Guns don't kill people, nuh-uh, I kill people. - Coby

Coby lukkede øjne igen og nussede ham lidt i nakken, lidt fraværrende, og tænkte.. imorgen... imorgen blev alt bedre.. for imorgen ville han love sig selv at blive mæt, måske kun få nogen få timer, men det var ikke det der betød noget.. han havde.. han kunne. Han gispede let da han mærkede Ach trække sig ud.. Santans! Han spærrede øjnene op og trak lidt i hans nakke, nej han måtte ikke stoppe.. og han måtte ikke gå! Han mærkede isne fingre slippe og rystede på hovedet, "nej.. jeg.." mumlede han stille og vidste godt hvad der var ved at ske.. og han ville ikke lade det ske! Han var ikke kommet for at blive afvist! Han ville simpelhen ikke finde sig i det! Han så efter ham og sukkede og lod sig bare falde tilbage i sengen og rødmede lidt.. åh hvor flovt.. han kunne slet ikke han trak hænderne op foran sit ansigt og rystede bare på hovedet, han skulle bare ud nu.. han gad ikke have hans skide lorte penge! Dem kunne han fanme selv beholde.. han ville bare ikke afvises! Det var slet ikke fair.
Han satte sig hurtigt op da Ach var væk og så lidt ud i luften og rystede på hovedet. "Nej jeg vil ikke have dem." sagde han bare surt og stirrede lidt i hans retning, og mærkede vreden ulme i sig, han havde lyst til at råbe af ham.. men det hjalp jo heller ikke på noget. Han rejste sig og trak hurtigt i tøjet. "NEJ! Jeg vil ikke i bad! Hold op med at sige det hele tiden.. synes du jeg lugter eller hvad er dit problem! Jeg vil ikke have dit mad, eller din vin eller hvad fanden det er du drikker! Jeg vil ikke have det.. jeg vil bare gøre mit arbejde.. vil du have kærlighed skulle du måske ikke have trukket mig med hjem.. tak for.. lort!" sagde han bare surt og så sig om før han også stak af, ud til døren og tog pengene op og smed dem på gulvet røv ligeglad, han ville bare ud nu, han hadet ham! Hadet det hele.. han var.. han var bare dum, og.. det her.. af en grund, sårede ham. Han tog en dyb indånding og så lidt på jakken.. der var ret langt hjem, og stirrede ind gennem lokalet.. jakken var sikker dyre end hvad han havde betalt, et kort øjeblik overvejede han det.. men nej, han var jo heller ikke en tyv. Han åbnede døren, i det sekund han hørte flasken splintre, det gav et hiv i ham. Og han lukkede hurtigt døren igen og så sig bag ud.. hvad.. skete.. der!?
Han lænede sig lidt op af døren og trak vejret dybt ned i sine lungere for at få.. styr på det hele.. han så lidt på døren med gav så slip.. ellers ville den dårlig samvittighed trække i ham hele natten.. han kunne ikke efterlade ham.. hvis han var ked af det jo.
Han listede op af trappen igen, og lyttede.. hvor var han.. han så sig lidt om og gik op af endnu en trappe.. kiggede gennem det mørke lokale og fik til sidst øje på Ach, der sag i en lænestol.. og så lidt.. ensom ud. Han gav et dybt suk fra sig, og bevægede sig så langsomt hen mod ham, og stilte sig bare bag ved ham og lod sine fingre glide over hans skuldre, med små kærlige strøg.. Han smilede forsigtigt, han gik langsomt rundt om stolen, men blev hurtigt opmærksom på hvad han gik på, "Ah.." sagde han stille og stirrede hurtigt ned.. der var glasgård.. over det hele.. det var det der havde larmet sådan. Han kiggede op og så kort på Ach og smilede så bare, stilte sig på et ben, og trak glasset ud af foden, med et halvt smertefuldt udtryk i ansigtet, han vidste godt det blødte.. for det gjorde undt.. men det var lige meget. Han gik langsomt og forsigtigt hen til ham den sidste vej, og kastede det blodige glasgård fra sig. Han satte sig ned, overskævs på ham og lagde en finger mod hans læber, som signal til han skulle tie stille. "Hej.." hviskede han stille, "Undskyld.. for.. før.. jeg dummede mig.. giv mig en chance mere.." mumlede han stille og så ham ind i øjnene.
Imens lod han sine anden hånd glide op over hans nøgne overkrop og lagde sig om nakken på ham, og lænede sig ind over ham, fjernede sin fingre og smilede fjoget, inden han pressede sine læber mod hans i et forsigtigt, vådt.. intenst kys.. lod det vare.. lod det svæve.. mhmm.. åh! Han var.. dejlig.. alt for dejlig. Han lagde sine arme om hans nakke og stramte grebet lidt.. mhmm.. en underlig.. følelse.. det kilede lidt, og.. hans hjerte.. hamrede.. hurtigt. Han sukkede opgivende og ville trække sig tilbage, inden han kom til.. skade.. men så fortsatte kysset bare, og han puttede sig bare længere ind mod Ach og lod det vare endnu længere.. han måtte dog til sidst trække sig lidt tilbage, og rødmede nervøst og smilede forsigtigt. "Hej.. jeg hedder Corbinian" hviskede han stille og tog forsigtigt Ach's hånd og gav den et blidt klem inden han flettede sine fingre ind mellem hans. Han fandt hans øjne igen, og lod sig.. blive lidt væk i dem.. hmm.

Archer grinede stille da han hørte raserianfaldet nedenunder... åh gud altså. Han gned sig i panden drengen forstod ham ikke, men det forventede han heller ikke. Han sukkede og trak sine ben op til sig og lagde nakken tilbage og lyttede, overvejede lidt om der ikke lå en pakke smøger gemt et sted.. hvor var det dumt altså.. iih.. det generede ham.. generede ham med Coby, iih.. hvorfor havde han også taget ham med? Hvad havde problemet været, hvad havde der gået igennem hans hoved!?
Ensomhed..?
Nej! Han trivedes med sin ensomhed! Fuldkommen og... Han sukkede højt og lod en irriteret lyd passere, nej selvfølgelig ikke. Han sukkede og lod sine ben glide ned igen ned lige over de små glaskår. Han skar sig ikke, han pressede ikke på dem, så de lå der bare. Han hørte hans tanker før han nåede døren, før han rørte ved ham og stivnede kort da han rørte ved hans skuldre... men slap så langsomt stivheden igen.. hvad ville han? Troede han at han var ked af det? Var han det...? Tja.. han var måske nærmere vred på sig selv, for at have udvist den slags opførsel. Irriterende.Han lyttede da han hørte det lille piv, og løftede hovedet, men han behøvede ikke tænke for han kunne lugte det.... blodet. Hans iris udvidede sig voldsomt og trak sig så sammen til en lille bitte prik "C-Coby.." begyndte han hæst, men nåede ikke så langt før han satte sig på ham og lagde en finger på hans læber og betragtede hans øjne. Han tav, selvom det var svært... hele hans krop var vågnet til live, alt i ham hev og trak i ham, tiggede og bad ham om at følge blodlugte... mærke den varme metalliske smag på tungen.
Han blev dog siddene, uden at røre en muskel så han ikke... fik gjort noget dumt, det var jo ikke med vilje... men han havde svært ved at holde igen, så stilhed kom ham til gode i de sekunder Coby bad ham være stille. Han hævede et øjenbryn da han undskyldte... Han lyttede, og satte sig så op med et lidt beslutsomt ansigtsudtryk, han ville forklare at han ikke skulle gøre det, ikke mere... ikke nogensinde, kunne han ikke se hvor opslidene det var? Kunne han ikke se... hvordan det ødelagde ham? Coby så det jo ikke, han levede bare... med det hele. Archer blev dog afbrudt igen, denne gang blev han dog så overrasket at han rent faktisk var mundlam. Kysset var vådt... men læberne var bløde, og varme og indbydene og...hmm.Archers hånd søgte langsomt op af Cobys trøje.. meget langsomt, og fik fat i hans trøje og trak ham lidt længere ned i de sekunder han kyssede ham... forbandet altså... hvad var der specielt ved det her menneske?
Var han overhovedet menneskelig?
Kysset blev ved.. længere end nok planlagt, men.. Archer tog det ikke så tungt... det var ikke så slemt. Det var faktisk meget rart. Han slap hans læber da Coby gjorde.. det var måske også det bedste... sådan.. indtil videre.Han så på ham som han sad der og lagde hovedet på skrå, blodlugten stak ham i næsen, men han forsøgte ihærdigt at lade det være. "Corbinian?" mumlede han lidt overrasket, det havde han ikke gættet på.. det lød langt mere aristokratisk end Coby. "Jeg hedder stadig Archer.." sagde han så, og smilede let til ham, og klemte let hans hånd, og lagde mærke til at hans fingre flettede sig ind mellem hans. Dette var ikke så ofte det her... skete. Han strammede let grebet om hans trøje og trak ham ned til sig igen... åh blodlugten... blodet... Han så ham i øjnene med noget... der lignede en bøn om tilgivelse, han kunne ikke længere... han kunne ikke "Coby.." hviskede han lidt lavmældt, med en klump i halsen "Du skar dig.." mumlede han så.. "Jeg er nok nød til... at fortælle dig noget... om mig" mumlede han en smule desorienteret, og slap blidt hans hånd og lagde den om livet på ham og trak ham tættere på.. han lænede sit ansigt mod hans hals. Åh det var for sent, han kunne ikke stå imod... "Jeg gør det ikke.. med vilje.. det var ikke planen.." mumlede han "undskyld.." bad han så lavt det næsten ikke kunne høres, før han kyssede hans hals.. ømt, meget forsigtigt og lod så hjørnetænderne synke ned i den bløde hud.
Han tænkte ikke.. kunne ikke, selvom han ikke ville. Han ville ikke bide ham, han ville ikke... men blodet smagte så godt, utroligt..

