Freelance vampyrjagt... ikke tilladt //Alice//

Den store forlystelses park i Aterswell var fuld af mennesker en lørdag aften. Thomas nærmede sig indgangen, iført a par blå shorts og en Matallica T-shirt, et par sandaler samt en sort rygsæk og så helt og aldeles almindelig ud, han lignede en tolvårig på grund af hans tidlige forvandlig, så han havde ikke forandret sig siden han havde sort hår og sorte øjne. Han lod sine øjne glide hen over det hav af mennesker der stod i kø for at komme ind og nyde en herlig aften, alle snakkende og leende. De var her et eller andet sted det viste han, de jægere han her til aften havde besluttet sig at konfrontere. Han havde fulgt deres samtaler, ved at hacke deres computersystem, og han havde holdt øje med dem i et stykke tid. De var ikke Vatikanets folk, de var freelance, for Vatikanets folk havde ligget low, siden han og Sebastian havde indfiltræret deres base, et varhus i det sydlige Aterswell dræbt en hel del af dem, og stjålet deres nye våben, som Thomas nu havde i sin besidelse. At de var freelance gjorde dem lidt lettere at hacke, og meget lettere at finde, siden de ikke havde en regering i ryggen. Lige nu skulle han bare finde de stakkels mennesker, så han kunne følge dem han ville ikke kunne dræbe dem i en menneske mængde, det ville vægge opsigt, hvilket faktisk også var grunden til at de havde valgt stedet, af en eller anden grund var de meget forsigtige med netop dette møde.

Thomas tog sin mobil op af sin lomme, og aktiverede et app han havde skrevet selv. Han havde fundet en måde at skrive magisk kodning på for længe siden, men siden han var vampyr kunne han ikke selv levere den magiske kraft, så han var nødt til at få den et andet sted fra, og det havde han fundet. Men det betød at han kun havde begræset kraft til rådighed i telefonen. på skærmen dukkede et billede af det kameraet så op, så han rettede den mod menneske mængden. Det var ikke sikkert de gemte sig på den måde, eller at de overhoved stod i køen. De kunne godt være derinde allerede, men han ville nu alligevel tjekke. Han havde forstået af en af dem var Illusionist, og det var sandsynligt at de kunne finde på at gemme sig på den måde. han lod telefonen køre hen over menneske mængden, og fik først ikke øje på noget, men så reagerede telefonen ved at vibrere en smugle og viste et bizart billede af tre mennesker, den ene var en mand i tweet frakke, brune bukser og pannama hat sammen med en kvinde med røde løber og langt, lyst hår i en brun frakke og em sorthåret mand i sort tøj der hoppede op og ned på en underlig måde, som om han forsøgte at plukke et æble der sad for højt oppe. Thomas kiggede hen over telefonen for at se hvad der forgik, og så de samme mennesker, bortset fra at den sorthårede mand nu var et barn i en stribet trøje og med en top hue, der hoppede for at få den billet manden med hatten holdt over hans hoved. Thomas smilede, smart forklædning de havde fundet på, og de forstod endda at leve sig ind i den. De tre mennesker forsvandt gennem indgangen, og Thomas trak sig tilbage mod det tre meter høje hegn der omgav parken. Han sikrede sig at ingen så ham inden han simpelthen hoppede over hegnet, og landede i et buskads, hvorfra han igen fik øje på de tre jægere.

Alice sad omme bagved hegnet nær de store områder af buske der var der omkring, hun bad op af et af de fine egetræer der også var deromkring og røg en smøg. Ved siden af hende lå en lille pige, pigen havde fint brunt hår og en hvid kjole på, den ellers så hvide kjole var blevet rød fra blodet fra halsen. Pigen var ikke levende mere... det var tydeligt.
Alice var iført en kjole med et stramt silke korset på og fine frønser, samt nogen brune lædder støvler med snørre i. og en brun jakke.

Hun var næsten ligeglad med at blive opdaget, og kold som hun var havde hun valgt et fint lille offer som denne nu ellers så søde lille pige. Alice så frem for sig og betragtede buskende, som let bevægede sig i vinden. Hun kunne høre børn og forældre le, det var en god dag, udemærked vejr. Dog ingen havde forventet at denne lille pige ville forsvinde..

