Freelance vampyrjagt... ikke tilladt //Alice//

Alice fnøs koldt, og kiggede på ham med en del ligegyldighed i øjnene. Hun grinede nu af ham, mest håneligt. "Og du tror at nogen slag ville få mig til at ændre min mening. " Hun havde nu fået styr over sine ben. greb fast i kjolen og hev den en smule op en kniv kom til syne under kjolen, den sad fast i et bælte som sad omkring hendes lår. "Hvis du er en tøsedreng og bruger våben burde jeg nok også" sagde hun og smilede ondt, Kniven var bred og utrolig skarp.
Hun dukkede op bagved ham og huggede ud efter hans nakke og ryg.

Thomas var parat, det trick var efterhånden ved at være gamle nyheder. Han snurrede med rundt, og fangede hendes klinge med sin egen, med æggen, og ville lave et meget dybt hak i hendes fordi den var magisk skærpet, medmindre selvfølgelig hendes var magisk. Han smuttede ud under hendes kniv og slog sit sværd mod hendes kamparm, lynhurtigt og præcist som altid. Han kunne godt forstå at hun valgte at bruge mange kræfter på at bevæge sig så hurtigt, hun havde trods alt lige feedet på pigebarnet, men han havde også drukket sig mæt inden han tog ud for at finde de jægere der lige nu kun optrådte bagers i hans sind.

Alice's kniv blev slået ud af hendes hånd, hun fjernede armen således at hun ikke blev ramt, men slog derfor istedet ud efter thomas's ansigtet med den anden knytnæve.
hun dukkede nu op ved hans side og slog dernæst ud efter ham igen.
Hun forsvandt og dukkede op over ved træet lidt længere væk fra ham igen "syntes du skal blande dig udenom hvad jeg gør og hvad jeg ikke gør, og istedet gå hen og lege robin hood med din lille klan" sagde hun og fik vejret en smule...

Thomas Undgik hendes første slag, men blev ramt af det andet på skulderen. Han vaglede en smugle under vægten af slaget. Han så hende løbe over mod et træ, men ventede ikke på hun kunne nå at tale ud. Han trak to kasteknive der var fastgjort oppe under hans ærme, og svang dem i en bevægelse mod hende, den ene havde kurs mod hendes hals, den anden mod hendes pande. De var begge meget fint forarbejdet i arabisk stil, og lavet af en sølv/jern legering der var effektiv mod varulve, men kniven i sig selv virkede fint mod vampyrer. De krævede en meget særlig kasteteknik, for at kunne bruges rigtigt, så en eventuel modstander ikke kunne bruge den imod ham. Han ventede ikke for at se om de ramte, for han selv susede hen på den anden side af hende for at hugge hende ned fra siden.

Alice så de to knive kom susende i høj fart imod hende. Hun bukkede sig og nærmest slog knivende væk fra sig hvilket også gjorde at den ene rissede en dyp ris i hendes højre hånd, blodet dryppede ned fra hendes blege håndflade.
Hun havde dog ikke set ham så ligepludselig blev hun ramt af hans slag i siden, hun knækkede kort sammen. Og lavede derefter et slags højt spark ud efter hans ansigt. hvorefter hun flyttede sig hurtigt væk fra ham.

Thomas blev ramt af sparket, og lavede en baglænds salto inden han, bemærkelsesværdigt lydløst, landede på skovbunden igen. Han smilede lidt lumsk selvom en tynd blodstribe, løb ud af hans mundvige, han havde flere manøvre oppe i ærmet - bogstaveligt talt. Han greb noget inde fra sin frakkes inderside, og kastede tre ting imod hende i det kast. Forrest en smokebomb, efterfult af to kasteknive, der dog ikke var rettet mod noget mere præcist end hendes krop, det var svært at kaste tre ting på en gang, med en hånd. Lige så snart smokebomben gik af, tog han et par lydløse skridt og gemte sig bag et træ, klar til et snig-andgreb, som var nogle af hans mest effektive.

Alice hostede af røgbomberne, Hun kunne mærke den tykke røg ned i hendes lunger, hun var van til røg. Men ikke sådan noget. Hun kunne mærke hvordan det krillede i hendes hals og gjorde måden hun trak vejret på besværligt.
Det tænkte hun nu ikke så meget på da hun mærkede to knive gennembore hendes ene arm.
Røgen forsvandt meget langsomt, men hun kunne se hendes arm havde det ikke for godt, utallige risser som hun selv havde svært ved at heale. Hun greb fat i skaftet på den ene kniv og rykkede den ud. og det samme gjorde hun ved den anden. HUn bed tænderne sammen for det gjorde fanme ondt.
Hun satte den ene kniv i bæltet ved låret og den anden gjorde hun klar til angreb med.
Men thomas var væk "skide møgunge" mumlede hun for sig selv. Hun greb et stykke af hendes kjole og rykkede et stykke stof af som hun brugte til at forbinde sit sår med. Hun forbandt altid sine sår utrolig hurtigt man skulle næsten tro hun havde været sygeplejeske i hendes tideliger liv. Hun tog kniven frem igen og holdte den i hånden... just in case..

