Brug for nye kræfter - Sabrina og Azreal

Hun så mistroisk på ham, han havde ikke sagt klart ja, og han havde snakket om at tage væk i længere tid, "mest sandsynligt?"

Azreal sukkede "jeg.. har det lidt svært lige nu"

Hun så undersøgende på ham, "hvorfor?"

"Der er bare sket så meget" Azreal så ned på sine hænder "så ja.."

"... så fordi vi var under havet et par dage, har du det dårligt og rejser væk?" spurgte hun en anelse forvirret, det lød lidt mærkeligt, "... har du hjemve?"

"Nej" sagde Azreal og undgik at se direkte på hende "men.. jeg tror måske jeg passer bedre ind der"

Hun kneb øjnene sammen, "det tror jeg ikke" sagde hun bestemt.

"Så er vi uenige.." han sukkede "vi kan stadig snakke sammen en gang imellem"

Hun så ned og nikkede så, "ja ... det kan vi vel ... så tror jeg også jeg flytter ud igen"

"Nej nej du må gerne blive" sagde Azreal og knyttede sin næve lidt "hør.."

"... hvis du rejser, så gør jeg også" sagde hun stædigt, "hvad?"

Azreal sukkede og rejste sig. Han gik hen og tog sin pizza ud af ovnen og begyndte at skære den i stykker "jeg tror ikke jeg kan være venner med dig.. ikke lige nu i hvert fald"

Hun nikkede en enkelt gang, "... fint, så pakker jeg mine ting" sagde hun og rejste sig også og begyndte at gå ud af rummet.

"Sabrina.. du må ikke være sur" Azreal fulgte efter hende "jeg kan ikke gøre for det, det er jo derfor jeg tager hjem.. måske går det over?"

Hun fortsatte med at gå, blinkede et par gange hurtigt med øjnene og sank en klump, så trk hun vejret og prøvede at holde sin stemme rolig, "oh, jamen det er jeg da glad for" sagde hun og begyndte at finde sine gamle tæpper frem, "det havde været trist vist du rejste væk af en anden grund end at du ikke har lyst til at være sammen med mig mere, men ved du hvad, nu behøver du slet ikke at rejse, jeg skal nok holde mig væk ..." hun snakkede hurtigt og undgik at se ham i øjnene mens hun foldede tæpper.

"Det er jo ikke fordi jeg ikke har lyst til at være sammen med dig" sagde Azreal, frustreret over at han ikke kunne gøre sig forståelig. "Sabrina, please.." han tog hendes ting ud af hænderne på hende "snak med mig, du kan ikke bare gå hvis du er vred på mig"

"oh ... fordi du må godt bare gå, hvis der er noget der ikke fungere?" spurgte hun og så stadig væk fra ham, hun fandt et andet tæppe, som hun foldede i stedet for, "det er ikke mig der bare rejser, og hvis det ikke er derfor, hvorfor så? du sagde vi ikke kunne være venner, og det var derfor du tog væk". Hun havde en klump i halsen, men prøvede at holde den ude af sin stemme.

"Fordi jeg godt kan lide dig.." Azreal klemte øjnene sammen og vendte ryggen til hende "jeg ved godt jeg ikke må føle sådan her" sagde han frustreret "jeg mener en ting er at kunne lide dig nok til at være venner med dig men dette her.. jeg er ked af det, jeg føler ikke sådan med vilje. Hvis jeg kunne havde jeg skåret mit hjerte ud og givet det et par slag til det opførte sig ordenligt, men jeg ville jo nok dø af det, og da jeg ikke nære noget ønske om døden så.. jeg snakker som et vandfald, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med mig selv. Jeg næsten smage jalouxien i munden og jeg kan ikke holde op med at tænke på dig. Det hele ville være så meget nemmere hvis jeg ikke kunne lide dig, hvis det ikke gik mig på når du så trist ud hvis det ikke.. men det gør det og jeg jeg.." han så helt fortvivlet ud, men havde stadig ryggen til hende.

Sabrina drejede hovedet og så overraskede på ham, det havde hun ikke rigtigt forventet, "så ... du kan godt lide mig og derfor tager du af sted?" spurgte hun først, så var der noget andet af det hanhavde sagt der fangede hendes opmærksomhed, "hey, hvorfor er det forkert at kunne lide mig?" spurgte hun en smule indigneret.

"Fordi du er en elver.." Azreal så på hende.. "fordi det ikke er meningen at elverfolk og sortelver folk skal.. og så fordi du tydeligvis ikke føler det sammen og det er bare smertefuldt og.."

"oh!? så fordi jeg er en elver" sagde hun nu irriteret, "og hvordan kan du vide noget som helst om, hvordan jeg har det?".

"Du opføre dig som et forelsket pigebarn i nærheden af ham havmanden" sagde Azreal surt.

Sabrina så irriteret på ham, "oh, så fordi der var en fyr, som åbenbart ikke ment jeg var for dårlig til ham, og så så viste lidt interesse, så er jeg pludselig forelsket?" spurgte hun.

"Du rødmede da han kyssede dig.." sagde Azreal og bed tænderne sammen ved tanken "og jeg har aldrig sagt noget om at du ikke var god nok til mig.."

"hvad handlede alt det med elvere så om?" spurgte hun irriteret, "du kan bare ikke lide lyshudede folk eller hvad? og du havde måske ikke rødmet, hvis en eller anden fremmede pige kyssede dig sådan uden videre, hva?"