Så skal der drikkes? //Junior//

Han gik med det samme og med faste skridt, hen til den første lampe han kunne se. Lænede sig bare op af muren, mens han lyttede på hvad Logan havde at sige. Var folk endelig blevet til sådan nogle? som ikke troet på kærligheden, mon Junior var alene om at tro på at kærligheden fandtes. Han lukkede sine øjne kort i, han åbnede langsomt sine kastanjebrun øjne igen og vende sit blik mod ham igen. Han kunne ikke tro sine egne øre, det var som om hans øre slet ikke ville høre det. Han tog forsigtigt fat i trøjen på Logan, mens han holde hans blik rettet mod hans "har du aldrig holdt om en, og følt det var den rette? er der ikke nogen som har fået dit hjerte til at banke hurtigere? gjort at du ikke kan trække vejret? .. en du ville vente hele dit liv på?" spurgte han om og ville endelig bare gerne høre at kærlighed fandtes, at han ikke var skør over at have de drømme som han havde. At nogen kunne elske ham, uden at tænke på ham som et eller andet sexlegetøj "hvad med dem som slet ikke ønsker børn? vil de aldrig finde den rette?" spurgte han om helt hviskende i det.

Logan lod sine røde øjne hvile på Junior brune.. uden et ord lagde han blidt en arm om ham, og løftede ham op fra jorden så de var i samme øjenhøjde. Hans ansigt og læber var ikke langt fra Junior, men han gjorde ingen mine til at rykke sig tættere på ham. ”Jeg mødte engang en.. som var smukkere end den sol der står op hver morgen og som jeg elsker så højt.. en der gjorde jeg ikke kunne trække vejret og fik mit hjerte til at gå i stå. Når jeg så ind i hans øjne ønskede jeg intet andet end at være hans, og da han tog mig i sin favn længdes jeg efter at komme tættere på ham..” han lod igen Juniors fødder røre jorden ”men det var ikke kærlighed for ham” han smilede skævt ”og efter det mistede jeg lysten til at elske igen.. forstår du?”

Han greb lidt bedre fat i Logan, når han sådan blev løftet op af jorden. Han var ligefrem bange for at blive tabt, også selv om han bestemt ikke troet på at Logan bare sådan ville tabe ham. Han hang bare der, og fjernede ikke sit blik et eneste gang fra hans. Han lag godt mærke til den røde farve i hans øjne, men kunne ikke tro andet end det var kontaktlinser. Det var jo så mange der brugte dem til dato, og derfor regnede han bare at Logan havde gjort det samme. Han havde ligefrem lyst til at græde, af den historie som han fortalte. Han vende sit blik ned mod jorden når han blev sat ned igen, og tørrede en tåre væk fra sin kind som havde undsluppet hans øjne "det er jeg ked af" sagde han og vende langsomt sit blik op mod ham igen "men.. måske når den rette kommer.. så kan du måske elske igen?" sagde han og sendt ham et svagt, men kærligt smil.

Logan smilede svagt og strøg Junior over håret ”du er en naiv dreng.. men jeg er ikke i tvivl om at du vil finde den eneste ene og blive lykkelig” sagde han og vendte blikket imod himmelen. ”Men det er ikke alle der følger den vej, hvis man allerede har mødt..” han blev stille og rynkede brynene. Så koncentreret på en sky ”.. måske” sagde han så og smilede ned til ham ”jeg tror du har ret, jeg vil holde øjnene åbne og hjertet på spring..” sagde han varmt…..

Junior kunne bare ikke gøre for, at han var en af dem som troet på alt det gode og for den sags skyld kærlighed. Han ville bare gerne leve som i de eventyrs bøger, de sidste ord som virkede så store `de levede lykkeligt til deres dages ene´ .. Han lag sit hoved lidt på skrå og bare på ham, med et svagt smil på sine læber "det håber jeg" sagde han stille, og havde ikke tænkt sig at give op ligemeget hvor langtid det end ville tage "nej men alle burde" sagde han og vende sit blik op mod himlen, men lod det hurtigt glide ned på ham igen "det er godt.. kærlighed er ikke til at stoppe" sagde han og nød det ord alt for meget, det fik ham altid til at smile.
Han var stille et stykke tid, mens han pillede lidt ved sin trøje "hvordan var han?" spurgte han om og viste ikke om han ville snakke om det, men det var vel ikke forkert at spørge.

”Hvordan var han?” sagde Logan og lod sit blik glide ned og se undersøgende på ham ”jeg har måske givet dig det forkerte indtryk.. jeg ser ham stadig hver evigt eneste dag, og kommer nok til det til den dag jeg ikke længere er på jorden” han smilede svagt ”hvad vil du gerne vide om ham?” spurgte han nysgerrigt.

