fredag aften - David

David blinkede lidt da han hørte tallet, men forholdt sig ellers meget rolig. "Javel ja. Er der andre racer der bliver så gamle? Elvere før jo i eventyrene men.."

Han nikkede, "ja, elvere kan vist blive over tusinde år" sagde han med et svagt smil, "og ingen ved vist helt med vampyrer, det siges de lever evigt, men det kan være svært at vide, især fordi mennesker og civilisation er forholdsvist nyt".

David nikkede. "Og du? Varulve, bliver de ældre end mennesker?"

Han rystede på hovedet og sukkede overdrevet, "nej, det gør vi desværre ikke, så du kommer nok til at være her en del år mere end mig" han lo svagt, "faktisk dør de fleste varulve nok tidligere, du ved i kamp med andre magiske væsner"

"Jeg er ikke sikker på jeg vil blive 500 år" sagde David overvejene.

"jeg tror godt jeg ved hvad du mener" sagde han med et svagt smil, "men jeg tror ikke der er så meget at gøre ved det" han trak på skuldrene.

David nikkede. "Hvem kender til dette her? Kan mennesker så ikke magi?"

"nogen mennesker kan magi, jeg kunne før jeg blev varulv, det er kun mennesker med magiske evner der må kende til det, og så alle de magiske racer selvfølgelig. Faktisk er der, så vidt jeg ved, en hel politiafdeling med det primære mål at holde den magiske verden skjult, og man kan komme i ret store problemer hvis man fortæller om det" sagde han med et svagt grin, "så det er ike noget du skal gå og fortælle om".

"Det havde jeg heller ikke tænkt mig. Jeg kunne forestille mig lægerne gerne ville have et kig på min ryg, og det kunne godt blive militærets" David så tænkende ud "så der er en magisk verden, skjult fra den almene menneskelige, og magi og magiske racer findes.."

Han nikkede, "jep, det er der" sagde han og smilte.

"Hvor befinder elvere og sortelvere sig?" sagde han "man ville vel opdage dem hvis de gik iblandt os?"

Han nikkede, "ja, især sortelverne, de bor så vidt jeghar forstået et sted under jorden, og elverne bor vidst i skove rundt omkring, faktisk er der vist en by i skoven her".

"En skov.. jeg har ellers været et stykke ind i skoven og aldrig fundet noget" sagde han.

"De bliver vist ikke fundet, hvis de ikke vil" sagde han og trak på skuldrene, "men hvis vi ledte sammen, mig som ulv, så vile vi sikkert have en chance" sagde han med et grin.

"Jeg vil ikke provokere elverfolket" sagde David "det kommer der næppe noget godt ud af."

Han sukkede, "nej, det har du sikkert ret i" sagde han med et grin, "men det kunne nu være meget sjovt ..."

"At tage på elverjagt?" David så lidt på Fredrick "er det det menneskelige eller det dyriske i dig der søger den slags fare?"

Han smilede skævt, "det er bare mig, det dyriske i mig er vist mere forsigtigt anlagt".

"Fornuftigt, godt at høre varulve ikke er uforsigtige" sagde han "så ville det være farligt"

Han lo, "ja, det ville det, faktisk er varulve ikke ret glade for byer, og foretrækker at være i skove, hvilket gør dem en del lettere at have med at gøre" sagde han.

"Er du påvirket af ulven når du er i menneskeform?" spurgte han interesseret.

Han tænkte over det, "tja ... jeg har bedre sanser nu, og jeg kan nogle gange mærke instinkter, som jeg ikke havde før" han smilte svagt, "men ikke sådan at jeg får lyst til at bide folk eller ikke kan kontrollere mine mere dyriske sider, og jeg syntes jeg er den samme, som jeg altid har været"

David nikkede "så varulve er som i historierne, hvis man bliver bidt?"

Han nikkede, "ja, men engle og dæmoner har en fifty/fifty chance for ikke at blive smittet".

"Oh" David nikkede "det må være smertefuldt? Du så i hvert fald ikke ud til at have det rart under forvandlingen"