Guns don't kill people, nuh-uh, I kill people. - Coby

Coby stirrede bare lidt tomt på ham og rystede på hovedet "Hold op med det" brummede han så bare stille.. hvis han var tankelæser eller sådan et eller andet dumt.. som man slet ikke kunne være! For det fandtes ikke! Så skulle han i hvert fald bare holde op.. lige med det samme.. ingen skulle læse Coby's tanker.. det var sgu da ligesom at se folk nøgne der ikke ville have det.. total voldtægt.. ikke i orden! Slet ikke i orden! Men det kunne han ikke vel.. for det ville være underligt.. nå men det var også lige meget Ach havde set Coby nøgen.
Han sukkede stille og gik med inden for og så sig lidt om inden han smed sine sko, men beholdte bare jakken på.. han havde ligesom kun en sort undertrøje på inden under.. så.. ja.. desuden var jakken både en jakke.. og en tyk skjorte for ham.. hmm.
Coby kiggede forvirret ind i stuen og rystede bare på hovedet, "Nej tak.. jeg står.. fint.." mumlede han.. Han var bange.. for at sætte sig ned.. på Ach's pæne.. ting.. og møbler.. og.. bare det at gå på hans gulve, han havde altså.. han var ikke ligefrem beskidt eller lugtede dårligt, han var bare.. ikke.. af den rigtige klasse.. til at sætte sig der.. han ødelagde bare noget. Han sukkede og så op og sendte ham et stramt blik. "Hold op med det der! Hvad end det er du gør.. du skal ikke svare på noget.. som jeg ikke har sagt højt! " sagde han bare surt og stirrede tavst på ham lidt. Inden han sukkede højt.. og rullede lidt med sine skuldre.. mhmm.. han måtte heller lade være med at få sig slev smidt ud. Han gik hen til ham og lagde sine arme om hans hals og kiggede lidt op i øjnene. "Jeg vil gerne have du bare er dig selv.. okay?" sagde han stille i et mere blidt tonefald og smilede så lidt og sukkede. "Ved du hvorfor du tog mig med hjem? " hviskede han stille og lagde sit hoved mod hans bryst. bare.. lige.. to.. sekunder.. tak.

Archer så roligt på ham og smilede let "Okay... whatever you want" sagde han roligt. Han betragtede Coby og nikkede så bare, han ville ikke tvinge ham til at sætte sig, han vidste godt han havde tvunget ham til at ligge sig til at sove sidst.. men... det var ikke det samme denne her gang. Han holdt hænderne op som for at vise at han ikke havde nogen våben eller noget andet der kunne true ham "Okayokay, jeg gør det ikke igen?" tilbød han så og så på ham med et endnu roligt blik selvom det blik Coby sendte ham kunne brænde igennem stål.
Han bøjede nakken lidt så Coby ikke var så langt væk og så ham i øjnene. Nå så det ville han? Hm. "Mmhm.." mumlede han til svar. Han var sig selv, men han skulle nok være mere menneskelig for Cobys skyld.. det skyldte han ham nok efter de ture han havde haft.. var blevet bidt og udsat for vampyr fart... det var ikke helt.. den menneskelige dosis, Archer havde presset ham..
Han så på hans smil, der blødte de ellers lidt skarpe træk op. "Hmm... var det et hypotetisk spørgsmål?" mumlede han så, og så ned på hans hår... det føltedes... spøjst at have en til at stå der.. det skete ikke så tit.
Han lagde forsigtigt en arm om ham og lod ham stå der, han behøvede jo ikke kunne se ham fuldstændig selvom de talte sammen. Archer havde jo.. taget ham med hjem fordi... fordi han ikke ville have Coby gjorde sit arbejde. Det gjorde ham vred.. og han ville ikke være vred, hans kulle være kølig og afbalanceret på det ydre. Og helst også i det indre selvom det ikke altid var muligt.

