Er du ny her?-Alice

S: skoven.
T: 11:05.
V: solskin, en let brise.
P: en kort grøn kjole.

Mirja gik stille gennem skoven, som et menneske denne dag, det var varmt inde i byen. det var lige præcis derfor hun var søgt ud i skovens kølige miljø

Alice gik sin sædvanelige tur til skoven. Hun havde taget en kjole på idag, som hendes bedste havde syet til hende. Himlen var blå og alting var godt. Hun begyndte lige så stille at synge

mirja hørte nogle synge, hun skiftede skikkelse til en ulv, hun begynde at liste sig nærmere personen

Alice sang fredfuldt videre indtil hun havde fundet den perfekte lysning. Hun satte sig ned, lukkede øjne og lød skovens lyde fylde hendes øre

hun fandt en elver, hun blev mellem træerne og iagttog personen

Hun havde følt et par øjne stirre på hende. Hun kiggede sig omkring, men så ingen. Var det bare hendes fantasi som legede med hende

hun sneg sig nærmere, men holdt sig mellem træerne. hun var fuldt fokuseret på elveren

Følelsen af at nogen i agtede hende var der stadigvæk. der måtte være nogen. "Hallo er der nogle" råbte hun højt

hun skulle lige til at gå frem i lyset, da hun så nogle ulve, på den anden side af elveren. hun kunne se på dem at de ikke var venlige, den største ulv hun længe havde set. sprang frem og bed ud efter elveren. mirja sprang efter ulven, der lød snerren og hyl...
mirja bed ulven i struben, og holdt fast indtil kroppen blev helt slap, hun snerrede af de andre. og smilede da de begyndte at luske væk, hun vendte sig mod elveren

Alice blev helt forskrækket. hele hendes krop rystede. Hun kiggede på en ulv. Den ulv som havde reddet hende fra de andre. Alice lagde sig på sine knæ og greb ud efter ulven "Tak ulv, fordi du risikerede dit liv og reddet mig" sagde hun med et stor nervøs smil på læben i håb om at ulven ikke ville angribe hende.

mirja slikkede på elverens fingre "jeg er nu ikke en hel ulv" grinede hun

Alice blev helt forskrækket, at hun væltede bagover. ulven talte tænkte hun chokeret. så kunne det jo kun være en ting. "Er du en varulv?" spurgte hun nervøst

"yup" hun smilte forsigtigt

Hendes øjne var fuldt af spænding. Det var hendes allerførste gang hun nogensinde havde set en vaskeægte vareulv. "Ummm...Jamen hvad hedder du?" spurgte hun nervøst

"der er ikke noget at være bange for" hendes stemme var blid og venlig. hun ønskede ikke at skræmme elveren "mit navn er Mirja, og hvad er dit navn,elver?"

"mit navn er Alice" sagde hun smilende og begyndte så stille at føle sig tryg ved Mirja

"rart at møde dig Alice" hun smilte forsigtigt, hun ville nødigt skræmme pigen mere end hun allerede var

hun kiggede lidt undrende på hende. "hvorfor redet de mig fra de andre ulve? ikke fordi jeg er ikke er taknemlig, men andre ville nok ikke havde gjort det" spurgte hun nysegerigt

"hvorfor skulle jeg ikke haft redet dig fra de ulve?" hun så studerende på elveren, hun var interresant

"Du kunne jo ikke vide om jeg havde været en ond person og havde dræbt dig" sagde hun lidt nervøs over hvad hun havde sagt til Mirja

"hvis du virkelig var en ond person, så ville vi ikke snakke sammen lige nu" mirjas stemme var nøgtren men venlig

"Det har du så også ret i" sagde Alice og grinte en smule. "Jeg er meget glad for at havde mødt dig Mirja. Du er en venlig sjæl" sagde hun og smilede til hende

"i lige måde Alice, du er også en venlig sjæ" hun smilte og rinte en smule

"Så hvor lang tid har du været i byen??" sagde hun nysegerigt

"hele mit liv, og dig?" hun ladge sig ned, hun lagde hovdet på forpoterne og kiggede op på Alice