The never ending dance ~Anna Rose~

Gabriel's blik lod overrasket på Anne, hun så ikke ud til at havde hørt ham, hvilket jo blot var en god ting, han lod sig sætte overfor hende, mens en sved tåre, løb ned langs kinden, og han lod bikket forblive på hende ''hvad læser du?'' spurgte han kort, for at lade stemningen løfte sig lidt, mens tankerne om Azariel nu havde forladt badeværelset...

"Gamle myter og historier" Sagde Anna Rose stille, lagde bogen ned hvor der var et billed af en elver.

Gabriel lod blikket på billedet *hmm... facinerende* tænkte han kort, og lod blikket på hende ''hvem har skrevet den?'' sagde han kort og lod blikket forblive på hende, tanken om at mennesket fandt forskellige historier om at nogle mente de var elver folk, som levede i skoven, andre at vi engang var mennesker som flygtede ind i skoven, og ja... der var mange mange forskellige beretninger om elver, hvilket gabriel fandt underholdende.

"Det jeg faktisk ikke sikker på, en mand der postod at være troldman for mange år siden" sagde hun og bladrede i siderne, det var tydeligt bogen var gammel.

hans blik lod på hende, *en mand der påstod af være toldmand.. det var et sjældent syn...* tænkte han kort og lod sig sætte sig over ved siden af hende, og kiggede over skuldrende, hvor efter hans blik lod sig til at læse halvt om halvt hvad der kunne stå, blot for at virke nysgerrig, og facinerende, over hvad en toldmand ville skrive om Gabriel's egen race.

Det var tydeligt for hvad der stod i bogen af manden der havdre skrevet bogen havde kendt til elver.
Anna Rose bladrede i bogen "Her, ligner de ikke meget hindanen" hun tog amullettet op og sætte mod nogen tegn i bogen

hans blik lod på bogen ''jo.. woaw.. det vidste jeg ikke'' lyd det fra gabriel, som vidste godt at han næsten ville give sin identitet væk hvis han ikke lod sig lyde overrasket ''hvor mærkeligt, men det sker vel at man kan lave samme tegn, ligesom at der forskellige tegn i verden, har jeg åbenbart lavet noget som minder om elvisk, i hvert fald i følge denne bog'' sagde han kort og smilede venligt

Anna Rose nikkede og lukkede bogen stille og strøg amuletten "Men tak igen" sagde hun med et smil og så på ham.

han smilede venligt, og lod blikket forblive på hende ''af ren nysgerrighed, tror du på det der står i bogen?'' sagde han kort, og tænkte kort om han mon burde fortælle hende, at væsnet hun stod overfor var blandingen af to old gamle kreaturer.... men så igen, gjorde han dette ville dette nok ændre meget på hendes liv. . .

"Ja" sagde hun og smilte "Jeg tro på magiske væsner og magien selv"

han lod blikket forblive på hende '' hvorfor tror du at der findes magiske væsner? '', efter han nævnte dette lod tankerne om han skulle løfte sløret, og vise sit sande væsen, selv om hans mester, og mentor var den eneste som hidtil kun havde set hans sande ansigt.

Anna Rose så på ham og smilte "Jeg har selv følt magiens kraft"

hans blik & ansigt ændret sig forbavset, og tænkte sig kort om '' og dette er du helt sikker på? '' sagde han med en meget undrende, og alvorligt tone.

"Jeg rart sikker" sagde Anna Rose og kiggede ud i luften "Magi, mirakel, eller hvad end man ville kalde det, jeg tro på det er i alle, nogen mere end andre, og det sker over alt" Hun smilte stille.

han smilede kort '' tja.. så er det måske ikke så slemt, som at fortælle dig at du sidder overfor en'' sagde han kort og lod blikket forblive på hende, og ventede på hendes reaktion.

"Sidder overfor en hvad" spurgte hun rolig, drak af sin te.

han kiggede kort på hende og smilte lidt ''tja... man kan kalde en blanding af de to mest kendte racer for krig'' sagde han kort og opløste den 'mur' som dækkede over hans identitet da han plejer at bruge den for at færdes omkring.

{billede af Gabriel}

Anna Rose spærret lidt øjne op og smilte så "Fasinerene, og hvorfor fortæller du mig det her?"

hans blik forblev på hende ''fordi jeg ved at ingen ville tro dig hvis du fortalte det videre til andre, samt også at du selv er facinerede af min slags, men også fordi jeg er træt af at leve i skjul blandt mennesker'' sagde han kort og lod blikket forblive på hende.

Anna Rose smilte "JEg ville ikke fortælle det til nogen, desuden-" hun lavet en illotion så hun pluselig havde en rose i hånden og duftede til den "- bære vi næsten på den samme hemmelighed"

hans blik forblev på hende ''det er altid noget'' sagde han kort og smilede venligt, og tankerne slog ham om hvad han nu skulle gøre, om han burde forsvinde, eller blot forblive hvor han var nu, da hun var det første menneske han havde vist sit sande jeg for.

Anna Rose så stille på ham "så, er den her amulet faktisk magisk?"

hans blik forblev på hende ''nej, den er helt admindelig, men symbolismen er liv & død, jord og vand, ild og is, altså modsætninger'' sagde han kort og smilede venligt.

Anna Rose nikkede stille og så på den og smilte "Tak.."

hans blik forblev på hende '' selv tak, men.. af ren nysgerrighed, hvornår fandt du dit sande sind og jeg'' sagde han kort og referede i at opdage sin 'anden' side, som få mennesker oplever.