Dazzleing dispair //Safre//

Safre kunne ikke tro sine egne øre hun blev sur over hvad han sagde."NEJ!!!! Det er forkert!!!" Råbte hun fast. "Ingen fortjener at dø før deres tid er kommet!!" råbte hun klart og fast.

"Så hvorfor skulle du så gøre det?" Spurte Thomas tilbage." Hun skulle ikke stå der og ønske at dø, det var en tanke der lå meget fjernt fra Thomas, det med at ønske sig selv død. "Jeg spørger dig igen, hvad du helt nøjagtigt har gjort, der gør dig så blødsøden?" Sagde han.

"Intet! Jeg er bare så ligeglad med mig selv at min død kan være mig ligegyldig!" skreg hun fortivlet. *var det nu også sandt? hvorfor kunne jeg ikke bare ligge mig til at dø?*

"Tag dig sammen" Den kolde stemme, hårde stemme, skinnede igennem, den stemme der ellers kun kom frem når det var vampyren i ham der talte. Hans stemme faldt tilbage i sit normale tonefald, da han blev opmærksom på det. "Hvis du så har tænkt dig at dø, hvorfor så lade en dum sygdom bestemme hvornår det skal være." Han havde det lidt underligt ved at forsøge at overtale nogle til at holde sig selv i live, det var ligsom noget man bare gjorde, ikke noget man skulle overtales til. Han overvejede om han burde ringe efter Aterswell Metal Hospital, men slog det ud af hovedet igen, hun var jo elver det ville de opdage.

Safre skreg, smerte skrig , hun tog sig til hovedet, faldt ned på knæ. stadig med hænderne presset hårdt ind imod sit hoved. *dør jeg mon nu?*

"Så tig dog stille folk kan høre dig" Hvæsede han. Og sprang ned fra muren for at gribe hende inden hun landede. Hun var ganske rigtigt kold i huden men det kunne godt skyldes aftenluften. "Hvad vil du gøre hvis politiet dukker op, det bliver lidt svært at forklare dem at jeg ikke kan bringe dig på hospitalet - Ikke?" Han blev irriteret. "Desuden..." fortsatte han "Er det at falde om og skrige på fortovet, lidt det modsatte af at tage sig sammen."

"Det bryder frem, det vil ud, min livs energi" støndede safre, hun holdte skrigne tilbage men smerten i hendes andsigt var tydelig at se.

Thomas tog fat i hende. Han bed et lille hul i sit eget håndled, og så blodet begyndte at løbe fra såret. "Drik det her!" Kommanderede han. "Det hjælper." Han holdt såret hen over hendes hoved så blodet løb ned i munden på hende.

Hun drak, hev armen til sig og sugede til. lidt efter var smerterne ved at fortage sig. Hun slap hans arm og så ned. "du skulle ikke have gjord det Thomas, du skulle ikke." Sagde hun stille og så ned i jorden.

Thomas stod lidt, med halvt lukkede øjne. Hun havde drukket en smugle for meget, så han følte sig en smugle svimmel, og han svarede ikke med det samme. Han kneb øjnene i sammen et par gange, og svarede så med en stemme der havde ændret sig gevaldigt den lød lidt som om han var blevet 20 år ældre, og som om han var helt tør i halsen"Skulle jeg ikke? Du vil gerne forblive i live, ellers havde du ikke drukket det.". Thomas så meget vild ud. Han bekæmpede en stærk trang til at brase ind på det nærmeste hotelværelse, for at drikke alt hvad der var at finde. Hans hår så ud til at være vokset en smugle og det stod ud til alle sider som en kat der rejser børster, og hans tænder var vokset halvvejs ud, selv hans negle lignede kløer en smugle, og hans øjne skiftede farve frem og tilbage mellem sort og rød.

Hun så undrene på ham. "Du ser forandret ud? noget jeg kan gøre for dig?" Sprugte hun bekymret. Smerterne var helt væk nu og munterheden vendte tilbage i hendes krop. "Thomas er du sulten? Det er sikker på grund af mig at du ser sådan ud." Sagde hun sørgmodigt.

Thomas så ikke direkte på Safre men begynde at slappe af igen. "Ja du drak lidt for meget, men det går." Sagde Thomas. "Når jeg ikke er så stor, så har jeg ikke så meget af det, mit blod er meget kraftfuldt så det er normalt ikke et problem, men når man tager en stor mængde af det, kan det godt gå galt, men bare rolig jeg har det under kontrol, giv mig lige et øjeblik." Han stod stille mens han kæmpede for at få kontrol over sig selv igen. Den røde farve slukkedes i hans blik, og hans hår mistende den elektriske konsistens, den havde haft. Hans hænder slappede af og hans tænder skrumpede ind til normale hjørnetænder. "Sådan, jeg tror jeg kan klare mig et stykke tid, og det kan du vel også."

