Alene,... altid alene

Thomas begyndte at gå ved siden af Junior. Solen var stadig ikke nogen steder at se, over det tætte skylag, så han var godt tilfreds med at kunne være uden for om dagen, her lugtede meget anderledes, lagde han først mærke til nu. Om natten var der altid meget fugtigt, på grund af temperaturfaldet, så luften afgav en masse vand, men nu var luften tør, og det var som om lugten af græsset og træerne, var stærkere nu. "Du er da nødt til at studere design, for man kan squ da ikke studerer kunst." Sagde Thomas. "Jo så bliver det kunsthistorie, og den slags pjat, men ikke noget med selv at lave kunst." Thomas rynkede lidt på næsen, for ham var det eneste kunst der betød noget, den kunst der blev brugt som kommunikations form, for folk i gamle dage, der ikke kunne skrive, men alligevel havde noget vigtigt at sige, som for eksempel hvordan man brugte et bestemt atefakt.
Thomas fulgte med ind på caféen, han kendte godt stedet for han boede lige i nærheden af den, selvom han ikke kom her så tit, sidste gang havde han mødtes med en varulv der ville købe noget af ham. Caféen her var lidt små-snusket, men den var billig. "Jeg skal bare ha' en kop engelsk te." sagde han til damen bag disken. Det var begrænset hvad Thomas kunne indtage, når det ikke var blod, og kakao var mest et mælkeprodukt hvilket godt kunne lade sig gøre, men det gjorde ham ikke godt, desuden gjorde smagen ikke meget for ham alligevel. Men te gik fordi det var tyndere og vandbaseret... desuden var han jo englænder, og gamle vaner kommer man ikke af med.

Junior stod bare og ventede på den ældre dame, mens hun gik rundt og begynde at lave deres drikkevare "jo man kan godt studere kunst.. vi lære om kunst og det forskellige kunst, vi lære at tegne. Så vi en dag selv kan finde på vores eget kunst.. de hjælper hos på vej, så vi lære om os selv og hvad vi kan lide" sagde han og havde et smil på sine læber igen, selv om han følte sig lidt forvirret over at tænke så meget over det han studere "vi laver også vores eget kunst.." sagde han og tog sin kop i sine hænder, når damen kom tilbage med den og gav hende pengene. Han gik bare forsigtigt ned og satte sig ved et af bordene, og holde øje med sin kop imens.
"hvordan er det så at bo her i området?" spurgte han om, da han regnede med at Thomas havde boet der i længere tid end ham selv. Han tog en slurk af sin kakao, som gav lyd fra sig når han drak.

Thomas lagde et par mønter på bardisken hvorefter han sprang op i en stol ved bordet. "Men ligefrem studere kunst, på et universitet, det giver ligsom ikke rigtig mening." Sagde Thomas. "Skriver i så også afhandlinger, kan man skrive en PhD i det for eksempel?" Han havde selv gået og leget med tanken om selv at skrive PhD, det ville blive i noget oldtids historie hvis det blev noget, men der var mange ting der ikke rigtig kunne lade sig gøre, hvad dette andgik, udover det faktum at han helst ville være så anonym som muligt, og at han lignede et barn, så havde han heller ikke nogen officielle skolepapirer hvilket også gjorde sagen umulig.
"Området her er, ikke alt for dårligt. Huspriserne er lave, kriminaliteten er... lidt høj, skolerne er... kommunale og der er ikke så miljø svinet. Alt i alt et udmærket sted at bo. Der er nogen rivaliserende bander, der er synlige i gadebilledet hvis man kigger efter, lad være med at købe noget fra dem hvis de spørger, for de vil forsøge at stjæle fra dig, og bland dig ikke hvis de slås, så sker der ikke noget."