Coby sukkede bare lidt stille "Du må ikke være sur på mig.. undskyld.." hviskede han stille og smilede forsigtig, han ville ikke gøre Ach sur eller noget.. han ville bare gerne.. være sammen med ham.. men han havde ikke lyst til at.. blande arbejde og fornøjelse.. og eftersom Ach faktisk havde købt ham.. så.. havde han bare.. han havde det dårligt med at skulle have sex med ham.. det var bare dumt.. men det var grunden til han var gået sidst.. han kunne simpelhen ikke.. ikke uden at tjene penge på det.. i hvert fald.. og han ville ikke betales af Ach.. han ville bare have ham.. kunne de ikke bare.. kysse lidt.. bare en lille smule.. og så snakke.. hele natten.. det var alt han kunne forlange.. han ville gøre alt.. okay.. men han var ikke sikker på han kunne have sex med.. selv om Ach betalte ham.. nej.. det ville nok ikke gøre nogen forskel.
"Du må gerne.. du må alt.." mumlede han bare stille og kørte sine fingre op af hans brystkasse og sukkede lidt.. hvorfor var han også så gude lækker.. det var slet ikke fair. "Kys mig.." tiggede han stille og rystede lidt på hovedet. "Nej.. jeg.. jeg burde bare ikke være her.. det er imod alt.. men.. jeg kan ikke lade være.. jeg vil bare.. jeg ved det ikke.." hviskede han stille, "Men du er over det hele.. hele tiden! I mit hoved.. og jeg kan ikke tænke på andet.. og det gør mig sindsyg..!!!!" råbte han højt og skubbede sig væk fra Ach.. han havde lyst til at smide med et eller andet.. han var så vred. Han så sig om i stuen.. men han ville heller ikke ødelægge hans skide ting.. Han tog bare en pude fra sofaen og kastede den i hovedet på Ach.. pisse irreterende.. Lod sig falde sammen på gulvet kort efter, kastede endnu en pude efter ham.. han skulle ikke se ham sådan her.. endnu en pude.. pis.. og endnu en pude. Til Coby bare faldt sammen, med rystende skulder og tåre løbende ned af kinderne.. men.. hvorfor.

Archer så på ham og rystede på hovedet "ingen undskyldninger..." mumlede han, og fulgte med i hans tanker... han havde da ikke købt ham? Han ville jo ikke have hans penge! Og Archer ville ikke have hans ydelser, på den måde, nej... han følte sig tiltrukket af denne... mærkværdige skabning, på trods af at Coby jo bare var menneske.
Men hvilket menneske!
"Mmm.." brummede han stille, tja... det måtte han vel, men han ville gerne opføre sig lidt ordentligt omkring Coby, ellers ville han ikke være til at holde ud, han kunne jo ikke slæbe lig hjemm mere, eller folk han havde tænkt sig at spise... han kunne ikke engang holde de der orgier han engang havde holdt... hvor han indviterede en masse forskellige og så.. han smilede lidt ondskabsfuldt, det var et værre oprydningsarbejde, men det blev da altid gjort færdigt? Og det var da også meget hyggeligt. Det var vel hans juleaften?
Han så hurtigt på ham da han bad om et kys, og lænede sig ned til ham da han rystede på hovedet og forklarede... blev vred og slap ham så han kunne gå... og rettede sig op og betragtede ham mens han frustreret gik rundt og smed puder... i hovedet på ham. Han fjernede den med en let irriteret bevægelse, og fulgte ham med øjnene. Han greb de fleste af puderne, de andre susede forbi ham... Han lod ham tale ud, hørte hans vrede... og frustration... forstod den.
Han betragtede ham mens han opgivende faldt sammen og så tårerne.. stirrede næsten fascineret på dem... han kunne jo ikke selv græde.. ordentligt... Han gik hen til ham og sank ned på knæ foran ham, og tog fat i hans krave. Han var stadig stærkest. "Kom nu her.." mumlede han og trak ham ind til sig, og sank ordentligt ned og sidde så Coby kunne sidde op af ham. Han trykkede let hans ansigt mod sin skulder og lagde armene om ham så han kunne... ja græde der. Det var det folk snakkede om... en skulder at græde ved, og sådan en havde Coby nok ikke haft.. nogensinde?"Du er her..." forklarede han "Du er her, fordi jeg vil have at du er her, og fordi du vil være her." mumlede han. Han tog fat om hans hage og tvang ham til at se på ham "tror du jeg har tænkt på andet? Mit soveværelse dufter af dig, over det hele... jeg har ikke været der.. eller jo jeg har.. " brummede han så og rynkede kort sine øjenbryn... det havde han, netop fordi der duftede af mennesket. "Du er liv Coby, du er det jeg savner, alle andre er kedelige, ligegyldige væsner, du... er noget helt andet" sagde han og tørrede hans tårer væk, han var hudløst ærlig, men det var for at slippe af med de der tårer! Coby.... skulle være glad, ikke ked af det.