Han smilede forsigtigt til ham og rødmede svagt.. det var ikke meningen, at han skulle kysse ham.. han kunne bare ikke lade være.. han vidste.. at.. Archer havde så meget mere at byde på, han var måske bare lidt.. rusten.. det kunne være det var langt tid siden han havde haft sex? Og så ville han måske gerne.. lige prøve det af, eller noget.. men det havde ikke gået så godt, for han havde ikke taget.. fat.. som han skulle.. han var lidt for sød måske.. og når der ikke var nogen kemi mellem dem, var det jo også svært at lade sig.. falde i stave.. eller.. ja sådan noget i den stil, men Coby vidste han kunne gøre det beder.. han skulle nok forføre Archer, og give ham en rigtig omgang god sex.. som han helt sikkert fortjente.. det skulle bare føles rigtig først! Han kyssede ham blidt på kinden og nikkede, "Mhmm.. " sagde han stille, det var hans navn, så kunne Archer ligesom også regne ud hvorfor han kaldte sig selv Coby.. han havde et ret langt navn jo.. og så var det tysk, ikke let for mange at udtale rigtigt. "Ja.. Archer.." hviskede han stille og kyssede ham blidt ned af halsen, og lod sine fingre glide længere op af hans bare overkrop.. han grinede stille og lagde dem i nakken på ham og rykkede lidt på sig.. Måske hjalp det at tale lidt.. lære hinanden en lille smule at kende.. det kunne måske lette den lidt trykkede stemning. "Det gør ikke undt.." sagde han bare hurtigt og ville ikke tale om det, det var jo bare en lille rift, det gik nok. "Mhmm.. vi kan godt snakke lidt hvis du vil.." sagde han stille og nappede ham drillende i øreflippen. "Hvor gammel er du egentlig?" spurgte han så bare og nussede ham kærligt i nakken. Han sukkede stille og nød bare at blive trukket tætter på og smilede forsigtigt og strammede også sit greb lidt om ham.. "Eh.. hvad mener du?" hviskede han stille og lyttede lidt, hvorfor undskyldte han.. nu måtte det være nok.. han skulle give ham en chance til! Han ville vise ham at han godt kunne.. være god i sengen.. penge for det eller ej, han ville bare ikke afvises. Han gav et lille suk fra sig ved kysset og nikkede, "Mhmm.. " hviskede han stille og lænede sig bare ind mod ham.
Så kom.. smerten.. langsomt snigende, først gik han i chok.. stirrede vantro ud i luften.. men ret hurtigt gik det op for ham hvad det var Archer lavede det gjorde så.. undt. Han gav et højt gisp fra sig, og slap taget om hans nakke og satte hænder mod hans bryst og skubbede.. "Stop! Det gør undt.." hviskede han stille, og havde halvt mistet stemmen.. åh fuck! Hvorfor bed han ham! Synes han det var frækt? Var det derfor han ikke ville have sex før.. fordi han gerne ville bide ham.. aj det var simpelhen for sygt! Hvad troede han at han var.. ville han også klæde sig ud som vampyr og lege mr. hugtand..! Nok var Coby til rollespil.. men det her var for langt ude. "Stop.. det.. vil jeg ikke.. det her.." hviskede han stille, og skubbede en smule hårde, men det hjalp ikke... Archer havde fat i ham, han forsøgte at rykke sit hoved, men det gjorde kun smerten værre.. han gispede igen, snappede efter vejret.. fandens.. han vidste ikke om han skulle give sig til at græde eller skrige.. eller begge ting. Han bed sig hårdt i læben og gav sig til at klynke, imens hans skubben blev mindre og mindre ihærdig for hver sekund.. som blodet forlod hans krop.. han var jo ret spinkel og lille.. meget tynd.. han havde ikke meget at give af.. han lukkede træt øjnene i og mærkede hvordan hans krop begyndte at give op, hans hænder lagde sig bare ligegyldigt fladt mod hans overkrop og han sukkede dybt. "Ach.. stop.." hviskede han stille, en sidste gang inden han faldte ind i den.. rare.. stjernefyldte drøm.. åh..

Archer havde hørt hans spørgsmål, den lille stemme et sted.. langt borte... druknede i blodrusen som steg ham til ørerne... Han lyttede ikke, han hørte ikke, han hørte ikke rigtig efter længere...
Han holdt ham tættere ind til sig, lyttede til hans hjertebanken der begyndte at dale.. mærkede hans hænder mod sin brystkasse.. forsøget på at skubbe ham væk. Til han til sidst faldt nogenlunde sammen i hans arme, fladt mod hans brystkasse.. Han slap ham sekundet efter med et gisp, og et hæst åndedræt.. han var blodig om munden, men varmen var dent tilbage til ham, livet, energien! Ja! Han tørrede sig om munden, slikkede det værste væk og så på Coby... han havde ikke taget livet af ham, det var det han havde forsøgt ikke at gøre. Han havde husket det, han havde dog svært ved at lade være.. det var bare så... godt... "nngh.." mumlede han sammenbidt, og holdt om drengen mens han fik kontrol over sig selv igen... Han så søgende på ham... åh nej. Han kunne ikke sidde der, han måtte.. gøre et eller andet, få noget vand i ham.. måske, ligge ham ned.. Han så sig om i lokalet.. Men ikke her! Nej!
Han rejste sig, sørgede for at han havde fat om Coby... drengen ville få et føl når han vågnede.... Nå, men nu gjaldt det om at hjælpe ham med at vågne op igen! Han skyndte sig nedenunder med ham, fik lagt ham i sengen, stod lidt og overvejede hvad han kunne gøre ved ham.. eller måske rettere for ham. Han rendte nedenunder i vampyrfart, fik den blodige trøje af ham da han kom tilbage og stilte to glas ved siden af sig og en klud. Han dyppede kluden i det ene glas og duppede sårene med en koncentration som en overlæge på hospitalet.
Han var hele tiden opmærksom på Cobys hjertelyd, hvis han pludselig gik i chok eller fik hjertestop. Han havde hørt om vampyrer hvis blod hjalp på skader.. men han vidste ikke om hans ville hjælpe noget som helst.. og han ville nok helst ikke fodre Coby med blid, han var jo ikke van til den slags... man kunne kaste op af det og alt sådan noget.. menneskeligt halløj. Han fik rengjort sårene, og klistrede et plaster henover, og så på ham. Han satte sig overskrævs over ham, uden at sætte sig på ham, det turde han ikke, tænk hvis han maste ham. "Coby?" forsøgte han og sprinklede en lille smule vand i hovedet på ham "Corbinian?" forsøgte han så igen, og lagde en kølig hånd på hans kind og så søgende på ham.
Han havde nok trådt over temmelig mange grænser, her troede knægten at de skulle have sex, og så havde han drukket hans blod... det havde jo heller ikke været meningen fra starten, men nu var det altså sket... Archer forbandede sig selv lidt for det. Han tænkte lidt over hvad Coby havde snakket om før han havde... bidt ham, hans alder... ja han var nok nød til at fortælle lidt om hvordan det hele hang sammen, for knægten havde jo ikke den ringeste ide om hvad der foregik, han troede Archer var til en eller anden syg sexleg... det var han vel i princippet også, han smilede djævelsk ved tanken, blod var frækt, men.. det havde stadig ikke været meningen.
Sex var nok ikke en ide, han havde ligesom frarøvet ham temmelig meget blod, og blod var energi, eller det var i hvertfald iltbærer, og ilten skulle jo rundt i kroppen ellers blev man afkræftet og risikerede vel at blive kvalt? Nej, det kunne han ikke tillade skete.
"Coby?" hviskede han så igen,

Coby faldt bare lidt væk i underbevidstheden, han drømte ikke helt.. men var heller ikke rigtig vågen, han kunne dog godt høre.. det var det værste.. han ville bare gerne.. række ud, og give ham en lussing! Og så skynde sig ud.. men han var fanget der.. i sin egen krop som et fængsel! Det var ikke fair! Hvad havde han gjordt ved ham.. hvad var det her for en syg form for bedøvelse, han ville ikke bare side der.. han ville.. han ville være sur og vred, og råbe! Og skrige.. og slå! Han gav et lille suk fra sig, da han blev løftet op og lod sig bære på, hvor skulle de hen.. Nu blev han ikke trukket ned i en eller anden klam kælder og bundet vel! Fuck. Han vidste ikke om han havde prøvet noget være.. jov.. det havde han.. men han var stadig utryg ved det her.. Ach kunne sgu da godt lige have spurt først.. det var simpelhen lige en tand for mærkeligt, men der var sikkert mange andre der gerne ville lege hans mærkelige lege.. så.
Han kom lidt til sig selv efter lidt.. men det føltes mærkeligt.. hans krop var tung, og hans sanser var skærpet.. og så føltes det som om han skulle kaste op, en blanding af kvalme, og feber.. åh.. han frøs.. han frøs helt vildt, og med tanken, begyndte han med det samme og ryste, som han slog øjnene op og kiggede op på Ach og lukkede dem bare igen.. kunne han i det mindste ikke sige undskyld.. forhelved. "Det gør undt.." klynkede han stille og tog sig til halsen og fik fat i plasteret og hev det af i frustation, og mærkede efter bidemærkerne fra hans tænder.. men et stedet for en række.. var der bare to små huller, han gispede let og stirrede op på ham og rystede på hovedet han forstod ingen ting. Han klynkede let, "Jeg vil gerne hjem.. nu.." hviskede han stille og prøvede at sætte sig op, men fik det skidt og faldte tilbage i sengen.. forhelved.

