Kakao, Talanura - og åbent

Tid: Torsdag aften, klokken 22:42
Sted: En intetsigende bar i centrum

Det var en regnfuld aften. Kaskader af vand sprøjtede fra dybe pytter når en bil drønede ned ad de våde gader. Mørke skyer tegnede sig brunligt over byen, hvis skyline blev udvisket af regnens tunge gardiner. Aenor vendte en side i sin bog med en langsom bevægelse og forsøgte at rette fokus tilbage mod siden, men hendes øjne var blevet fanget af dråberne, der drev ned over vinduesglasset. Hun var gået på bar og sad alene i et sofahjørne og læste. Ved et andet bord snakkede fem teenagedrenge højt. De var tydeligvis turister. Engelsk accent. Hun skævede over til dem, og så servitricen servere et par gigantiske øl, mens hun selv tog en beskeden slurk af sin kakao. Rundt omkring sad der andre. Grupper og enkelte. Et par kyssede udiskret ved baren. Der blev vist et program, hvor tre unge mænd snakkede om fodbold på en skærm. Underteksterne fortalte, at det havde været en fantastisk scoring. Hendes mørke bukser var begyndt at tørre. Forudseende som hun havde været havde hun medbragt en paraply da hun gik fra lejligheden, men hun havde ikke beregnet en taxi i høj fart, der styrede om et hjørne og sendte en mindre flodbølge i hendes retning. Hun sparkede støvlerne af og trak benene op under sig på sofaen. Skubbede hatten, som skjulte hendes ører, lidt længere om i nakken. Forsøgte igen at vende tilbage til bogen. Hun ville faktisk gerne læse den, det var en gave.

Talanura kig ned af den regnfulde gade, man kunne se at kloakkerne var ved at oversvømme, de kunne ikke holde til så meget regn denne aften bød på.
Talanura kig ind på en tilfældig bar, hun ville bare være i læ for regnen indtil den tog lidt af *selvom man ikke kan føle kulde kan man stadig blive våd* hun grinte lidt af tanken.
Talanura kig ind af bar døren og hang lidt og kiggede rundt *hvor skal jeg mon side* hun kiggede op mod baren, der sad ikke så mange, hun kig der op og satte sig på en af bar stolende, hun kiggede ud over baren, ikke fordi det var så interessant hun vidste ikke engang hvad den hed.
Hun kiggede op da bartenderen spurgte hende om hun ville have noget, men takkede pænt nej og bartenderen kig videre.

En smuk kvinde åbnede døren. Vandet dryppede af hende. Aenor gloede op fra sin bog. Der var bare noget ved den kvinde, der var så ekstravagant, at hun næppe passede ind på den lille bar. Teenagedrengene var også blevet stille. Det var en elegance, den veltrænedes elegance. Det her var tydeligvis en pige, der havde styr på sine evner. Hun vendte tilbage til bogens univers. Den var skrevet af George Orwell, The Road to Wigan Pier. Om arbejdernes vilkår, og allerede efter første kapitel havde hun mærket en klam hånd om sit inderste. Kludedukken var krøbet sammen i afmagt, havde forsøgt at beskytte sig mod de grimme billeder, der tonede frem bag lukkede øjne, mens den alt for livlige fantasi lynhurtigt skabte de mest livagtige fortolkninger af tekstens sorte blæk.

Hun vendte sig på stolen og fik øje på en pige som sad alene i et lille sofahjørne, hun fik et lille smil på læben. *Hvad laver en køn pige som hende helt der over* efter hun havde kigget lidt mere på hende var det tydeligt hun læste en eller anden bog, hun vendte sin koncentration mod pigen, der var noget usædvanligt ved hende, hun var vært fald ikke et menneske, eller var hun? Hun kunne godt ligne det, faktisk ret meget, men engle ligner og ret meget mennesker?
Hun vendte sig om på stolen igen og kiggede ned i barbordet, men hun kunne ikke lade vær med at tænke på pigen *Menneske eller Engel eller noget helt tredje*

Aenor løftede blikket fra det opslag, hun var i gang med og så at kvinden, der netop var kommet ind, havde blikket på hende. Hun prøvede et sekund at fange kvindens øjne, men uden held, ubevidst om, at en del af hendes ansigt var skjult af hatten og det lyse hår, der hang om hendes ansigt. Så fejede en manke af sort hår gennem luften og kvinden havde igen vendt ansigtet mod et punkt bag baren. Aenor rettede sig op og tømte sin kop med kakao for at kunne gøre tegn til bartenderen, der havde været sød og serviceret hende før, da hun havde været eneste gæst. Han nikkede, og hun lyste op i et smil, mens hendes øjne igen søgte mod den sorthårede kvindes ryg.