hun ikke kunne klare sig selv. hun vidste da godt han havde ret. men at indrømme det var ikke hendes stærke side. Hun kiggede ned i hullet efter ham, men kunne hverken høre eller se noget "typisk dæmoner" mumlede hun for sig selv. og hoppede efter ham.

Nede på bunden i mørket var Deartháir trådt lidt længere frem så ikke han skulle få Clarissa i hovedet når hun valgte at komme ned, han manede små flammer som han smed op på fakler der hang fra væggene, de var kolde og fugtige, og store indgraveringer kunne skimtes på væggene i faklernes skær, "denne vej burde få os længere væk fra mængden deroppe" sagde han og pegede hen af tundelen

Clarissa lanede perfekt på jorden dog lige lidt støttende med den ene hånd så det ikke skulle gå ud efter hendes dårlige ben.
Hun rettede sig op og kiggede på ham, hun nikkede. "hvad fanden er det her fornet sted?" mumlede hun for sig selv. hendes kolde blik løb over de fugtige vægge, og endte til sidst på ham.
Hun satte sit mørke hår op i en høj hestehale med et elastik hun havde omkring håndledet.
Hvorefter hun fortsatte efter ham.

"Det er nogle af de ældste katakumber som man kender til" sagde Deartháir og pegede rundt på væggene, "udhugningerne er foretaget af gamle dæmoner som startede 'underverdenen' ved hjælp af gamle gladiatoere, og de bedste kæmpere fra forskellige racer"

Clarissa fnøs "dæmoner.. phf.. jeg hader dæmoner" mumlede hun vredt og kiggede derefter på ham, hun vidste jo godt at han også var en dæmon, men det gjorde ingen forskel.