Guns don't kill people, nuh-uh, I kill people. - Coby

Archer så på ham og smilede skævt til ham, han var da lidt sød som han sad der og tørrede sin trøje med en føntørre.. arme dreng altså. Han kunne virkelig spille rollen som forladt barn... rigtig godt, det var lige før archer fik ondt i sjælen. Det var jo nok selvfølgelig ikke hans mening.. og hvis Archer sagde at han lignede et efterladt barn ville han nok blive temmelig agressiv... det var bare de store blå øjne og det lidt... håbløse forsøg på at tørre trøjen med en føntørrer... "Det kan jeg se.." sagde han så, og sørgede for at han havde sine nøgler og mobil. "Så lidt.." sagde han hurtigt, og sendte ham et kort spørgende blik... Coby gjorde ingen mine til at ville ignorere maden... det var da fremskridt!...Mod hvad? Archer rystede på hovedet, sådan nogen termer kunne han ikke bruge.
Han smilede til ham da han kom nedenunder og nikkede "det er egyptiske lagner.. 1000 tråde hedder det vidst, det er noget med hvor mange tråde pr. millimeter og tætheden er meget mere... tæt" grinede han og satte mappen på køkkenbordet "men det er jeg glad for, så blev den da brugt fornuftigt for en gangs skyld" sagde han, og stak hovedet i køleskabet.. han plejede at have frokost med for en sikkerheds skyld.. så det så ægte ud... men han skulle nok ud og spise frokost med en af partnerne i firmaet. Han sukkede og lukkede køleskabet, spild af tid, og mad.
Han lukkede køleskabet og vendte sig om og mødte Cobys blik, og mærkede hans varme hånd på sin kind og hævede spørgende et øjenbryn "hvad?" sagde han og så efter ham da han gik tilbage til sin stol og så ud som om han havde alverden at tænke over. Han rystede på hovedet af ham og gik hen til sin mappe og åbnede den og bladrede papirene igennem, tjekkede sit ur og hørte så sin mobil ringe. Han tog den op og lagde den mod øret "Archer..." mumlede han ind i røret for at identificere sig, og lyttede koncentreret "jeg er på kontoret om halvanden time.. hvad er der?" brummede han let i et tonefald han i hvertfald ikke brugte overfor Coby. "Så sig til dem at de ikke kan komme med den slags 4 timer før! Det skal igennem analyse før man kan indføre andre bilag, vi skal have set dem!" sagde han og vendte ryggen til bordet og Coby, og gik frem og tilbage, mens han lyttede til stemmen i den anden ende der gik mere og mere op i falset "Tag dig dog sammen mand! Det er bare et opkald? Skal jeg gøre alting selv?!" hvæsede han og gik ud af køkkenet "Ring til Luis, få ham til at kontakte Pierce and Wallace og få fat i billaget" forklarede han utålmodigt "Bare få det ordnet til jeg kommer." bjæffede han så kort, og lagde på. Han kørte en hånd gennem sit hår, og de vrede ansigtstræk glattede sig ud og han vendte tilbage til køkkenet, og tjekkede sit ur igen. "Undskyld, men folk kan ikke tænke.." brummede han kort, i et mere forsonligt tonefald til Coby.

Coby brummede lidt og sukkede bare lidt irreteret "Hvorfor sprøger du så?" sagde han bare lidt surt i det, ja det hændte.. han kunne godt blive morgen sur, men lige nu var det nok bare fordi han var sulten.. og ja.. var fanget på Ach's slot, eller altså.. han kunne jo bare gå når han ville, men problemet var at han havde sovet der.. og tanken brød han sig bare ikke om.. Marco måtte være utrolig forvirret og bange.. stakkel.. han blev nød til at tage hjem. For det var sådan at Coby havde en roomie.. en dreng.. på 16-17 år.. samme job som ham selv.. bare yngre.. og mere ny.. og han.. græd hele tiden, og drak.. og var væk, og sådan virkelig ynkelig.. det var lidt som at have en lillebror og ikke nogen forældre, meget belastende, og han havde sagt flere gange han ikke gad passe på ham eller noget, men han følte ligesom bare det var hans pligt.. nogen gange.. men nogen gange blev han også sur.. det var.. bare ikke til at holde ud.. men det var nu rart nok, ikke at bo alene.. og sådan.
"Jaja.. " mumlede han bare til den lange forklaring "Det er en dyr seng, det har jeg forstået.." sagde han hurtigt og kiggede kort op, Ach lignede en der havde travlt.. han bevægede sig hele tiden.. og løb rundt.. og.. alt muligt! Hvorfor satte han sig ikke bare ned.. og slappede lidt af.. hmm.. nå ja, han var jo sådan en.. advokat ting, han skulle nok.. alt muligt, hvad end sådan nogen så skulle.
Han stirrede lidt efter ham og smilede så bare sukker sødt til ham, "Jeg synes bare.. du ser anderledes ud her til morgen.. men måske var det lyset igår.. du er smadderlækker.." sagde han bare stille og kiggede lidt efter ham da han talte i telefon.. men det ville han ikke stikke sine fingre i.. eller hvad man sagde.. han så væk og spiste op i mellem tiden, og drak noget mælk, inden han gabte lidt.. han var stadig træt.. men ville ikke sove mere.. og for en gangs skyld i flere dage var han også mæt.. utroligt..
Han rejste sig da Ach kom tilbage og så lidt.. hmm.. ja.. brugt ud? Det var synd for ham. Han smilede så lidt og gik hen mod ham, han kunne stadig godt mærke.. aftens.. hændelse.. i kroppen.. men det gjorde ikke så meget.. det gik jo fint, han kunne i hvert fald sagtens gå hjem. Han fortsatte mod ham og stoppede foran ham og stilte sig på tær og pillede hans slips løst og viklede det lidt fraværrende om sine fingre.. "Sagde du.. halvanden time?" mumlede han stille og sendte ham et meget.. meget.. uskyldigt blik.. med en fræk undertone og grinede let inden han trak i slipset og dermed trak Ach ned til sig og kyssede ham.. lige der.. på læberne, hvor han ikke måtte.. så længe han havde lyst til! Og lod drillende sin tunge glider over hans underlæbe og nappede ham hurtigt inden han sluttede med et vådt kys og slap ham igen, og så bare lidt udfordrende op på ham.. der var stadig.. en ting han var kommet for.. som han ikke havde fået.. gjordt endnu.

Archer trak på skuldrene, og smilede hemmelighedsfuldt. Coby kunne være så sur som han ville Archer tog det med et gran salt, og hvis han blive ved.. kunne han jo bare tvinge smilet frem igen, det skulle jo nok kunne lade sig gøre ikke? Desuden virkede Coby som en glad type.. eller i hvertfald som en med humørsvingninger, men heldigvis til det bedste da.. han kunne i hvertfald være glad.
"Det var ikke det jeg sagde, jeg sagde det var en blød seng" rettede han ham bare. Men ja den var også dyr.. og hvorfor egentlig... han brugte den jo ikke? Måske skulle han donere den og anskaffe sig en kiste. Men det ville nok se mærkeligt ud, desuden, når han holdt fester kom hans gæster nok til at undre sig over manglende seng. Han så på hans smil, det var ligefør det knasede mellem tænderne så kært var det.. sukker sødt. Han trak på skuldrende da han kom tilbage "tak.." mumlede han, dårlig til at tage imod komplimenter, han vidste godt at hans ydre var finpudset, men lækker... nah. Proffessionel var mere ordet han ledte efter. Han skulle jo ikke være nogen sexbombe!
Han lagde mobilen tilbage i jakkelommen, og så på Coby der kom hen til ham "Du skal vel ikke noget nu?" spurgte han og hentydede til morgenstunden... han ville nok have det lidt dårligt med at skulle se Coby gå ud og... arbejde... Så ville han hellere gå før.
Han skævede til sit slips der fik en kærlig behandling af Coby,og hævede sine øjenbryn ved det uskyldige blik "Åh nej du.." begyndte han, men kom ikke så langt da han kyssede ham...forbistrede unge! Fulgte ikke nogen spilleregler... hm."Mmm.." brummede han efter også at have fået en kærlig behandling af sin underlæbe, og lod kort sin tunge glide henover stedet og fangede det udfordrende blå blik og sukkede. "Hvad skal jeg dog stille op med dig?" spurgte han og tog fat om hans hage, og med den anden hånd hans krave og bakkede ham baglæns hen til væggen hvor han trykkede ham op ad. "Der er ikke mange der slipper ustraffet for at krølle mit slips.." mumlede han kælent, og lænede sig ind og nappede ham i øret og kyssede ham så let på øreflippen, og løftede hans hage før han kyssede ham igen. Two could play that game. Han slap hans hage, og fandt hans håndled i stedet og lod sin tunge glide ind mellem hans læber, kun et par sekunder før han trak sit hoved til sig og smilede frækt "så.. godmorgen til dig også" sagde han og slap ham og lod ham komme ud fra væggen før han klappede ham i røven og fortsatte så hen til bordet og satte sig ned med mappen og papirerne, og rettede på sit slips.