Junior kunne ikke lade være med at smile til ham, han var vel bare et af de mennesker som smilte til alle også dem man bare ikke skulle smile til "hvorfor studere engelsk? eller noget af de andre ting, hvis man allerede kan lidt... det er jo for at blive bedre... det samme er med kunst.. til at lære mere om kunst, at blive bedre til det" sagde han og kunne bare håbe på at han på et tidspunkt ville forstå det, da alle kunster vel studere nogle på deres egen måde. De skulle jo lære alt det de kunne, på nogen måde og nogle studere for sig selv mens andre gjorde som Junior.
Han tog atter igen en slurk af sin kakao, når han var færdig med at snakke "hmmm... det lyder jo okay... nej nej, gør jeg nok heller ikke.. jeg er ikke den type som slås, for lille og slet ikke nogle muskler" sagde han og brød sig slet ikke om når folk kom op og slås, han var ligefrem den første der flygtede væk fra de steder.

"Fordi jeg ser en kunster, er lidt som en sportsmand. Du øver dig og øver dig og finder din egen stil, men du går ikke på universitetet og for en masse textbook viden stoppet i hovedet, men det er der åbenbarn nogen der gør alligevel." Sagde han

"Det er en dårlig ide at tale med dem, for pludselig kan de få den ide, at du skylder dem penge, for et eller andet. Hvis de råber til dig, så bare gå, du er ikkeumagen hver for dem, de er bare drenge der keder sig, og har fundet en pistol at lege med." Sagde Thomas som om det var en meget henkastet sag at disse mennesker gik frit rundt.

Han træk lidt på skulderne og kunne godt forstå hvad han sagde, men det var stadig godt at få alt at vide omkring kunst og det kunne han godt lide. Så man kunne få idéer til sit eget kunst "ja det har du måske ret i.. men vi øver os jo også, bare på skolen" sagde han og drak lidt mere af sin kakao, sådan hver gang han fik muligheden for det. Han kunne godt lide at få varmen i sin krop igen, som kakao gjorde og bare det at være indenfor.
Han lyttede godt med på hvad han sagde "havde jeg heller ikke tænkt mig.. jeg er ikke en af dem som snakker så meget med folk" sagde han og hentydet til at han var alt for genert, han havde det svært nok bare at snakke med Thomas.

"Så skal du nok klare dig." Sagde han og tog en slurk af sin te, der var en smugle for varm, og i øvrigt ikke ret god. "Hvad har de dog gjort ved den te?" Sagde han og så misfornøjet på den, men drak alligevel fra den igen.
Han satte sig tilbage i stolen "Hvis du vil handle billigst så bruger alle de studerene det lille supermarked lige her rundt om hjørnet de sælger billigt netop af den grund." Sagde han.

Junior var begynd at tænke mere og mere over det Thomas sagde, det var som om det sad fast inde i hans hoved. Måske skulle han tage skridtet, og prøvede på at klare sig selv? men han var ikke sikker på om han turde, hvad nu hvis han ikke klarede det? hvad nu hvis han blev smidt på gaden? og skulle leve blandt de hjemløse? bare tanken rystede hele hans krop, og prøvede på at fortælle ham at han bare skulle blive ved med det han gjorde. Han var vel bange for at tage det skridt, at måske aldrig se sine forældre igen. Han var vel bange for hvad fremtiden kunne byde på, måske var det derfor han havde sådan en stor lyst til at blive i sikkerhed.
Hans blik vende sig mod sin kop i sine hænder, hans tanker fløj bare rundt i hans hoved. Han vende først sit blik mod Thomas igen, da han hørte hans stemme og nikkede langsomt til det han sagde "skal vi gå hen der bagefter?" spurgte han om og gad faktisk godt se dette supermarked, som han snakkede om.

Thomas undrede sig lidt over spørgsmålet. "Skal du bruge noget der?" svarede han. Han havde tænkt at det bare var en praktisk oplysning til en der var kommet til for at studerer. Han viste ikke rigtig hvordan han skulle forsætte samtalen, han kunne ikke sige noget om sig selv, ikke uden at lyve, hvilket egentlig ikke var så slemt. "Hvordan ser din mor på alt det med kunstnere og designere?" Spurte han, er hun enig, eller er hun ligeglad, hun er da, så vidt jeg kan forstå ikke vokset om med den skøre tankegang."

