Gadekamp i slumkvarteret - Clarissa

"det bude du ellers ikke være," sagde Deartháir imens han lod et par fingre glide hen over de ophuggede mønstre og malerier, "historien fortæller om hvordan det var dæmoner som var med til at skabe Jeres 'sygdom' hvis man kan formulere det sådan, i alle tidsaldre har vi stået klar til at hjælpe jer, uden den mindste tak"

"jeg har aldrig mødt "hjælpende" dæmoner" sagde hun vredt og humpede op på siden af ham. hun kiggede frem for sig i mørket og kunne ikke se nogen ende på denne lange gang.
Hun kiggede på ham "jeg fatter ikke hvorfor du prøver at hjælpe mig" sagde hun næsten spørgende og kiggede på ham med sine blå øjne. flammerne reflekterede næsten i dem.

"det er min egen sag hvorfor jeg netop har valgt dig" sagde Deartháir og drejede ned af en mindre sidegang til den store tundel, "jeg ved godt at vi ikke har nemt ved at vise det, men tænk over det, Dæmoner er Djævelens tjenere, og Vampyrere siges at være hans yngel"

Clarissa kiggede på ham, hun kunne mærke hvordan hendes ben ligeså langtsomt healede sig. Hun begyndte at gå bedre og bedre og til sidst var der ikke noget at mærke, hun sukkede letted. "hmmm" mumlede hun og skimtede kort til ham...

"så er vi her" sagde Deartháir og standsede foran en stor mur, "her nede ligger vandet" han lod en hånd glide ned langs muren inden han pressede hårdt til på en bestemt sten, og en mindre dør kom til syne ved siden af ham, let fik han presset den op og gik ud i friheden

Clarissa fulgte efter i rask tempo. Hun kiggede lidt rundt og indåndede den friske luft "godt " sagde hun og gik nu den modsatte vej af ham, hun havde givet ham et indtryk af at hun var med på hans små ider, men der kunne han godt tro om..

"vi vil mødes igen Clarissa" sagde Deartháir uden at vende blikket tilbage imod hende, "vores skæbner er snoet sammen, det er der ikke noget du kan stå til at ændre" først nu vendte han sig om, "før eller senere skal vi mødes igen, om du vil det eller ej"

Clarissa vendte sig om imod ham "vi kommer aldrig til at se hinanden igen" sagde hun og kiggede kort ud imod vandet "det vil jeg sørge for"

"der tager du atter fejl Vampyr" sagde Deartháir og pegede ud efter hendes brystkasse, "husk på at du er mærket nu, et ufrivilligt bånd imellem to kæmpere, et bånd stærkere end som så" han sprang let op i lugten og lod hans vinger bære ham, vi vil mødes igen, selv når du mindst venter det"

Clarissa fnøs, hun vendte ryggen til ham "sikkert" sagde hun ironisk før hun begyndte at gå..

//out :-)

"vi vil mødes igen Clarissa" sagde Deartháir imens han roligt baskede med vingerne, og kom længere op i luftenen, inden han lod sig opsluge af ild og fløj derfra
//out, tak for et fedt spil

//selv tak :-)//