kom ind.. hvis du tør - Alice

Tid: midt om natten

Vejr: vindstille

Bølgerne slog let mod klipperne og vandet gled stille under den lille bådbro. Den smalle stentrappe snoer sig op af klippesiden og villaen som er bygget i lyst træ, gråbrune sten og med de grønne tagsten står mellem klipperne og skoven. Det er i udkanten af Aterswells bygrænse og villaen er et perfekt sted for en velhavende forretningsmand når han vil væk fra problemerne i byen. Bygningen er for nyligt blevet restaureret, så selvom byggestilen ikke var moderne så var hele villaen top moderne, og der var ikke mulighed for at nærme sig uset pga. utroligt meget skjult overvågning.
Skovområdet lige omkring villaen er privat område men helt tæt på bygningen er der ikke skov men derimod en fin have. Indkørslen snor sig mellem træerne, men for at man kan komme dertil skal man mælde sit ærinde ved vagthuset nede ved porten i hegnet som omkrandsede grunden. Hele indkørslen var også oplyst af havelamper som skabte stemningsfuldt blødt lys da de var delvist skjult mellem buskene.
Hadrian havde været dødtræt pga. de sidste par dages natarbejde og han var ikke i humør til meget andet end at sove. Problemet er bare at når man har sovet for meget om dagen og været vågen om natten så er det svært at sove normalt igen. Netop sådan et problem havde Hadrian netop nu. Efter nyttesløse forsøg på at sove så vandrede Hadrian nu hvileløst rundt i den enorme villa. Det med at drikke pissedyr champagne mens man var alene midt om natten skulle ikke blive en vane, men Hadrian var hamrende ligeglad lige nu. Det var en af de gange hvor Hadrian overvejede hvordan hans liv kunne være blevet hvis han havde gjort noget andet, og det var ikke første gang han havde den tanke. Det var trættende at frygte for sit liv konstant.
Det var tanker der havde forfulgt ham siden han forlod Europa, og selvom nogle i sådan et tilfælde ville overveje selvmord så overvejede Hadrian lidt atypisk hvor mange han skulle dræbe for at begynde på en frisk.

Alice kom gående, de hæle fra de høje laksko lød som et slags ekko længere væk fra der hvor hun gik, det halvrøde hår og de nu krøllede lokker blafrede i takt til vinden der blæste en smule.
Hun var iført en sort lang silke kjole, ikke ligefrem en af disse store kjoler med korset og frønser som hun var van til at stille sig op i, hun lignede slet ikke sig selv. og istedet for den lange brune frakke havde hun en lang sort frakke på.
Hun gik med bestemte skridt hen imod vagthuset og lagde armen op af den. "Jeg skal på besøg." sagde hun hårdt helt uden at kigge på vagten. Hun forventede ikke at blive lukket ind hvis Hadrian så hende. derfor sørgede hun for at kigge nedaf, forhåbenlig for at undgå overvågningen.

Vagten, som var en halvtyk middelaldrende mand væltede først sin radio og derefter røg hans kaffe ned på den, mens han samtidig tabte avisen, da det gik op for ham at han havde sovet og pludselig var blevet vækket. " Undskyld hva sagde du? " Svarede manden overrasket mens han drejede på en computerskærm han havde i vagthuset.
Vagten var dog kun til pynt for det egentlige sikkerhedscenter befandt sig i en bunker under villaen og der havde Hadrians væbnede og trænede vagter allerede identificeret Alice som vampyr vha. AURA maskinen og den øverste vagtkaptajn havde endda været med dengang de bankede hende sidst. Vagtkaptajnen genkendte hende ikke endnu, men enhver vampyr der opsøgte Hadrian hjemme hos ham måtte enten være dum eller ville forhandle fredeligt.
Derfor havde de sendt en besked til portvagtens computer hvor at der stod at Hadrian ventede en gæst, og det var også tydeligt at se at vagten i vagthuset ikke var trænet som dem Alice havde mødt tidligere. Vagten fortsatte " åhh jo det står her, nu skal jeg åbne " Svarede vagten mens han trykkede på en knap så jernportene gik op.
Der ville lige gå lidt tid før at vampyren kom op til selve villaens hoveddør så vagtkaptajnen skyndte sig at informere Hadrian om at en ukendt kvindelig vampyr nærmede sig. Så Hadrian skyndte sig at finde trække i noget andet end morgenkåbe.