Thomas så sig om i buskaset, han var landet ved siden af en kvinde, og... en død pige, med blod over det hele. Han sagde først ikke noget, han så bare på pigen og så han hen på kvinden der sad op af et Egetræ med en cigaret. "Hvad laver du her?" Han så på hendes blege hud, blodet på hendes tøj og på hendes, offers tilstand. Thomas selv var ikke bleg som andre vampyrer ellers var, men så derimod solbrun ud. I hans klan blev huden mørkere i stedet for lysere med tiden, fordi klanen opregneligt kom fra de arabiske lande, men nu var spredt ud over hele verden. "Hvad er meningen med det her?" Han sagde han og pegede på liget. Der skulle ikke meget til at genkende et så voldligt vampyrbid, selv en dødelig ville være overbevist om hvad der var sket. Hun havde dræbt pigen, hvad fanden tænkte hun på, hun måtte da vide bedre end at gøre den slags uden grund. Ikke at hendes død rørte ham det fjerneste, det var mere af praktiske grunde han var vred.

Alice så næsten irreteret op på thomas "hvad ligner det jeg laver" sagde hun provokerende. Hun hvidste udemærkede godt at det gav en hvis fokus på varmpyrende hvis det blev opdaget, og hvis det lå og flød med lig viste hun godt at det ville gå amok.
Alice lod de røde læber røre smøgen hvorefter hun inhalerede.
Alice grinede "undskyld far " grinede hun og viftede med hånden.
Hun var meget snoppet, Hun så op på thomas, "jeg syntes du skal smutte, før du kommer galt afsted" sagde hun og kiggede vredt på ham.

Thomas så uimponeret på hende. "Ellers hvad? Du kan ikke røre mig så hvorfor går du og myrter små piger sig mig har du fået hjerneskade?, hvorfor drak du ikke bare det du skulle ha' og lod hende ligge?" hvæsede han, han ville ikke tale for højt så hans tone, var lav men meget tydelig. "Har du overhoved tænk på hvad der ville ske, hvis alle vampyrer, gik og gjorde den slags? Der ville jo ikke være nogle mennesker tilbage." Sagde han.

alice himmlede med øjnene mest som en fornærmet teenager "jeg syntes bare du skulle smutte og passe dine egen sager" sagde hun og pustede røgen ud hvorefter hun skoddede sin smøg. Hun rejste sig op og gik over til ham "jeg havde lyst til at dræbe hende, derfor gjorde jeg det" sagde hun "ellers andet" hun smilede koldt og håneligt til ham hvorefter hun vendte ryggen til ham og begyndte at gå sin vej..

"Nej, men kun fordi jeg ikke har tid til at tage mig af det." Sagde Thomas vredt. "Du har at skaffe hende af vejen på en måde, så hun ikke bliver fundet, og så er den vel ikke længere." Sagde han. Hun var af den type vampyrer der irriterede ham allermest, den uforsigtige slags. Den slags vampyr han altid blev slået i kartkorn med, mest fordi han var kamptrænet og godt begavet, og den slags vampyrer var det hans opgave at beskytte? det var fustrærende, irriterende. Mens han talte rakte han om efter sin taske og tog den af. Han åbnede den og hev en sort bylt ud af den som han rullede ud, og tog på. Det var en frakke, syet til hans størrelse. Langt det meste af hans udstyr var gemt i den et eller andet sted, deriblandt hans våben, og de magiske genstande, han havde valgt at tage med på denne opgave. Han kiggede ud fra busken, der var hans mistænkte. De gik ned af stien mod midten af parken manden og kvinden med hinanden i hånden, drengen - der i virkeligheden var en voksen mand - løb i forvejen mens han kiggede og pegede på forskællige forlystelser, med julelys i øjnene. Thomas måtte indrømme at han spillede sin rolle godt, han ville ikke ha gættet at de var jægerene, hvis ikke han viste det var en illusion.

"vil du have hun skal skaffes af vejen så gør det selv" sagde hun stadig med ryggen til ham. Hun stoppede kort op for at tænde endnu en smøg som hun sugede i.
Hendes halvrøde hår sang skødeløs ned langs hendes rankte ryg. Hun lod hurtig sine blege hænder kurre ned langs den meget gameldagse kjole sådan at der ikke var nogen folder eller lignende så den sad pænt. Hun var altid blevet oplært med at se pæn ud, mest fordi hun var blevet opdraget i et rigt miljø.

Hun fortsatte med at gå i den retning hun var kommet fra, imod en lille sti der førte væk fra forlystelses parken.