Han rystede let på hovedet til det han spurgte om "nej, ville bare gerne se det" sagde han også så kan viste hvor det lå, hvis han nu valgte at følge Thomas råd. Selv om han endnu ikke havde fundet ud af hvad han har tænkt sig, men det måtte han nok bruge nogle dage på før han kunne finde ud af sit valg. Han så lidt tænkene på ham "hun er mere åben.. men hun er også en kvinde" sagde han og var sikker på at kvinder bedre kunne forstå deres børn, mænd ville jo bare have at deres børn skulle blive det bedste af det bedste.. mens mødre, bare ønskede at deres børn var glade.

"Nåh ok." Sagde han bare og slog det hen. "Det kan vi godt så." Sagde han. Han drejede det glas han havde fået i stedet, for en kop. Han kunne bedre lide at ha te'en i glas, det var mere parktisk syntes han. "Din mor kan da ve ikke vær enig med ham, hvis ikke hun er opvokset med den samme mening. Jeg har svært ved at tro at hun vil tillade din far at gøre hvad det passer ham." Sagde Thomas. "Desuden er der flere penge i design end i kunst... i gennemsnit, og det er det man som regel går efter... ikke?"

Junior viste endelig ikke særlig meget om hans mor mening, men han viste at det var hans far der havde pengene og derfor havde hans mor ikke noget at sige "nej.. hun vil bare have at jeg følger min drøm" sagde han og viste at ligemeget hvad hans mor synes, så var det hans far der bestemte i sidste ende også måtte hun bare følge med "men.. det er min far ligeglad med.. han vil jo bare have at jeg blive kunster" sagde han og drak noget mere af sin kakao, før han satte koppen fra sig da der ikke var mere i den "skal vi smutte?" spurgte han om og rejste sig langsomt op, og tørrede sig om munden imens.

"Sure." Sagde han og rejste sig op, han lod resten af te'en stå. "Men appeler til hende, hun har nok alligevel lidt at skulle ha' sagt." Sagde han. "Du kan jo også vælge at lyve... lidt hvis du ikke syns det er formeget. Du er helt herover, så de kan ikke rigtigt kontrollere dig." Sagde han mens de gik over mod døren.

Junior lyttede efter på hvad han sagde, og viste endelig ikke hvad han skulle gøre "tror.. bare jeg bliver nød til at tænke lidt over det" sagde han og fulgte bare efter Thomas, da han jo slet ikke viste hvor butikken lå. Han bed sig kort i læben, selv om han hurtigt gav slip på den igen "men ved ikke om jeg tør" sagde han og viste virkelig ikke hvis han turde, da han vel var ret så bange for at tage sådan et stort skridt.

"Well så kommer du jo ingen vegne." Sagde han. Han fugltes med ham ned af fortorvet og drejede om hjørnet, mens de passerede et par butikker, en frisørsalon og endelig et supermarked, der ikke så så stort ud, men ellers var almindeligt. "Her handler de allesammen billigt." Sagde han, der er alle mulige fornødenheder heromkring der er billige, hvis man er studerende, jeg ved ikke om i får rabat, men det er da sandsynligt."

Junior træk lidt på skulderne "men jeg bliver nød til at tænke over det" sagde han da han jo var nød til at tænke sig om, at han kunne tage det skridt som det handler om at gøre hvad han ville. Han fulgte bare efter ham, mens han så sig lidt fra side til side. Det gik jo ikke længe før han var kommet til supermarked, han så op på det med åben mund "det ser stort ud" sagde han og vende sit blik mod ham med et smil på læben.

"Nåh... så stort er det da ikke." Sagde Thomas. "De har alt hvad du har brug for derinde, de har også alt muligt du ikke har brug for. De sælger dog ikke alkohol, medmindre du er 21, det er en af de ting ved USA man kan blive lidt irriteret over. Du kan købe håndvåben derinde, men alkohol, er åbenbart for farligt."