Coby rækkede bare tunge efter ham.. det var det samme.. alt det dyre var også det bedste.. altså for det meste.. eller naah.. altid, man var heldig en gang imellem jo, men hvis det skulle være ordenligt så skulle det jo også gerne koste lidt mere.. og skulle de se pænt ud, skulle man jo også ligne en der havde penge.. afspejle sig selv i sit hjem.. og det måtte man da sige at Ach gjorde, også i den grad, men det var ikke fordi han ikke brød sig om det.. eller.. det gjorde han ikke.. men Ach var sexet.. med.. det der kluns! Og hans udstråling.. og selvsikkerhed.. og alt det der.. lige til at spise.. hmm. Han smilede lidt for sig selv, og kiggede kort op, om han skulle noget nu? Altså.. faktisk.. så skulle han hjem.. men han ville gerne blive lidt.. til Ach skulle på arbejde.. men det var også kun på en betingelse.. og den kendte Ach vidst godt, og han var ikke sikker på han fik lov.. overhovedet.. men der var da også grænser for hvor længe Ach ville kunne afvise ham.. ik? "Nej jeg tror ikke jeg skal noget.. bare.. hjem.." mumlede han kort og smilede drillende ved ham.. "JOV!" sagde han bare hurtigt og faldt ind i kysset igen.. så let slap han altså ikke! Han ville ikke.. give op.. nej!!
Han smilede lidt og rødmede så også og så ham tilbage ind i øjnene da Ach holdte ved hans hage, han lagde sine fingre legende om hans hals, og nakke.. og nussede og pillede hvor han kunne komme til.. mhmm! "Jeg ved det.. prøv at sprøge mig.. jeg kan svaret!" sagde han hurtigt og grinede bare.. sex.. sex.. var en god løsning, for dem begge to! Og han skulle nok love at nyde det.. for åh.. hvordan kunne man andet.. se dog på ham! Sexet.. og fræk.. kunne han ikke bare taget tøjet af nu.. og bare.. så var han røv ligeglad med om han blev betalt eller ej.. han ville bare have ham.. nå!
Han gispede let og så sig forvirret omkring og mærkede så væggen i ryggen og så hurtigt op.. ja?! "Du rig.. køb et nyt.." drillede han bare og rev lidt i det, bare lige så forsigtig.. han havde ikke tænkt sig at ødelægge nogen af hans ting, og heller ikke hans tøj for den sags skyld.. slipset selv måtte jo være en million kroner dyr.. han havde slet ikke råd til at krølle det. "Men.. så straf mig?" hviskede han stille og rødmede igen og lagde sine arme tættere om hans nakke og pressede sig ind mod ham.. kunne han dog ikke forstå det nå? Var det så utydelig.. hvad det var han ville have.. hvad han ville! Han sukkede stille, og nød det bare.. åh det kilede.. Han lukkede øjnene og kyssede ham intenst tilbage.. måske lidt for ivrig, men han var ligeglad, han kunne slet ikke gøre det tydeligt nok hvad han ville.. Ach.. mhm. Han sukkede lidt da hans håndled blev fjernet.. neeej! Men.. åh! Han skilte sine læber let ad, og tog glædeligt imod Ach's tunge og legede med, dybt væk.. "Mhmm.." hviskede han stille, halv stønnede.. ægte den her gang.
Han gispede let da Ach pludselig var væk.. det kilede let i hans mave og han så efter ham, og fik så bare et klap i røven.. helt ærligt? Var det alt han fik. Han så efter ham og stod bare lidt.. og lagde en hånd mod muren.. var det alt? Alt han fik. Han stirrede i hans retning, og betragtede papirende.. hmm. Han gik så hurtigt hen til ham og hoppede op på bordet og satte sig midt i alt ting spredte sine ben omkring Ach på stolen og lænede sine albuere på sine knæ og sit hoved i sine hænder. "Hvis du bliver ved.. med at afvise mig.. kan det godt være jeg bliver rigtig.. rigtig sur.." sagde han stille og kiggede lidt på ham. Igen rakte han frem og pillede Ach's slips ud fra jakkesættet igen og pillede bare lidt ved det, fordi han vidste det ville provokere ham.. hæh. "Leg nu lidt med mig.. jeg skal nok være blid ved dig?" sagde han bare drillende og smilede frækt til ham, selv om det nok kom til at være den anden vej rundt, men han måtte jo godt drille... Ach havde vidst ikke fået.. noget på den dumme.. i en rum tid.. og nu sad han der og viftede lige foran øjnene på ham, og så sagde han bare nej tak.. hans tur til at ligge stoltheden fra sig!

Archer rakte tunge tilbage ad ham.. godt nok var han højtlønnet advokat, men række tunge kunne han altså udemærket. Han nikkede da Coby forklarede at han bare skulle hjem "fint fint.. du fortjener også at slappe lidt af" sagde han, med henblik på bidemærkerne. Han smilede lidt af den svada han fik.. jaja, nyt slips... Det var svært ikke at blive påvirket Cobys arme om nakken, fingrene der søgte ind overalt hvor de kunne så Archer var nød til at rette lidt på sit tøj igen... hm. Han måtte slippe hvad han havde i hænderne da knægten praktisk talt satte sig midt i det, og hævede sine øjenbryn "Det der er altså en morder du lige har sat dig i.." kommenterede han tørt, og så på hans ansigt.Han så på de frække øjne og smilet "flab..." mumlede han så og trak ham helt ned til sig.
"Kan du blive sur?" sagde han og lød overrasket, men smilede frækt til ham i mellemtiden. Sur og sur... Archer havde nok set lidt værre end Coby, Coby var temperamentsfuld, men ikke direkte agressiv.. eller det vidste han jo sådan set ikke noget om, men det kunne jo vise sig at knægten var et flammehav hvis man provokerede ham nok. Desuden så var han utålmodig, som om han ikke havde alverdens tid, og det generede nok Archer en del... for det havde han jo? Eller.. alverden var måske så meget sagt.
Han lod en finger følge hans kæbelinje, og hans hals, langsomt, undgik behændigt bidemærkerne der nok endnu gjorde ondt. Han lod fingrene fortsætte nedover Cobys trøje ned til begyndelsen af den, og kørte en hånd ind under... mmhm, åh den varme hud.. Han nussede ham prøvende i siden, og trak ham nærmere "Er det her.. hvad du virkelig vil?" mumlede han og fangede hans blik med sit og nappede ham kort i underlæben.
Det var måske lidt underligt at spørge.. for det var Cobys job, om han ville det eller ej. Men det var da interessant at høre svaret? En mening af hans...egen. Han havde ikke noget imod at han pillede som sådan.. tøjet kunne jo glattes ud og i værste fald kunne han skifte til noget andet, værre var det ikke. Han kyssede ham prøvene, lod kyssene glide ned over hans hage og hals... det kunne altid blive lidt hårdere.. mmhm senere.
Det føltedes godt med varmen mod sine fingre... enestående, som om selve livet befandt sig lige der. Det gjorde det sådan set også... bare omkranset af hud og.. menneske.