Archer mærkede Cobys frustration gennem den dødlignende tilstand. Han var bare glad for knægten ikke var kradset af, thank god.. Han laagde hovedet på skrå da han åbnede øjnene og fulgte ham opmærksomt med øjnene, lyttede.. fik hans indtryk, forsøgte at indprente sig hvad han tænkte og hvordan han reagerede. Han rynkede sine øjenbryn og gik ned fra ham og hev dynen henover ham så han ikke frøs og satte sig på kanten "Vil du have noget vand? det hjælper?" tilbød han og holdt glasset frem mod ham, og lyttede. Han kom til at smile lidt "undskyld.." sagde han og forsøgte at se dybt angrende ud. Det var bare ikke helt nemt når man var sådan lidt.. djævel i det indre, selvom han fortrød! Han fortrød da... det havde jo ikke været meningen.
Han nikkede "jeg ved det, undskyld" sagde han kort og så på glasset og satte det på dynen ve dham, men han holdt stadig fast om glasset så det ikke faldt nogen steder.. Han lod det stå på dynen og var væk på et sekund og tilbage og holde glasset sekundet efter og rakte Coby en pakke... stivfrossent... et eller andet, pakket ind i et viskestykke "kan det bruges?" spurgte han, og vendte sig ordentligt mod ham så han kunne se på ham og foldede sine ben. Han så efter plasteret og sukkede... hidsigprop. "Hør.. det hjælper ikke at blive vred, det bruger du energi på som du kan bruge til alt muligt andet.." brummede han, og kravlede ind over ham og satte plasteret fast igen, og lagde ispakken mod hans hals "Jeg er ked af at jeg gjorde det mod dig, det var ikke med min gode vilje, men det er desværre noget jeg lider under til hverdag... jeg havde ikke fået noget da jeg mødte dig, det er svært at forklare men... den mindste smule blod... sætter det hele igang, det var derfor jeg bemærkede du skar dig" forklarede han nøgternt "bliver det for koldt, så fjern det." sagde han og så ned på ham da han bad om at komme hjem.
Han nikkede og rejste sig "Så er jeg nød til at løfte dig, du kan ikke gå selv.." sagde han og fik det blot bekræftet ved at han faldt ned i sengen igen. Han satte sig langsomt igen, studerede ham med øjnene. "Bare rolig jeg rører dig ikke, hverken på den ene eller... gør det der igen det lover jeg" sagde han og holdt hænderne op som om han i og med viste at han ikke havde nogen våben. det var nu bare ikke der de sad. Men han var nød til at løfte ham for at få ham hjem til.. hvor han nu end boede, for han ville ikke holde længe hvis han skulle gå hjemad.

Coby skævede bare op til ham, hvorfor sagde han igen ting, kunne ikke.. fortælle.. hvorfor eller sådan noget? Han sukkede, og skar tænder da det gjorde undt, forhelved. Han så op igen og forsvandt et kort sekund ind i hans øjne.. de var virkelig.. dybe.. virkelig flotte.. og han.. Han bed sig hårdt i læben, ikke nu forhelved! Han nikkede forsigtigt og rykkede lidt på sig, han ville op og side, men det gjorde bare så undt, og hele hoved.. dunkede.. og argh. Han skubbede dynene lidt til side, bare for at være på tværs, han var stadig sur, men han frøs så han bed det i sig og trak den alligevel tilbage lidt efter, og kom kort op på den ene albue så han lige kunne nå at drikke lidt vand, inden han sank sammen i sengen igen og beklagede sig med et dybt suk. "Du kunne godt have spurgt.. først.." hviskede han stille og så igen op på ham.. der var bare et eller andet.. fangende ved hans blik.. det var.. hmm, han vidste det ikke.. men han ville gerne smage noget mere af de læber der.. de var virkelig bløde.. og kolde.. og virkelig dejlige.. han faldt lidt i staver.. åh. "Lad være med at fortælle mig hvad jeg skal gøre! Sagde han bare surt og rakte tunge af ham, lidt barnligt men ja.. han var også lidt tøsefornærmet.. mere end sådan.. sur rigtig. Han sukkede dybt da han mærkede den kølige is pakke mod sin hals og lagde bare nakken tilbage og mumlede noget for sig selv, et par bandeord. "Hvad vent.." mumlede han og åbnede øjnene igen og kiggede på ham, "Drikker du blod?" sagde han og rynkede brynene.. afskyeligt.. så havde han da også hørt det med. "Er det ikke lidt.. ulækkert?" mumlede han bare og lukkede øjnene igen.. men det skulle han da også være selv om så.. hvis der var nogen der godt kunne lide at blive bidt.. sikkert.. men ikke Coby, det ville han altså ikke være med til.
"Gu skal du ej løfte på mig! Jeg kan sagtens gå hjem selv!" sagde han bare stille og kiggede op igen og rystede forsigtigt på hovedet og gav ham et såret blik. "Hvorfor? Er jeg ikke god nok.. ikke pæn nok? Hvorfor kan du ikke.." hviskede han stille og lukkede øjnene igen.

Archer så på dynen og lagde den med iskold ro tilbage igen over Coby... han fornemmede godt den lidt.. udfordrende og krigeriske summen i hans hoved, og lod ham gøre det. Archer var også temperamentsfuld, men han havde gjort Coby fortræd på en måde han ikke forstod, og han følte det lidt som sin pligt at sørge for at han ikke.. døde.
Han var dog tilfreds med at Coby tog en tår vand, det beroligede ham en smule, og han satte glasset på et natbord ved siden af ham. "Jeg ved det... det var ikke pænt af mig" medgav han Coby.. han kunne sagtens forsøge at forklare sig ud af hele denne... misere... men, det gik nok ikke helt så godt, han var nød til at forklare i lange detaljer, og Coby var.. slemt tilredt, så han var nok nød til at brække det ned i nogen håndgribelige stykker... Måske kunne Coby så senere hen forstå hvordan det foregik. Hvordan tørsten efter blod rev og sled i ham som et sultent dyr, som et menneske der ikke havde set vand i årevis, og endelig fik lov at få et glas... men glasset blev tomt for hurtigt, livet rindede ud.. som sand mellem hans fingre. Han vågnede fra sine filosofiske tanker og kiggede på ham, og fangede det lyseblå blik der sugede sig til hans. Der var stadig et eller andet ved ham... som Archer ikke kunne sætte en finger på... det var irriterende for han kunne ret meget ud fra folks tanker, men åbenbart ikke... Nej, Coby var svær at greje, men han fornemmede da ting fra ham.. men ikke alt.. slet ikke alt.
Han hævede sine øjenbryn og smilede skævt af hans tunge, og rakte kort tunge af ham. Tsk..
Archer kørte en hånd gennem sit hår og sukkede "ja blod...mennesker.. dyr.. hvad som helst.. helst mennesker, eller.." han afbrød sig selv og sendte ham et vurderende blik.. var det for meget at fortælle ham... om det hele.. Om den magiske verden. Var det ikke bedre at lade ham blive i god tro om at det kun hørte fantasi og eventyr til?
"Næh... synes du rugbrød er ulækkert..?" spurgte han for at sammenligne.. Han lod ham tale færdigt.. og sende ham det sårede blik "Jeg kunne godt, men jeg gør det ikke.. af personlige årsager, jeg synes du er vældig tiltrækkende, og pæn" tilføjede han let og rejste sig og trak en t-shirt over hovedet, hvis de skulle udenfor måtte han havde lidt tøj på, det vilel se underligt ud at der kom en halvnøgen mand gående med en anden fyr i armene.. Han så lidt på Coby i sengen der virkede... trist.. Han blev stående et par sekunder før han gik tilbage til sengen og sank ned på knæ ved siden af sengekanten og lænede sine arme derpå og så på ham.
Han var ret tæt på nu.. han kunne mærke varmen fra ham... ville gerne se om de blå øjne virkelig var så blå som han havde bildt sig ind.. eller var det bare illusioner? "Jeg skulle ikke have taget dig med hertil, det var forkert af mig på grund af moralske problemer, tro mig, det er længe siden jeg har fået den slags behandling" sagde han med et frækt blik i øjet inden han rejste sig og satte sig op i sengen igen og sendte ham et vurderende blik, igen tanken om at indvie ham i den magiske verden.... men ville han forstå den? Måtte Han overhovedet fortælle Coby den slags?

Coby så lidt på ham og sukkede bare og lukkede øjnene igen.. åh han kunne godt sove lige her.. bare.. ligge.. og drømme lidt, men det gik ikke.. Archer boede her, og han kunne ikke bare ligge sig til at sove i hans seng, han havde fået sin undskyldning, og Archer var vidste også ret ked af det.. så det var okay, for nu, men det var nok også bedst han kom hjem, inden der skete.. flere.. dårlige ting.. selv om noget i ham.. bare gerne ville blive.. han synes faktisk at.. Archer var ret.. fascinerende selv om han var lidt farlig, men han var også sød.. han vidste ikke helt.. det var nok en dårlig ide, men stadig. Han åbnede øjnene og betragtede hans ansigt, og smilede bare lidt da han også rakte tunge, og sukkede ved lyden af en irreterende rumlen fra.. hans mave.. den plejede sgu ellers at lide lydløst, pis også, nu vidste han jo at han var sulten.. "Eh .. seriøst?" sagde han bare stille, "Hvorfor gør du det?" spurgte han bare, hvorfor fanden drak han blod fra dyr og mennesker, kunne han ikke bare æde noget kød, eller spise en pizza som normale fyre.. hvorfor lige blod? Så godt kunne det vel heller ikke smage. "Eh rugbrød.. nej.. men det er jo normalt.. at spise mad.. " sagde han bare hurtigt og sukkede stille, han forstod ikke helt hvor han ville hen med det. Han kiggede på ham imens han tog sin trøje på og fulgte ham med øjnene da han kom tilbage til sengen og satte sig på gulvet.
Coby rystede bare på hovedet og sukkede, "Neeej.. jeg vil heller være sexet og fræk.. og lækker" mumlede han bare hurtigt, men Archer skulle åbenbart lege gentleman, så sådan var det. "Åh hold da op.." mumlede han stille og rykkede lidt på sig så han kom nærmer Archer og rakte ud og lagde en hånd mod hans kind. "Jeg ved godt.. at.. jeg var lidt.. i starten.. men jeg er ret sikker på.. at jeg sagtens kan få dig til at nyde det, hvis du nu gav mig en chance mere.." hviskede han stille og lænede sig en lille smule frem, imens sveden piplede frem på hans pande, fordi det var.. hårdt, med den lille bevægelse.. hans hjerte satte farten op, og han følte.. som skulle han.. eksplodere.. en rigtig ubehalig følelse.. Det kom dog ikke i vejen for at han forsigtigt trykkede sine læber mod Archer's og kyssede ham et par sekunder, inden han faldt tilbage i sengen og hev efter vejret.