Thomas blev irriteret, det var ikke hans job at at holde hende i ørene. Han tog liget i kravetøjet og slyngede det af al kraft, hvilket stadig var temmelig meget, selvom han ikke var så stor. Hun havde ryggen til og han var fenomenalt god til at kaste, så han var næsten sikker på at ramme hende, så blodet fra pigen ville stænke ud over kvindens kjole. "Sig mig er du død igår? Jeg sagde: skaf det lig af vejen, smid det i havnen, i en kloark eller gør stop hende op et vist sted jeg er ligeglad, men hvis du efterlader det her, kommer der konsekvenser ikke fra mig, men fra højere sted. Det vil ikke være jægere men din egen slags der bliver sendt ud for at tage sig af dig, fordi du ikke forstår at det er meningen vi skal være hemmelige du har ikke engang fjernet bidemærkerne." Sagde han. Han havde for et øjeblik glemt hvad han egentlig var kommet for, men han skulle nok finde dem igen.

Den lile pige ramte med halvdelen af kroppen Alice's kjole, Alices øjne skiftede farve, nu var hun rimelig sur. En del af blodet var blevet tværet ud over hendes ellers så fine kjole.
Hun dukkede op foran thomas næsten uden at man kunne nå at blinke "Nu høre du efter! jeg er ligeglad med dig og dine meninger, og jeg er mere end ligeglad med det højere sted" sagde hun og kiggede vred på ham.

Hun gav ham et koldt elevator blik "vil du have skaffet det lig af vejen, så gør det selv!" sagde hun vredt.

Måske kunne et menneske ikke nå at blinke, men Thomas var vampyr et skoleeksempel på hastighed og præcision og ikke sådan at løbe om hjørner med. Han fortrak ikke en mine da hun gjorde det, men fulgte hende bare med øjnene, da hun ikke gjorde mine til at andgribe. "Nej, du skal rydde op efter dig som alle os andre, når du gør noget dumt. Hvis et menneske ser dig bevæge dig sådan, hvad gør du så? Dræber mennesket, og hvad mere, du rydder op. Jeg vil nødig se hvor du bor for der må være både møgbeskidt og en værre rodebutik, hvis du altid opføre dig som en idiotisk teenager." Sagde han koldt. "Så hende her..." Thomas løb hen, lige så hurtigt som hun havde gjort, tog liget og vente tilbage i samme sekund. "...tager du dig af..." Sagde han og smed liget i favnen på hende. "...eller også kan du følge hende, så enkelt er det." Sagde han. Hvad var der dog i vejen med den kvinde, forventede hun at der altid var nogle til at rydde op efter hende?

Alice blev nu meget sur, hun kiggede på ham "hvordan mit hjem ser ud er en ting, hvordan verden ser ud er en anden, og mht hvad folk syntes omkring at jeg lader mine lig ligge, det rager mig sådan set!" sagde hun og lod liget falde til jorden. Hun vendte igen ryggen til ham, hvorfor kunne han ikke bare give op, lige meget hvad ville hun ikke give sig.
Om hun så fik nogen på nakken, tja, så måtte hun vel også bare dræbe dem. Hun fjernede noget hår fra sine øjne imens hun blev ved med at gå i retningen af hvor hun kom fra..

Thomas stirrede koldt på hendes nakke, hvis ikke det var fordi han havde bedre ting at tage sig til, ville han ha kylet liget efter hende igen... eller måske bare dræbt hende. En kaste kniv i nakken ville lamme hende i et stykke tid, en træpæl gennem hjertet kunne derefter gøre udslaget... eller han kunne fjerne hovedet, hvad der nu end lige var passende, et vampyrlig var nemt nok at skille sig af med, der skulle ikke andet end en kost til, men ingen ville interessere sig for noget støv der lå i et buskads. Han skulle til at vende sig om, for at gå videre med sit gøremål, så kunne han altid indberette hende senere - til likvidering, men så slog en tanke ned i ham. Han løb hen, to meter foran hende med så høj fart at hendes hår blafrede sekundet efter, og gjorde hans omrids utydeligt. "Er du overhovedet i systemet, jeg har ikke set dig i byen før, du har ikke nogen tydelige kendemærker, så hvem er du har du en klan?" Det måtte hun ha' alle havde en klan, en blodlinje de kunne følge, men ikke alle kendte deres blodlinje, noglegange blev folk bare til vampyrer, fordi en careless vampyr transformerede et menneske uden at tage sig af deres afkom. Han afventede hendes svar mens hans sorte øjne borede sig ind i hendes.

Alice stoppede op da Thomas stod foran hende. Hun hævede blikket som havde været plantet nær jorden. Hun så på Thomas med hendes nu brune ret kolde øjne. Hun havde godt nok fået spørgsmålet før, det med om hun var medlem af en klan. hun satte den ene hånd i siden "en klan, jeg kan klare mig selv 100% jeg har ikke brug for nogen der fortæller mig hvad jeg skal gøre sige eller stille op med mig selv.. så nej det har jeg ikke" hun havde ikke haft nogen der skulle fortælle hende hvad hun skulle gøre siden hun var 16 og slog både hendes mor, far og stuepige ihjel...