Coby brummede let og ville sige ham imod.. efter i nat.. fortjente han vist kun at komme i gang med at fortage sig noget igen.. han havde ikke sovet så.. godt så længe.. Og hvis han ikke skulle have dårlig samvittighed blev han nød til at komme.. i gang.. bare med et eller andet.. hårdt arbejde.. noget. Men han sagde ikke noget, han ville ikke skændes med Ach lige nu, og han brød sig vidst ikke særlig meget om.. hvad det var Coby lavede så han ville heller ikke trække i det.. stå at fortælle ham at nu skulle han altså gå for nu skulle han ud og have sex med nogen andre.. nej.. nej det var der heller ingen der sagde højt. Faktisk var der mange.. af dem han havde været sammen med de sidste par år, der godt kunne lide at få fortalt at de var hans eneste.. Men det kunne alle vel godt lide at få at vide.. hvem gad ligge og tænke på der var andre.. Desværre havde Coby bare aldrig været nogen's.. den der eje magt.. som folk troede de fik.. over en.. bare fordi man så lidt meget til hinanden.. nej, Coby havde aldrig tilhørt nogen, selv om han havde haft et par kærester.. fra lang tid siden.
Han grinede let og så ned og smilede bare og så så op på ham, og pillede bare lidt ved hans slips igen og så ham ind i øjnene "Mhmm.. det ved jeg godt" mumlede han bare.. og henvendte sig ikke til papirende.. nok nærmer til Ach.. det skøre var bare at det ikke generede ham.
"Meget sur.. du skal ikke prøve.." sagde han bare drillende og smilede frækt til ham og grinede så let.. og lod ham trække ham ned så han sad på Ach's skød i stedet for midt i alle hans ting. Han grinede let og lagde sine arme om hans nakke og sukkede blidt og lænede sig bare mere ind mod ham og låste hans blik fast, imens Ach' fingre gled ned over hans krop.. mhmm. Han trak forsigtigt lidt i hans hår.. det var klistret.. ard.. hm.
Han grinede så let.. åh! "Det kilder.." mumlede han bare som svar og lænede sig ind og trykkede sine læber mod hans igen.. mhmm!
"Ja.. jeg vil ha' dig.." hviskede han stille og lod sine fingre glide om foran, og løsnede forsigtigt knapperne i hans jakke, og kørte op over hans overkrop og trak den ned over hans skuldre.. mhmm.

Archer betragtede Cobys ansigt, og tog en dyb indånding og lyttede. Hvad mente han med det? Archer? Cidste han sådan noget? Vidste han at han tog livet af folk..? Hmm.. ja det kunne han vel egentlig godt sige sig selv, det var jo ikke nogen hemmelighed.. eller jo det var det faktisk, han gik jo ikke og skiltede med det, og de der havde vidst det og forsøgt at afpresse ham, havde også bødet med deres liv, men han stolede nu på Coby... sådan da, selvfølgelig kendte han ham ikke.. men han mente ikke at Coby var interesseret i at ødelægge hans liv.
"Hmm.. det lyder ellers så lokkende.. at se hvor gal du kan blive.." mumlede han og betragtede det frække smil og gengældte det med et charmerende et. "Mmhm.. " brummede han og nød kysset. Det var nu meget rart... "Hmm.." mumlede han lavmældt, og kørte sine hænder ud fra under hans trøje, og ned over hans hofter og ned under hans lår og løftede ham og satte ham på køkkenbordet og lænede sig blidt ind over ham og skilte blidt hans knæ så han kunne stå mellem hans ben.
Han lod jakken glide af, ned på gulvet.. skidt pyt så.. da... Hmm.
Det var forkert! Men det var godt.... åh hvilket dilemma.. Det lå ikke til ham at sige nej.. Og da ikke til Coby, og Coby! Lokkede og var ligeså korrupt som han selv.. iih. Han trak ham så tit op som han kunne og bøjede let sin nakke så han kunne se ned på ham, og smilede frækt. Han kørte igen hænderne op under hans trøje og trak den af, åh han var så varm.. skøn at røre ved. Han kørte en hånd op fra hans mave til hans nakke og tog let fat i hans nakkehår og trak hans hoved bagover, og kyssede ham på hans blottede hals. Han var varsom.. dog.. for han skulle jo ikke brække nakken.

Coby grinede let, med en afslappet stemme, han var ikke nervøs eller bange eller den slags.. som man måske burde, når man ikke kendte.. når han ikke kendte Archer og sådan, men.. nej.. ikke rigtig vel? Den følelse var der bare ikke.. og dog.. han var sikker på Archer kunne få ham til at blive nervøs.. hvis han blev for lang tid ved halsen, det ville han helst ikke igen.. ikke i dag, han brød sig ikke om det.. og det gjorde altså også ret undt.. det var jo ikke lige frem et kærligt lille kys vel.. nej.
"Nej.. det ikke spor sjovt.." grinede han let og nussede han blidt i nakken, han var lidt anspændt lige.. der.. han maserede ham blidt og skævede kort ud af vinduet, hvad var klokken overhovedet? Det var så svært at vide.. på den her tid.. af året, for der var ikke rigtig nogen sol.. der stod op.. bare overskyet, trist.. mørkt.. og iskoldt! Slet ikke til at have at gøre med!
Han sukkede dybt og satte sine hænder i Ach's brystkasse, og knugede lidt om hans skjorte.. hmm.. Han lod sig løfte op og lagde sit ansigt ved Ach's lidt og trak vejret tungt, imens han lyttede.. hans puls.. der steg.. åh det skulle den jo ikke! Forhelved. Han spredte lydigt benene og lagde dem om Ach og klemte ham lidt ind til sig på den måde. Han sukkede da han fik trukket nakken bag over "ah.." hviskede han så.. og trøjen.. trøjen var også væk. Satans. Han skubbede lidt hårde og fik sig lænet mere tilbage.. væk fra Ach's kys.. og kærtegn, selv om det.. var.. åh så dejligt.
"Jeg skal.. gå.. nu.." hviskede han stille og kravlede over bordet, greb sin t-shirt fik den på og så skjorten og styrtede mod døren.. fuck i helved!
"Vi ses i aften!" kaldte han bare hurtigt gennem lokalet, og bed sig selv hårdt i læben for at sige det.. det måtte han ikke, han skulle arbejde.. men.. Åh hvor han dog bare.. inderligt håbede at Ach.. var der.. i aften.. ligesom i går.. åh.
Han så kort ned på pengene der lå smidt på gulvet.. de havde ikke haft sex. Han kiggede væk tog sine sko på og smækkede døren efter sig, inden han begyndte at små løbe ned af gaden.. hjem.