Archer lyttede, hørte hvordan han havde det og smilede let. Åh kunne Coby ikke bare æde sin stolthed... og sove.. han havde brug for det... og han var også sulten! Åh lille menneske med den alt for store stolthed... Han sagde ikke noget om det, han skulle se om han ikke kunne få ham til at falde i søvn der hvor han sad i stedet for det der pladder om at han skulle hjem.. det kunne han ikke. Han var ikke i stand til selv at komme hjem det kunne Archer jo se? Han så på ham med et roligt ansigtsudtryk, så kort på der hvor hans mave måtte være bag dynen og hævede et øjenbryn. "Det er forståeligt... har du overhovedet spist noget idag?"brummede han så spørgende.. ikke at han forventede et egentligt svar, Coby ville ikke have nogen velgørenhed det havde Archer fundet ud af. Men Coby burde vide at selv de stærkeste viljer kunne knækkes, og oftest af små ting som sult.
"Fordi jeg er nød til at spise.. ligesom du er, ellers dør jeg, naturligvis" drillede han let, og knækkede kort sine fingre... dårlige vaner, det gjorde han også i retten, og han fik som regel dødelige blikke for det.. men det ragede ham ikke. Han forstod at han havde et problem.. eller at han var stødt mod en mur. Coby vidste jo ikke hvad han var, normale mennesker drak jo ikke blod. "Coby.." begyndte han langsomt og kravlede lidt tættere på "hvor mange grader tror du min hud er...? Du har efterhånden rørt ved den, følt den helt tæt på, fornemmet den ikke er blevet varm.. overhovedet..." sagde han og fangede de lyseblå øjne, betragtede dem længe... "Jeg bliver ikke varm fordi jeg er død. En ikke-død, nærmere. Jeg er vampyr" sagde han. Det var rædsomt forenklet.. og Coby ville sikkert grine af ham, men han havde jo temmelig håndgribelige beviser. Han krængede overlæben lidt op så man kunne se hans overmund, og de to sylespidse hjørnetænder som han havde brugt til at dræne.. eller i hvertfald smage på Cobys blod. "Jeg kan nogen ting... dødelige mennesker ønskede de kunne" sagde han og smilede kort. Hastigheden, styrken... alt... gav ham ubegrænset magt til et vidst punkt. Det var.. nu meget sjovt, engang imellem. Men man skulle bestemt også være på vagt, man vidste aldrig hvornår man faldt igennem.
"Mad mætter mig ikke... menneskemad altså, der vil stadig være et slags.. tomrum, en higen efter noget andet" forklarede han. Han grinede lidt da Coby var uinteresseret i at være tiltrækkende "okay, så siger vi fræk og lækker" sagde han medgørligt. Han var nok en smule høj på blodet, for han kunne godt have lagt sig på tværs og startet en diskussion med Coby, men han havde det ret godt lige nu... blod...mmhm. Desuden sad der en lækker, ung dreng i hans seng.. det kunne være sjovt at beholde ham, selvom Coby nok ville demonstrere og skrige og råbe og diverse hvad folk nu gjorde... det måtte han tænke over.
"Med hvad..?" sagde han og smilede djævelsk til ham, og sendte ham et drillende blik. Han blev stille da han tilbød at de kunne prøve igen... med en undead..? En vampyr? Burde Coby ikke gennemtænke det endnu engang. "Coby.." begyndte han med en let strenghed der måske tilhørte en ansvarsbevist voksen, men den fadede lidt ud da Coby igen kyssede ham.. hvad var der med den dreng! Det var jo en regel! Konkret.. regel.....kys.. nej...Han så efter ham da han faldt ned i sengen igen "i alt fald skal det så ikke være i aften.." sagde han roligt men med en drillende undertone "for du er vidst også drænet for energi, hvorfor sover du ikke her? Jeg sover ikke alligevel, sengen trænger til at blive brugt?" tilbød han og klappede let på sengen

Coby kiggede lidt op og så ned igen og sukkede tungt.. han kunne virkelig.. godt sove her, men han var bange for at falde i søvn, ikke at vide hvad Archer lavede.. hvor han var henne.. hvor han gik hen? Han brød sig ikke om det.. og han kunne ikke lide at udnytte ham på den måde.. han ville hellere hjem.. eller det ville han ikke, men det blev han nød til, selv om den bløde madras og den varme dyne var lidt mere tiltrækkende end hans egen seng.. hvis man dog kunne kalde det en seng.. en madras, på gulvet, med et par uld tæpper over sig.. ja.. han var.. han var lige over de hjemløse og lige under de fattige.. han havde stadig et hjem.. det var det vigtigste. Han sukkede stille og tænkte tilbage.. idag? Ja.. han havde da.. eller.. vent.. jov.. han havde fået et par riskiks af Jacob tideligere på dagen.. de delte tit mad.. når man altså havde noget.. "Ja.. jeg fik nogen kiks.. i morges.." sagde han bare stille uden at tænke over det måske ikke lød.. særlig sundt, men det var jo normalt for ham.. så ja. "Jeg er ikke sulten.." brummede han let, ja han var ikke tryg ved at vise ud af sine svagheder.. så han holdte det for sig selv, så godt han kunne.. desuden havde han jo lovet sig selv at spise imorgen.. men.. nåh.. nej.. han havde jo ikke nogen penge, for Archer ville ikke have sex med ham, og så ville han ikke tage imod hans penge.. nå.. hm. Han måtte se om han kunne få.. et eller andet.. en lille smule for de penge han havde nu.
"Hvorfor spiser du ikke bare normalt mad ligesom normale mennesker?" sagde han bare, og var stadig ret forvirret, han forstod det virkelig ikke.. det var da dumt.. at drikke sig mæt i blod.. så godt kunne det sgu da heller ikke smage! "Eh det ved jeg ikke.. nå det.. men jeg troede det var fordi du bare ikke tændte på mig.." sagde han kort, og havde egentlig ikke rigtig tænkt over hvorfor han ikke blev varm "Og din sygdom?" mumlede han bare og så væk.. det var mærkeligt.. det her.. hvorfor skulle de snakke mere om det, han synes jo ikke det var særlig.. rart at lytte til.
Han fik sig dog et ordenligt chok da Archer sagde han var vampyr.. aj.. nu måtte han lige. Han vendte blikket op og fangede hans blik, han ville vide om det var en dårlig joke.. for sådan lød det kraft edme.. troede han at de stadig spillede.. hans underlige rollespil.. aj forhelved altså. Coby stirrede bare på ham, og rakte ud og rørte lidt forsigtig ved hans kind.. koldt.. og så hans tænder.. der kom til syne.. de to huller, han slap ham igen, og kneb øjnene lidt sammen.. vampyr?
"Nå.." mumlede han så bare til sidst, han vidste ikke.. han vidste ikke hvad han skulle vide.. eller tro.. han kunne ikke lige nu! Det var for meget.. "Giv mig lige lidt tid.. jeg ved ikke helt.." sagde han bare stille og lukkede kort øjnene og smilede så forsigtigt og rystede på hovedet af ham. Han sukkede stille efter kysset og trak vejret hivende ned i lungerne og stirrede op på ham, "Jov.. jeg har ikke.. tid.." mumlede han stille og så sig lidt forgæves om.. forhelved, han kunne jo ikke blive her.. det gik ikke. "Jeg skal på arbejde.. og hvis vi ikke.. gør det.. så betaler du mig ikke for at være her.. og så kan jeg ikke være her.. og så bliver jeg nød til at gå..!" sagde han forvirret.. men tanken om han skulle tilbage til nat klubben var ikke rar.. og han havde ikke lyst.. han ville gerne bare blive.. men det var så dumt. "Kom.." hviskede han stille og rakte ud efter Ach og lage en hånd om nakken på ham og trak savgt i ham.. det stærkeste han kunne, og trak ham lidt ned til sig..
"Jeg sover heller ikke.. " hviskede han bare stille.. det var sandt.. i hvert fald.. meget lidt.. og kun når det var nødvendigt.. han arbejde jo om natten.. og dagen.. der kravlede han ind i et mørkt hjørne og ventede, måske gik han en tur, og tiggede.. eller.. hvad han nu kunne finde på, få et bad i en iskold sø.. eller besøge nogen af de andre.. og stjæle noget alkohol.. det hjalp.. dagen var slem.. men nætterne var være.. og lige nu.. ville han bare gerne blive her.. "Jeg ved godt at du tror du er en farlig vampyr der drikker mit blod ik? Men jeg synes bare.. du er ret sød.. og jeg føler mig tryg ved dig.. selv om du er farlig.. så vil du ikke nok.. blive her.. " sagde han stille, "og.. komme her.. og give mig en grund til at blive.." hviskede han stille, og hev lidt i ham igen.. og kyssede ham en enkel gang kort på læberne, og kiggede på ham med tiggende øjne.