"Hvor længe har du været i Aterswell? for du kender åbenbart ikke den måde tingende fungere på. Jeg skal nok lade være med at fortælle dig hvad du skal gøre, så længe du opføre dig med bare en smugle omtanke." Han blev stående hvor han stod. "Mennesket her er i en form for åben indhegning, til fri afbenyttelse, men hvad sker der hvis vi dræber dem alle sammen, så har vi ikke mere mad, så hvorfor helvede går du og stikker mennesker ned, og bagefter bare lader det ligge, så alle og enhver kan komme og finde det? Der skal næsten intet til for at liget bare ligner et almindeligt mord, som en hver psykopat kunne ha begået, dæk såret med et stik fra en kniv, vælt et træ ned i hovedet på hende. Men at efterlade et lig med to bidehuller i halsen..? kan du ikke se det ikke fungere, vi ville blive opdaget og alle vampyrer ville blive hængt ud som monstre... mere end vi bliver i forvejen, altså og efter hvad du gjorde ved den pige, kan man jo ikke rigtig bebrejde dem - kan man?. Pointen er at almindelige vampyrer, ville få svært ved at jage. Det er ikke dem alle der er superhurtige og stærke som du og jeg, og det er heller ikke dem alle der syntes det er sjovt, for ikke at sige moralsk korrekt at bryde ind hos mennesker i deres hjem og drikke fra dem, når vi vampyrer selv holder hjemmet så helligt?"

Alice kiggede på ham, de fleste varmpyre ville jo nok mene at Thomas havde ret i disse ting han sagde.
Men ikke hende - "jeg har den holdning her , hvis i andre går hen og dør fordi i ikke kan få mad, er det bestemt ikke kun min skyld, jeg har set andre varmpyre der er mindst ligeså uforsigtige. desuden, hvis der ikke mere varmt blod er at komme efter har jeg penge nok til at tage til en anden by. desuden det rager mig hvad i andre mener, jeg står ikke til ansvar for jer" sagde hun og fnøs " og hvad har det her så med en klan at gøre?" sagde hun og smilede håneligt og nedværdig til ham, hun kunne godt se han ikke var så gammelt, ihvertfad ikke udseendes mæssigt.

"Jo ser du" Sagde Thomas "Normalt er det klanens ansvar at holde styr på tropperne, men siden du er klanløs, kan jeg sådan set gøre hvad jeg vil med dig. Jeg vil helst undgå at slå dig ihjel, for jeg bruger nok af min tid på at forhindre vampyrer i at blive dræbt af jægere, ja det er faktisk det jeg var ude for at gøre i aften, men jeg vil slå dig ihjel, her og nu, hvis ikke du øjeblikkeligt tager dig af dit rod, og så ellers opføre dig ordenligt. Er det ikke gået op for dig, at mennesker taler sammen, det vil sige at hvis blodet slipper op her, slipper det op alle stæder, og så har du ingen steder at gå hen, lille dame. Hvis du har penge til at rejse, og i øvrigt ikke vil følge de regler vi har her, så rejs din vej. Men mens du er her bedes du følge vores regler, så slemme er de trods alt ikke."

"hvis du abselut kan gøre med mig hvad vi vil, dræbe mig... så gør det" sagde hun provokerende og gik næsten helt tæt på thomas "for jeg har ikke tænkt mig at følge nogen som helst former for regler." sagde hun vredt og så ham i øjnene.
"ellers andet.. lille ven" den sidste tilføjelse var hun for at gøre ham vred. Hun regnede ikke med at han kunne gøre nogen fortræd.
Hun smilede.

Thomas reagerede som en huggende slange, hun var faldet for hans fælde nøjagtig som han havde lagt den for talløse andre, vampyrer, så vel som mennesker, varulve, elvere og så mange andre. De havde taget ham for at være en forsvarsløs dreng, selvom han var en nødesløs kriger, og snigmorder. Det korte Wakizashi sværd der havde været fastgjort på indersiden af frakkens ryg, lå i brøkdelen af et sekund i hans hånd. Den magiske klinge var hvid, og skarp nok til at skære igennem hvad som helst, endvidere ville den give alle den ramte et kraftigt elektrisk stød der lammede de fleste, uheldigvis var dette træk ikke så virksomt mod vampyrer, med det betød ikke så meget nu. Han huggede ud efter hendes ene skulder, for at give hende et døbt snit, der ville koste hende meget blod, hvilket ville gøre hende langsommere og svagere.

