Brug for nye kræfter - Sabrina og Azreal

"Jeg har ikke noget imod lyshudede.." Azreal rystede frustreret på hovedet "hvorfor taler du om det som om det ikke er et problem? Vores folk er bare i en kæmpe krig med hinanden, og jeg er jo kun opvokset et stod hvor elvere ville dræbe dig hvis de mødte dig, og du dræbte dem først."

Hun så stadig irriteret på ham, "fordi det kun er et problem, hvis du gør det til et ... du havde jo nok ikke fortalt dine forældre at vi hang ud, hvis du bare kunne lide mig dom en ven, hvad er så forskellen nu?"

"Hvad snakker du om?" Azreal så frustreret på hende "jeg har lige fortalt dig at jeg er håbløst forelsket i dig, og du opføre dig som om det ikke er et problem?!"

"Hvorfor er det et problem at jeg er elver nu, nå det ikke var før?" spurgte hun igen, stædigt.

"Hvorfor?" sagde han forvirret over hendes reaktion "fordi.. fordi vi ikke ville kunne være nogle steder...?" han følte sig helt paf og kunne ikke tyde hendes reaktion overhovedet "fordi vi ikke kunne blive gift, eller få børn eller.. eller.."

"og hvorfor skulle vi ikke kunne få børn?" spurgte hun irriteret, "og vi kan vel være lige så mange steder, som vi kan nu, jeg kan ikke så, hvor forskellen ligger?"

Azreal så fortvivlet på hende..

Hun rynkede brynene, "medmindre det er fordi elvere er ok at have som venner, men ikke mere en det?"

"..." Azreal så forvirret på hende "folk ville være mere skeptiske ja.."

"Hvilke folk?" spurgte hun irriteret, "fordi så vidt jeg ved er min familie væk og din ven tror jeg er død, så jeg kan ikke helt se, hvem det er der skulle være skeptiske?"

Azreal var forvirret og vidste ikke hvad han skulle sige..

Hun fnøs irriteret, og så afventende på ham.

Azreal satte sig ned. Han vidste ikke hvad han skulle sige og følte sig underlig forsvarsløs..

".... fint" hun sukkede, "du kan også bare tage væk, hvis det er så forfærdelig en tanke" sagde hun irriteret og fortsatte med at folde ting sammen.

"..." Azreal så ned på sine hænder.

Hun blev færdig med at folde sit tæppe og tog det tilbage, som Azreal havde taget tidligere.

Azreal sukkede svagt og knyttede sine hænder..

Så kiggede hun sig om efter de få andre ting hun havde og begyndte at samle dem op.

"...du må ikke gå" sagde Azreal stille.

Hun kiggede hen mod ham, "... jeg troede det var det du ville have?" spurgte hun, stadig en anelse irriteret.

".. nej" sagde han og så ikke på hende.

"hvad så?" spurgte hun forvirret og irriteret.

"..." Azreal kunne mærke irritationen og følte sig meget dum. Han vidste ikke om han skulle undskylde, eller lade hende gå, eller om han bare burde få det overstået og kaste sig ud fra en bro. Det sidste lød som det mest lokkende.

Hun skulede til ham, "først vil du væk fordi du ikke kan klare at kunne lide mig, så må jeg ikke gå fordi du godt kan lide mig, hvilket er forfærdeligt og derfor bliver du nødt til at komme væk fra mig, men jeg skal stadig blive, kan du ikke tage en beslutning?" spurgte hun frustreret og prøvede på ikke at lyde såret.

"Jeg.." Azreal så op på hende "ville først og fremmest væk fordi.. jeg ikke kan klare du ikke føler på samme måde med mig.. og så blev du forvirrende" han tog sig til hovedet "selvfølgelig synes jeg at det er problematisk at jeg er en sortelver, jeg ville tro at du af alle ville synes det var direkte frastødende at jeg tænkte sådan om dig.. og nu virker du vred over at jeg.. jeg ved det ikke"