Så snart kvinden kunne ses tydeligt nok, slog Thomas til. Han sprang frem fra træet der stod til højre for hende, så han ville komme ind til hende lige bag ved hendes højre skulder. I tre lange, lydløse skridt, var han ved siden af hende, og stak ud efter hendes side. Der hvor nyren sad. På et menneske ville dette være et fatalt stød. På en vampyr, var det ikke helt så galt, men smerten ville være den samme. Hans øjne glimtede og et smil han altid havde svært ved at undertrykke i den slags andgreb spillede på hans andsigt.

Alice stod ukoncentreret da thomas pludselig sprang frem. Hendes krop var fyldt med sår og stikmærker som langtsomt healede sig selv. Mærkerne på hendes ben var nu bare nogen blodpletter.
Hun sank sammen da hun kunne mærke smerten i nyrren. Hun kiggede vredt på ham
Hun flyttede sig hurtigt lidt væk fra ham "jeg er ked af at sige det min lille ven. men ligemeget hvor meget du prøver, kommer du selv til at fjerne det lig." sagde hun og smilede ondt til ham, det var tydeligt at nu var det blevet en principsag for hende. Hun nægtede at gøre hvad han bad hende om.

"når du er færdig, så skal jeg nok rydde liget op, vær nu rationel, det er bare et lille lig, der skal fjernes, du har en evighed at leve i, du har vel ikke ligefrem noget du skal nå, for så var du ikke blevet og kæmpet." Sagde Thomas og rettede sværdet mod hendes hals. "Jeg tæller til 5, og ikke nogen numre med hurtigløb, for jeg har dig hvor jeg vil ha dig, og tro mig, jeg kan nå at stikke til inden du når at rejse dig.

Alice grinede af ham, dog meget imellem sine hårde vejrtrækninger.
Hun tog armene ud mest for at vise hun ikke gjorde noget, hun havde dog stadigvæk et ondt smil på hendes røde læber "og hvad så nu? for lige nu har du stadig ingen chance for at få mig til at skille mig af med det lig" sagde hun og så ham i øjnene.. ja stædig var hun, og havde hun først sagt at hun ikke ville gøre det, gjorde hun det heller ikke.
Hun rettede sig op, stadig med sværdet rettet imod hendes blege hals. hendes øjne var tunge, pga. blodtabet mest. Hun havde dog også været tæt på at miste bevistheden, men mest fordi at hun havde mistet så meget blod.

"I så fald, falder din skæbne." Sagde Thomas. Han hamrede skæftet på sværdet efter hendes pande, for at slå hende ud. Det var bedre at tage hende i live, end at gøre det af med hende selv, for de rigtige kunne tage sig af hendes videre dom. Han havde besluttet sig for at finde et bedre tidspunkt at tage sig af de tre vampyrjægere, hvis han skulle tage sig af hende her. Men hvis hun var bevistløs kunne han ringe efter noget backup der kunne tage sig af hendes transport, så han selv kunne fortsætte. Liget kunne han jo altid brænde, et sted ingen ville se det.

Alice grinede "haha min skæbne du må da være sind.. " mere nåde hun ikke at sige før hun mærkede et slag imod hendes pande. Hun mærkede hvordan det hele kørte rundt . før hun vaklede to skridt bagud og derefter falde hårdt ned imod den hårde jord.
Hendes kjole var nu beskidt, og så ikke så ren ud, der var blodplætter på.. hendes thomas's og hendes ofres blod havde ramt hendes ellers så fine kjole .. plus alt det jord der havde ramt dem også hendes ansigt som var fyldt med størknet blod og jord. det fik hendes endlig til at se lettere skræmmende ud.
Hun lå bare på jorden, og lignede mest af en der havde lagt sig til at sove..

