endu en gang alene (Alessandro)

T:22:45.
S:uptowns gader.
V:ingen vind,skyer nymåne.
O: gadelamper, ingen mennesker, huse/bygninger.

Calla gik rundt på fortorvet, hun skævede ud til siderne. hun syntes det var på tide hun var noget mere inde i byen. hun tog irriteret fat i sit hår og proppede det om bag ryggen, hun gik rundt i hendes sorte kjole der gik hende til knæene. hun stoppede op og kiggede lidt op i luften, hun lænede sig op af en mur.

Alessandro der ellers ikke rigtig drak, for sin families skyld, og for sin egen. Havde drukket sig fuld i løbet af aftenen, med sine venner og en del af Krzysztofs plejesønner og døtre. Han slentrede hjemad med en flaske whiskey i den ene hånd og en cigaret i den anden og nynnede noget af en russisk sang han kunne.. men han kunne ikke huske teksten. Hans skjorte stod halvåben og ellers havde han sorte bukser på, med et bælte... jakke havde han ikke. Han tog et hvæs af sin smøg og pustede den op mod himlen. Der var ikke mange mennesker på gaden, og de der var, var enten fulde eller stod og snavede i en eller anden smøge... Han gik videre, faktisk indtil han nåede til en gade der var tom. Fuldstændig tom... og dog, lå der en besynderlig duft over stedet... hvor den kom fra vidste han ikke.

calla blev træt af bare at kigge op på himlen. hun gik videre. til hun kom til en skillevej, hun gik til venstre. vejen hun kom ind på var tom... eller næsten længere nede gik en person, der stank af alkohold. hun rynkede ufrivviligt næsen og gik videre.

Alessandro så sig om efter tegn på den besynderlige duft... varmt... det duftede varmt, kunne man sige det sådan? Ikke ligesom damp, damp kunne nemlig også dufte varmt.. nej, dette væsen duftede næsten brændene. Men heller ikke som ild. Han fik øje på en ung pige længere nede af gaden der kom ud fra en gyde.. Han rynkede brynene... var det hende duften kom fra?Sikkert nok. Han burde nok lade det fare.

calla gik længere ned af vejen, stanken af alkohold blev værre og værre. hun fortsatte, hun ville snart gå forbi personen...
hun undrede sig over hvor alle folk var henne, nå det var ikke hendes problem.

Alessandro så hende komme nærmere. Han fortrak ikke en mine, han var stille og rolig... afbalanceret som altid, altså når han ikke var hidsig, han havde visse tendenser til at trække mod den mere temperamentsfulde side. Det havde han altid haft. Han betragtede hende med en vis undren, der var alligevel ikke mange piger der turde gå alene rundt så sent.

calla gik forbi den fremmede, hun fortsatte. hun skulle intet nå, bare rundt og kigge lidt på byen. manden stank langt væk af alkohold...