Gadekamp i slumkvarteret - Clarissa

Tid: 22.48 Torsdag aften
Sted: En gyde i slumkvarteret
Vejr: Tørt endnu, men tåget
Årstid: Efterår
Omgivelser: Tilskuere som råber og skriger, folk der tager imod bud, og folk der skal til at slås
Påklædning: Sort tank top, læder handsker uden fingre i, cowboybukser

Deartháir stod og trippede let med armene over kors foran sit bryst, han lod et roligt blik falde over de to store drenge som var i gang med at slås, de var ikke dårlige, de vidste hvordan man skulle gå til den, og det gjorde de virkelig... det ene slag gik ind efter det andet hos begge parter *de burde ikke blive noget problem senere* tænkte han og gik hen til en lille stand hvor man kunne melde sig til "Arhh Deartháir, jeg troede ikke du ville komme idag" sagde manden i boden med et skævt smil på læben, "selvfølgelig kommer jeg da Andrew" sagde Deartháir og udfyldte en tilmelding, "du ved jeg aldrig ville gå glip af det her"

Råbende fra de forskellige tilskuer overdøvede alt larmen fra gaden lidt væk. Tilskuerne stod og viftede med deres pengesedler og heppede på den de nu havde sat penge på der skulle vinde.
En mørk skikkelse trådte frem fra den store menneske mængde, og nogen af tilskuernes blikke havnede straks på skikkelsen. Skikkelsen(clarissa) smilede kort til de bekendte hun nu engang havde kendt før i tiden. Hun havde før i tiden været meget kendt indenfor gadekampe, og havde et ry for at være en meget ondsindig gadekæmper. en folk frygtede, og ikke mange stillede op imod hende. Folk klappede hende på skulderne og sagde; "god kamp sidst", en smule blod løb ned fra hendes pande efter sidste kamp som hun havde kæmpede for nogen timer siden. Clarissa var iført nogen tætsiddende lædderbukser, høje læderstøvler, og en grå top. hendes brunsorte hår var opsat i en høj stram hestehale.

Deartháir forlod tilmeldings bordet, og begav sig ud imellem de mange heppende, her stank af alkohol, så det var en væmmelse for næsen, han tog en cigar æske op af den dybe lomme i bukserne, og tændte op under en med en livlig flamme der skød fra hans zippo lighter, han fandt et sted hvor han stod en anelse højere så han kunne få sig et godt overblik, hans blik løb hen over forsamlingen, og standsede først da han så en kvinde han ikke mente at have set før, hun blødte så vildt han kunne se på den afstand, *altid dejligt med kvindelige kæmpere* tænkte han og kunne ikke undertrykke et lille smil inden han hoppede ned og begav sig i den retning han havde set kvinden

Clarissa stod lidt og snakkede med nogen af hendes såkaldte tidligere "fans" hun havde før i tiden vundet næsten alle sine kampe, hun havde tabt nogen gange fordi hun var blevet overrasket, eller fordi at den modsatte kæmper havde brugt beskidte tricks.
Hun kiggede ned på sine hænder og begyndte at binde to aflange klæder omkring hænderne så fingrende var frie.
Hun tænde en smøg og satte den i mundvigen imens hun bandt det sidste klæde omkring sin hånd. Da hun var færdig tog hun smøgen ud af munden og pustede den tunge røg ud i luften.
Hun hævede kort øjnbrynet og vendte blikke imod dem der kæmpede; amatør tænkte hun hånligt.
Hun havde før slået nogen ihjel i en gadekamp, nogengange og til sidst blev hun sendt på bænken, fordi der til sidst ikke var nogen der turde stille op imod hende.

"er alt som det skal være?" spurgte Deartháir da han endelig nåede frem til kvinden han havde set fra sin høje plads, han tog ciraren ud af munden og 'spyttede' et par røgringe op i luften inden han pustede resten af røgen ud, "jeg kan se du kæmper? hvor længe har du været i gang? jeg mindes ikke at have set dig før" sagde han og rakte hånden frem imod hende "navnet er Deartháir"

Clarissa smilede til sine bekendte så hendes to hvide hjørnetænder kom til syne. Hun pustede røgen ud fra sin cigaret og smed den på jorden, hvorefter hun trådte ovenpå den med sin høje hæl. Hun vendte sig om i det hun hørte en mandestemme bagved sig.
Hendes smil forsvandt og hun gav ham et kort elevatorblik fra top til tå. "nej, jamen det må have været før din tid her" Clarissa var jo forholdsvis gammel, og hvis man kiggede godt efter var de mennesker der havde set hende før, ligeledes vampyr. blodet dryppede ned af imod hendes blå øjne, og hun fjernede det hurtigt med en hurtig bevægelse med hånden. Hun så på hans hånd som han havde rakt frem, hun hævede øjenbrynet, i en hånelig hentydning til at han godt kunne fjerne den hånd med det samme.