Alice kiggede på vagten da han væltede kaffen.. mhh det var underligt, at have en så klodset og uopmærksom vagt. Alice hævede øjenbrynet. Hun nikkede "mange tak" sagde hun høfligt. Hun gik ind af loven op imod huset. Alice havde været overrasket over at hun havde fået lov til at komme ind, det havde hun nok ikke regnet med.
Alice gik op af imod døren, hun kiggede sig lidt omkring, det var et flot areal måtte hun indrømme, flotte omgivelser.
Hun lod hender hænder kurre ned af den flotte silke kjole mest for at rette på den.
Hun gik op til døren og ringede på klokken hvorefter hun trådte et par skridt tilbage.

Hadrian havde lige fået en skjorte og nogle bukser på, men det var ikke fordi han var istand som han plejede. Håret var i øvrigt også sjusket, men så snart han havde fundet ud af hvad vampyren ville så ville han være på vej i seng igen. Måske skulle han bare bede hende vende tilbage en anden dag. Hadrian tog det roligt mens han gik ned af trappen lige tids nok til at se at døren åbnede op, da Hadrians butler åbnede døren.
Butleren som var en ældre herre men som havde været sikkerhedsvagt for Hadrian engang åbnede døren og sagde: " Velkommen indenfor ". Butleren havde dog ikke rigtigt noget med Hadrians sikkerhed at gøre længere, men han havde gjordt et godt arbejde indtil han fik en arbejdsskade så Hadrian havde tilbudt ham et fredeligt job.
Hadrians nuværende vagter holdt øje med vampyren vha. overvågning, og de ventede i skjul bag de lukkede døre som var i den anden ende af entreen. Flere vagter havde uset bevæget sig i stor cirkel udenom vampyren og afskar den fra flugt. De ventede nu blandt træerne langt indkørslen.
Vagterne gjorde blot deres arbejde, så de ville intet gøre medmindre der var trusler mod Hadrian eller hvis han gav ordre til angreb.

Alice smilede for første gang i lang tid, hun nikkede som tak til butleren. Høflig ældre herre, det kunne hun lide.
Hun gik ind og beholdte sin jakke på, det havde hun desværre en tildens til selvom det godt kunne virke lidt uhøfligt, Hun vidste endnu ikke hvad hendes besøg ville ende med, men ind til nu ville hun bare være fredelig, dog også for første gang i lang tid. Hun var ikke ude på at få venner, og hun vidste godt at hadrian måske ikke ville syntes så godt om at det nu var hende der stod inde i hans entre. Hun ventede mest af alt fordi hun ikke bare ville gå ind, hun havde dog sine manere stadigvæk fra dengang hvor hun selv var blevet opforstret i et rigt og velhavende miljø.
Alice proppede afslappet hænderne i lommerne og gik ind da døren blev lukket efter hende. Hun beundrede villaen, det var en flot måde det var blevet indrettet på. hun ventede nu bare på at hadrian ville dukke op.

Hadrian gik ned af trappen og han kunne sagtens blive set fra døren, men han gik i stå i et kort sekund da han genkendte hende, da han næsten var for enden af trappen. Det var noget af en overraskelse at hun turde at komme her endda at hun overhoved gad.
Butleren lukkede døren bag vampyren, men han gav det sidste skub med foden så den gik i, for butleren brugte hans hænder til noget andet og lyden for døren der lukkede overdøvede det nemt. Hurtigt men lydløst gled pistolen ud af dens hylster som kun en trænet mand kan gøre det. Den pegede lige mod vampyren som nu stod med ryggen til den ældre og dødsensfarlige butler.
Hadrian fik lige lidt kontrol over sig selv igen og gik helt ned af trappen. Han opfattede måden som hans butler stod bag vampyren og kunne godt regne ud hvad der var sket, men Hadrian selv kunne ikke se pistolen i butlerens hånd da vampyren stod i vejen.
" Enten er du ikke for klog ellers har du da et selvmordsønske siden du kommer her, men læg dine våben og vend dig ikke om ellers er du død " Sagde Hadrian mens han smilte, han var stadig overrasket over at det var den vampyr han engang havde fanget.

