Gåtur på havnen - ozzie

Ozzie sukkede stille og trak vejret i små hiv.. hvordan skulle han nu komme hjem? Han.. han kunne vel også bare blive her hele natten.. og fryse ihjel.. fedt.
"Undskyld.. " hviskede han stille, og fik næsten dårlig samvittighed.. men han synes nu heller ikke at fyren havde behandlet ham særlig godt. Han sukkede stille. "Undskyld jeg ville ikke såre dig.. jeg vil bare ikke bides i.. " sagde han stille og sukkede dybt, da fyren sagde farvel, og ventede på den lettelse der ville give men det gjorde det ikke.. han ville en dag.. dø.. for at være så pisse rar.. ved folk der ikke fortjente det. Langsomt han kom han på benene.. "Vil du ikke nok hjælpe mig.. " hviskede han stille og rakte ud efter fyren og fik fat i hans arm og trak ham hen til sig og lagde armene om ham og gav ham et kram.
"Jeg hedder Ozzie" præsenterede han sig selv.

Han så overrasket på Ozzie, det havde han ikke forventet. "Du er en meget mærkværdig person" sagde han med et svagt grin, "og bare rolig, jeg er ikke så nem at såre" fortsatte han. "Mit navn er Samuel" præsenterede han sig, "jeg vil med glæde hjælpe dig, men først må jeg vide, vad du skal have hjælp til?" sagde han spørgende og med et svagt smil. Han rystede lidt på hovedet af fyren, det var noget af et skiftende humør.

Ozzie sukkede bare stille og gav slip på Samuel igen da hans kram ikke blev gengældt.. men hvad havde han egentlig også forventet efter alt det lort han havde lukket ud. hmm. "Ja.. ja det er jeg vel.." mumlede han bare og lyttede lidt til ham.. Samuel.. okay så, det var. det lød gammelt, som sådan et.. ridder navn, fra middelalderen eller sådan noget i den stil! Samuel den vise! Haha.. det lød sjovt.. hmm.
"At finde hjem.. jeg er blind.. og jeg har mistet sted sansen, og jeg har ingen blindestok og min hun er derhjemme.. så.. ja.. " sagde han stille og sukkede lidt, han hadet at be om hjælp.. det var simpelhen.. så ydmygende.. så ville han heller.. danse rundt i sit undertøj på åbengade.. eller nej måske ikke.. men.. jaja.. det.

Han nikkede, "det burde jeg godt kunne klare" sagde han med endnu et lille smil. Han betragtede Ozzie lidt, han havde altså haft ret i, at han var blind. Man måtte miste meget uden sine øjne, månens lys, stjernerne på himlen og alle naturens andre vidundere. "Hvor bor du?" spurgte han. Der var ingen grund til ikke at hjælpe, han havde trods alt ikke bedre at tage sig til, og selv hvis der skulle være noget, så havde han en evighed til at nå det. "Vil du hest bæres eller ledes?" spurgte han derefter med et lille grin.

Ozzie smilede forsigtigt og vendte ansigtet ned mod jorden, hvis han havde haft sit syn eller noget havde ha nok stået og stirrede på sine sko snuder, eller nogen biller eller sådan noget hvis der havde været den slags.. han havde en gang fascineret sig rigtig meget for myre.. de var.. interessante små insekter, alt for lidt mennesker lagde mærke til. "I Downtown.." sagde han roligt og smilede forsigtigt.
Men ved hans spørgsmål og hans grin rødmede han dog kraftigt og rystede på hovedet, "du kan bare.. gå.. så går jeg efter.." sagde han stille, han havde ikke brug for at holde ham i hånden eller sådan noget, han kunne følge lyden fra hans sko.. havde han været alt andet end vampyr havde han fulgt lyden fra det bankende hjerte, men det kunne han desværre ikke her.

Han lo svagt, "ok så, jeg skal altså bare gå" konstaterede han med et lille smil, "i hvilken del af Downtown?" spurgte han. Han begyndte at gå, "så jeg havde altså ret fra starten" sagde han med et tilfredst smil, "du var faret vild ..."

Ozzie smilede forsigtigt, og fortalte Samuel hvad vejen hed som han boede på, og smilede bare lid,t han havde ikke brug for at vide hvilket nummer eller etage.. Han behøvede bare følge ham på vej, så kunne han godt finde hjem. "Ikke før du var her.. der var jeg ikke faret vild!" sagde han bare stædigt og vendte ansigtet mod ham og smilede lidt, inden han fulgte efter Samuel og gik bare lidt bag ved ham.

"så burde du nok ikke have løbet din vej" sagde han med et lille grin, "men alle kan jo lave fejl" fortsatte han og trak på skuldrene, "selvom nogen selvfølgelig gør det mere end andre". Han kiggede sig over skulderen for at sikre sig, at han var med. Han vidste, hvor gaden lå og begyndte at gå i den retning.

Ozzie sukkede bare og rystede på hovedet, "Hvis du skal blive ved med at hakke på mig så vil jeg altså heller finde nogen andre der gider vise mig vej" sagde han bare, og gad ikke at blive skældt ud hele tiden, alle lavede fejl, og Ozzie havde lavet en fejl, selv om han stadig ikke brød sig om vampyren.. han brød sig ikke om nogen af dem, overhovedet.

Han lo svagt igen, "godt godt, jeg vil gå i stilhed" sagde han med et lille smil, og fortsatte i tavshed. Han begyndte igen at fløjte, en anden sang denne gang, men stadig en der ike var blevet sunget eller spillet i mange år.