Safre så tænksomt på ham. "hvis ikke det var fordi du havde travlt som altid var du velkommen til at komme hjem til mig og få noget blod, jeg har jo stadig mit køleskab med blod i." Sagde safre i et muntert og overtalende tonefald. Hun brøstede støvet af sig selv, rettet tøjet til og forsøgte gøre noget ved sit hår.

"Det ville ikke være så ilde lige nu." Sagde Thomas. En gang imellem lyste et af hans øjne op i en blodrød farve og faldt tilbage i sort. "Jeg skal hente noget på et værelse, men jeg tror jeg kan hente det nu." I samme øjeblik kørte et sort bil ud fra parkeringspladsen, med to solbrille klædte personer inden i. Thomas så efter bilen, mens den forsvandt ned af rampen til motorvejen.

Safre sukkede og satte sig ned. "altid ude på drengestreger hva'" Sagde hun varmt og kærligt imens hun kiggede afventende på Thomas. *Løb du bare afsted, din hemmelighedsfulde dreng, der nok er klogere end mig.*

"Den joke bliver aldrig gammel hva?" Spurte Thomas med at andsigts udstryk som en plaget hund. "Kom med, der sker ikke noget jeg skal bare hente det jeg skal bruge."

"og en udenvedkommene må godt blande sig I jeres sager?" Spurgte Safre drilsk men rejste sig forsigtigt op. Hun smilede og så afventende på ham.

Thomas lo en smugle, men det lød næsten mere som en snerren. "Der er ikke nogen i det rum, de har bare lagt varen, så jeg kan hente den. Vi skal bare gå ind, normalt kunne vi hente nøglen i receptionen, men jeg er et ormvandrene maskerade brud lige nu, så jeg tror det er bedst hvis jeg bare dirker låsen op." Sagde Thomas. Da han igen bekæmpede en trang til at løbe hen og skambide det nærmeste menneske. Han mente ikke at han ville kunne tåle at se et menneske lige nu, så han vinkede Safre med sig hen til porten, igennem den og videre hen til den udvendige trappe, op til værelserne.

Safre fulgte lydigt efter som en hund føgler sin herre. Hun nynnede muntert imens hun luntede efter ham. "uh drengestreger, spændende"

"Nu er det ikke ligefrem fis og ballade, det her." Sagde Thomas. Han bevægede sig op af metaltrappen, og mod værelse 34. Han standsede op foran den, og begyndte at rode i sin lomme efter noget. Der lød høje stønnelyde inde fra værelset, og der hang et "Vil ikke forstyrres" Skilt på dørhåndtaget.

Safre smilede "lad mig dog." hun kiggede bestemt på låsen og den gik op. (magi) "Det er lidt smartere end at øddelægge den." sagde hun venligt og kiggede afventende på Thomas

"Som om jeg ikke kan åbne den uden at ødelægge den." Sagde han en smugle mere aggressivt end han havde planlagt. Han tog i døren, og de aggressive stønnelyde blev højere, men de lød også kusntige. Thomas gik direkte ind i rummet. Det var et ganske alindeligt snusket motelværelse, med en dobbelt seng, et bord, to stole og et skab. Thomas gik hen til sengen, hvor der lå to ting. En sort taske, og en båndoptager der afspillede stønnelydende. Thomas tog den op og slukkede for den.

Safre holdt sig for munden for ikke at grine over båndoptageren. Hun stod bare og betragtede Thomas imens han gjorde sit arbejde. "Kan Vampyre endenlig have sex?"

Thomas smilede. "Det er smart ikke? Der er ingen der går ind, hvis ikke de tror der ligger nogen herinde." Han tog sin taske af og tog noget op af den, noget stort pakket ind i en pose. Han lagde den på sengen og tog tasken fra rummet, åbnede den for at tjekke at alt var som det skulle være, lukkede den og tog den overskulderen sammen med sin egen. "Ja, det kan vi vist godt, men jeg er ikke 100% sikker, det har aldrig rigtig interesseret mig." Svarede han.

"Jo det er veldig smart, og det undre mig ikke at det ikke er noget du tænker over." Svarede Safre muntert og undgik at gå i vejen. Hun viste godt hun bare skulle blande sig uden om men kunne ikke lade være med at spørge." Hvad er det endenlig du skal hente?" spurgte hun forsigtigt.