"hvad fanden!" sagde Alice overrasket. hun himmlede kort med øjnene da hun indså at hun skulle lægge våbnene, ærgeligt.
Hun sukkede opgivende. "okay" sagde hun og bukkede sig ned, hun rykkede kjolen op til lårhøjde, og det slanke men dog blege lår kom til syne, på toppen af låret sad et bælte med en kniv i som hun tog af og lagde på det bord som stod ved siden af hende, derefter ragte hun ned i sin jakke og hev en lille kniv op derfra også som hun havde det samme sted som den anden "sådan" sagde hun og tog armene ud til siden for at hvise hun ikke havde mere tilbage.

Hadrian smilte lidt over at det havde været så nemt, men hun havde trods alt givet indtrykket af at hun var en flabet selvglad vampyr, så Hadrian regnede med at hvis hun var der for at dræbe Hadrian så havde hun ikke haft sådan en fremgangsmåde.
Hadrian kunne ikke undgå at undre sig lidt over hvad hun ville. " Mange tak, så giv mig en god grund til ikke at tilkalde resten af mine folk for at følge dig ud " sagde Hadrian mens han så sig om i entreen og forestillede sig at dørene åbnede op og alle hans sikkerhedsvagter sprang til undsætning.
Hvis vampyren derimod havde noget fornuftigt at sige så ville Hadrian nok finde et af villaens andre rum, eftersom entreen ikke ligefrem egnede sig til formålet.
Butleren stod stadigvæk med pistolen og var ikke sikker på om vampyren overhoved vidste at han havde et våben fremme, men han havde et øje på hende og et andet på våbenene som hun havde lagt.

Alice bed sig kort i læben, hun skulle rent faktisk for første gang i sit liv bede om hjælp "Jeg har brug for beskyttelse, våben og jeg vil hvide hvor jeg kan finde personen der har lavet den her, eller i det mindste pistolen den blev affyret fra" sagde hun og hev en patron frem fra jakkelommen og holdte den op således at hadrian kunne se det "jeg betaler for det hele, bare nævn en pris" sagde hun og kiggede på ham. hun forventede desværre at få et flabet svar og et vink imod døren. "jeg ved godt at jeg ikke var helt høflig sidst vi mødtes der for skylder jeg dig nok også ....ehm" alice sank kort en klump i halsen, det var rigtig svært for hende at sige det hun skulle til at sige "en undskyldning" fortsatte hun. hun kiggede på ham "jeg kan også fortælle noget information om de forskellige skabninger, eller hvordan du mener jeg skal betale"

Hadrian var ikke et sekund i tvivl da han så patronen, men han forholdt sig cool. Han var også overbevist om at vampyren havde sit liv kært så hun ville ikke forsøge at angribe Hadrian nu. " Godt så kom med mig " Sagde Hadrian mens han tog i en af de andre døre som førte længere ind i villaen. Hvis man havde god hørelse ville man høre bevægelse i det næste rum da vagterne derinde gik i skjul eller smuttede ud til andre lokaler.
Hadrian førte vampyren gennem villaen, mod et mere afslappet rum.
" Først vil jeg fortælle at der er sol lamper i hele bygningen, så for din egen skyld skal vi forholde os civiliserede, men lad mig høre hvad det er du skal beskyttes imod, eller først hvad er dit navn egentligt, for det kan jeg vidst ikke huske. Jeg hedder i øvrigt Hadrian, og jeg ved godt det er et specielt navn. " Sagde Hadrian afslappet mens han gik gennem huset og håbede vampyren fulgte med. Hadrian kom til en havestue med store vinduer og udsigt ud over havet, og Hadrian tog plads i en af de store behagelige liggestole der var i rummet.