Deartháir trak kort på skuldrene og tog sin hånd til sig igen, "er Vampyrerne stadig for stolt et folkefærd til at hilde på de dødelige?" spurgte han roligt imens han øjne flakkede fattet rundt på hende, opdagede hver en lille detalje som kunne være værd at vide om hende, han noterede sig hendes højde, bredte over skuldrene, tykkelse på arme og ben, ingenting måtte undgå hans blik, hun lignede en jævnbyrdig modstander, ikke en som han ville stå overfor, men heller ved siden af i duo kampene, han var kun glad for hans første modstandere var mennesker, han havde ikke været i ringen et par uger, mange ting var sket for ham, så han var lidt ude af træning

"ja åbenbart" sagde hun og kiggede på ham, hun lagde skam godt mærked til hans studerende blik. hvorefter et lumsk smil bredte sig over hendes rosa læber. "Jeg kunne vel spørge om du bare skulle stå der og glo eller om vi skal se og komme igang med kampen" hun havde godt set med sit blik over imod plancen hvor der stod hvem der skulle kæmpe imod hende at han stod som hendes modstander. Hun pegede der over imod "Jeg håber du er i træning, for det er vores tur nu" hun kiggede på ham, klaskede ham hård på skulderen bare for at konkludere før hun gik ud i den cirkel som menneske mængden nu havde dannet. hun plaskede noget vand i hovedet fra en vandflaske således at hendes hår også blev en smule vådt hvorefter hun vendte sig imod tilskuerne, det var tydligt at det stod meget lige med hvem der holdte med hvem.

"og jeg som havde håbet på nogle stille og rolige starts kampe" mumlede Deartháir lettere utilfreds, Andrew havde virkelig sørget for spænding fra start af, men den vampyr skulle ikke få fornøjelsen af at vinde over ham, roligt gik han hen til ringen af mennesker "hvad i alverden, lever du endnu," og "jeg troede ikke du turde dette længere" var kun nogle af de ting folk sagde til ham, han slukkede roligt cigaren i indersiden af hånden, og trådte upåvirket af de mange tilråb også ind i menneske cirklen, og knejsede let med nakken inden han tog hænderne op foran sig og hoppede lidt rundt, *det er helt forkert det her*

"husk nu alle tricks er tilladt, den der taber er den der først mister bevistheden eller banker på jorden med håndfladen!!" råbte en af "dommerne"
Clarissa vendte blikket imod ham, før hun smilte ondt, det her skulle nok blive sjovt. Hun hævede næverne og ventede enlig bare på hans første move. Clarissa havde før overskredet reglerne, og hun ville da ikke være harm for at gøre det igen. Hun grinede og forsvandt før hun dukkede op bagved ham det var en af fordelene ved at være varmpyr - hurtigheden i sig selv, så hurtig at ikke et menneske kunne følge med i hendes bevægelser. Hun prikkede ham på skulderen "hej" sagde hun provokerende, valgte dernæst at overskride sin egen regel: aldrig slå først .. Hun slog ud efter ham med sin hævede næve. dog var hendes næste tanke satans det skulle jeg aldrig have gjort for dog havde hun faktisk regnet lidt med at fyren var et menneske, og derfor ikke lige så stærk i fysikken som hende..

Deartháir blev ikke overrasket over hans modstander pluslig var væk, men at hun stod bag ved ham på sekunder... det var lige noget han skulle komme sig over, men det skulle ikke blive nu, han vendte sig om, lige tids nok til at se den hånd som kom susende imod ham, og det var kun på et hængende hår han nåede at undgå den, inden han greb hende i armen for at rive hende omkuld på jorden

Clarissa var meget overrasket over at han nåede at gribe fast i hans arm, hun kunne næsten mærke hvordan hendes hånd susede lige forbi hans ansigt, men ikke ramte. det var ikke så tit sådan noget skete for hende. Måske havde hun undervuderet sin modstander en smule. måske var han i virkeligheden ikke bare et menneske. Men noget overnaturligt ligesom hende selv.
Hun kunne mærke hans stærke hænder omkring hendes arm, og kunne mærke hvordan hun blev væltet omkuld, men måske var det en del af hendes taktik, lige at få ham til at tro at han ville vinde.. man ved aldrig.