Archer havde ikke lyst til at afsløre at han sagtens kunne fornemme Cobys tanker... han ville gerne blive, det var naturligt nok, han var udmattet det lille pus... Han sukkede let da han fortalte hvad han havde indtaget "Det er jo ikke mad" vrængede han og rystede på hovedet. Men han kunne ikke tvinge Coby til at spise... selvom han et kort øjeblik overvejede om det kunne gøres... måske med en tragt? Aj... det ville aldrig lade sig gøre, det var Coby nok for urolig til. "I mennesker.. skal have protein, kulhydrater og alt det der, ellers dør i..." forsøgte han og talte dem på fingrene som om at der var temmelig mange ting som Coby ikke havde fået, men biologi havde han aldrig været god til, så han endte bare sætningen med det nemmeste.. hvis ikke det blev gjort rigtigt så døde man altså, bum. Og sådan var det bare.
Han sukkede kort, og lagde nakken tilbage, hvorfor overhovedet.... bekymre sig? Det var vel ikke... Han skævede til Coby, jo det var. Han var hans ansvar... i hvertfald lige nu. "Nejnej.." mumlede han så... åh han var sulten.. Archer skulle bare finde en måde at få ham til at opgive den der...ære.
"Kan jeg ikke.." brummede han bare til svar "eller jo jeg kan godt.. jeg får bare ikke noget ud af det.." rettede handet så "Jo det smagte nu meget godt, hvad er du? O rhesus negativ? AB?" sagde han og lænede sig frem mod ham og snusede kort ud i luften og smilede skævt. Han kunne jo ikke lugte hans blodtype, helt ærligt...
Han rystede afværgende på hovedet... han havde tændt på Coby, hvordan i helvede skulle han ellers have fået jern på, på den måde? Men det var nok ikke så meget det Coby tænkte på, han havde jo selv været brandvarm og han havde troet at Archer også gjorde det... desværre, for det gjorde han vidst aldrig. Han kunne gøre det kunstigt, ved blod, eller varmt vand, der nærmede han sig en smule, og blev lidt... lun i det.. men det gik jo væk igen lidt efter.
Han lod ham røre... det kunne være han lige ville forsikre sig om at han var blevet varm i mellemtiden... Han nikkede "jeg går lige nedenunder så... jeg er tilbage om lidt" sagde han, Coby skulle have lov til at få lov at sluge kamelen. Det var mange ting for et lille menneske at kapere i sit hoved.Selv vidste Archer intet før han blev bidt, han fik den ubehagelige overraskelse med i 'fødselsgave' som ny vampyr..
"Jeg kan godt betale dig for at være her, opgiv Coby du kommer ikke på benene i aften" sagde han "Du ved det normale salær, du har jo også gjort noget for mig" sagde han og sendte ham et let smil.. Der havde jo været... sex, omend på et meget skrabet niveau. Det kunne Archer argumentere for, hell, det var jo det han gjorde for sit daglige brød! Argumenterede! Coby havde ikke en chance. Han ville rejse sig, for han skulle jo nedenunder, men Coby tog fat om nakken på ham, og han gav sig og lænede sig ned over ham "Hvad?" mumlede han og betragtede det lidt blege ansigt under sig med de store blå øjne, det var lidt som om de voksede når han lå der, men han var jo også spinke.. så forekom hans øjne vel også store.
Der kom et lidt krigerisk blik over ham da han blev kaldt sød, han var aldeles ikke sød! Han havde lige.... Men han blødte dog lidt op igen.. "jeg bliver hvis du bliver" sagde han så stille, det var vel...et kompromis? Han forstod ikke helt det sidste... hvad var det for en grund..? Var det et kys, eller skulle han... det blev i alt fald ikke til sex, under ingen omstændigheder, han tog jo bare livet af Coby som han efterhånden havde prøvet at holde i live et stykke tid nu. Han tøvede før han lænede sig ned og kyssede ham.

Coby rystede på hovedet og brummede let.. jov det var så.. i hvert fald for ham, det var meget for ham! Der gik tit dage hvor han overhovedet ikke fik noget.. og bare rendte rundt og var fuld og tjente penge som han hurtigt brugte igen.. alt for hurtigt.. han kunne nemt falde ind i den onde cirkel, men dog.. han kunne komme ud igen, ikke som nogen af hans venner som sad fast, eller var gået.. vider til den næste cirkel, den med stoffer.. så langt ud ville Coby alligevel ikke.. aldrig. "Det er mad for mig.. i forhold til at der er dage hvor jeg ikke engang fanår en kiks" mumlede han stille og kiggede lidt ned.. han sukkede stille, men han var ikke sulten lige nu, eller jov, hans krop var.. men han var for træt til at spise, han ville bare gerne ligge lige nu.. og slappe af.. han kunne slet ikke overskue at skulle til at gå hjem.. der var så langt.. men hvis Ach ikke kunne give ham en god grund til at blive så blev han nød til at gå.. han kunne ikke bare.. blive.. bare fordi han havde lyst, det kunne han simpelhen ikke.
Han smilede blidt op til ham, "Jeg spiser noget imorgen.." hviskede han stille, det var ikke helt en løgn, det var nok nærmer bare et håb.. han ville virkelig gerne have noget mad.. imorgen.. han havde også lovet sig selv det, han håbede.. men han var ikke sikker.. det var han aldrig.. men Ach havde ret.. hvis han ikke gjorde, så døde han.. han måtte.. han skulle have noget imorgen.
"Det ved jeg ikke.." brummede han bare og holdte sine hænder op til sin hals og stirrede lidt op på ham.. han skulle ikke komme for tæt på med de tænder der.. eller jov.. men ikke med det sultne blik i øjnene på samme tid, han ville ikke igen. Han vred sig lidt og tog isposen væk fra sin hals, inden han fik forfrysninger eller noget, og lagde den bare på Ach's ben, han mærkede nok alligevel ikke nogen forskel.. kolde.. ting.
Han sukkede stille "Mhmm.." sagde han stille, okay så han havde tændt på ham. "Var jeg virkelig så dårlig?" mumlede han bare stille og smilede forsigtigt til ham, han var lidt ked af.. det var gået så galt.. bestemt når han vidste at han kunne gøre bedre.. og nu ville han ikke lade ham prøve, det var ikke helt fair.
"Nej.. det er ikke fair.. jeg har ikke gjordt.. noget.. for at blive betalt" sagde han bare stille og rystede på hovedet af ham og sukkede højlydt. "Nej! Archer.. forstå det nu forhelved.. jeg skal have en grund til at blive.. og hvis du ikke giver mig det, så går jeg.. for det bliver jeg nød til.. ikke fordi jeg vil eller ikke vil.. jeg bliver nød til det.. hviskede han stille og sukkede ud i luften.
"Det er ikke det samme.. " hviskede han stille og så lidt op på ham da han kom ned til ham og trak vejret tungt.. "Jeg ved ikke.. om jeg kan.." hviskede han bare stille og smilede forsigtigt og lukkede så øjnene i ved Arc's kys, og lod sig bare svæve lidt.. slappe af.. og bare.. kysse.. åh han var dejlig.. åh.

Archer så på ham... han var ikke havnet i en god samfundsklasse.. hvordan var han endt der..? Havde han ingen forældre og været på gaden siden barndommen? Eller havde han slet og ret ingen muligheder for at arbejde sig op? Måske kunne han ikke læse... Hmm.. måtte man spørge om den slags? Hvorfor han var hvor han var i livet? Han var jo også ret ung.. Pludselig slog det ham "Hvor gammel er du egentlig?" spurgte han så en smule skeptisk og betragtede ham indgående.. selv havde han jo gættet på at knægten ikke var en dag over seksten, men det var næsten for ulækkert, så følte han sig alt for gammel, på trods af at han sådan.. i princippet kun var 24 år gammel. Han rystede let på hovedet, kiks var ikke et måltid, kiks var... ligegyldige kalorier, en snack.
Han nikkede så langsomt.. godt. Han kommenterede det dog ikke. Han så på hans smilede let over hans lettere forskræmthed, det var der ikke noget at sige til.. han havde jo lige bidt ham. Han lod ham lægge ispakken og tog den kort mellem sine hænder, før han lagde den væk på natbordet, han kunne tage sig af det når Coby var faldet i søvn. Han sukkede træt, selvom han jo egentlig ikke var det, og rystede på hovedet "Corbinian... du var ikke dårlig" sagde han så, forstod knægten det snart? Det var hans job, han var god til det, Archer havde bare ikke kunnet... forlige sig med det, han kunne ikke udnytte et menneske så groft.. Eller jo måske, men ikke Coby for Coby var.. anderledes....Hm. Han prøvede så vidt muligt at lade være med at tænke på at det, Cobys job, han havde lidt svært ved at forestille sig knægten blive misbrugt frivilligt, og han havde nu heller ikke lyst til at tænke på det. Nej. Føj, adr... Men det var stadig Cobys valg.. hvad nu hvis han var en af den slags prostituerede der elskede sit job?
Han rev sig løs fra sin tankevirksomhed, og så lidt mildere på Coby mens han højlydt truede med at forlade huset. En grund... en grund til at blive, hvad ville han have? Ham på knæ og fri eller hva? Hvad havde knægten tænkt sig. "You've got some nerve..." brummede han kort. Han så lidt på de blå øjne "vel er det så..." mumlede han, og tog fat om hans hage og smilede skævt "du ved... jeg kunne også bare tvinge dig i søvn..?" drillede han djævelsk, inden han lænede sig lidt tilbage i sengen og så tænksomt på ham. Han kralvede ind over Coby og satte sig på hans ben "du har ikke noget valg" sagde han så, og trak på skuldrene "for nu sidder jeg her." han vidste udemærket det var en voldsomt barnlig måde at gøre det på, men Coby var også barnlig! At han ikke bare kunne tage imod tilbuddet og blive liggende altså! Forsømte ære.