Alice fulgte efter Hadrian, hendes høje sko gav en slags genlyd igennem villaen.
Hun kom ind i rummet og kiggede sig forundrende rundt i rummet. Det var flot hun kiggede ud på haven. Det var længe siden hun havde set et så flot rum med en så flot udsigt.
Hun vendte sig imod hadrian igen, hun blev dog stående at ren høflighed, hun satte sig ikke ned før hun blev bedt om det "Mit navn er Alice." sagde hun og lod hænderne hænge afslappet ned af siden.
"For nygeligt fik jeg mig en.. ja hvad kalder man det, en stalker, det så endte med at chikanere mig og det endte med han brændte min lejlighed ned" hun så på ham, det var tydeligt at det havde påvirket hende en del. "ud over det fik jeg et lag tæsk af ham Thomas der, en meget sent udviklet mand.. eller dreng ville jeg mest kalde det, hvor han så tilkaldte en, ham som kuglen så stammer fra, en yderst underlig en, han virkede mest af alt som en varmpyr med utrolige underlige humørskift, nærmest skitsofren" sagde hun, Alice havde tit været uheldige med andre skabninger.

Hadrian sad og lyttede mens han forstod at han langtfra havde været det værste for hende. Hun havde åbenbart forstået at det havde været ren forretning for Hadrian da han havde fanget og skræmt hende. Hun havde trods alt betalt prisen.
" Bare tag plads, Alice " Sagde Hadrian og pegede mod en lignende liggestol da han så hun blev stående. Hadrian havde svært ved at forestille sig at hun kunne være flabet hvis ikke det var fordi han havde mødt hende under andre omstændigheder.
" Lad os starte med det svære, og det er stalkeren, for alt det andet har jeg løsningen på " Sagde Hadrian med en selvsikkerhed der afslørede at han vidste mere end han fortalte. " For eftersom du er vampyr så er jeg ikke sikker på at jeg forstår hvad du vil. Altså jeg mener bare at du nemt kunne dræbe ham hvis du ville, men er det fordi du ikke kan finde frem til ham? "
At hun hadede Thomas og Sebastian var lige hvad Hadrian manglede, en der ville gøre hans beskidte arbejde, men Hadrian skjulte sine motiver godt og lod sig slet ikke påvirke af at Alice var den eneste der havde været tæt på at dræbe ham. Hadrian havde en smule respekt for hende af den grund.

Alice nikkede og smilte kort før hun satte sig på stolen.
Hun kiggede kort hadrian i øjnene før hun lod blikket glide lidt rundt i rummet. hun lagde hovedet på skrå, det var lidt noget pis han nævnte stalkeren nu var det var de andre to hun hellere ville have ned med nakken.
"stalkeren er intet problem mere, problemet er at jeg ingen beskyttelse har, ingen våben eller noget i den dur" sagde hun "de sidste to fyre. det er dem jeg gerne vil have ned med nakken først" sagde hun og lagde benene over hinanden.
hun kørte en hånd igennem det røde hår.

Hvis stalkeren ikke var et problem så ville Hadrian ikke kommentere det mere, han kunne tilbyde nogle våben, men angående Thomas og Sebastian så havde de ikke længere værdi, men hvis Thomas kom af vejen så ville Millicent være uden beskyttelse så Hadrian var højst interreseret i at forsyne Alice med farlige ting og sager.
" Godt.. Det jeg kan tilbyde dig kommer til at havde en pris, eftersom jeg tilbyder dig, våben som gør livet surt for alle samt nogle specielt egnet mod vampyrer. Dertil vil du få noget beskyttende så du ikke selv bliver skadet. Et af dem har du allerede bekendskab med og det er en kraftig gift. " sagde Hadrian koldt mens han smilte hemmelighedsfuld for alting havde en pris.
" Du vil blive inkvarteret her i villaen og alle byens vampyrer ville ikke kunne nå dig her. Selv hvis dit første forsøg mod Thomas og hans ven skulle fejle så vil du blive forsynet med gradvist bedre udstyr og deres hævn vil blive til skamme da de aldrig vil drømme om at lede her.. " Hadrian holdt en kort pause.
" Jeg tilbyder dig meget, men hvis du accepterer så er dine evner til rådighed for mig. Du skal foldføre opgaver i ny og næ men du vil aldrig mangle noget, du skal vælge at forråde hele vampyrsamfundet til fordel for mig, og de eneste regler er dem jeg sætter, og jo bedre du klarer opgaverne jo mindre restriktioner får du i din fritid. Opgaverne indebærer sandsynligvis mange likvideringer blandt andet mod vampyrer og jeg lover dig at du dør indenfor en dag hvis du afslører du arbejder for mig. "
Hvis Hadrian havde vurderet rigtigt så var denne vampyr villig til hvad som helst siden hun havde opsøgt Hadrian. Nu håbede Hadrian bare at hun var ligeså rebelsk mod vampyrsamfundet som hun var flabet sidst han mødte hende og Hadrian var sikker på at hvis blot han kunne tilbyde hende nok så ville hun gå ud og lave ballade og til sidst ville hun være afhængig af Hadrians beskyttelse. Til den tid ville Hadrian kunne få hende til værre opgaver eller true hende med at droppe beskyttelsen.
Hadrian smilte undskyldende fordi han havde holdt så lang en salgstale " Accepterer du?"

