Farlige ting - Pandora

Tid : 21:10
Vejr : Få skyer og blæsevejr.

Bølgerne kaster sig mod klipperne og vandet skylder ind over den lille bådbro. Den smalle stentrappe snoer sig op og villaen som er bygget i lyst træ, gråbrune sten og med de grønne tagsten står mellem klipperne og skoven. Det er i udkanten af Aterswells bygrænse og villaen er et perfekt sted for en velhavende forretningsmand der skal ligge problemerne bag sig eller skjule sig i Hadrians tilfælde. Stedet var dog forfaldent og vinduerne manglede. Det havde længe stået i forfald men i aften skete der noget for huset var blevet købt af Hadrian da han havde brug for at lægge byen bag sig.
Netop i aften lå Hadrians yacht også ude i havet men den skulle være tilbage i havnen i morgen tidlig og være til salg for omstændighederne havde tvunget Hadrian til at finde et mere skjult hjem. Hadrian stod i entreen med en tændt cigaret og kiggede op af trappen mens han studerede sit nye mens hans folk passerede ham både på højre og venstre bærende på ting fra de tre store lastbiler der holdt op af indkørslen. Vinden ruskede let i Hadrians tøj da huset stadig var utæt som et helvede men Hadrian havde også blot brug for at få hans ting flyttet.
* Jeg finder et hotel i aften for det her hus er ikke just indbydende endnu *
Det vigtigste som Hadrian skulle foretage sig nu var at vente til overvågningsudstyret var sat op og i funktion så ubudne gæster ville blive opdaget langtfra. Når overvågningsudstyret var klar ville Hadrians folk opdage alt magisk og unaturligt som nærmede sig huset.
AURA vision hed denne overvågningsmaskine som sporede magi og det bekymrede Hadrian at det blæste så meget for selvom yachten som lå ude fra kysten var udstyret med en AURA vision radar så kunne bølgerne godt forstyrre når båden ikke lå stille.

Hadrian var som sædvanlig klædt i sit jakkesæt, hvid skjorte og rødt slips. Han holdt den tændte cigaret i hånden mens han vågent observerede det sidste overvågningsudstyr blive løftet gennem huset ind til det rum i huset som skulle være fremtidig commandocentral. Hadrian prøvede godt at skjule sin egen bekymring og selvom hans folk intet opdagede kunne Hadrian ikke lade være at tænke.
Hadrian havde næmlig satset mange penge på hans nyeste projekt og hvis AURA vision ikke betalte sig ville Hadrian gå fallit, men Hadrian mente at hans nyeste opdagelser ville gøre ham rig så der var intet andet at gøre end at vente.

Hadrians folk var vel omkring 30 styks som var ankommet med de 3 fyldte lastbiler og to minivans. De var alle bevæbnede tidligere soldater fra alverdens forfærdelige steder hvor op til flere havde arbejdet for dictatorer eller store kriminelle organisationer. Nu arbejdede de for Hadrian og de kendte den magiske verden og de havde styr på hvordan de skylle dræbe vær eneste væsen i den. Disse håndlangere var nødvendige for at Hadrians organisation skulle fungere. De var ligeså koldblodige som ham selv og deres loyalitet var hvad de blev betalt og disse folk blev betalt rigeligt. De beskyttede Hadrian, hans forretninger og hans erobringer som netop blev flyttet fra lastbilen til et andet lokale og Hadrian tænkte tilbage på dengang han fik den største erobring, et tusind år gammelt sværd smedet af en nulevende vampyr.

Pandora var oppe og køre og mere end bare det normale, hendes vred havde lag en lille skov til små styr efter hun havde været der, det var først gang hun havde været nød til og forlad den underjordiske by for kom op i solensverden for hende hendes svær. Hvem var den person som havde taget hendes mest dyrbare ting og så end da uden og spøger hende, hun var helt klar over hvem det var og hvor hun var på vej hen selv om kamp sikkert ikke ville være til og vinde så ville hun da stadig kun dø med ære.
Hun havde en sort kjole på mens en stor ringbrynje var sat ud over og mere forsvar var ud over det, men masse kast knive sat rundt om på hendes armering samt to store et hånds svær, hun ville kun ødelægge en landsby uden det store problem med alt det som hun havde på.

Hun havde jaget personen gennem byen og hun var endt ude ved udkanten af byen hvor hun havde gemt sig oppe i et store træ med masser at skygge så man ikke kun se hende, hun sad og kiggede på de mange vagter mens hun prøve og komme op med et par ideer til hvordan hun skulle komme forbi dem alle sammen. *dødelig tåber* tænkte hun kort mens hun sad der men en anden tanke kom os til hende *måske har han bruget vagter der klar over at verden er fuld af væsner og ikke kun mennesker* hun hade tanken om dødelige der var klar over hvad der var rundt om dem og i sær fordi at der var mennesker som havde lært hvordan de skulle kom af med hendes race, hendes tænder var blottede for kort tid mens hun hoppede ned fra træet og hun gik stille hen over jorden mens hun holdt sig til skyggerne hvor man ikke ville kun se hende særligt godt..