"øh.. mmmh" sagde han og viste endelig ikke hvad han skulle sige, han tog sig til armen og vende sit blik ned mod jorden. Han vende sit blik op mod ham igen, med et undrende blik i sine øjne "hvorfor?" hviskede han da han ikke helt forstod det "det må være hårdt.. når du elsker ham, og han ikke dig" sagde han og viste godt at det var forkert at sige, han lag også hurtigt en hånd foran sin mund og rystede lidt på hovedet "undskyld" hviskede han og håbede på at han ikke fornærmede ham.
Han fjernede langsomt sin hånd fra sin mund "ved ikke" sagde han stille, og viste endelig ikke hvad han ville vide.

”Jeg har ikke noget valg.. bundet af kærlighedens lænke” sagde han og smilede svagt ”jeg har forsøgt at komme væk fra ham, men han blev ved med et komme ind i mit liv, og til sidst opgav jeg at kæmpe imod.. kender du ikke den slags mennesker?” han så på ham og rystede svagt på hovedet ”hvis vi ser bort fra mine personlige konflikter med ham er han nu et dejligt menneske”

Junior lag sit hoved lidt på skrå, og prøvede på at forstå det også selv om han ikke var så god til det. Han kendte jo ikke særlig meget til kærlighed, men alligevel troet han så meget på det. Han rystede let på hovedet, da han bestemt ikke kendte til sådan nogle mennesker "kan du ikke bare fortælle ham? at han skal lade dig være?" spurgte han om og viste ikke hvad han skulle sige, han var jo ikke den med flest idéer til kærlighed "det er da altid noget" sagde han og smilte lidt usikkert til ham, men prøvede i det mindste at smile.

"Tjo... jo det kunne jeg godt forsøge at sige" sagde Logan "men han nyder at lege med mine følelser, så han ville nok ikke opgive mig som sit personlige legetøj helt frivilligt.. jeg har også sex med ham forstår du nok, jeg lader mig udnytte 100%.. en ulykkelig fyr uden rygrad.." han så på Junior med et muntert smil og så nu ikke særligt trist ud.

Hans øjne blev større og større, han hørte ting som han slet ikke havde regnet med at høre og nok heller ikke havde lyst "Logan.. du må ikke lade folk gøre sådan mod dig" sagde han og var allerede skræmt over de ord som han fik lov til at høre, han var jo selv bange for at blive sådan en som blev udnyttet og efterladt med sårede følelser. Det overraskede ham mere at han ikke så trist ud, var det kun Junior der var trist over det?
Han tog hans hånd i sine, og kæmpede lidt med at få et smil frem på sine læber "du må ikke lade nogen udnytte dig" hviskede han og viste ikke hvad han ellers skulle sige, han var jo bare ked af at høre sådan noget.

”Selvfølgelig må jeg det” sagde Logan og smilede svagt ”jeg har ikke noget valg kære Junior, men det glæder mig at du føler så stærkt på mine vegne. Det er jo på en måde et valg jeg selv har taget” han så tænkende ud ”og så alligevel ikke.. men du ville aldrig behøve at frygte den samme behandling, hvis der er noget du hader så meget vil du kunne kæmpe imod det”

Junior forstod ikke helt hvad han mente, alle havde vel et valg om man ville tillade hvordan folk skulle behandle en "hvis du ikke har noget valg.." sagde han og viste ikke engang hvad han skulle sige, han forstod det bare ikke og havde ønsket at han kunne forstå det "hvis det er et valg du har taget.. så har du vel også et valg?" spurgte han om og rystede på hovedet, da han virkelig ikke forstod det "men... hvad med kærligheden.. hvis du ikke har noget valg.. hvad med kærlighed?" sagde han og følte sig bare mere og mere forvirret denne aften "men det er det jeg frygter.. hvad nu hvis jeg ikke er stærk nok.. hvad nu hvis jeg tror det er kærlighed.. og alligevel bliver efterladt?" sagde han og gav et stort suk fra sig.

"Så vil dit hjerte blive knust i tusind og atter tusind små stykker.. og du vil græde og du vil føle dig forrådt.. og du vil forbande den jord hun går på.. og så vil du komme dig over det med tiden, du vil forelske dig på ny og dit liv vil blive godt igen" sagde han og trak på skuldrene

Junior rystede på hovedet, og gav slip på hans hånd da han opdagede at han stadig holde i den "ne... det tror jeg ikke jeg kan.. det tror jeg ikke jeg ville kunne klare" sagde han og det var nok en af de ting, som gjorde at han var så bange for bare at finde en og tro det er kærlighed. Han ville ikke blive såret, han ville jo bare så gerne blive elsket "jeg.. jeg vil have.. ikke have.. en person der ikke elsker mig.... jeg vil have ægte kærlighed, jeg vil have en som elsker mig resten af livet.. og ikke udnytter mig" sagde han og havde det ret så svært med at snakke om det, og mest fordi han nu viste at Logan blev udnyttet.

