Ting skal gøres - Thomas

"Men du sejler jo ikke i den, du er her." Thomas afleverede nogle papire med nogle arbejds tegninger til den gamle mand, så han kunne bygge et krystal kammer til maskinen. Derefter åbnede han den taske han havde på ryggen, og fandt en krystal som den han havde vist Hadrian tidligere, bortset fra at denne var knytnæve stor, og pulserede med et lilla skær. Thomas bekymrede sig ikke om hvor Hadrians nye skjul var henne, hvis han havde brug for at vide det, kunne hans program finde ham.

" Nej båden er på værksted lige nu, og det der er noget af en krystal " Sagde Hadrian forbløffet.
Den gamle mand gjorde som han fik besked på (hvis han fik besked på noget)

Thomas gav manden besked på et bygge den ting Thomas havde designet. "Der skal lidt mere magi til at bygge så kraftig en maskine, men når vi har gjort maskinen mere effektiv kan vi gå ned i størrelse." Thomas troede ikke rigtig på Hadrian, med hensyn til båden, den havde set ud til at være i perfekt stand da Thomas havde besøgt den.

" Er det noget du skal bruge flere aftener på at undervise i eller er det lynkursus? hvis det bliver langtidsprojekt så kan du jo bare arbejde her med mine teknikere når du har tid, mine vagter skal nok sørge for at du ikke mangler noget "
Hadrians båd var slet ikke på værksted men den var derimod på vigtig opgave hvor AURA raderen nok skulle på sin sidste opgave før den blev skiftet ud.

"Jeg har gjort hvad jeg skulle her, medmindre dine tekninkerer har nogle spørgsmål. Husk ar t maskinen skal oplades med magi, en gang imellem, hvor tit ved jeg ikke præcis når maskinen er så stor. Og husk jo mere computer kraft, jo mere rækkevigde eller bedre søgning. Thomas lagde en USB-nøgle på bordet. "Her er koderne for elvere, sortelvere og mennesker. De koder jeg har udarbejded indtil nu. Der ligger også koder på de mest populære anti-vampyr våben. Det kommer til at tage lang tid at lave et program der kan opfange magi i sig selv, for magi er et stort område."

" Hvornår kommer de andre koder? du kan altid bare komme her og aflevere dem mine teknikere er her 24/7, og den der krystal er det den man bruger til at oplade med? har den nok energi? " Spurgte Hadrian hurtigt, han var lidt lettet over at det ikke tog så lang tid.

"Den bruges til opladning ja, men jeg ved ikke hvor tit en stor maskine skal oplades, og jeg ved heller ikke hvor meget energi der er i en krystal, men jeg ved at de små krystaller ikke kan udlede kraft nok på en gang, til at køre din maskine. Min telefon skal oplades med ca. to ugers mellemrum, men din skal nok have lidt oftere."

" Okay men jeg beholder altså bare den der store krystal og du har forklaret mine teknikere hvad de skal ikk? " Sagde Hadrian spørgende " Hvornår har du opdateringer til programmet? "

"Når jeg har haft tid til at lave dem, som sagt er det ikke let, men du skal nok få dem. Desuden bliver jeg nødt til at lave nogle basale kodninger, når først de er færdige kan jeg lave de andre en del hurtigere."

" Hvornår kan jeg forvente at kodningerne er klar? " Sagde Hadrian lidt utålmodigt mens han kiggede på krystallen.

"Om nogle dage har jeg kodningerne på alle de magiske racer, hav nu lidt tålmodighed det er svært at skrive den kodning selv for mig, og jeg har arbejdet med computere siden den blev opfundet." Thomas lød en smugle irreterret.

" Okay, du kan bare komme til denne adresse igen og aflevere det til mine teknikere, men hvis der ikke var mere i aften så må vi vel begge to komme videre " Sagde Hadrian bestemt

"Har du da travlt?" Spurte Thomas, han kiggede på Hadrian og gik hen til ham. "Nåh men inden jeg går skal jeg lige finde ham bavianen der skød på mig, han skal lige han opsang, og med det mener jeg en seriøs omgang blodtab." Dette var mest ment som en joke, han var træt af Hadrians attitude, måske kunne en omgang morbid humor tø ham lidt op.