Coby kiggede lidt op på ham og tænkte.. over hvad mon Ach tænkte på, han virkede lidt væk, han sukkede lidt og gabte så, og bed tænderne hårdt sammen, han havde ikke lyst til at understrege at han var træt og burde sove.. men han kunne ikke lade være.. Ach havde ret, han komme ikke hjem herfra i nat, måske kunne han tvinge sig selv ud på gaden og et par meter hen.. men helt hjem det kom han nok ikke.. og han havde ikke lyst til at dø af kulde.. han blev nød til at blive det vidste han godt nu.. han havde bare ikke lyst til at sige det højt. "Jeg er 18.." sagde han stille og smilede og rødmede så lidt, han var ret ung ja.. men han havde heller aldrig rigtig.. ja.. nå det gad han ikke tænke på, man skulle.. se frem. "Jeg spurgte dig om det samme tideligere, hvor gammel er du?" sagde han stille og kiggede lidt op, han var stadig lidt usikker på om han skulle tro på det der vampyr halløj og hvordan han skulle tage det.. han tænkte at hans krop måske var for træt til at gå i chok lige nu? Og at den måske ventede til imorgen.. ja.. så havde han også hele natten til at finde ud af det.. han vidste ikke.. måske, det virkede bare.. underligt.
"Måske.. du ved det ikke.. " sagde han bare lidt surt i det, han ville gerne vise.. Ach at han virkelig.. var god.. og han var ret sikker på han kunne få ham til at stønne.. og skrige! Og komme.. mindst 11 gange på en nat.. mindst! Åh.. hvis dog bare han havde fået en chance mere, og.. lidt mere blod i årene.. så havde han sprunget på ham lige nu.
Coby havde altid lidt været den type.. der var ligeglad med sit liv.. og senere hen også med sin krop.. Det lød beskidt og.. klamt.. men han kunne faktisk godt lide sit job.. eller han hadet det jo til punkt og prikke, of han ville sgu da hellere være bleven et eller andet sejt! Som alle andre.. men så langt var han bare aldrig kommet.. og små dårlige ting udviklede sig hurtigt til et liv i helved.. men han nød det.. for det var det han havde manglet hele sit liv.. den der nærhed.. de få sekunder.. minutter.. nærmer.. hvor han følte sig elskede, værdsat, holdt af.. selv om det var falsk kærlighed, for kærlighed og sex hørte ikke sammen.. så fik det ham alligevel til at føle sig en lille smule speciel.. og det var nok derfor han.. kunne gøre det.. den eneste grund.. han havde den lille ting at holde fast i.. at føle sig elsket.. at føle at nogen ville have ham.. lige gyldig hvad end grunden så end var.. der var nogen.. der.. stadig ville have ham.. derude.
"Mhmm.." mumlede han bare og sukkede og grinede lidt, "Okay.. okay jeg bliver her.. " sagde han så til sidst og gav op. "Men så skal du også.. komme her ned.. og ligge.. med mig.. og du må ikke gå.. nogen vejne.." hviskede han stille og rødmede lidt igen... han havde brug for det.. han kunne sgu da ikke holde ud.. at ligge der.. alene.. i en fremmed mands hus.. det kunne han ikke.. han endte med at banke øjnene ud på sig selv.. Ach skulle ligge der... og han måtte gerne holde ved.. "Vil du ikke nok?" hviskede han bedene og gemte sig under dynene, da rødmen brød rigtig frem.

Archer var skarp og bemærkede hans gaben.. Han smilede dog bare lidt... ville ikke sige noget, der var ingen grund til at gøre ham hidsig nu hvor han var træt og det virkede som om de nogenlunde var kommet ind på hinanden. "18.." gentog han åndeløst.. puha... puuh.. hvor var han ung... heldigvis ikke så ung som han først havde troet, men... åh hvor var han dog ung. Archer sank "milde himmel..." mumlede han så bare, og gned sig kort i ansigtet, og fjernede den ene hånd fra sit ene hånd og kiggede ud på Coby "Hmm... min krops alder, eller mit sind?" spurgte han så, for det varierede jo.. et par hundrede år. Han kiggede kort op i loftet.. "Jeg er 24... kropsmæssigt" sagde han "sindsmæssigt... må det være... omkring en... 187 efterhånden" sagde han så og så sig lidt om.. han var rygetrængende.. han vidste ikke med Coby, men Archer røg som han ville, det var hans hus. "Gør det noget jeg ryger?" spurgte han og så på ham og bemærkede en svag farve i hans kinder.. nå, så havde han da fået blodet tilbage. Det var da lidt charmerende, han var svær at sige nej til.
Han rystede på hovedet "nah.." sagde han langsomt, og trak lidt på det. Coby havde givet et godt blowjob, det havde han da oplevet.. so far. Men han ville ikke bringe det op igen, han følte stadig det som en slags udnyttelse, det havde Coby stadig ikke fortjent. Han smilede sejrsrigt da Coby endelig gav efter "Wonderfull.." sagde han let, og satte sig ned ved siden af ham istedet så han ikke sad ovenpå ham, han behøvede jo ikke opføre sig som en 3 årig alt for længe af gangen. Helst ville han overhovedet ikke opføre sig barnligt, han var en voksen mand, og det gjorde han meget ud af at vise. Men Coby ville sikkert ikke kunne hiske det imorgen... nej.
Han betragtede den rødmen der igen bredte sig i hans ansigt.. fascineret... Han rakte kort ud og rørte ved hans kind.. varm. Han trak sin hånd til sig igen og smilede så til ham "okay, det er fair" sagde han så, og hev dynen lidt til siden og lagde sig ned ved siden af ham "sådan?" sagde han så. Det med at ligge med fremmede i hans egen seng... tja.. det var nu ikke noget der bød ham voldsomt imod, det var da lidt sært, men Coby var snart ikke rigtig en fremmed. Archer havde jo fundet ud af lidt, om den mystiske dreng, hans alder... hans arbejde, og nu kendte han ham en lille smule sindsmæssigt også.
Han så lidt på den bule under dynen der var Cobys hoved, og grinede lidt og stoppede en af de store puder i sengen ind bag sin ryg så han kunne sidde lidt op "Skal du sove nu? Dernedeunder?" drillede han let, og overvejede igen den smøg dér... og måske noget at drikke.... han skulle jo være oppe det meste af natten.

Coby sukkede stille og smilede bare forsigtig og gav endnu et løvebrøl fra sig i form af en dyb gaben og sukkede bare stille, "Jeg skal nok.. ligge mig til at sove.. lige om lidt.. kan vi ikke lige.. tale lidt sammen, først?" sagde han stille og sukkede mildt og så så lidt halv surt på Archer. "Er jeg for ung eller for gammel til dig?" sagde han bare lidt små surt... han havde den bedste alle i verden, han var ikke for ung, fordi han var myndig nu, og ikke for gammel.. og brugt fordi han stadig.. kun var 18. "Eh.." han sukkede lidt og grinede så bare og lagde nakken lidt tilbage og sukkede dybt. "Du.. ja så du nok den ældste jeg kender, og har set nøgen.. men du, jeg siger dig.. jeg har set nogen der godt kunne ligne en på 187.." grinede han bare og bøjede sig hen og kyssede ham let i mundvigen, han kunne ikke lade være.. han smilede undskyldene og havde lyst til at slå sig selv for panden.. Ach var ikke hans.. han kunne ikke bare side og kysse ham og hygge sig og alt det.. han skulle bare sove.. og snige sig ud i morgen tidelig... og måske ligge en seddel hvor der stod undskyld på, men han havde ikke tænkt sig at tage pengene med.. men hvis han havde en sandwitch til at ligge i køleskabet stod den nok for skud.. men nå ja, Ach kunne vel også være ligeglad han spiste alligevel kun blod.. eller.. det sagde han i hvert fald, Coby var stadig ikke helt sikker.
Han grinede let og rystede bare på hovedet og sukkede halvt, "Nej slet ikke.. så vil jeg også have selv have en, inden jeg skal sove.." sagde han stille og satte sig lidt op og så ned af sig selv.. "hvor er min trøje henne?" mumlede han forvirret, han huskede ellers han havde taget alt sit tøj på da han var på vej ud.. han løftede dynene lidt forvirret og kiggede ned, men han havde stadig bukser på, og fra de sorte stramme bukser, fiskede han en pakke cesil op og trak to korte smøger ud, lagde den ene på Ach's ben og tog den anden mellem læberne og fik den tændt med en lighter inden han rakte den til Ach.. åh.. dejligt.. alt.. alt for rart.. han kunne slet ikke.. åh.
Han rykkede sig lidt da Ach kom ned under dynene og smilede forsigtigt, og lagde sig lidt ind mod ham, og satte sig halvt op af ham, og håbede bare ikke det gjorde noget han lagde den ene hånd mod hans bryst.. åh.. han var.. iskold.. men.. stadig.. rart. "Nej.. jeg skal lige ryge.. skal du sove sammen med mig?" hviskede han stille og sukkede lidt. Han ville gerne have at Ach blev der.. hos ham.

