Det var ment at skulle ske - Clarissa

Tid: 22:38 en Torsdag aften i foråret
Vejr: Mørkt og dystert, men stadig lunt i vejret
Sted: Aterswell Kirkegård
Omgivelser: En masse gravsten skyder op af jorden i lange rækker, men der er ingen levende at se
Påklædning: korte sorte shorts, en hvid tanktop og et sæt sorte kondisko


Kirkegården i Aterswel så ud til at ligge øde hen, kirketjeneren og graveren var begge smuttet fra dette døde sted for mange timer siden, men alligevel var kirkegården ikke så tom igen, vingeslag fra store sorte vinger advarede om at noget var på vej denne stille fredelige aften, Deartháir, den unge Dæmon landede let i de små sten som udgjorde stien rundt omkring på kirkegården, han gik målrettet imod det sted hvor de udstødte lå 'de ukendtes grav' som mennesket kaldte stedet, men som Deartháir så det, et sted for 'hans egne' her lå alt fra Havfolk til Varulve, alle dem som mennesket ikke ville have noget med at gøre
Han tog en cigar frem, og tændte den ved hjælp af en sagte flamme der stod op af hans finger, nu var det bare at vente, vente på en helt speciel person... væsen ville dukke op af skyggerne

Skyggerne nærmest omrissede den mørke slanke skikkelse der kom gående ud af mørket, og ind i månens skær. Hendes hår hang skødeløst ned og omsluttede hendes smalle skuldre. den blege hud var noget af det man kunne se ud over de blå øjne. og skæret fra lædderjakken som sad tæt omkring hendes krop. Hun var ud over det iklædt et par sorte jeans og et par lange læder støvler.
Hun havde modtaget en besked med tid og sted, og havde gjort sig mange overvejelser, om at blive hjemme, eller bare ikke tage afsted. hun havde jo gjort det klart at hun ikke ville møde ham igen.
"Gør det kort" sagde Clarissa koldt til dearthair da hun nåede frem til ham.

Dearháir smilede skævt og kunne ikke lade være med at lade blikket løbe roligt ned af hende en gang, hvor efter han lagde blikket på hendes øjne "det var da en utrolig glæde du udstråler," sagde han men skyndte sig videre da hun ikke ligefrem lignede en som nød hans selvskab lige nu "men vi må i gang igen, der er forstyrrelser i vores verden, og menneskenes, der er et kuld varulve som laver ballade hos menneskene, og jeg har brug for din hjælp til dette, og jeg vil ikke tage nej for et svar" han skulle til at tage endnu et sug af cigaren da han så den var gået ud, så han tændte atter op for den, han tog et sug til, hvor på han lavede et par røg ringe

Clarissa himlede med øjnene. Hvorefter hun som en ren refleks fjernede noget af det mørke hår der havde hængt sig irreterende ned over hendes venstre øje.
Hun sukkede kort "prøv og hør jeg har sagt at jeg ikke vil være med, du må finde dig en anden slave du kan hundse rundt med.. farvel" sagde hun vredt og lettere irreteret, før hun vendte om på hælende, med ryggen imod ham og begyndte at gå samme vej som hun kom fra.

"jeg prøver ikke at få dig med som en 'slave' som du vælger at kald dette, jeg prøver at få dig med fordi jeg ved du er den eneste som kan hjælpe mig," sagde Han uden at rykke sig ud af flækken, end ikke tegn på at standse hende gjorde han, han tog et sug på cigaren og fortsatte, " mange har jeg kæmpet imod, men kun du har formået at være ved at overmande mig, kun ve hjælp af magi slap jeg levende fra det, du kunne have været min undergang i den kamp" han pustede den sidste røg ud, "det ville være mig en ære at få lov til at kæmpe ved din side"

Clarissa stoppede op, hun vendte sig imod ham. Og hendes lange mørke hår efterfulgte hendes elegante bevægelser.
Hun stod nu en del længere væk fra ham end før, derfor valgte hun at gå tættere på, så hun nu stod omkring to meter fra ham igen. "fint." sagde hun henkastet og satte den ene blege hånd i siden.
"fortæl mig hvad jeg skal gøre" sagde hun og rømmede sig lidt før hun fortsatte .. det kolde blik løb kort over stedet, for at forsikre sig at de var alene. "hvem skal vi slå ihjel?" fortsatte hun som om at det var et ganske normalt spørgsmål.