Coby sukkede stille og skjulte sig ansigt i sine arme og rystede bare let imens han hulkede.. åh hvor var det ydmygende.. men han kunne ikke holde det inde.. han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv længere. han ville være her, selv om det var forbudt! Åh hvor var han dum.. at komme her.. og.. han var ikke på arbejde han burde være på arbejde.. han burde være hjemme hos Marko.. Marko havde brug for ham.. de havde brug for hinanden.. og.. nu var han her.. og Ach kunne ikke hjælpe ham.. jov han kunne fodre ham og putte ham.. og synge godnat sange for ham.. men det var jo ikke det han ville have.. han ville have et liv.. og han ville have kærlighed.. og han ville have det nu! Og det skulle være Ach der gav ham det. Forhelved.
Han så kort op da Ach kom hen til ham og skreg bare af ham, han skulle gå væk... han ville ikke have han så ham sådan her.. det var.. klamt.. og han var ulækker.. og slet ikke spor tiltrækkende. "Gå væk.. jeg er ulækker.." klynkede han bare, og alligevel lod han Ach trække sig ind til ham.. men nå ja.. Ach var stræk, han fik nok ikke lov til at kaste flere pudder efter ham nu.. satans. Han sukkede stille og lagde sine arme om hans nakke og prøvede lidt diskret at tørre sine øjne.. gemte sig ansigt ved hans hals og sukkede dybt og nikkede. "Jeg vil aldrig hjem igen.." sukkede han bare stille.. men det var en nødvendighed, og han kunne ikke blive her.. og jo længere tid han blev her, jo hårde ville det blive at forlade Ach.. så han kunne lige så godt tage smerten.. og skynde sig væk endnu mens han kunne.
Men han kunne ikke.. han sukkede stille og smilede lidt.. var det.. rigtigt? Kunne Ach.. lide ham.. sådan rigtig.. men han.. de havde.. han ville jo.. åh. "Du må ikke sige sådan noget.. jeg må ikke.. jeg må ikke kunne lide dig.. det går ikke.. jeg skal gå.." sagde han stille og trak sig væk fra Ach og sukkede stille og tørrede sine øjne. "Kan du ikke tvinge mig til at blive.. " hviskede han bedene og kom på benene og lød ud til gange for at tage sko på.. han gjorde det langsomt.. han ville.. han ville ikke gå.. han ville blive.. men han kunne ikke.. men han.. åh.

Archer så lidt ned i det mørke hår, og sukkede tungt "hold op" brummede han og trykkede ham bare tættere ind til sig, han ville ikke høre det! Han ville ikke... Ocerhovedet ikke erkende den slags, aldrig i livet. Eller.. liv var måske så meget sagt. Han rystede på hovedet da Coby sagde han ikke ville hjem, det var der heller ikke nogen der tvang ham til, heller ikke... her... slet ikke Archer.
"Og hvorfor så ikke det?" spurgte han så i et måske lidt rebelsk tonefald, og prøvede at fange hans blik, men han trak sig bort. Jo.. han kunne godt se.. det praktiske i det, Archer var stadig død, og Coby levende, og det var måske ikke optimalt... men Archer kunne tilbyde ham så meget mere end det liv han levede? Kunne han slet ikke se det! Eller bruge det til noget? Han kom hurtigt på benene da han løb ud i gangen, og var ude ved ham efter to skridt. Han stod bag ham så han løftede ham bare op, og bragte ham tilbage i stuen, satte ham ned og satte sig henover ham, og borede sine fingre ind i møbelpolstringen, bogstaveligt talt. "Du kan jo prøve at gå?" sagde han i et blødt tonefald. Coby ville ikke få muligheden... ikke medmindre han sad og skreg, så kunne det godt være han slap ham løs, eller hvis hans tanker ændrede sig, for... for ligenu ville Coby jo ikke gå! Forstod han ikke det selv eller hvad?
"Coby ignorerer du dine egne følelser og tanker eller skal jeg remse dem op for dig?" sagde han og fangede hans blik og løftede spørgende sit øjenbryn, men det gjorde han selvfølgelig ikke. "Coby.." hviskede han så lidt blidere, og løsrev sin ene hånd fra møbelpolstringen og kærtegnede hans kind og så ham i øjnene.. de der.. smukke blå øjne... Han lænede sig frem og kyssede ham... igen... han kunne jo ikke.... bare sidde der. Archer skulle give ham noget at blive for!