" Lidt travlt har man vel altid, og jeg tror min vagt smuttede langt væk " Hadrian var ikke interreseret i at vampyren så Hadrians p-kælder hvor bilen holdt i øjeblikket og det var der vagten befandt sig i øjeblikket. Vigtigst af alt var det dog at vagterne vidste at Hadrian var den der bestemte og hvis de begyndte at blive straffet af andre så ville det ødelægge Hadrians autoritet.

"Virkelig?" Thomas sniffede et par gange i luften, som for at få færten af noget "Jeg tror nu ikke han er så langt væk."

Hadrian ignorerede kommentaren og gik hen imod døren for at vise Thomas vej hvis han da var færdig med sit arbejde. Der var ikke nogle af Hadrians folk der skulle spises i aften og det skulle Hadrian nok sørge for.

"Fint jeg finder ham selv, bare rolig han skal nok komme tilbage på arbejde imorgen tidlig." Thomas gik hen imod døren, for at lade sig føre ud. Han snakkede bare videre, selvom han godt viste at Hadrian ikke lyttede efter, men at drille mennesker, med sin morbide væremåde var en af hans ynglings beskæftigelser. De fleste havde det med at glemme at han ikke var 11 år gammel, og der for blev de tit ved med at få kuldegysninger af hans stemme, og hans drillerier.

Hadrian var ved at blive godt irriteret, men når vampyren først var i elevatoren ville hans vagter holde øje vha. overvågningskameraer og så kunne Hadrian gå tilbage til teknikerene og høre hvordan de ville gribe sagen an.
" Du kan bare aflevere kodningen her når du har lavet den " Hadrian mente han nok havde sagt det alligevel men han måtte hellere sige det igen for det lød som om at vampyren helst ville dræbe vagter

"Ja ja, jeg har hørt dig. Du strisser for meget Hadrian, man skulle tro du var i store vanskeligheder. Er du blevet kontaktet af rådet, eller er der bare ikke nogle der vil købe dine våben?" Thomas fortsatte med sin talestrøm, uden og tage hensyn til hvor irriteret Hadrian måtte blive. "Det kan også være dit blodtryk, måske skulle du gå til lægen. Jeg kunne selvfølgelig også tage mig af det, men det tror jeg ikke du vil foretrække." Sagde han tankefuldt.

Hadrian var på ingen måde i økonomiske vanneskeligheder men det med stress havde vampyren ret i. For forretningen gik godt, men når man både arbejdede nat og dag kunne Hadrian tælle tredje dag uden søvn og flere lignende nætter ventede.
Vampyr rådet var ikke blevet et problem endnu og Hadrian agtede ikke at tage til lægen. Det med at ignorere Thomas fortsatte Hadrian blot med mens han prøvede at holde masken og ikke lade sig provokere.

Thomas stilte sig ved siden af Hadrian i elevatoren og ventede på at døren skulle åbne. Da den gjorde steg han ud af elevatoren, og ventede på Hadrian skulle følge efter.

" Jeg går tilbage til mine teknikere, medmindre du da er bange for at jeg fanger dig i elevatoren, eller at jeg har folk ventende med flammekastere i stue etagen " Sagde Hadrian lidt i spøg men han var overbevist om at Thomas godt kunne forestille sig at Hadrian ville gøre sådan nogle ting.

"Nej da. Hvis ikke jeg kunne komme ud af en elevator, der sidder fast. Eller klare et par mænd med flammekastere, hvilken vampyr ville jeg så være." Han var sikker på det var noget Hadrian, kunne finde. Men hvis Hadrian ville have hans koder, kunne han ikke tillade sig den slags.

" Svaret ville være en død vampyr " Sagde Hadrian arrogant mens elevatordøren mellem Hadrian og Thomas begyndte at lukke. Hadrian vidste udmærket at det var et retorisk spørgsmål og hvis Hadrian virkelig ville dræbe Thomas ville han bare få elevatoren til at falde ned med fuld fart, men det nyttede ikke at fortælle alle ens tricks.

Thomas smilede bare tilbage. "Vi for at se." Inden elevatordørene lukkede, og Thomas kørte ned til hovedindgangen og forlod bygningen, på vejen tændte han sin telefon, så Hadrian ikke kunne spore hvor han gik hen.

//Out//