Alice nikkede imens hun lyttede eftertænksomt efter, men hun bed sig hurtig fast på noget "inkvateret her? hvad mener du med det?" spurgte hun og rettede sig en smule op. Hun tog hurtig jakken af, da hun enlig selv mente at det var lettere uhøfligt at blive ved med at have jakken på.
hun sank kort en klump i halsen, der var godt nok mange ting hun skulle tænke på og overholde. "og hvad er det for noget beskyttende jeg skal have for ikke selv at tage skade af våbnene?" Hun lagde hænderne afslappet i skødet. Førhun besvarede hans sidste spørgsmål "Ja jeg accseptere, så længe i kan love mig at jeg ikke kommer mere til skade end jeg er i forvejen"

Hadrian smilte over spørgsmålende og havde forventet at hun ville forsøge at spørge lidt mere ind til tingene før hun accepterede.
" Der er en lille gæstebolig nede ved skoven, men indenfor grunden her. Mine vagter skyder konsekvent alt som trænger ind uden min tilladelse så du vil være i sikkerhed mod alt, men jeg har ikke råd til at lade vagter passe på dig når du er udenfor grunden. Så derfor er der det rigtigt ubehagelige udstyr som du kan bruge mod Thomas og hans ven. " Sagde Hadrian afslappet mens han holdt en pause for at bygge lidt spænding op før han fortalte om våbnene.
" Sol lamper, vil give enhver vampyr grimme brændemærker og gør meget ondt så du vil blot skulle iføres beklædning der dækker top til tå samt beskyttende briller, men jeg tvivler på at det er noget Thomas går i til dagligt. Derudover har jeg også en gift som du vidst har fået bekendskab med. Den virker specifikt mod vampyrer så undgå at lade den falde i andre hænder da det nok bliver vendt mod dig hvis det virkelig er dette du vil. "

"jeg er klar" sagde Alice, hun følte sig fast besluttet, hun skulle nok få nogle af disse varmpyre ned med nakken, det med at hun skulle gå imod sin egen race rørte hende overhovedet ikke. Hun havde ingen venner, faktisk var den eneste hun brød sig om var hadrian, han var fair, dog hvis han gik hende på nerverne skulle hun nok vende sig imod ham på den ene eller anden måde.
Hun kiggede sig omkring, det var nu et flot hus han havde hende der, men hun vidste også at hun var glad for det nok ikke var det hus hun skulle være i, da han som havde sagt til at starte med var ufattelige mange sollamper installeret i huset.
Hun vendte igen blikket imod hadrian "men der må være en hage ved det, jeg forsøgte at dræbe dig og nu vil du hjælpe mig, det stemmer ikke helt, da det ikke er meget du forlanger af mig" sagde hun og hævede kort øjnbrynet.

Hadrian smilte hemmelighedsfuldt da Alice fattede mistanke, og hun skulle helst ikke vide at Hadrian var dybt interreseret i at skade Thomas. " Du ved jo ikke hvem det er jeg vil havde dig til at dræbe endnu " Sagde Hadrian afslappet med et smil på læben.
Hadrian havde dog brugt lang tid på at lægge planer om noget langt større og tidspunktet nærmede sig. Nu hvor Alice accepterede at fuldføre opgaver for Hadrian så var han sikker på at han kunne finde en opgave til hende når tiden var inde.
Det ville dog ikke være endnu, Hadrian var besluttet på ikke at afsløre noget.