Coby sukkede stille og vendte sig mod ham da Ach dukkede op bag ham, han gav et let gisp fra sig.. åh han var så fandens hurtig.. det var næsten ikke fair.. men åh.. han måtte heller ikke lade være, han skulle blive ved.. bare.. holde om ham.. blive hos ham.. og så skulle de bare være dem to, og det måtte aldrig blive imorgen.. aldrig.
Han lod sig løfte op og krammede sig tungt ind til ham, han ville jo gerne.. selv om han bedte ham tvinge ham.. han havde jo ikke tænkt sig at ligge og skrige.. naah, det ville være synd for Ach, han ville bare ligge der.. og prøve ikke at tænke på rigtig og forkert. Han lod sig falde nged på sofaen og slog hurtigt sine arme om ham igen, om hans hals, og holdte sig lidt krampagtigt fast til ham.. han var bange for at slippe.. åh. Han stirrede kort ned på sofaen, som Ach.. hvorfor fanden gjorde han det! Han stirrede op i de smukke mørkegrønne øjne og smilede forsigtigt. "Du ødelægger den.. stop.." hviskede han stille... åh dårlig samvittighed, det var hans skyld hvis den gik i stykker.. forhelved Ach.
"Jeg tror ikke jeg kan.." hviskede han bare stille til det med at han godt måtte prøve og flygte.. han grinede kort og trykkede et kys mod hans hals.. åh det var dejligt.. mhmm.
Han sukkede og rystede på hovedet "Jeg ved ikke hvad jeg føler.. " hviskede han bare stille.. det var et stort rod.. og han havde ikke lyst til at tænke over det.. bare.. leve.. nu.. her.. ikke tænke!
Coby snappede lidt efter vejret men pressede så lydigt sine læber mod hans.. helt optaget og trak ham ned til sig, helt ned til sig. Mhmm åh han kyssede dejligt. "Nu slipper du aldrig af med mig igen.." grinede han stille mod hans bløde læber og kyssede ham længselsfuldt igen.

Archer smilede skævt da han krammede sig ind til ham og snusede duften langt... åh... duften.. af ham. Mmhm... nu duftede resten af huset af menneske, af liv.. istedet for støv og blod. Han mødte de blå.. blå øjne og betragtede dem "Det er ligemeget.." mumlede han, og rystede på hovedet, fuck sofaen... fuck det man. "Ligegyldigt.. ligemeget.... ligeglad" mumlede han, og grinede så lidt da han opgav flugtforsøg... "Nej det tror jeg heller ikke.." mumlede han ærligt.. men han kunne da prøve? Han kunne også lade være, Archer ville hellere... have ham der i sofaen lige nu.
Han brummede let af kysset på halsen og rystede på hovedet, nej der var vidst en del forvirring på første sal hos den dreng, så meget forstod Archer godt, han der var så van til at høre på hvad folk tænkte... Men Coby var en dreng med et temmelig forvirret hoved... men et klogt hoved, heldigvis.
Han lod sig trække ned til ham og sukkede. "Skønt.." sukkede han og smilede så lidt skævt, sukket var jo absolut kun for at drille ham, han måtte gerne blive. Han lod en hånd smyge sig op omkring hans nakke, og hans kinder og trak hans ansigt mod sit..
Han slap hans læber lidt efter og sukkede, kyssede ham kort i mundvigen og trak sig lidt tilbage og betragtede ham, rørte ved hans kind.. hals...mmhm.