Alene,... altid alene

Junior fulgte bare efter ham "jeg bor på et lidt udenfor byen" sagde han og holde et smil på sine læber, han holde stadig sin bog tæt ind til sig og gik bare med. Han kunne ikke lade være med at grine over det han sagde, og rystede kraftigt på hovedet "jeg er nok ikke en af dem som træner" sagde han og ville nok bare ligne et fjols mellem alle andre.

Thomas smilede. "Så bliver du fed efter kort tid, for du får ikke ligefrem det sundeste mad, mens du læser, det er det ingen der gør." Sagde han. Hvilket han sagtens kunne sige siden han ikke kunne hverken tage på, eller tabe sig, når han var på en diæt af blod... ikke rigtig andet. "De har svømmehal og sportshaller, og de kan vist nok bruges frit, hvis du studere, men jeg er ikke sikker."

Junior lag sit hoved lidt på skrå og rystede lidt på hovedet "jeg er en af dem som aldrig tager på" sagde han og kunne spise alt hvad han ville uden at tage på, det var en af de gode ting ved ham selv. Han nikkede langsomt og så sig lidt omkring, mens de gik. Han var ikke en af dem som brød sig om at træne, og synes det var ret så pinligt når det altid var nogle som havde trænet længere og så meget stærkere ud.

"Det betyder ikke at du har godt af at spidse alt hvad det passer dig og lave intet." Sagde han. "Desuden vare det ikke ved, det hævner sig senere, når du ha fået nogle dårlige vaner... tro mig, halvdelen af min familie har det problem, og det har jeg også." Det var selvfølgelig løgn, den del med hans familie, men han mente det for han havde set det mange gange før.

Junior rystede på hovedet "har ikke lavet noget hele mit liv.. og har altid spist hvad jeg ville" sagde han og var stadig en slank dreng, og uden nogle kræfter i sine arme. Han var vel bare en af dem, som ikke brød sig om at træne og hvorfor når han ikke havde brug for det. Han havde det skam fint med bare at være sig selv, og så længe han ikke tog for meget på så var han glad.

"Jeg ser et tidligt endeligt i form af et hjerte andfald i din fremtid." Sagde Thomas drillede. Han havde selv fundet sig til rette med at han ikke spidste andet en blod, selvom han godt kunne nyde drikkevare af andre former, var deres smag som regel dæmpet. Thomas havde trænet meget i sit liv, det var ikke styrke træning, eller konditræning. Det behøvede vampyrer ikke, men han havde trænet sin koordination, og andre skills.

Junior rystede på hovedet af ham "nej jeg dør ikke af sådan noget" sagde han og var tæt på at tage sin kæbe, Thomas viste åbenbart ikke hvor hurtigt han kunne blive bange. Der var jo en grund til at han stort set var bange for alt, det var fordi folk havde fortalt ham at han skulle være bange. Det var vel også bare bedst at være bange for alt? så var der en større chance for at der ikke ville ske en noget, selv om det nok ikke var særlig sikkert.

"Hvorfor ikke? Du kan dø af så meget, og hvis der går for lang tid uden at du dør, så dør du alligevel." Sagde Thomas med et skuldertræk. Han havde ingen ide om hvad Junior var bange for, han selv havde set døden i øjnene så mange gange at han var blevet hård over for den. De drejede om et hjørne ned af en gade der bestod af letbeton bygninger med graffiti over det hele. Her var ingen ud over en gruppe af drenge i alt for stort tøj, kasketter og hængerøvs bukser. Det så ud om om de var skrubet så pludselig at de ikke havde opdaget det. Nogel af dem røg og resten drak øl. "Der har vi et par fra et af de gangs der huserer her omkring." Han dembede ikke sin stemme, for han var ikke bange for dem, men han talte stadig tysk så der var ikke nogen særlig chance for at de kunne forstå ham alligevel.

Junior fulgte bare efter ham og prøvede på at lade være med at lytte på hvad han sagde "sys" sagde han og lag en finger mod sine læber, og ville bare ikke høre på det. Hvorfor tænkte folk på døden? det var en ting som man ikke behøvede at tænke på, og skulle bare leve sit liv som man selv gerne ville.
Han stirrede bare på drengene, og tvang sit blik væk fra dem "så lad os gå et andet sted hen" hviskede han og ville endelig ikke være tæt på dem, han var jo bange og han viste at det bare kunne gå galt.

"Hvorfor? De gør os ikke noget på åben gade." Thomas var ikke bange for dem, for han var stærkere end dem. "De er lidt ligesom store hunde, de gør lidt nogle gange, men bider kun hvis du trænger dem op i en krog. Men for det meste ignorere de dig."
Han fortsatte med at gå med et neutralt ansigts udtryk. Lugten af marihuana var ikke til at tage fejl af, men han var ligeglad.

Junior havde virkelig ikke lyst til at være i nærheden af dem, men fulgte alligevel efter Thomas og gik over på den anden side. Selv om det nok ikke var smart at lade en yngre dreng gå tætter på dem, men det så bare ud som om Thomas viste mere hvad man gjorde.... hvis der skete noget.
"er du sikker?" spurgte han stille og pillede lidt ved sin bog, da han begynde at blive ret så nervøs det.

Thomas svarede ikke men gik bare selv sikkert hen imod dem uden at kigge på dem. Han gik roligt med hænderne i lommen. Thomas tænkte at de nok ikke gjorde noget, men han holdt alligevel øje med dem. Da han gik forbi stak en af dem foden ud foran ham for at spænde ben men Thomas hoppede ubesværet over foden, og landede på den. Drengen råbte "AV!" og tog sig om sin ømme fod mens han ømmede sig. Thomas bare videre uden at se sig tilbage. en af drengene råbte "Lille svin" til efter ham, men de gjorde ikke noget.