Junior synes altid alt var så stort, måske fordi han var så lille som han nu var "tja" sagde han bare da han ikke viste hvad han ellers skulle sige, han lyttede på hvad han sagde og hævede sit ene øjebryn en lille smugle "jeg drikker ikke så meget.. og våben har jeg bestemt ikke tænkt mig at håndtere" sagde han og viste at han bare ville komme til skade, hvis han begynde at lege med våben og det ville han helst ikke have.

"Du er i USA nu, og selvom jeg aldrig har været fan af skydevåbe

---

n, så er det sådan det gøres her." Sagde Thomas. Det passede at han ikke brød sig om skydevåben, de var effektive, så effektive at de ikke var sjove, desuden larmede de formeget. Selv lyddæmpere lød som om man kvaste en mus med en hammer, nej der skulle kastevåben eller noget andet... mere stille. "Desuden går du i skole... bor på kollegiet - ikke? der bliver nogle fester, du ikke slipper for. Der er altid nogen der skaffer alkohol på den ene eller den anden måde."

Junior drak lidt på skulderne, hvad skulle han sige? han viste jo godt at våben var en helt af USA. Han åbnede bare på at han aldrig ville komme til at skulle røre ved dem, han hadet våben da de ikke gjorde andet end at skade folk. Krig i verden, var jo pågrund af våben... folk som dræbte andre, og selv blev dræb.. det ville aldrig stoppe! og det var menneskernes skyld, fordi de opfandt våben. Han rystede svagt i kroppen, bare ved tanken om at skulle være i nærheden af sådan noget "ja.. det er jo ikke fordi jeg ikke bryder mig om at drikke.. men ikke noget jeg gør hver dag" sagde han og gav et lille grin fra sig.

Thomas så på ham, med et hævet øjenbryn. "Selvfølgelig, gør du ikke det, det er kun noget man gør hvis man er alkoholiker, men man behøver ikke være alkoholiker for at deltage i en fest og drikke sig i hegnet." Sagde han med en stemme der indikerede at Junior havde sagt noget åbenlyst. Han kunne ha brugt sarkasme, men det gjorde han ikke ret tit.

Junior trak lidt på skuldrene, da han jo godt viste at Thomas havde ret og derfor gav han også et lille grin fra sig "det har du ret i.. men jeg drikker stadig ikke ofte.. udover når man skal hygge" sagde han og hentydet til feste, eller når man nu tog i byen for at hygge sig. Ellers var han aldrig nogen der drak, og kunne godt klare sig uden at drikke vildt meget. Han kunne godt lide at kunne gå på sine ben, og huske hvad han havde lavet uden at skulle opleve noget næste dag som han ville fortryde.

"Well... du kan sikkert male noget meget spændende billeder efter tre shots jägermeister." Sagde Thomas med et grin. "Du kunne sikkert også få en kjole til at se rigtig sjov ud, i den tilstand." Han kunne ikke lade være med at grine lidt, af sig selv. "Men der har vi altså supermarkedet, alt hvad man har brug for at købe som studerene, er derinde." Sagde han.

Junior stirrede bare på ham med store øjne, og kunne ikke lade være med at grine over det han sagde "ja det har du nok ret i,... men kønt bliver det nok ikke" sagde han og rystede på hovedet, for at få rystet den tanke ud af hovedet også selv om det var svært. Det var som om det sad fast inde i hans hoved, da han et eller andet sted gerne ville prøve det. Han så kort på supermarkedet og nikkede "det lyder jo godt" sagde han også selv om han stadig ikke havde besluttet sig om hvad han ville gøre.

Thomas ventede lidt til Junior havde kigget færdig. "Hvilket kollegium bor du på?" Spurte han og gjorde tegn til at gå videre. Universitetets sportshaller, ligger en gade væk. Tror du at du kommer til at bruge dem?"