Deartháir kastede et roligt blik på hende hvor på hen selv trådte et par skridt tættere på hende, "for en gangs skyld ikke hinanden" kunne han ikke lade være med at sige efterfuldt af en lille latter, han trak et pergament op af lommen, som var forseglet med et dæmonmærke, symbolet for Ild, med en håndbevægelse overmærket forsvandt forseglingen, og han rakte det til Clarissa
Inde i pergamentet var der to billeder, et af en Varulv, og et af Varulven i Menneske skikkelse, "det er ham vi er ude efter" sagde han og pegede på billederne, "han går under flere forskellige navne, men hver gang han har været på spil er en af vore egne døde, vi må stoppe ham"

"to imod en? er det ikke en smule unfair?" sagde hun og kiggede på ham med et hævet øjenbryn.
hun tog en smøg op af lommen.. "og hvorfor tror du overhovedet jeg ville hjælpe dig. fordi du lod mig leve?.. jeg føler ikke jeg skylder dig noget overhovedet" sagde hun og var lige ved at fortsætte sin sætning før noget afbrød hende. en lyd af en anden skabning til stede..men ikke en varulv for dem havde clarissa lugtet på langt afstand.. hun kiggede på dearthair.. "har du medbragt andre?" hun kneb øjnene mistroisk sammen..

"tro mig han er ikke alene, det er ham som styre kuldet, og de andre vil være lige så farlige som ham" sagde Deartháir og så sig en smugle rundt, "nej jeg har ikke bedt andre væsner møde op, jeg det var derfor jeg valgte en kirkegård at mødes på, ikke mange væsner våger sig her ind" han fastsatte atter blikket imod Castella, "jeg troede at det var dig som havde taget en ven med? men jeg ser nu at det ikke er tilfældet"

Clarissa kiggede på ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, for hvis han ikke havde medbragt nogen. Hvem havde så. Clarissa greb hurtig fast i hendes kniv som sad ved hendes bælte som var spændt fast ved hendes lår. Hun kiggede sig omkring..

Deartháir tog en hånd beroligende frem imod hende, "lig kniven tilbage, der er ingen grund til at angribe hvis det viser sig at være en Menneske graver jo" sagde han, men det kunne jo også være nemt nok for ham at sige, med hans Pyro magi kunne han stadig række langt, Clarissa var mere udsat end han selv jo

Clarissa kiggede på ham, hun kneb øjnene sammen og kastede håret tilbage, hvorefter hun fnøs arrogant "skal du fortælle mig hvad jeg skal gøre eller ikke gøre?" hun grinede så hendes skarpe hjørnetænder blev blottet. Og lige med et forsvandt hun fra dearthairs udsyn, et mandig skrig lød og hun kom tilbage. i hånden havde hun et hoved som var afhugget fra en krop, hun holde hovedet i håret og blodet dryppede fra det. Clarissa havde os blod omkring munden som hun fjernede med bagsiden af armen. "du havde sku ret, det var en graver" sagde hun og lod det afhuggede hovede falde til jorden.

Deartháir kunne ikke meget andet end blot at ryste på hovedet da Clarissa kom tilbage med det afhuggede hoved, "var det virkelig nødvendigt at han skulle lade livet" spurgte Deartháir og satte mandens hoved i flammer for at fjerne dette bevis, "han var en simpel graver, han havde intet forkert gjort jo"

"han var et menneske, det var det han havde gjort forkert" sagde Clarissa og kiggede himmlende på ham. "du skal lade vær med at være så skide blødsøden" Hun tog en smøg op af jakken og tændte den før hun tog et hiv. Hun pustede røgen ud i nærheden af ham.
"skal vi komme igang med arbejdet så?" spurgte hun. nu havde hun jo trosaldt også fået sit daglige måltid.