Archer nød den blide massage i nakken, og grinede bare lidt af hans sludder... hvordan diskuterede man med en der bare benægtede hårdnakket? Det kunne kun blive svært.. hm. Men han gad nu ikke diskutere, det virkede som om de kunen forlige sig lidt nu.. når de var så tæt på hinanden.. og Coby glødede som han havde gjort alle andre gange når Archer havde rørt ved ham.. mmhm.
Han mærkede hans hænder i brystkassen og benene om sine hofter, og fortsatte kyssene da Coby pludselig skubbede sig fri. Han slap ham og så undrende på ham et øjeblik, men der gik ikke mere end et par sekuner før Coby var ude af døren med ordene "vi ses i aften..". Archer vendte sig mod døren og pustede langsomt ud og lænede ryggen mod køkkenbordet, og gned kort sin hånd mod sit ansigt, og så igennem håret, satte det som det skulle sidde, samlede sin jakke op og gjorde sig klar til at gå på arbejde. Han rettede tankefuldt på sit slips. Det der først faldt ham ind var Cobys mulige frygt for... at blive bidt igen.. hm..
Men så havde de ikke gjort det, og Archer var vel.. lettet, selvom han alligevel følte sig sammenbidt. Han anede ikke sit levende råd, men nu var Coby væk og.. i aften? Archer havde ingen ide om hvad det skulle betyde.
Han søgte kort nedover sin brystkasse og maven med hånden, tjekede knapper osv. Før han puttede de sidste ting i mappen og gik ud til hoveddøren og forsvandt ud. Han vippede et par sorte solbriller ned på næsen og gik så. Han gik på arbejde, der var ingen grund til andet... gik og gik... han var der nok lidt hurtigere end alle andre.

Coby rev forvirret i sine trøje og trak den overhovedet, "Nej jeg vil ikke!" sagde han bare surt og vendte sig mod spejlet og sukkede bare dybt.. han var begyndt at få mørke render under øjnene, det var skide irreterende.. han blev nød til at passe på sit udsende, det var jo forfanden det eneste han havde! Han havde bare ikke haft.. tid til så meget søvn på det seneste.. nå han kunne sove imorgen, sove de grimme render væk.. væk væk væk. "Åh Gider du godt holde op nu!" sagde han surt og skubbede Marco væk, der blev ved med at stå og skubbe.. og hive.. og snakke.. så meget.. som et lille barn, helt ærligt. "Du altid så sur.." blev der bare mumlet fra hjørnet. "Og jeg er sulten" lød det så.. åh forfanden da! Han kunne da heller ikke andet end at beklage sig. "Så gå ud og spis noget mad.. det er da forhelved ikke mit problem.. " sagde han bare surt. "Penge.." kom hvisken tilbage. Han så kort over på ham, som han sad der, og små rystet.. helt ude af balance.. sulten.. bange og helt væk på stoffer.. for satan. "Jaja.. vi går også lige om lidt.." sagde han kort og gik hen til sit klædeskab og åbnede det gamle træ skab, så det knirkede i hele rummet, han så lidt på de forskellige skjorter og jakker han havde hængende. Han trak sin ynglings ud, en mørkeblå cowboy skjorte/jakke, med for på indersiden hvor der var en tegneserie af mickey mause. Han smilede og trak den over sin sorte tank-top, og smøgede ærmerne op til lige under albuerne og rettede en sidste gang på sit hår. "Så er der afgang!" råbte han hurtigt og gik hen til døren og trak i sine løstsiddende, meget brugte, Dr. martens støvler, bandt dem løst og så sig tilbage over skulderen inden han åbnede døren. Marco gik lige i røven af ham. Han huskede sine nøgler til lejligheden og kiggede lidt på Marco, og rakte dem til ham. "Nu igen?" hviskede han stille.. Coby smilede bare lidt.. lidt væk.. lidt.. og rødmede inden han smækkede døren i og gik op af trappen og ud af døren til den friske luft. Marco var stadig i røven af ham.. som altid. "Helt ærligt Coby.. du tror vel ikke.. " begyndte han, Coby vendte sig kort mod ham og sendte ham et dræber blik. "Hvis han er der.. kommer jeg ikke hjem.. det har jeg jo sagt." sagde han bare surt.
"Ja.. det siger du hver dag.." mumlede Marco bare. På vejen mod clubben. "Hov der er Axel.. jeg smutter!" råbte han hurtigt og så forsvandt Marco.. ind i en gyde.. væk.. ind for at tage nogen flere stoffer, og side og hænge resten af natten.. med sine nederen venner.. fedt.
Coby fortsatte mod clubben og blev hurtigt lukket ind, han tændte en smøg som det første og gik op og satte sig i baren.. imens han så.. diskret han kunne.. med et blik der udstrålede håb, ledte lokalet igennem for at finde.. Ach.
Han gav et stille suk fra sig.. heller ikke idag. Han sukkede og så op på bartenderen og smilede kort. Nå.. arbejde.. han skulle lige ryge færdig.

Archer så sig kort i spejlet igen.. gråbleg.. nå, men så måtte han finde nogen han kunne bide i... måske hende den lille sekretær? Han smilede grumt til sig selv i spejlet, uhyggeligt, men han lagde ikke så meget i det, han havde set sig selven milliard gange før, og han kunne ikke blive overrasket længere. Han rettede på sit tøj og gik ud fra toilettet, mødte kort en anden mand der skulle derud og trak lidt til siden og forsvandt ud til baren igen hvor drinksne stod klar... han skoddede sin smøg mod undersiden af baren og lagde skoddet væk.. Han viftede let med hånden, en irriteret bevægelse, men der dukkede straks en tjener op. En ung knægt... ham kunne han sikkert også godt drikke.. Aj nu måtte han lige styre sig, lade stoffet bundfalde sig... finde til ro, og gøre ham... rolig.
"Tager du lige de her med op til selvskabet derovre? Du kan give dem besked om at jeg kommer om lidt." sagde han kort, han talte til tjeneren som han talte til sine kolleger, hårdt, koldt, ligegyldigt, som om der intet var i verden der interesserede ham. Men de der kendte ham vidste selvfølgelig bedre, han havde mange passioner, han delte bare ikke velvilligt ud af sig selv.
Han nikkede kort til tjeneren... drink... noget.. bare et eller andet. Tjenerne var heldigvis så van til overklassen at de forstod de mange mærkelige bevægelser, de mærkelige ord, og det de ville have uden at sige noget. Ellers fik man ikke lov at servere der. Han vendte sig i mellemtiden og beskuede folkemængden, alt fra dansegulvet til... Den spinkle rygende skikkelse i baren.
Han vidste ikke helt hvad han skulle tænke.. eller sige... eller han sagde sådan set ikke noget. Han stod bare lige der hvor han stod, og så lidt underlig ud. Han nikkede hurtigt til bartenderen der ordnede hans drik, holdt to fingre i vejret, og nikkede mod Coby der åbenlyst ikke havde set ham. Bartenderen nikkede og satte en drink foran Coby og sendte et enkelt blik i Archers retning før han sendte Archers ned til ham. Archer betragtede ham let... og smilede stille, og hævede så sit glas til en slags lydløs skål, og tog en tår af sin drink mens han fastholdt sit mørke blik på drengen. Han var overbevist om at kontakt nok ikke var.. en god ide, Coby havde sit arbejde, Archer havde sine... kolleger... eller noget, de var nok ret fulde allerede.