Archer grinede af hans brølen... Og nikkede da han spurgte om de kunne tale "jo" sagde han, og satte sig lidt bedre så han også kunne se ham lidt, de sad jo sådan set på samme side.. så det kunne være lidt svært at se ham ordentligt. Han grinede lidt hjerteligt da Coby blev lidt sur "Nejnej... nej, hvis du var noget så var du nok for ung" grinede han "Men jeg synes nu du er meget sød alligevel" smilede han flabet. Han vidste godt at Cobys humør kunne gå begge veje, men Archer var stærkest så det var vel hamd er vandt i alle henseender.
Han nikkede, ja han var sgu gammel.. efterhånden.. men også en af de yngste af nogen af de vampyrer han ellers mødte. Han smilede og grinede lidt af det han sagde "det tror jeg gerne på" sagde han, og mærkede det lille kys i mundvigen. Mmhm..."Vi brød reglen.." kommenterede han så kort, og tog smøgen op "tak" sagde han og nikkede mod smøgen og lagde den på underlæben og så sig om efter en lighter. Han tog imod den han fik af Coby og tændte sin inden han lagde den tilbage til ham. "Altså du har sådan set stadig tøj på" mumlede han og blinkede kort til ham, inden han tog et sug af sin smøg og pustede langsomt røgen ud "går det forresten bedre? Er du blevet mere træt?.. det bliver man som regel... du ved efter.." han viftede let med hånden for... ja, han ville symbolisere bidet.. bidemærkerne. Han nikkede mod hans hals og pustede så røgen ud af næsen.
Han skævede til ham da han lagde sig ind til ham og hans brystkasse. Han lod ham dog sidde, det var nu meget hyggeligt.. eller noget.. jo, det var det. Det var bare sært.. og alligevel meget sjovt.
"Jeg sover ikke.." sagde han og tog et sug af sin smøg "Men jeg kan godt ligge her ved siden af, jeg plejer at ligge og slappe af, hvis jeg ikke kan koble fra læser jeg.." sagde han og nikkede til en reol ovre ved endevæggen der var fyldt med tykke lovbøger. Det var meget fint.. Loven var der masser af, og når man havde læst det hele, kunne han starte forfra, fordi der var masser af bøger, og masser han kunne glemme i mellemtiden. "Ligger du godt?" spurgte han så og vendte hovedet lidt så han kunne se på ham ordentligt.

Coby sukkede blidt og smilede "Tak.." sagde han stille, de kunne godt lige ligge og snakke.. bare lige fem minutter.. ik? "Hvad laver du.. egentlig? Sådan rigtig.. har du et arbejde?" sagde han stille "Og hvad lavede du på nat clubben i aftens? " spurgte han så og hævede øjenbrynene lidt, han ville gerne vide om Archer var gået derind for at finde en som Coby.. eller om det var ren tilfældighed.. måske havde han i starten forventet.. normalt sex.. ind til han havde fundet ud af at så billig var Coby desværre ikke.. men lige nu.. ja lige nu var han gratis, men de havde jo heller ikke helt haft sex.. så ja. Selv om det var noget pis, men fuck det.. han kunne se om han kunne nå at tjene det ind i morgen.
"Jeg er ikke for ung, jeg har en perfekt alder.. jeg er myndig nu!" sagde han bare hurtigt, selv om det ikke rigtig gjorde nogen forskel for ham.. han havde aldrig rigtig været barn alligevel.
"Naah.. jeg brød reglen.. men det blev jeg nød til.." sagde han stille og kiggede lidt på ham, "Hvis du ikke kan lide det, så sig det.." sagde han bare hurtigt, han ignorerede hans kompliment, han var ikke god til den slags, så han lukkede det bare ude.. overhørte det.. han var ikke sød. Han lænede sig frem og gav ham et varmt vådt kys igen på læberne, for at understrege det rigtigt.. hmm.. mhmm! Han kyssede dejligt.
"Hvor er min trøje og min skjorte.." mumlede han så bare lidt halv irriteret.. selv om det ikke betød noget.. han var ligeglad, hun kunne ligge der nøgen hvis det skulle være, men han ville bare gerne vide det.. han havde altså ikke så meget tøj.. til at noget bare lige kunne blive væk sådan..
Han sukkede mod hans bryst og pillede lidt ved hans trøje og tog et dybt hiv. "Hvor skal jeg aske.." mumlede han og så sig lidt omkring. "Nå nej.. vampyr" mumlede han bare stille og sukkede træt han var.. for træt.. til flere særheder lige nu, kunne han ikke lige være.. normal.. lidt " Jeg har det fint, er bare træt.. og sulten.. og tørstig.. jeg vil gerne sove.. snart" sagde han stille og nikkede bare til at han lagde godt.. rigtig godt.. "Bøger er fint.." sagde han stille og kiggede kort op for at se.. en billion bøger, og sukkede lidt trist og kiggede ned.. når han vandt i Lotto så skulle han også eje så mange bøger der! Åh han elskede eventyrs bøger.. så livlige.. så utrolige fantastiske og fangende.. han kunne læse den samme historie om og om igen.. som et barn.. han blev aldrig træt af det.. og magien forsvandt aldrig.

Archer nikkede og lænede kort sin hånd på sit knæ og stirrede på smøgen "jeg er anklager... inde ved højesteret i Aterswell midtby" forklarede han og pustede langsomt ud "Jeg havde et møde med nogen forretningsforbindelser, bagefter inviterede de og deres damer på.. ja på midnight scotch eller bourbon, det blev i hvertfald til meget andet end det...det gælder om at holde kontakterne ved lige, man ved aldrig hvornår man står i lort til halsen og har brug for en til at hale en ud, en med det rette job, og de rette kontakter... hvis jeg står og mangler en bogholder, puf, et opkald og han står på mit kontor en halv time efter" sagde han "men som regel er de mennesker ikke rigtig til noget, det er en meget.. narcisistisk gruppe.. men de forstår at tylle champagne" grinede han kort og tog et sug af sin smøg.
Archer betragtede Coby lidt.. som et barn, men det var blot fordi han ikke vidste bedre.. 18 år var længe siden, og han havde lykkelig glemt sine hormoner fra dengang... Men han nikkede "Ja du er myndig.." sagde han.. men han var stadig kun 18 år gammel.. det var jo ingen alder!
Han så på ham med et uforstående ansigtsudtryk... hvorfor? Men han kommenterede det ikke, for han kunne jo meget godt lide det.. Han blev lidt overrasket af det varme, lidt fugtige kys han fik... Og gengældte det i det øjeblik der lige gik.
Han tænkte kort over spørgsmålet "nåå... den... den ligger i vaskemaskinen.. der var blod på" forklarede han, og blev bevidst om at det også skulle gøres.. det med at aske. Han så sig kort omkring i forvirring og fandt et glas der havde været brandy i. "Her.." sagde han og satte det på dynen.
Archer skar en grimasse "jamen er der noget du vil have menneske? Jeg kan jo ikke..." han gik i stå.. for det kunne han sådan set godt, men han opfangede ikke hvad Coby specifikt ville have. Måske skulle han også bare hente noget, men Coby virkede til at være ved at dratte ned af stolen af træthed. "Ellers så sov og spis imorgen?" sagde han så, tilbød ham et slags.. kompromis. Han fulgte hans blik op på reolen og hørte det triste suk og sank lidt længere ned i sengen... han havde ikke tænkt sig at læse straffeloven op for ham, det ville....!
Archer fløj ud af sengen, og lå der igen lidt efter med en tyk bog i hånden og en skive hvidt brød af en art i den anden "Her.. der står vand på bordet, jeg har ikke fået handlet" undskyldte han sig "hvis du skal sove kan jeg læse højt af straffehåndbogen?" grinede han..så kedeligt var det altså, men det var heldigt at han ikke kunne sove, så han var nød til at læse videre.

Coby kiggede lidt dovent op på ham og lyttede så, men.. det.. det var ikke med vilje, men imens Ach talte blev hans øjne ligesom bare.. tungere.. og tungere.. og han.. forstod alligevel ikke rigtig halvdelen af de ord han havde brugt.. advokat eller sådan noget.. så havde han jo læst jura og sådan noget.. Han rystede lidt på hovedet, han var aldrig nået længere end niende klasse.. så.. han kunne lige så godt opgive med det samme. Han nikkede bare lidt og smilede bare kærligt til ham, "Sejt.." mumlede han så.. åh hvor var han altså.. ! Advokat.. hmm, ja han sagde det jo selv.. rig og magtfuld, men.. Coby var ikke bange for ham, Ach havde alligevel intet han kunne tage fra Coby, han havde ikke noget tilbage han ikke allerede havde mistet. "Nå.. så du er sådan en vigtig en.. har du så overhovedet tid til at ligge her med mig?" hviskede han bare i et lidt drillende tonefald og kiggede op på ham. "Nå.. ja.. det trænger den vel også til" hviskede han stille for sig selv og smilede. "Men så regner jeg med at du slet ikke er her når jeg vågner? Er du sikker på du tør mig være her alene.." sagde han stille og smilede lidt lumsk.. selv om Ach kunne stole blindt på Coby, han ville aldrig.. aldrig stjæle, han var ikke ond bare fordi han var fattig.. ingen tyv nej.
"Du kan mange kloge ord.." mumlede han så bare lidt træt og rakte ud efter glasset og askede, og røg hurtigt smøgen færdig inden han skoddet den, og lagde sig forsigtig lidt længere ned i sengen, men stadig så han lå op af Ach.. åh han var dejlig. "Nej jeg har det fint.." sagde han hurtigt "Jaja, spiser imorgen" mumlede han bare, selv om han ikke var sikker på han kunne holde det.
Coby gav et gisp fra sig da han faldt ned i sengen fordi Ach som han havde lænet sig op af var væk.. Han så op da Ach var tilbage i sengen.. chok. Han stirrede kort på ham som var han en fremmed, og sank så.. okay.. så.
Han stirrede lidt på brødet og sukkede stille, "Er jeg dit kæledyr nu?" mumlede han stille.. han brød sig ikke så godt om den her behandling faktisk.. han skulle ikke passes på han kunne godt passe sig selv.. han var ikke noget barn længere.
"Mhmm nejnej.. nej tak.. Åh.. forhelved Ach du er alt for sød ved mig.. jeg tror jeg skal sove nu.." sukkede han og lagde sit hoved mod hans bryst og skyndte sig at tage en hurtig bid af brøddet inden han lagde det til side.. bare for at.. være høflig, og sank.. åh.. det var rart.. mhmm.. han sukkede og lod sine tunge øjne falde i, inden han puttede sig helt tæt ind til Ach og lagde sine arme om ham.