Thomas smilede og ventede lidt, til hans sår kunne nå og heale. Nu måtte han selv ud og spidse igen, det var typisk, men han måtte hellede tage sig af hende først. Han stak sværet i den usynlige skede på ryggen, og rakte ind i frakkens inderlomme med den anden hånd, hvor han fremdrog en tynd men meget stærk metalwire, som han slyngende om kvindens arme og ben. Han Bandt dem stramt på en sådan måde at hendes arme og ben var bundent sammen. For en sikkerheds skyld stoppede han også en klud i hendes mund, og bandt den bagom hovedet på hende, så hun ikke kunne bide. Han samlede hende op og smed hende over skulderen, hun var ikke tung, men temmelig stor i forhold til ham, så det var ikke helt let. Desuden ville han være nødt til at være forsigtig, for hvis nogen så en tolvårig slæbe rundt på en voksen kvinde på den måde, ville de nok se at noget var galt. Det var ikke umuligt men det var til gengæld unødvendigt, så han lagde hende på jorden igen og fiskede en mobil telefon op af lommen. Telefonen blev omgående taget af en kvinde i den anden ende, han forklarede hende situationen og hun lovede at sende en "Oprydder" til at tage hende med tilbage. Der ville gå små 10 minutter før han var her, så Thomas tog sig af liget at pigen. Han brugte sit sværd, til at skære hende i små stykker, så hun ville være lettere at transportere.

Alice kom så småt til sig selv, hun glippede lidt med øjnene, hun havde det som om hun havde været væk i en evighed.
Hendes hovede føltes tung som sten. i det hun ville have taget hænderne op til ansigtet kunne hun ikke det. Hun var sur nu, meget enda. Hendes brune øjne skiftede hurtig farve til en skarp rød. Hun forsøgte at sige noget men kluden i hendes mund gjorde det besværlig. Hun forsøgte og forsøgte at komme fri. Hun strammede alle sine muskler men lige lidt hjalp det, det eneste det resulterede var nogen dybe risser ved hendes håndled.

Thomas havde tændt en cigaret, da han hørte hende rumstere lidt. Hun havde ikke været ude så længe, men det havde han heller ikke forventet, for alle vampyrer kom sig hurtigt. Det kunne ikke vare så længe endnu. Han var også glad for at hun havde den knebel i munden, for han var ikke i humør til at høre på hendes fornærmelser. Hun var sikkert også møg sulten efter kampen, han var i hvert fald. Han havde en blodpakke i tasken, men han havde ikke spist den, de smagte rædselsfuldt, så den var kun til nødstilfælde. Han havde heller ikke i sinde at give den til hende. "Det vare ikke så længe endnu, så kommer der en og tager dig med, så må rådet tage sig af din straf." Sagde Thomas. Hun ville sikkert håne ham for ikke at ha slået hende ihjel, men det var ikke hans opgave.

Alice var sulten og hendes hals snørrede sig sammen. Hendes lyst til blod var ubeskrivelig, hun kiggede vredt på ham. HUn sagde noget der mest lød som en provokerende kommentar. SOm om hun var bange. OVerhovedet ikke hun ville aldrig være bange for nogen ynkelige mennesker.

Thomas rejste sig op, fra det træ han havde siddet op af. "Ved du hvad, det er næsten synd du ikke har lov at sige noget til dit forsvar, det er ikke sikkert at du får tid til det, når du først er i deres varetægt." Sagde Thomas. Han gik om bag hende og hev wiren om hendes hoved af, så hun selv kunne spytte kneblen ud. "Og lad være med at skrig op, der er ikke nogen her der kan hjælpe dig af lige vel, og tænk engang at blive reddet af et menneske, så er man da først ynkelig."

Alice tog en dyp indånding, ikke lige fordi luften fra en klud var noget hun satte pris på.
Hun spyttede kort for at spytte de små tråde ud hun havde haft i munden.
Hun kiggede op på ham "prøv og hør, havde det ikke været for dit "magiske" sværd havde du været under min støvle ligenu, og så havde det været dig der skulle reddes lille ven!" Alice ville næsten kalde det snyd, at været et menneske og bruge en vis form for magik det syntes hun ikke var iorden når det gik ind under en slåskamp. "når jeg kommer fri er der ingen der kan redde dig, så er du så færdig som hende tøsen der" sagde hun og kastede hovedet over imod hendes seneste ofer.
Dem hun var bundet fast med bed i hendes hus og fik en smule blod til at løbe fra hendes håndled og ned til hendes negle.