Deartháir så ned på kvinden, der var ingen hån eller overmodighed at spotte i de matte sølv øjne, "der er ingen grundt til denne kamp" sagde han til hende igennem larmen af de mennesker som stod omkring dem, "ingen af os vil komme levende fra dette," han gik baglæns imod menneskemængden, uden at fjerne blikket fra hende, *hun er hurtig, jeg har aldrig før set så hurtig en modstandet i mit liv, og hendes slag er heller ikke ufarlige, jeg kan ikke parere slagene, så forvolder det bare skade på mig selv* tænkte han, "rejs dig op, og hold dig til en normal hastighed, du kan godt droppe dit turbo fis vampyr"

Clarissa rejste sig op, hun grinede af ham så de hvide tænder blev spottet, samt hugtænderne. "Nååår er det får hårdt at slåsse imod en kvinde" sagde hun til ham. Han lød jo næsten som om han ville til at bakke ud fra kampen, forståeligt nok. Det måtte være hårdt at kæmpe imod en vampyr, hendes sanser var jo dobbelt så skærpet som hans. Hendes hurtighed dermed. "Hvis du ikke lyttede efter gælder alle kneb, deriblandt også dine "evner" sagde hun og kiggede på ham, dog fulgte hun hans ordre og kom løbende imod ham, i normal fart før hun hoppede op i et højt hop, og anlagde et cirkelspark direkte med den høje hæl rettet imod hans ansigt.

Deartháir slog begge arme op foran sig, og manede en ånd som tog imod sparket så han selv kunne nå at flytte sig, "så sig ikke at jeg ikke har advaret dig" sagde han stadig roligt imens han gik lidt rundt med fronten imod hende, "hvis du ikke har dit efterliv kært skal det være mig en glæde at ende det, det må du ikke tage fejl af, men jeg tror nu stadig at du er glad for dit efterliv på trods af din lille beskæftigelse her, opgiv kampen, så kan vi begge gå herfra som vindere, på hver sin måde"

Clarissa lannede stabilt på sine ben igen før hendes blik fulgte ham da han gik rundt om hende. Hun hævede øjnbrynet irreteret "SÅ kom da! vi har en masse mennesker der regner med et show!, man sku da tro det var dig der var bange for at komme til skade" sagde hun vredt.
vreden hjalp bestemt ikke hendes kampteknik. Hun gik hen imod ham og da hun var over ved ham kiggede hun på ham "du har selv meldt dig til det her. kom så igang!" sagde hun vredt. hun lagde et slag ind og slog ud efter hans ribben først og derefter hans ansigt. det var tydeligt at hun syntes at snak var spild af tid !

Det var ingen kunst for Deartháir først at støde hendes første slag imod hans ribben med albuen, og han drejede let om slaget der var rettet til hans hoved, "du er ment til mere end dette, dette er kun små sejre frem for hvad du ville kunne udrette hvis du fik lov" sagde han og trådte helt tæt på hende samtidig med han låste hendes arme med sine egne, "slås ved min side og du kan blive ustoppelig"

Clarissa blev endnu engang overrasket, hun kunne ikke få et slag ind, hun blev rasende, irreteret og vred på sig selv. Hvad skete der lige for hende. Lige meget hvor mange gange hun prøvede virkede det stadig ikke.
Blodet fra den tidligere kamp løb stadig ned i ansigtet på hende. og hun kiggede på ham på en ondsindig og sur måde. hvad havde han gang i. Lidt mere overrasket blev hun da han låste hendes arme fast, i et fast jerngreb som hun ikke kunne komme ud af "hvad fanden har du gang i, slip mig. folk hepper kan du ikke se det" dog kunne man tydeligt se på hende at det ikke var noget for hende, men mest bare en chance for at komme af med hendes agressioner. hun kiggede op på ham og så ham kort i øjnene. "de giver ikke op før den ene af os ligger bevistløse på jorden, det er reglerne, lad os fortsætte" hans greb var hårdt og fik hende til at miste pusten.