Coby sad lidt, og gjorde sig rigtig.. rigtig langsom.. han havde slet ikke lyst, idag.. eller igår.. eller nogen andre dage, og det var ligesom om det blev sværere og sværere for hver dag der gik.. sådan at komme igennem.. måske skulle han bare tage med Marco.. tage noget, så det blev lidt nemmere, så han ligesom ikke blev plaget med minder og alt den slags bag efter, måske var det alligevel klogt.. men det fungerede jo ikke på den måde.. man blev jo ikke stofmisbrugere fordi man var luder.. det var sgu da omvendt.. så om han gjorde det eller ej.. det var bare en dum ide.. trækkerdreng var en sidste nød udgang, han havde slet ikke råd til at være så heldig som Marco nogen gange var.. han havde heller ikke råd.. men han stod jo også i lort til halsen.. men det var heller ikke hans problem, bestemt ikke i aften.. han ville bare.. hjem og sove, han gad ikke. Han skulle til at rejse sig da en tjener satte en drink foran ham.. Han stirrede på en.. i lang tid.. før han kom lidt til sig selv, han rørte den ikke, han ville ikke.. hvem end der havde tænkt sig at.. snøre sig ind på ham på den måde.. lige nu.. han gad ikke. Han fulgte dog alligevel tjenerens blik bare lige for at se, hvem der stod bag, hvem der var så lusket.. og dog så høflig.. måske.. og have penge nok til.. det.. bare for sex. Han mødte hans blik.. og.. det føltes som.. var lynet gået gennem ham.. helt elektrisk! Helt utroligt.. og der stod han.. bare..
Ach.. som han havde ventet på hver eneste.. ene dag.. hele ugen.. og nu var han der endelig! Og Coby sad der bare.. helt mundlam.. vidste ikke om han skulle smile.. skrige.. blive vred.. eller grine.. åh. Han blev ved med at stirre på ham da han kom lidt tættere på, men ikke sagde noget.. han vidste det nok heller ikke.. hvad havde de overhovedet også at tale om?! Hvad.. han.. han sukkede. Og vendte blikket væk fra Ach.. og så gled chokket over i vrede! Han rakte ud efter sit glas og drak lidt af den vamle drik, ikke det første han fik den aften. "Det var du længe om.." hviskede han stille.. han havde.. ventet.. og.. han.. Ach.. hvorfor var han først kommet nu! Det var ikke i orden. Han vendte sig mod ham igen og hoppede ned af barstolen og gik hen til ham og stirrede bare ondt op på ham, med et blik der kunne slå ihjel. Han så så over hans skulder.. var han her alene? Eller.. og hvis han ikke var, så skulle han helt sikkert ødelægge det for hvem end han var sammen med.. han var sur.. jaloux.. såret.. hvorfor? Han vidste det ikke.. men alt i ham benægtede at han var brændt varm på Ach.. selv om det nok var den eneste rigtige forklaring. "Hvem er du her med?" hviskede han stille. "Hvor er hun... " lød det så truende fra ham, og han rystede let i hele kroppen.

Archer fik den ventede øjenkontakt med Coby der lignede en fisk vandet var løbet fra. Han så ud som om han stod ved verdens ende og prøvede at finde ud af hvilken vej han så skulle gå. "Det ved jeg, jeg har haft travlt" sagde han roligt. Han kunne godt fornemme afskyen igen fra Coby, rettet mod drinken.. Og smilede let, smilet forsvandt dog igen, det var bare lige kort.. genkendelsen ved noget velkendt.
Han fornemmede godt at han var vred... herregud, han behøvede ikke engang fornemme det, det stod som en sky omkring Coby! Men Archer kendte jo til hans humør.. og hvordan det kunne ændres, lige nu forstod han dog godt vreden.. han var ikke kommet den aften.. først senere havde han opfattet at det var der han ville mødes.. og så havde han ikke villet, og undskyldt det med arbejde selvom han flere gange i løbet af ugen havde været på vej ud af døren.. bare til en drink jo. Det irriterede ham faktisk lidt at han virkede så... afhængig! Var han ikke afhængig af nok i forvejen? Behøvede han en andens liv at tage sig af, når han ikke engang kunne tage sig af sit eget? "Kollegaer.." svarede han og nikkede mod det lille selvskab, før han så på Coby der bgyndte at gå op i limningen "Hvem?" sagde han og hævede spørgende et øjenbryn... hun? Troede han at...? Åh altså.. Han rystede på hovedet "Kom.." brummede han, Coby skulle slappe af nu. Helt af, han blev vel bare tirret af musikken og lysene og larmen.. han skulle have ro.
Han gik bag om ham og skubbede ham blidt men bestemt ud i garderoben. Den var temmelig stor, og rummelig og der sad en ung pige med en neglefil og var meget fokuseret på de allerede temmelig nedbidte negle. Han stak hende en seddel "Smut." sagde han kort, og hun forstod budskabet, for hun skyndte sig ud i en fart. Han slap Coby og så på ham "Hvordan har du det?" spurgte han, og så på de mørke rander under hans øjne... havde han ikke sovet..?
Han puffede ham ned og sidde på stolen pigebarnet før havde siddet på.. "Har du savnet mig med den der reaktion, eller glemte du noget vigtigt inden du stormede ud af døren?" sagde han spydigt... Coby kunne vel tåle lidt af sin egen medicin.

Coby stod der bare og trippede lidt nervøst på stedet, han vidste ikke hvad han havde tænkt sig at gøre.. men han havde det som om han kunne slå hele verden ned lige nu.. i ren vrede.. han var bare så sur, og.. skuffet, eller han vidste det ikke.. han vidste ikke engang hvorfor det betød noget for ham om Ach dukkede op eller ej, han burde være total ligeglad.. måske burde han endda være en idiot og klare en kunde for øjnene af ham.. eller ikke... sådan, men trække en med ud på toilettet og lade Ach stå tilbage alene.. det ville nok gøre ham vred.. men stadig.. nej, det kunne han alligevel ikke finde på.. ikke endnu, det kom an på hvor langt ud Ach fik presset ham.. og hans vrede, han kunne også godt være ondskabsfuld. Han så over mod bordet og stirrede fra den ene til den anden.. pæne.. rige.. klamme mennesker.. føj. Han stirrede tilbage på Ach, og overvejede hvem han skulle slå først.. hvem han skulle gå amok på først.. hvordan han skulle ydmyge Ach mest muligt, bare være rigtig pinlig.. og rigtig tavlig.. åh. Han stirrede op på ham da han sagde han skulle komme med, og brummede stille, og rev sin arm til sig, han skulle i hvert fald ikke røre ved ham! Ikke nu. "Slip mig.." hvæsede han stille, men han fulgte med.. han ville gerne.. det vidste han ikke.. men han var ikke klar til at give op, eller for den sags skyld lade Ach stikke af.. nej.. han skulle blive lige der.. ellers kunne han godt.. blive sur. "Og dig som sagde det kunne blive sjovt at gøre mig sur.." sagde han bare stille i en spydig kommentar, der var intet sjovt ved det her.
Han så kort efter pigen og så op på Ach.. er kort øjeblik blev hans ansigt glat, og den vrede rynke forsvandt og hans øjne blev store i det.. åh hvor var han.. altså.. flot.. og lækker.. og.. åh! Han sukkede stille mildt, lod sig svæve væk et kort øjeblik.. men så så han ned, og blev bare endnu mere irriteret på sig selv.. kunne han da ikke bare.
"Jeg har det fint.." mumlede han bare stille og så ned, det hjalp.. allerede.. bare det.. at være alene med Ach.. bare.. at han var der.. åh.
Coby så op og med flakkende øjne ved Ach's hårde kommentar.. glemt noget.. nej.. han havde ikke.. han så ned igen, og mærkede hvordan en bølge af.. had gik igennem ham.. men det blev så hurtigt opløst.. hvad var det for en følelse.. der erstattede det.. noget der gjorde undt.. men han vidste det jo godt, han kiggede op og sendte det sårede ærlige blik efter Ach.. det var slet ikke fair, men han vidste ikke hvad han ellers skulle.. han ville gerne bare smide noget lort tilbage i hovedet på ham, men han kunne bare ikke komme i tanke om noget.. han havde ramt plet med den der kommentar.. ja.. hvor havde han savnet ham. "Jeg kan bare ikke.. klare det.. jeg kan ikke.." hviskede han stille og slog intensivt ud foran sig, og rejste sig op og gik et par skridt tilbage væk fra Ach.. han kunne ikke.. kontrollere det lige nu.. vreden.. og smerten.. og den der følelse.. såret? Og så den varme oven i.. varme der bredte sig i hans mave.. hver gang han så på Ach.. hver gang Ach smilede og.. åh..