”Ah ja..” Logan nikkede ”jamen så vil jeg håbe det er det du finder dig” sagde han og klappede ham på ryggen ”du skal bare lede, dit hjerte skal nok fortælle dig om du har fat i den rigtige.. og selv hvis ikke, så er hun måske værd at være sammen med alligevel.. hvem ved?”

Han havde godt nok blevet mere bange for kærlighed, efter alt det som havde sket denne aften. Bare at høre hvordan Logan levede sit liv, skræmte ham mere end han havde regnet med "det ved jeg ikke" sagde han og ønskede jo virkelig et eventyr, et af de lykkelige eventyr hvor prinsessen og prinsen levede lykkeligt. Han var ikke sikker på om han kunne klare andet, men han var vel også for ung til at ønske sig et eventyr?
Han smilte svagt mens hans blik bare var rettet med ham "håber jeg at jeg gør.. og jeg håber også for dig" sagde han og lag sit hoved mod hans brystkasse, og gav ham et svagt kram.

Logan så på ham.. lo blidt og gengalt krammet "mange tak Junior, medfølelse er ikke det jeg har fået mest af på det sidste.. og hvis du vil beroliges lidt er det langt de færreste der lever som jeg, mon ikke du nok skal klare dig?" spurgte han.

Junior så op på ham igen og fik et lidt større smil på sine læber, selv om det stadig var usikkert i det "tror bare jeg har mange følelser" sagde han og var vel lidt af en underlig dreng, som havde følelser som en pige og som alle drenge ville synes var svag. Han var ligeglad, da han var glad for at han kunne vise sine følelser uden at være bange "men.. det skræmmer mig bare lidt" sagde han og håbede på at han ville kunne forstå det.

”Det er klart, du var hvad.. 16 år gammel? Du er jo ikke engang voksen endnu.. og din største drøm er at finde den store kærlighed, du har aldrig kysset, haft sex eller taget stoffer.. jeg tror ikke det er så underligt at den virkelige verden skræmmer dig.. men bare rolig det hele vil blive et miks af eventyrene og virkeligheden” sagde han og smilede beroligende til ham.

Junior kunne godt høre, at de fleste nok ville tro at han var fuld af lort. At han var en eller anden lille dreng, som bare troet på alt det gode og aldrig ville gøre noget slemt "forstår godt hvis du synes jeg er underlig" sagde han og vende sit blik væk fra ham, han havde ikke lyst til at kigge på hans ansigt og se hvad han virkelig synes "jeg vil bare ikke have dårlige minder.. jeg vil bare have at,.. jeg har ikke lyst til at tage stoffer.. og jeg vil ikke bare huske en eller anden, som den første der kyssede mig eller havde sex med... jeg vil have det særligt." sagde han og gav et lille suk fra sig, han viste ikke om det var pågrund af alkohol.. men han følte sig virkelig så trist over det hele, at verden ikke hang sammen som han ønskede "jeg ved ikke.. jeg er vel bange for at også ende livet alene" sagde han

”Selvfølgelig synes jeg du er underlig” sagde Logan og grinede højt. Det var sjovt at snakke med dette menneske, så meget anderledes.. han passede bedre ind i Logans mennesket tid end denne her. ”Men det er godt, underlig på en god måde” sagde han ”jeg er selv underlig.. og for at være ærlig kedes jeg i selskab med normale mennesker…”

Hans kinder blev helt rødt i det, og han vende sit blik væk fra ham for at skjule sit ansigt "ååh" sagde han bare da de fleste ikke plejede at ville snakke med ham, fordi de synes han var alt for underligt. Det var også den første tanke som røg igennem Junior's hjerne, at Logan nok aldrig ville snakke med ham igen når han fik lov til at slippe væk. Hans kinder blev mere røde og han begynde at smile, men vende ikke sit blik mod ham "synes du?" spurgte han om og bed sig let i læben.

”Ja.. folk kan være utroligt irriterende.. når de bare tager den holdning tv og facebook nu lige har lagt dem i munden. Du taler fra hjertet, det er rart at møde en med et andet syn på livet.. det frisker lidt stemningen op” han smilede ned til Junior ”jeg nyder dit selskab”

Junior vende langsomt sit blik op på ham igen, så man kunne se hans røde kinder og det store smil på hans læber "det har du ret i... men er glad for at du ikke er som alle andre" sagde han og kunne ikke fjerne det store smil på sine læber, det var som om det aldrig ville forsvinde fra hans læber "gør du?" spurgte han lidt overrasket om