Thomase's angreb kom til dels som en overraskelse, for ja hun havde nok udset ham som en lille dreng, hun vidste godt man skulle være varsom.
Hun så sværet og blev ramt i et snit ved skulderen, ikke helt så dybt men stadigvæk dybt nok til at hun mistede følsen i hendes heldigvis venstre arm.
Hun kunne mærke hvordan hendes venstre ben begyndte at føltes underligt, hun fik sin krop til at stritte imod den lammelse hun kunne mærke var ved at komme ind over hendes ben.
Hun blev nød til at kæmpe imod, hun dukkede op bagved Thomas og slog med det samme ud efter hans nakke.

Der var det igen, han snurrede rundt for at møde hende. Det trick med at løbe om bagved havde han ventet, men han kunne se det hele. Han forsøgte at flytte hovedet inden hu ramte men hun fik nu alligevel ramt ham over hovedet, dog ikke med fuld kraft. Et kraftigt mærke begyndte at forme sig, men han holdt fokus. Han svang sværdet igen, i en heftig regn af slag, med den hastighed og præcision han var kendt for. En gang mod hendes anden skulder, en gang mod hendes ben, et stik mod hendes mave. Hans frakke blafrede om hans krop, han viste at han ville ha overtaget, for hun havde intet våben og han var trænet. Hans frakke der ellers var fortryllet til både at være skudsikker og brændsikker af en af han venner, gav ham dog ingen beskyttelse mod næveslag, men alligevel hvis ikke hun stak af, eller havde et eller andet trick oppe i ærmet, var hun færdig.

Alice var næsten lykkelig over at have ramt ham, den lille gnom! hun fik undviget de fleste af slagende med sværdet. Men nogen af dem ramte.
Hun blev ramt i armen, og blodet pippelede ud fra rissen og løb ned langs hendes blege hud.
Og dernæst blev hun ramt ved benet, faktisk lige efter hun havde hoppet over sværdet, han var hurtig. Alices ben var følsesløs og hun ramte hårdt jorden, jorden fløj ud til alle sider, og hun ømmede sig, det gjorde fandens ondt! .. Hun greb ud efter thomas's ben og forsøgte at bide sig fast, det var desværre noget af de eneste forsvar hun havde.

Thomas slag ramte hende forskællige steder, hun var hurtig, men det ville ikke rede hende. Endelig lå hun ned for hans fødder, da hun forsøgte at bide. Det kunne han ikke tillade, det var gruden til at han normalt gik med et par metalbesatte støvler, og ikke sandaler. Det og så fordi de var helvedes gode til det han gjorde nettop nu. Han sparkede hårdt ud efter hendes andsigt, for at forhindre hendes bid, han sparkede med sålen først, så det var snare en slags tramp, men det ville være mere effektivt.

Alice blev ramt, hårdt i baghovedet, hendes ansigt ramte jorden hårdt, og hun kunne kort mærke en svimlende for hendes øjne.
Hun kravlede bagud og fik fat på et træ som hun støttede sig opaf og kom op og stå, hendes ben rystede pga. lammelsen, hun kæmpede hårdt for at stå på dem. og var kort ved at vælte igen.
Hendes blege ben var nu blevet belagt med et lille lag jord efter den hårde kamp. Hun kiggede vredt på thomas, og undrede sig stadig over hvorfor hun ingen følese havde i benet.
Hun var vred men ligenu tænkte hun mest over sit næste angreb, hun knurrede hænderne omkring barken på træet, hun var vred, det var kun tydeligt.

Thomas stillede sig klar med sværdet foran sig, den hvide klinge glimtede. "Sidste chance, det eneste du behøver at gøre er at tage liget og skaffe det af vejen, og så desuden undgå at vække opsigt på den måde igen." Han tænkte at hun måske ville være mere villig til at samarbejde nu... eller rettere de burde hun nok være. På den anden side regnede han med at hun var for stolt, til at tage en rationel beslutning, men på den anden side overlevede man jo ikke så længe, hvis man havde den tankegang, og hun var jo trods alt i live endnu, og havde været det en del år, hendes tøj taget i betragtning. "Vores Sherif, ham der tager sig af vampyrer der ikke er diskrete, er både bedre udrustet til at slås mod vampyrer og endnu mere voldsom end jeg er. Det bliver ham, og ikke mig der tager sig af dig, hvis du ikke holder dig på måtten, og han giver dig ikke en chance mere - så hvad bliver det til?"