Archer fornemmede godt hans vrede.. det var der måske heller ikke noget at sige til, men han var også selv lidt... Nej, han var ikke direkte vred.. han var skuffet... han havde nok følt sig afvist, og med afvisninen, som han ikke ville erkende, blev han vred. Han slap ham bare da han bad om det, men han gik jo med, så det var fint nok.. ellers havde han nok også bare slæbt ham med istedet for.
"Jeg synes det er en fest" bed han ham af. Han gad ikke snakke om det. Sur, var sjovt.. hvis det var mixet op med en anden følelse... som fornærmet, eller jaloux eller noget helt tredje. Men helt ærligt så var Coby ikke helt så sjov lige nu, men det var der jo ikke noget at sige til, det var Archers egen skyld. Archer så det sårede blik i de blå øjne, der fik dem til at virke omend endnu mere triste, end de før havde været. Utryksfulde blå... kunne man måske kalde dem. Han blev kun let ramt på armen af hans lille vredesudbrud, det generede ham ikke rigtigt... Kun sjæleligt gik det ham på, for det var jo stadig Coby og han virkede så frustreret.
Archer sukkede tungt, og fik noget.. medfølende over sig. "Coby.." hviskede han blidt... langt blidere, og gik et par skridt tættere på ham fordi han jo var gået væk. Han lagde forsigtigt en hånd på hans skulder og vendte ham om "Undskyld.. okay? Jeg kan ikke give dig andet end det,jeg kan ikke spole tiden tilbage selvom det ville have været belejeligt" brummede han kort, det sidste mest til sig selv.
Han så ham i øjnene, og flyttede sin hånd til hans kind og kærtegnede den let.. inden han slap hans kind "Hvordan har du det ellers?" spurgte han så, ville gerne... dreje væk fra det dystre.. han havde undskyldt, og han mente det. Han ville jo ikke såre ham.. han ville bare heller ikke finde sig i hvad som helst...Men det var forkert at sige det på den måde. Det erkendte han.
Udenfor var der gang i den og der var kort to der væltede forbi garderoben og fnisede hemmelighedsfuldt, men de kom ikke ind. De vidste jo ikke at der sådan set ikke var nogen derinde andet end Coby og Archer. Archer slap Coby og gik hen til døren og lukkede den lidt til så de kunne få lidt fred. "Er der noget jeg kan gøre for dig?" spurgte han... for måske var Coby i problemer? Han brød sig ikke om tanken, men det kunne jo ske.

Coby skulede hen mod ham.. nej det mente han ikke.. det var dumt. Han skælvede let, og så lidt mod døren.. han ville gerne ud nu, han ville gerne hjem.. og have noget at drikke.. og så bare sove.. hele tiden, og hele dagen imorgen også, han kunne slet ikke holde til det her, hvorfor var de uvenner.. hvorfor var de venner! De skulle slet ikke være noget, og de skulle ikke tale sammen.. og det.. åh forfanden. Men han var bare så.. uimodståelig.. og han havde ikke lyst til at gå sin vej.. han havde lyst til at gå hen til Ach og bare slynge sine arme om ham og holdte ham tæt ind til sig, og mærke hans krop.. og.. åh.
Han så forsigtigt ned og stirrede bare lidt ud i luften og holdte så hurtigt sine arme op foran sig på en beskyttende måde, han skulle ikke.. "Lad være.." mumlede han da han begyndte at gå mod ham.. han skulle ikke komme for tæt på, han kunne ikke styre sig selv.. ikke fordi han havde tænkt sig at slå på ham.. nok nærmer begynde og skrige, og så græde.. og så kysse.. det var det.. der var galt.
"Mhmm.." hviskede han stille og lod sig vende om og stirrede bare håbløst ind i hans øjne.. trængt op i en krog.. satans. "Lad være med at undskylde.. du har jo ikke gjordt noget.." sukkede han så bare stille og kiggede op i hans dybe mørke øjne og smilede forsigtigt til ham. Han sukkede dybt ved hans berøring og lod sine arme falde ned langs siderne.. det var ikke nødvendigt at forsvare sig selv.. ikke overfor ham.. Ach var ikke ond.. ikke med vilje i hvert fald, han var rar.. bare lidt.. selv optaget, men sådan var det jo med den slags velhavende mennesker.
Han svarede ikke men kiggede bare kort væk, han brød sig ikke om den spørgsmål, han ville ikke.. svare på sådan noget. "Nej intet" sagde han bare hurtigt, der var ikke noget han kunne gøre.. lige meget hvad der skete så ville det kun.. give Coby en masse lort.. som han ikke kunne bunde i og sådan. Han rakte op og slog armene om hans nakke og puttede sig ind mod hans bryst.. satans.. at man kunne være så svag.. og alligevel formodet han at holde krampagtigt fast om Ach med rystende hænder og tåre i øjnene.. røde kinder pga vreden, nej han var nok ikke lige den mest.. tiltrækkende lige der.. han var bare.. han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv.. et svagt.. øjeblik.

Archer standsede op da Coby bad ham lade være. Han blev bare stående med et uudgrundeligt udtryk i ansigtet, og bed sine tænder sammen. Skulle han gå.. forlade ham der? Var det ikke bedst for dem begge hvis han bare gik sin vej... og lod ham blive der, med sit arbejde og.. Archer rystede det af sig.. tanken... følelsen... Coby virkede ikke som en der skulle efterlades alene, han virkede frustreret til op over begge ører. Det håbløse blik han sendte ham hjalp ikke synderligt på det. "Tsk.." svarede han bare, han nægtede at skulle til at forklare sin undskyldning, nu havde han undskyldt, det måtte være nok.. nok nu.
Han åbnede munden, men tav så... Coby var hverken til at hugge eller stikke i, knægten ville jo ikke svare... Så han nøjede med at sukke istedet og gøre en opgivende skulderbevægelse. Så kunne han jo også lige så godt gå... der var ikke mere at sige... ikke mere at gøre. Han nåede dig ikke så langt, Coby var.. som sædvanlig lidt hurtigere. Han så ned i det mørke hår under sig, fornemmede den nærmest krampagtige rysten. Han lagde armene om ham og trak ham tættere ind til sig... duften af mennesket bredte sig i hele hans synsfelt og gjorde ham kort.. næsten helt beruset.
"Er du sikker..?" mumlede han så.
Nu hvor Coby stod så tæt på... så kunne han jo godt tillade sig at spørge.. han holdt ham jo fast nu. Der måtte være en grund, måske flere grunde der forklarede hvorfor Coby var sådan...hvorfor han havde ventet så længe, og ikke bare havde givet op for længst. Archer havde læst længsel i hans tanker, men så heller ikke andet.
Han lænede sig kort ned til ham og snusede dybt ind... åh. Han trykkede næsen helt ned i hans hår og trykkede ham så tæt ind til sig som han overhovedet kunne. "Skal du.. arbejde... i aften?" mumlede han mod det mørke hår, og fugtede sine læber. Han væmmedes mere og mere ved ordet... Archer kunne nok ikke have villet have ham mere end i det øjeblik... netop der hvor han var svag, selvom temperamentet var ligeså tiltrækkende.. lige nu var der bare Coby over det hele, og det var.. det han ville have.