"du har da selv engang været menneske?" sagde Deartháir og fulgte hendes eksempel og tog en cigar frem og lod den tænde med en tændstik, "det er jo kun dig vi venter på" han kunne ikke lade være med atter at smile en lille smugle, "så vildt jeg ved holder han sig for tiden på en af barerne i Downtown, han er alligevel klog nok til at holde sig fra de store steder i Uptown, han ville blive for hurtigt genkendt"

Clarissa valgte at ignorrere hans kommentar om at hun havde været et menneske. Hun tog endnu et hiv af sin smøg. "fint jamen så lad os komme afsted, jeg vil faktisk gerne videre i teksten"sagde hun og rettede lidt på sin jakke.
Hun begyndte derefter at gå imod downtown.. selvfølgelig så dæmonen kunne følge med.

Deartháir tog frakken af, og foldede de store sorte vinger ud, "så tager jeg hellere den nemme vej dertil" sagde han og lettede en lille smugle fra jorden med et par kraftige vingeslag, "skal du have et lift? eller finder du selv derhen?" spurgte han og sendte hende et kækt smil

Clarissa vendte sig om så hendes mørke hår efterfulgte hendes bevægelser. og de blå øjne skimtede ham kort. Hun hævede ireterret øjenbrynet. Hun forsvandt med et og dukkede derefter op på hans ryg hvorefter hun lagde armene om ham så hun ikke faldt af. "smør så det smil af, og lad os komme afsted" sagde hun vredt.

"jeg tvang dig vel ikke til at springe op, gjorde jeg?" spurgte Deartháir og havde ikke let ved at lade være med at smile, han lavede et skarpt sving i luften, og fløj ned imod den del af Downtown hvor denne Varulv hørte til, "jo flere af dem vi kan sende til Helvede i nat, jo nemmere vil det blive at få opsnuset resterne af deres kuld" sagde han, og begyndte at ligge an til landing på et af tagende i Downtown

Clarissa spændte fast med benene, hun var bestemt ikke bange af sig. hun gav slip med hænderne og begyndte at finde to knive frem fra sit bælte som hun havde på omkring livet. Hun nikkede "fint så må vi se hvor mange vi kan nå" hun gav dernæst slip med benene og lod sig falde det sidste stykke ned på taget hvor hun lige støttede lidt med hånden så hun ikke fik overbalance. hun kastede sit mørke hår tilbage og lod en bleg hånd kurre igennem det. før hun skimtede ud over taget.

Deartháir selv rejste sig lige op i luften inden han roligt landede blødt på taget, "hvis alt går som planlagt er store dele af kuldet på vej hjem nu efter nattens rov," sagde han og fandt en ældre læder sportstaske som han havde ligget på taget før han var fløjet til kirkegården, "som du ved skal de have sølv... jeg har taget en del med her, alt fra nærkamp til våben der skal affyres"

Clarissa kiggede på ham, hun satte sine lettere amatør knive tilbage i bæltet. de var ihvertfald amatørknive i forhold til hans. hun tog to sølvknive af hans før hun kort skimtede imod ham. mon han vidste hvad der ville ske? - det var underligt han stolede så meget på hende, når hun havde nogen helt andre planer om ham.

Deartháir tog seks pistol hylstre op af tasken, og snørede dem to og to sammen op omkring overkroppen, to lage seksløbere var de nederste, to Colt M1911 i de næste, og to Magnum i de øverste, alle fyldt med sølv kugler, derpå tog han en sølv daggert i hver hånd, og placerede dem i de holdere han havde hængende i buksekanten, "er du klar?" spurgte han derpå, og rettede sig op fra tasken igen

hvordan pistolerne hænger

Clarissa overvejede om hun overhovedet skulle føre dette ud i livet.. han havde jo hjulpet hende på sin vis.. men skyldfølese var ikke noget der stod i hendes ordbog. Hun nikkede og hoppede ned fra taget, hvorefter hun lande stabilt på hendes fødder. Hun tog en kniv op, og stod og svingede den lidt imellem fingrene imens hun ventede på ham..

Deartháir tog en lang frakke der havde ligget et stykke fra tasken omkring sig, det sidste han tog fra tasken var en lille flaske vievand, han manede en Dæmonlue og smed tasken derind inden han atter lukkede den, og sprang derpå ud fra taget, og lod hans sorte vinger bære ham ned, og så snart han landede på jorden ved siden af Clarissa foldede han vingerne sammen, og lod dem krybe tilbage ind i ryggen på sig, "vi har to minutter, så er vi omringet af dem, er vi heldige er de i menneske skikkelse, og så skal de bruge tid på at forvandle sig inden de kan angribe ordenligt"