Hadrian var ved at blive irriteret, han havde lige modtaget et opkald fra hans yacht om at de var nød til at sejle længere væk fra kysten pga. stormen. Det betød også at radaren blev endnu dårligere. Det var også vha. hans anden radar at han tidligere havde sporet det overnaturlige fra det sværd som han havde tilføjet til samlingen. Det kunne godt være at ejeren kom til at savne sværdet men vedkommende fik nok bedre tanker hvis de vidste noget om Hadrian.
Hadrian fortrød lidt at han havde efterladt den bil som havde den anden AURA rader som kunne spore magi, den ville havde været bedre end båden i det her vejr.

Hadrian var ikke bekymret for noget, hans vagter var bevæbnet med maskinpistoler og sølvkugler. Enkelte havde også granatkaster som affyrede træpæle så de var mere end godt forberedt og Hadrian havde også nogle ekstra tricks i nødtilfælde. I mellemtiden arbejde folkende stadig med at få den nye radar som skulle være i huset installeret. Det her var det mest sårbare tidspunkt for al Hadrians overvågning og sikkerhedsforanstaltning var ikke funktionelt og det eneste som han kunne sætte sin lid til var vagterne men dem var der også nok af.
* Når det her sted er gjort klar er det en fæstning som alverdens magi ikke kan komme forbi * tænkte Hadrian mens han stod lidt nervøst og kontrollerede at alt gik som det skulle for stedet var langtfra klar nu.

Pandora gik stille hen over jorden mens hun holdet øje med alt hvad der forgik, hun skulle helst ikke nyde meget af og blive opdaget for hurtige og i særlig ikke med de var vagter som der var her *han må være klar over hvad han er oppe i mod* tænkte Pandora kort mens hun tog en knive i hver hånd og hun begyndt og sæt fart på mest hun kom hen i mød to tre vagter.
Pandora var klar over at de havde sølv med sig og at hun skulle pas godt på for hendes hud og sølv var ikke venner mere, nej de var uvenner og hun hade når folk gjord brug af en af hendes svagheder.
Hun kom hen til den først vagt og hun bruget ikke en gang fuld styrke for at cut halsene på ham, duften af blod begyndt og træde frem og Pandora kun nu godt bruge en god omgang aftensmad så hvorfor ikke bare dræbe dem alle sammen på samme tid. Et smil som djævlen ville have kom frem på hendes mund og hun svinget sig rundt før hun ramt den næste vagt med hendes knive, hun bruget alt hendes hurtighed for hun var klar over at flere vagter sikker til komme til og ikke alt for lang tid og derfor skulle hun os ind i huset så hurtige som hun nu kunne *han slipper ikke af sted med mit svær* tænkte hun kort mens hun gjord end på en til vagt før en ny folk kom i mod hendes.

Pandora var ikke den kvinde der gav op og i sær ikke overfor menneske da hun så dem som en svag race for de havde jo ikke alle de sammen ting som hende selv, før der ville kom for mange gav hun sig selv kort tid til og skift hendes knive ud med hendes svær ”KOM BARE AN!” råbte hun kort mens man kun se ilden i hendes røde vampyr øjne som kunne minde om helvede selv..

Pludselig gik alting meget hurtigt, der blev modtaget en alarmbesked fra yachten hvor de havde opfanget en vampyr på AURA radaren. Selvom det kun var i kort tid at den blev opfanget var der ikke tvivl. Yachten lå bare ikke stille ude i havet så det var ikke muligt at fastslå positionen.
Vagterne brugte alarmfløjter og begyndte at råbe op, lommelygter blev monteret på maskinpistoler og vagterne gik i grupper, kort sagt højeste alarmberedskab. Problemet var at det var en stor grund, der var mørkt og det blæste meget, alt sammen ting der ville være til vampyrens fordel. De begyndte at lede i området men de få vagter der stod alene i nærheden af vampyren ville nok ikke havde en chance. Det var vagternes egen fejl at de brugte lyddæmpere så de ville ikke høre noget da vampyren gik i nærkamp og våbenene ikke larmede.

Hadrian vidste der var en del vampyrer der nok ville dræbe ham men han havde en anelse om at det drejede sig om sværdet som var den eneste gang fornylig hvor han havde gjordt livet surt for en vampyr.
Hadrian vinkede sine to nærmeste vagter med sig og gik ind i den store sal hvor alle Hadrians erobringer og artefakter befandt sig og han udstedte nogle korte ordre til de to folk om hvad de skulle gøre og dørene blev lukket i til salen. Hadrian satte sin lid til at de vagter der var udenfor ordnede problemet.