Coby klynkede let og gemte bare sit ansigt hos Ach, han vidste ikke hvad han skulle stille op med sig selv, nu var han ligesom.. nu havde han gjordt det.. han var for svag.. alt for svag, det var.. det var så dumt.. åh. Han knugede hårdt hans skjorte mellem sine fingre og sukkede dybt ud imens han spændte i alle sine muskler.. hvad var der med det her.. hvad var det! Hvordan kunne man føle sig så.. hjemme.. lige der.. i hans kolde døde arme.. det gav ingen mening.. ingen som helst.. men han følte sig bare så.. han følte bare han passede lige der.. som det eneste sted i verden, og det var.. bare så.. forkert.
"Det ved jeg ikke.." hviskede han stille, han kunne godt sige.. nej.. eller ja.. eller bare trække sig væk og undskylde.. og forlade stedet.. men det ville ikke være det samme, og nu havde han ødelagt det, han kunne vel ligeså godt være ærlig men det var bare.. han ville ikke slippe den stolthed.. han kunne ikke bare.. smide alt hvad han havde i hænderne og så bare.. dog.. det var alt hvad han havde lyst til lige nu.. smide alt.. og bare.. gå.. all in.. med Ach, bare.. være hans.. hele natten og dagen.. og resten af uendeligheden.
Han trak sig lidt tilbage fra det stramme greb.. meget.. meget.. rart, og kiggede ham op i øjnene med et bedene blik, "Det ved jeg ikke.. skal jeg?" hviskede han stille.. det var op til Ach.

Archer lyttede og hørte den svage klynken.. som om han havde givet fuldstændig op.. lille menneske. Archer strøg ham kort over håret, og lyttede til hans vejrtrækning, til hans tanker.. dem han lige opfattede gennem sine egne. Mmhm. Han smilede bittert over det han fangede.. kold og død... ja, men så alligevel ikke. Han kunne jo stå der, tænke, agere og diskutere som han lystede og bruge sine overmenneskelige evner som det passede ham, for den ringe pris af menneskets blod.. Som så ikke var så ringe endda.
Og den konstante længsel efter det selvfølgelig, det var også en pris...
Han sukkede let mod hans hår, og lod ham trække sig lidt væk og lyttede nu.. til rigtige ord, og ikke dem der foregik i >Cobys... eller i sit eget hoved. Han mødte hans bedene blik, og rynkede sine øjenbryn. Hvad skulle det betyde? Var han hans pimp nu eller hvordan hang det sammen?
Han rystede langsomt på hovedet.. nej, det var han ikke. Men Coby skulle have en bekræftelse på at Archer ville... ja hvad? Archer hadede tanken om at Coby arbejdede med det rædselsfulde!... nej, nu havde han vidst gentaget sig selv nok "Nej." sagde han fast, og tog ham i hånden og trak ham med ud af garderoben. Aldrig mere! Hvis han bestemte. Han gjorde en kort bevægelse mod bordet henne i hjørnet hvor der var gået en del hjem, men der sad stadig etr par fulde kolleget tlbage "Vi ses på mandag.." mumlede han bare, det forstod de nok ikke, men de var fulde, det var ligemeget, de skulle bare ud.. nu.
Da han fik ham trukket udenfor så han på ham og trak vejret dybt ind. Hvad så nu? Skulle han følge ham hjem?

Coby mumlede stille mod hans bryst og smilede lidt forsigtigt, han mente det jo ikke på den måde.. men det var også ligegyldigt.. hvad Ach svarede, for sagde han ja, så ville Coby gå med ham alligevel.. hvor end han gik hen, og så havde han tænkt sig at arbejde.. men kun for Ach.. og sagde han nej.. ja så gik han nok også med ham.. Bare han ikke blev vred eller noget, han vidste ikke.. han var jo ikke.. Ach bestemt jo ikke over ham vel, han burde heller ikke.. tage ansvar for det, det var faktisk lidt ondt.. ikke særlig sødt.
Han lyttede og sukkede så stille og ville til at takke ham, bare stå der.. og holde om ham.. og takke ham.. for Ach.. havde lige redet hans aften.. fuck alt ting lige nu.. fuck.
Han så lidt på ham og blev så revet med og så kort hen til bordet og smilede forsigtigt "Hej.." hviskede han bare stille.. hvad nu? Skulle han til at møde alle Ach's.. søde venner nu... Men nej så blev han hevet med uden for, og blev slået hårdt i ansigtet af den kolde vind.. fuck.
Han trak sin hånd til sig og stirrede ned i fortovet og prøvede at.. samle sine tanker, han så mod ham og sukkede blidt og tog fat om hans håndled og trak ham lidt ned af gaden, væk fra alle menneskerne, fred.. "Kom lige.." sagde han stille og trak ham med sig og stoppede op lidt ned af gaden og lagde sine fingre mod hans kinder og stilte sig på tær og kyssede ham kort på læberne og slap ham igen. "Tak.." hviskede han stille og slog sine arme om ham og krammede ham ind til sig. "Og undskyld.. har jeg ødelagt hele din aften?" hviskede han stille og sukkede lidt.. dårlig samvittighed.. øv.

Archer nød den friske luft, og havde lagt mærke til det lille hej som han havde nået at fremmumle.. de var ikke noget for ham, de ville ikke forstå... hvem eller hvad han var uden at dømme ham og opføre sig... dårligt. Desuden havde de nok allerede dømt ham på hans udseende som Archer fandt så fascinerende ved Coby. Han fulgte med da han blev trukket med hen for enden af vejen og betragtede ham lidt i smug.. han virkede træt. Han lagde hovedet på skrå og så undrende på ham "Hvad..?" mumlede han og stoppede op og skævede kort til hans fingre... og smilede så lidt.. De varme fingre på hans kolde hud... mmhm.. Han nød kysset.. selvom det var kort.. meget kort.... lidt for kort, hm.
Han rystede på jovedet "du skal ikke takke... der er ikke så meget at takke for, det er jo faktisk din egen beslutning... jeg hjalp bare lidt" mumlede han drillende, og lagde en arm om ham, og kyssede ham kort på håret. Han grinede kort, og så lidt på ham "Arh.. dog ikke..." sagde han venligt.
Aftenen havde tegnet til at blive lang og ensformig, med en masse juridiske diskussioner om sager han egentlig ikke... kærede for. Han løftede hans hage og så ham i øjnene og smilede langsomt, mens han så ham i øjnene.."Mmhm.. kom her.." mumlede han og slap hans hage og kyssede ham.
Han holdt det lidt længere end Coby, men det var heller ikke meningen de skulle stå der hele natten og blomstre. Han slap ham let og så ned af gaden "My place?" mumlede han og krængede sin jakke af og rakte ham den, han havde lagt mærke til at Coby før havde frosset... og Archer kunne i hvertfald ikke varme ham, så det måtte blive jakken der gjorde det, hvis altså ikke Coby var for stolt til det... dog virkede han som om hans barrikader var blevet brudt lidt ned, det var da en ganske fornem erobring! At erobre knægtens stolthed... hm.