"hmm" mumlede alice hun kiggede kort mistænksomt på hadrian før hun rystede tanken om at han måske ville stikke hende ryggen senere væk.
Hun bed sig kort i underlæben før hun fortsatte sammentalen "hvis du siger hvad jeg skal gøre er jeg klar." sagde hun villigt og holde kort øjenkontakt med hadrian før hun lod sit blik glide væk igen

Hadrian lagde sig lidt tilbage i stolen. " Der er ikke noget jeg skal bruge dig til lige nu, men jeg skal nok informere dig indenfor nogle dage, for der har jeg noget arbejde til dig. Du kan bare begynde dit hævntogt og jeg vil få nogle af mine folk til at ændre lidt i gæsteboligen så den er solsikker så du kan flytte ind. " Sagde Hadrian afslappet og lød lidt træt.
" Udstyret, våben og alt det andet vil blive bragt ned til dig, og jeg forbyder at du nogensinde tager takeaway mad med ind på grunden."
Hadrian hentydede til at Alice ikke skulle hive dem som hun sugede blod fra med ind på grunden. Hadrian var lidt i tvivl om han også skulle bede hende holde fingrene fra vagterne, men det ville nærmest være fornærmende mod hende hvis han sagde det som om at han formodede at hun var dum nok til at suge blod fra Hadrians folk.

Alice smilede kort "ja jeg går ikke ud fra at fordi jeg arbejder sammen med dig at jeg så skal holde mig til dyreblod.." sagde hun og smilede kort en lille smule ondsindig, nu når han bad hende om at starte hendes hævntogt, så havde hun også en høne at plukke med den ene af hans vagter. en af dem der havde givet hende sprøjten under toturen. Men hun kunne vel få det til at ligne en anden person som gjorde det, eller måske han bare forsvandt. ideerende stømmede til hende.

Hadrian samlede hænderne, og betragtede Alice da han havde nævnt hævntogt. Hadrian var sikker på at det var noget som Alice glædede sig til.
" Du kan drikke hvad du vil, men du må ikke havde gæster med ind og du skal holde dig fra mig og mine ansatte " Sagde Hadrian afslappet og overvejede om han skulle præsentere udstyret for Alice.
" Vil du egentligt se udstyret? "

Alice var lidt utilfreds, men hvad fanden han opdagede nok heller ikke at hans ene vagt forsvandt... bare sådan lige pludselig. "Det er ikke for at være til besvær med sted og bo osv, min stalker brændte jo som sagt mit hjem ned" sagde hun og rømmede sig kort, hun lod som om hun ikek hørte det med ikke at drikke af hans vagter.
"ja tak" besvarede hun hans sidste spørgsmål.
efter hendes lejlighed var det hele gået i stykker også hendes tøj, så alle hendes gamle kjoler osv var væk. hun havde derfor været på indkøb og havde købt en masse tøj for hendes arv. der iblandt den kjole hun havde på, en sort silkekjole var ikke lige hvad hun plejede at stille sig op i.

" Bare bliv siddende, jeg henter lige udstyret " sagde Hadrian med et smil da han rejste sig. Hadrian gik ikke langt han åbnede blot døren ud af rummet gik ind i det næste rum og lukkede den igen. Derinde var der et par af Hadrian folk med alt det nødvendige udstyr hvis Alice havde været en trussel.
Lidt efter gik Hadrian tilbage i rummet med et udstyrsbælte i hånden hvor der var forskellige lommer i og et aflangt hylster til noget der lignede en pistol, men ikke helt var det. Hadrian satte sig ned.
" Det gik hurtigt men nu skal du se nogle af de smarte ting og bare rolig du er ikke til besvær, jeg skal alligevel finde arbejde til rengørings folkene så nu sender jeg nok en ned til dit hus, som du i øvrigt heller ikke må æde. " Hadrian trak den mærkelige pistol op.
Løbet var en firkantet aflang sølvskinnende klods men uden hul som ved en pistol i stedet var det en lygte, og glasset til den var af utroligt holdbart plexiglas. I den anden ende af klodsen var der to små knapper som man skulle holde nede for at fjerne bagenden og udskifte batteriet. Under klodsen var hvad der bare så ud som et nogenlunde normalt pistolgreb med aftrækker, og det var ikke sølv som selve klodsen, men derimod sort som en normal pistol oftest ser ud.