Archer skævede til Coby der virkede til at falde halvt i søvn under hans forklaring og smilede så skævt, og rystede på hovedet "tja.. det er et arbejde.." sagde han beskedent, sandheden var at han elskede sit arbejde, han elskede at se hvordan forsvarsadvokaterne forsøgte at holde en morder fri fra tremmerne mens Archer flænsede deres forsvar. Åh ja han var god... rigtig god.
Han grinede let da han spurgte om der var tid til ham og nikkede "Jeg skal jo sove" sagde han og lavede gåseøjne med fingrene. Han sov jo som sagt ikke... Men alle skulle jo hvile ud efter en lang dag, og Archer var i sandhed en work-a-holic. Han hævede et øjenbryn... ja det gjorde den vel. Han nikkede "Fuldstændig sikker" sagde han og sendte ham et frækt smil...Coby kunne godt være der alene, Archer havde ikke noget imod det.. Eller.. jo, hvis nu Coby rodede hele huset til ville han nok få et føl.
Men... nej det gjorde han nok ikke, han kunne forestille sig Coby gå rundt med store øjne og nærmest være bange for at røre ved noget... jep, det var han ret sikker på var det eneste der ville ske.
"Jep.. det er også en del af jobbet, jo flere fancy ord, desto bedre" sagde han og tog et sug mens han slog op i bogen. Han askede ned i glasset, og så på ham da han røg færdigt. Han ignorerede hans snak om at spise dagen efter og blablablaaa.... jaja. "Jaja... mmhm" sagde han, og kiggede ned i bogen... han var ligeglad med Cobys bortforklaringer.
Han så på ham og smilede djævelsk "Ja du kan være min kanin?" mumlede han kælent, og så lidt på ham.. han var da meget sød, han måtte godt være hans kanin. Han smilede let ved tanken og så igen ned i bogen. "tsk.." brummede han let, han var ikke sød....... Nåmen Coby skulle jo også sove "Ja, sov du lidt.." sagde han og mærkede at han lagde sig bedre til rette. Han sad lidt og betragtede de lukkede øjne og rykkede så på sin arm så Coby bedre kunne ligge der.

Coby smilede lidt og mumlede bare lidt mod Archer's mave og sukkede jaja.. kloge.. Ach altså. "Mhmm.. du er klog" mumlede han bare stille, bare sådan lidt.. ja.. han sukkede dybt, og overvejede igen mulighederne for at smutte.. men Ach ville aldrig give ham lov.. han måtte bare stå tidligt op og gå.. når Ach sov.. eller hvad vampyere nu lavede om morgen.. og dagen.
Han faldt hurtigt i søvn, og drømte bare lidt.. usammenhængende, han huskede i hvert fald ikke hvad han havde drømt da han træt slog øjnene op ved syv tiden.. mhmm.. han gabte lidt.. og drejede sig, afventede det sædvandlige bump.. der altid kom når han væltede ud af sengen derhjemme.. men der var bare helt stille. Han satte sig op og blev kort forvirret over omgivelserne, inden han hurtigt huskede hvad der var sket.. Pis! Han kom i et hurtigt tempo ud af sengen.. han skulle hjem.. nu! Han så sig omkring.. fik øje på sig selv i et spejl og gispede let.. hans trøje! Han skulle have fat i hans trøje.. vaskemaskinen.. fuck.. hvor var sådan noget henne her? Hvor var Ach henne? Satans.
Han løb ud af soveværelset og begyndte at gå huset igennem.. rum for rum.. men Ach havde haft ret, han rørte ved så lidt som han overhovedet kunne.. og gispede hver gang han så noget.. utroligt.. som billederne.. eller bare.. stuen i det hele taget.. fuck altså. Han fandt til sidst frem til vaskerummet, og trak sin trøje og skjorte ud af vaskemaskinen.. åh det var vådt.. Til badeværelset!!!
Han løb oven på igen..
Et par minutter efter sad han på gulvet på badeværeset med en føntrørre i hånden og tørrede tøj.. med åben dør og et koncentreret udtryk i ansigtet.. hm.

Archer lod ham falde i søvn, og skævede lidt til ham... Han så sød ud.. rolig som han lå der og sov... endelig havde han fået fred, Coby altså...Archer forstod ikke hvorfor han var så blød omkring det lille væsen Coby var jo både uhøflig, og prostitueret og... og.. Han sukkede, det var jo ikke egentlige grunde til hvorfor han ikke skulle brøde sig om ham. Archer var vild med temperament... desværre, for det kunne blive virkelig belastende. Han sukkede stille, og stod nok op omkring... en fem tiden, han kom blidt fri af Cobys greb, og rejste sig. Han tullede forsigtigt lidt rundt og kom i sit tøj, jakkesæt. Pænt, sort, med lyseblå skjorte og et mørkeblåt slips. Han skævede kort til ham igen... gik lidt i stå, men rystede så lidt på hovedet og gik nedenunder. Han forsvandt kort fra huset, det tog omkring fem minutter så var han tilbage med noget morgenmad, han lagde brødet på køkkenbordet og brugte vampyrfart til at flybe rundt og sætte æg og bacon over og alt det der... det kunne Coby så spise hvis det passede ham, han vidste ikke om drengen... havde skruet lidt ned for sine æresbegreber. I mellemtiden forsvandt han ovenpå igen på toilettet og kørte lidt hårvoks i sit morgenhår, og tæmmede det med en kam så det sad... spot on. Ikke en plet, ikke en finger kunne sættes på ham, han var gennemført. Og sådan kunne han lide det.
Han hørte en rumsteren ovenpå, Coby var vågen... Han så kort på sit ur, der var endnu to timer til han skulle møde, det passede jo perfekt. Han gik ovenpå i et langsommeligt tempo og hørte... en føntørre? Han kom hurtigt op på værelset og så undrende på det han fandt, Coby siddene på gulvet med trøjen der var blevet vasket. "Hvad laver du?" grinede han og trådte helt ind i soveværelset. Der var stadig lidt mørkt, på grund af vintermørket kom tideligt... og fordi der ingen vinduer var selvfølgelig... "Har du sovet godt?" spurgte han roligt og gik over til skabet, og åbnede op og hev en læder mappe ud derfra,og fyldte en helvedes masse papirer i... men sådan var det jo.
Han gik hen og rørte let ved hans skulder "der er morgenmad.." sagde han og forsvandt nedenunder, og var tilbage på et par sekunder med en tallerken og stilte den foran ham.. "Altså du er selvfølgelig velkommen til at spise ved et bord... og ikke på gulvet..." drillede han og hentede mappen og skulle til at forlade værelset. Coby var vel ikke igang fra morgenstunden.... De mere lyssky ting skete vel kun om natten?

Det gav et chok i Coby da han hørte Ach's mørke stemme bag sig og han vendte sig hurtigt om og så ned på trøjen, den var næsten tør den var jo heller ikke helt våd da han tog den ud, og så var der skjorten men den havde ikke været til vask, han havde fundet den hængende over en stole ryk. Han så lidt på trøjen og mærkede sig frem, blev bare ved uden et ord i et par sekunder, selv om den sådan set var tør, inden han slukkede og gav sig god tid til at vikle ledningen pænt sammen, og ligge den forsigtig fra sig.. Han var ikke sikker på at det var okay at pille ved andre folks ting.. røre ved dem og bruge dem uden at spørge.. men det var Ach's skyld at trøjen var våd.. sååh.. Han trak t-shirten/undertrøjen, overhovedet og smilede så endelig op til ham, "Tørre mit tøj.. fordi det er vådt?" mumlede han så som svar, og så efter Ach da han var væk, han sukkede og rykkede lidt på sig og gik ud for at ligge føntørren på plads, da han kom tilbage stod der mad til ham, og.. bare synet af det fik det til at skrige inde i ham.. som en narkoman der ikke havde fået.. den davlige dosis.. fuck! Han så nervøst hen på Ach.. kunne han afvise det.. ville det ikke både være uhøfligt og.. utaknemmeligt.. og.. dumt? Han sukkede stille og nikkede så bare.. "Tak.." brummede han så bare lavet og stirrede lidt efter ham da han sagde han godt måtte spise ved et bord.. hvorfor havde han så taget maden med op i soveværeset? Det var da dumt. Han sukkede bare og tog fat om tallerken og bar den neden under til spise bordet, og kravlede op på stolen og satte sig med sine knæ op under sig så hans fødder ikke rørte jorden.. for det kunne han ikke lide.. ad. Han kiggede lidt på tallerknen og tog forsigtigt gaflen op og stak lidt til det.. og så op igen på Ach. "Ja.. så godt jeg helt glemte hvor jeg var.." hviskede han stille og sukkede lidt og smilede så bare.. rigtig.. han var glad.. for en kort stund.. følte sig glad.. bare lige der.. en underlig følelse Ach fik frem i ham. Han så op igen for at takke Ach, men fik så.. et ordenligt blik på ham. Han proppede hurtigt et par mundfulde ind i munden og rejste sig bestemt og gik hen til ham, imens han tyggede af munden. Han lagde en hånd mod hans kind og stirrede ham lidt i øjnene "Mhmm.. wow.." mumlede han så og slap ham igen og gik tilbage til sin stol og sin mad og satte sig og spiste vider.. helt fordybet i sine tanker.. helt utroligt.