Coby kiggede lidt ned og sukkede, han var nok lidt genert når det kom til stykket.. i hvert fald på den her måde.. når han ikke.. vidste hvad han skulle gøre.. det var underligt, for han var bare ikke typen der normalt.. gjorde sådan noget her.. satte sig imod systemet.. hvad ville folk ikke sige.. tænk hvis nogen så dem? Hvad med Ach, havde han ikke et ry? Var han slet ikke bange.. Coby var mere eller mindre ødelagt i forvejen.. folk vidste godt han var både med drenge og piger.. de kendte godt hans arbejdsplan.. og hans små tricks for at tjene mest.. i den rige del af byen, de afskød det.. og ingen ville jo peges ud.. folk fortrak at.. være anonyme.. men Ach.. han virkede sådan lidt ligeglad.. De havde jo set dem.. to gange nu.. forlade clubben.. sammen.. og dog.. måske var han virkelig så magtfuld.. at ingen turred ligge en hånd på ham? Men burde Coby så ikke være bange.. for det var han ikke.. ikke den mindste smule, han havde det godt.. når Ach.. var.. der.
Han sukkede og smilede lidt og lod bare sine hænder holdte lidt halv stramt om Ach's nakke da han kyssede ham.. åh hvor var det.. himmelsk.. narko.. som narko på ham.. så farligt og så skide tiltrækkende.. han ville have mere! Åh hvor det brændte.. mhmm. brændte af længsels.
Han gispede let og så op i hans øjne.. "Ja.. " hviskede han bare stille, til det sidste sprøgsmål.. hjem til Ach.. han svarede ikke på det andet.. han havde bare ikke så meget at sige.. han brød sig ikke om det.. han ville bare gerne glemme.. og bare.. nyde i stedet.. bare en enkel nat.. bar en sidste nat? Åh.
"Mhmm.. av.." hviskede han stille da Ach klemte lidt for hårdt, han tog fat om hans håndled og løsnede hans greb og sukkede stille, "Det ikke dig.." sagde han hurtigt, for.. måske troede Ach at han stod og klemte ham flad.. nej.. det var ikke ham. Han løftede lidt op i sin trøje og viste ham bare hurtigt de blå mærker han havde omkring hoften.. et aftryk af noget der kun kunne være fingre.. der havde holdt meget hårdt.. eller slået.. meget hårdt.
"Jeg har altså min egen jakke.. gider du.." sagde han bare hurtigt og gemte de blå mærker væk, og holdte fast i lidt af sin stolthed.. hans cowboyjakke var udmærket! Faktisk.. havde han jakke på.. nå. Han kastede Ach's jakke tilbage i ansigtet på ham, og tog hurtigt hans hånd og trak ham med ned af fortovet.. jov, han var ret sikker på det var den her vej.. det var jo ikke så indviklet endda.

Archer betragtede ham let, troede Coby at han afskyede ham? Nej, sådan hang det dog ikke sammen. "Jeg har ikke noget ry, og hvis jeg har, så er det sikkert plettet af andet for nu... den slags bagateller beskæftiger jeg mig ikke med" forsikrede han ham langsomt og smilede så let til ham.
Han nikkede til det med at skulle tage hjem, det var den bedste ide for nu.
Han hævede et øjenbryn da Coby tog fat om hans håndled og løsnede det. Han slap ham langsomt så han kunne se hvad det var Coby ville vise ham.. eller hvad det var der var galt. Han så på de blå mærker, og mærkede en dump fornemmelse indeni. Noget der voksede til vrede "Hvem... nej, jeg vil ikke vide det" sagde han så kort, og tøjlede det oprør der rasede i ham. Hvis han fik navnet var det enkelt at gøre det af med vedkommende.. nej, han måtte hellere for Cobys skyld lade være med noget... der kunne falde tilbage på ham.
Han greb jakken sådan lidt halvhjertet og grinede så af hans udbrud. "Ja det er så iorden" drillede han og tog sin egen jakke på, og glattede den hurtigt ud efter den kort rundtur den lige havde fået. Han gjorde en bevægelse mod fortovet som i at han mente de burde gå.
Han begyndte at gå... der var jo ikke så langt... og dog. Han stoppede op og smilede djævelsk til Coby "Vil du prøve noget sjovt?" spurgte han i et udfordrende tonefald. Han greb hans hænder og lagde dem om sin nakke og løftede ham let "du behøver ikke lukke øjnene, men det var måske en ide" grinede han let "Og hold fast" mumlede han og forsvandt så, med Coby in a blink of an eye.
De stod foran hoveddøren mindre end et par sekunder efter, og han satte ham ned, men holdt ved hans skulder så han ikke faldt. Det kunne jo være han var lidt rundtosset efter dette... lille løbestunt.

Coby smilede lidt forsigtig og rystede bare på hovedet af det "Men du er jo.. " mumlede han bare stille, hvorfor var Ach ligeglad med sådan noget.. det forstod han slet ikke.. hvis han var rig og klog.. og alt det der, og havde.. sådan nogen rige og kloge venner.. ville han nok ikke ødelægge det ved at hænge ud med en som.. ja som ham selv.. men det var jo heller ikke.. han vidste ikke, det måtte Ach også selv om, han var bare vant til at få at vide at han skulle gøre det.. diskret.. eller møde dem et sted.. eller noget.. men.. hey vent lidt. hvor.. hvordan kunne Ach vide, at det var det.. Coby tænke på? "Eh.. hvordan vidste du det.. at jeg ville spørge om det.. men jeg spurgte ikke.." sagde han stille og rynkede lidt på næsen.. okay.. mærkeligt.. måske havde Ach bare tænkt på det samme.. underligt.
Han så lidt op og smilede kort "Jeg ved det heller ikke alligevel.. kan ikke huske det.." mumlede han bare stille, så det hjalp ikke at spørge.. han gjorde sig jo umage for ikke at huske dem.. og navne havde han aldrig været god til.. så.. ja.
Han smilede lidt forsigtigt og sukkede bare stille "Hvad.. nej.. " sagde han bare og rystede på hovedet.. han var ikke sikker på at Ach og ham selv.. havde det samme billed af.. sjov, i deres hoved. "Nej.. Ach.. lad nu være.." begyndte han da han blev løftet op, og måtte slynge sine arme om hans hals, og holdte bare stramt fast.. satans.. han lagde sine ben om hans talje og strammede lidt til.. han gad sgu da ikke bærres på. "Jeg kan godt.. gå selv.." hviskede han stille og bøjede sig frem og bed ham bare kort drillende i øret.. helt ærligt altså. Lukke øjnene hvorfor? Han gispede så let da luften blev slået ud af hans lunger, og hev efter vejret, imens alt bare.. susede forbi dem.. som stod de helt stille, og alt var bare.. der.. og så var det væk igen.. og så var de fremme.. og det gav ingen mening overhovedet. "Stop.." gispede han let, han ville have det til at holde op.. men da han bedte om.. det.. det var allerede ovre.. det var underligt.. alt for underligt.. Han lod sig kravle ned fra Ach's ryg og stod bare lidt og stirrede ind i muren inden han vendte sig mod ham og brummede let.. "Det må du ikke.. gøre igen.." hviskede han stille, en lille smule bange.. han vidste ikke om det havde været sjovt.. jov.. det havde da kildet.. men det var bare for underligt.. han kunne ikke finde rundt i det.. kunne Ach ikke bare.. opføre sig orndeligt nå.. skulle han gå og.. nå.

Archer smilede hemmelighedsfuldt til ham da han tænkte over hvor Archer kunne have hørt hans tanker henne "Jeg har mine metoder..." sagde han bare drilsk, og støttede ham let da han havde sat ham ned. Jaja.. gå selv... mmhm. Han grinede stille til ham og rakte ud og åbnede døren "Nejnej, så gør vi det ikke igen.." sagde han, og lod ham gå ind i hjemmet. Han gik selv med ind, skubbede sine sko af og sin jakke og hang den op. Nu stod de der faktisk.. sammen igen, efter en uge... hvad var det egentlig overhovedet de skulle...? Men stadig.. han var bare glad for at Coby var der, med ham.. nu. og ikke med en eller anden ellers.
"Vil du sidde..?" spurgte han og rakte hånden ud mod stuen.. Det kunne være han bare gerne ville slappe lidt af. Archer kunne ikke helt glemme...de blå mærker. De gjorde ham vred, og vreden lå stadig som en ulmende glød i hans indre. Klar til at bryde løs ved ethvert skub i den forkerte retning.
"Jeg skal nok forsøge at opføre mig mere menneskeligt.." forsikrede han ham så... selvom han overhovedet ikke troede den slags kunne lade sig gøre, for det første fordi han følte sig hjemme som vampyr, og for det andet... glemte han altid den slags løfter. Hmm.. så måtte Coby huske ham på det.
Hvis altså Coby huskede det.. Hvad vidste Archer om det..