Thomas smilede bare af hende, hun tog fejl - helt fejl. "Hvis du tror at magiske våben er nok til at gøre en forskæl i denne kamp, så kan du godt tro om igen." Sagde han afslappet, og satte sig på en træstup 3 meter fra hende. "Jeg slog dig, fordi jeg brugte hovedet, og lærte mig dine flaws, om man vil." Sagde Thomas. "Jeg er desuden specialtrænet assassin, hvad har du af prale af? Lidt fransk korde træning, hvis din far havde tilladt en pige at lære den slags dengang, hvis jeg altså skal dømme ud efter din ellers så nydelige kjole. Jeg er faktisk forbavset over at du holdt så længe."

Alice kiggede på ham, hun var ikke så sur som hun havde været før, nok mest pga. hun følte sig lidt underligt i hovedet efter hun havde været bevistløs.
"Min far regnede med mine aggresioner ville høre op" sagde hun og fnøs "det fortrød han en dag" sagde hun og kiggede på thomas, hun lukkede øjnene og kiggede op imod himmelen. Hendes hovede dunkede og kørte rundt, hun følte sig helt skæv i det, Hovedepinen var ikke til at klare, hun havde det mest af alt som en person med en meget svær migræne.

Sebastian sad på toppen af en bygning nærmere på taget, han havde skulet ud over byen set forlystelsesparken lidt længere hende, dog med et fik han opkald fra vampyr centralen som han kaldte det, om at der skulle bruges en oprydder i forlystelsens parken, "Hvor belejligt." mumlede han for sig selv før han hoppede videre til det næste hustag, Heldigvis var han tæt på parken, og det ville højest kun tage ham et par minutter at komme der til.
Thomas der imod ville få en SmS tikkende ind på sin mobil med teksten "Nivo 8 oprydder på vej, destineret ankomst fire minutter."

Thomas mobil summede i lommen på hans shorts, netop som han skulle til at svare. "Hvad skal det sige, fik du undervisning eller ej?" Spurte Thomas der ikke var så meget til det der med kryptiske sætninger, den slags var for, magikere og folk der ville gøre sig vigtigere end de var... for eksempel at lege magikere. Han gloede kort på teksten, mens kan tog et hiv af smøgen. Hans telefon genkendte nummeret, fra Sebastians telefon. Sebastian, Niveau 8? det var lige lovlig højt til hende. Sebastian var nok heller ikke den rigtige til denne opgave, hvis pigen havde været fri og veloplag. Sebastian var stærk og hårdfør men ikke så hurtig som hun var, så hvis hun skulle finde på at stikke af, troede Thomas ikke på at Sebastian kunne følge med, men det var heller ikke så vigtigt nu, for hun var jo bundet. "Det lader til at dit lift er her meget snart, du kan glæde dig, ham er slet ikke så venlig som jeg er." Thomas mente nok at han måtte give klar besked til Sebastian, om at han ikke måtte lytte til hende, han troede ikke at Sebastian ville gøre noget dumt, men på den anden side var det ikke sin intelligens Sebastian var mest berygtet for.

Alice svarede ikke på hans spørgsmål. Undervisning kunne man nok ikke kalde det, mere en omgang træning med mange tæsk.
Alice kiggede på thomas, Tanken skræmte hende overhovedet ikke, hun var ikke bange for nogen, ikke indtil det modsatte var bevist.
"Uhhh nu er jeg bange" sagde hun provokerende og vendte øjne..
Hendes hænder var nu rimelig blodige og glatte for den sags skyld, hun forsøgte at få hænderne til at glide ud af "rebene" men uden så meget held.

Sebastian hoppede vidre fra hus til hus, indtil han var lige ved parken, der ville han så meget hurtigt og behendigt klatre ned af et afløbsrør, før han sikrede sig han var alene i denne her little gyde op til parken, med et let og ellegant hop sprang han over muren til parken, og landede sikkert i skjul baf en af boderne. før han gik ud fra skjulet, og over mod det sted han havde fået fortalt han skulle afhente noget. Lidt senere ville Sebastian komme vadene hend til Thomas der ved indgangen hvor de sad, han pulsede på en smøg mens han stille smilte, kiggede sig lidt omkring og så tøsen på jorden. hvor efter han så på Thomas med et hævet øjenbryn. "Hvaa forklaring? og hey.."han smilte og nikkede mod thomas der efter så han ned på den her pige der lå svinebundet. Sebastian var i klæt sin sorte Trench coat med sværed bag på ryggen stramt stramme jeans på og en tæt sidne T-shirt sort, oven i det havde han noge storte læder hansker på der gik op til hans albuer, og to halssmykker på begge med korser på, samt en over siced revolver modifiseret og ændret nok til at skyde en større kaliber og uhåndterlig for et menneske, længere nede havde han nogle fine støvler på sorte matcene. //mer info se profil//