"kan du da ikke se det hele er et plot på at få dig fjernet?" spurgte Deartháir og lavede et lille kast med hovedet, "de ved lige så godt som jeg at du er en Vampyr, har du slet ikke lagt mærke til hvordan der er flere Mennesker som har hvidløg, kors og små pæle med?" han strammede sit greb om hende en lille smugle, "enten får jeg dig, og ellers gør de"

Clarissas blik flakkede rundt i menneskemængden, folk stod og så forvirret ud, hvad skete der lige. Clarissa kunne mærke hvordan han strammede grebet. Hun forsøgte stadig at komme fri "Jeg er skide ligeglad, de kan bare komme de er mennesker, ikke andet end nogen ynkelige skabninger"hviskede hun, mest af alt for at menneskerne ikke hørte det, hun havde i det mindste sine bekendte, som hun vidste var overnaturlige men hun vidste også at de fleste af dem så hende som en for stor trussel, fordi hun havde en stor chance for at overtage forskellige grupper.

"okay hvis du vil give dem et show så hør efter og gør som jeg siger" hviskede Deartháir og slap sit greb en lille smugle i hende inden han gav helt slip på hende, han bakkede et par skridt væk imens tilskuerne råbte og brølede af dem, "vi ændre spillets gang" råbte Deartháir og pegede på to varulve som han havde overhørt ville gøre en ende på vampyren, "Clarissa og jeg vil kæmpe sammen imod to styks, så hvis i to vil være så behjælpelige at indtræde i ringen"

Hun troede jo ved sig selv at han ville gentage kampen, og slåsse imod hende igen. Men næ nej han havde en helt anden plan.
Hun kiggede på ham "hvad fanden har du gang i, er du ude på at slå mig ihjel" sagde hun til ham vredt, hun vidste udemærked godt at varulvende ville flyve direkte på hende, for der var en strid imellem disse to klaner.
Hun gik nogen skridt tilbage og kiggede sig omkring, en varulv kunne hun klare, men hele to styk, det var måske lige meget at forlange efter hun havde haft sådan en lang pause, ikke nok med det var de to varulve mænd, og dermed også en smule mere fysisk stærk.

"Hey rolig nu Clarissa, det bliver en gangske normal omgang to mod to" sagde Deartháir imens han så hvordan Varulvene modvilligt traskede ind i ringen, "alt jeg vil er at vise dem at du ikke står alene, men at du har folk ved din side" hans tale var lav så ikke Varulvene skulle høre det, "og så bare for at statuere et eksempel på hvad der sker når man vælger at ville prøve på at overrumple folk på denne måde"

"jeg er ikke ude på at få venner!" sagde hun vredt, det var tydeligt at Clarissa generelt ikke havde så mange mennesker. Hun rykkede tilbage da de to varulve trådte ud i ringen. Hun stod nu side om side om side med Deartháir. Hun så kort på ham. Hun var en hård nød og knække, og havde normalt ingen følser, men som han havde sagt så de fleste af tilskuerne helst hende død med en pæl igennem hjertet.
"Forhelvede" sagde hun, for en dæmon ville det blive en nemmere kamp end for hende. For hun vidste hvor meget varulvene havde imod varmpyre, og ikke mindst hende.
Hun tog en kort dyb indåndning før hun Stilte sig i position til at gå igang, hun forsvandt fra dearthair's side og dukkede op bagved den ene af varulvene som hurtig skiftede skikkelse til "ulv" den knurrede af hende og bed ud efter hende. dens spidse tænder lavede en dyp ris i hendes arm, smerten var ulidelig. Hun greb fat i varulven som stadig hang fast i hendes arm, og trykkede til så man tydeligt kunne høre ribbenene knække under hendes arme, ulven pep en smule men gav ikke slip med tænderne.

Begge ulvene var kun optaget af Clarissa, de havde virkelig troet på det Deartháir havde sagt med at ligge en fælde op for hende, men de havde ikke opdaget at fælden var blevet lagt... for dem selv, roligt gik Deartháir hen til den Varulv som endnu ikke hang fast på hende, og lige inden den skulle til at springe efter hende, lagde han begge arme om underlivet på den, Varulven som tydeligt var overrasket og urolig over Deartháirs træk prøvede at knække sig sammen for at nå ham, men han holdt den for langt nede, "det vil måske kunne lære jer sådan at prøve på at udkonkurrere andre racer på sådan en nederdrægtig måde" sagde han og hamrede en fod ned på ulvens bagben, et knæk fortalte ham og den tynde benknogle var fortid