a new place

Angeles så på pigen "Det mest værdifulde jeg ejer... Hmm, jeg ville sige mine vinger, men dem EJER jeg jo ikke de er en del af mig. Sååå, nok et smykke min mor gav mig kort før hun døde."
"Hvad ønsker du mest af alt i denne verden?"

Lexi lukkede hånden om den lille amulet hun havde i lommen. Hun havde haft den lige siden hun blev født, noget at det sidste minde om hendes familie. Hun vidste hvor værdifyldt smykket måtte være for Angeles. Lexi's største ønske, var noget hun drømte om hver dag "at kunne forsvinde op blandt stjernerne." Hun tænkte sig lidt om, og kom så med næste spørgsmål, "Hvilket dyr ville du helst være?"

Angeles overveje spørgsmålet lidt før hun svarede "Det lyder nok lidt dumt, men en form for fisk, jeg elsker at svømme" følelsen af vand mod den bare hud var rent ud sagt fantastisk og hun kunne bevæge sig næsten ligeså hurtigt i vand som i luften. Hun så hen på Lexi " Hvad ville du helst undvære?"

Lexi vidste godt selv hvad hun helst ville undvære, trangen til blod. Det var klart det værste hun vidste og klart ville ønske hun kunne slippe af med. Men det var ikke noget hun havde lyst til at sige, ikke endnu. Hun tænkte sig lidt om inden hun svarede, "Edderkopperne der er i lejlighed." Dumt, men sandt svar. "Hvem ville du helst møde?"

Angeles lagde hovedet på skrå, Lexi skjulte noget, men hvad? Hun vidste godt at hun ikke havde nogen rat til at udspørge den unge kvinde, så hun lod det ligge "...Der er så mange, hvordan skulle jeg dog kunne vælge? Hmm, måske Jack Frost?" det var et underligt svar, det vidste hun godt, han var jo en tegnefilmsfigur, men stadig...

Lexi smilede indvendigt, hun ville heller intet have imod at møde Jack Frost

"Okay, hvad er din yndlings plante?" spurgte hun, det var et lidt underligt spørgsmål, men derfor kunne man jo godt spørge alligevel...

"Rosen, især de mørkerøde." Lexi have altid været fascineret af rosens skønhed, beskyttet af dens skarpe torne. Især de røde, intensiteten i deres farve var noget helt specielt. "Hvad er din ynglings-beskæftigelse?" spurgte hun.

Angeles behøvede ikke at overveje det svar særligt meget: "At flyve, helt klart, det er der jeg føler mig fri og mest mig selv" at være oppe i vinden og den tynde luft var fantastisk der var intet der slog en flyvetur i solens sidste eller første stråler, eller en flyvetur i fuldmånes skær måske, de var begge utrolige oplevelser " Hvad er dit største ønske?" spurgte hun og holdte legen i live

Lexi ville nogle gange ønske hun også kunne flyve, føle sig fri. Men det var ikke hendes største ønske. "At se solen gå ned, mens min store kærlighed holder om mig" svarede Lexi, ikke særlig tilstedeværende. Hun tænkte tilbage på dengang for mange år siden, hvor det rent faktisk var virkeligt for hende. Hun rystede svagt på hovedet og vendte tilbage til nutiden. "Hvad ville dit drømmejob være?"

Angeles smilede, det var en sød drøm. Da Lexi stillede sit spørgsmål svarede hun med det samme "Jeg har mit drømmejob, jeg er forfatter" hun stod lidt mens hun prøvede at komme i tanke om hvor mange spørgsmål hun havde stillet "Hmm, hvor ville du helst bo?" spurgte hun så

Lexi lagde sig ned på ryggen, hun var træt af at sidde op. Hun kiggede op på stjernerne, mens hun overvejede hvad hun skulle svare. Hun havde boet en hel del steder efterhånden, hun vidste ikke hvor hun helst ville bo. "i en hytte langt oppe i bjergene. Hvad er dit ynglingstøj?"

Angeles kunne godt lide det svar, hun havde flere gange overvejet at flytte væk, værk fra byen, fra larmen og fra alt det andet. til et sted hvor hun kunne være sig selv. "Jeg kan lide lidt af hvert, det kommer an på mit humør. Men det er helt klart bedst at flyve i løst tøj" svarede hun og så ned af sig selv, sorte stramme bukser, kondisko og en almindelig mørke blå T-shrit (med huller i ryggen til vingerne) "Hvis du kunne gifte dig med hvem som helst, hvem skulle det så være" spurgte hun

Lexi frøs på stedet da hun hørte spørgsmålet. Straks fløj hendes tilbage til en tid for mange år siden. Billede at hendes store kærlighed der knælede foran hende med en fantastisk ring holdt frem, stod helt klart for hende. Hun fik en klump i halsen og mærkede tårer pible frem.
Hun rystede på hovedet, trak vejret og vendte tilbage til nutiden. Men kontrol over stemmen svarede Lexi, "Johnny Depp eller Ian Somerhalder tror jeg. Hvem ville du helst vågne op hos?

Angeles kaldte nogle billeder frem for sit indre blik: folk hun kendte og berømtheder, for at finde den der mest tiltalte hende "Luke Hemmings, tror jeg, eller måske Joe Sugg" hun kunne tydeligt mærke at Lexi var blevet trist til mode, så da hun skulle vælge det næste spørgsmål valgte hun med omhu: "Må jeg give dig et knus?" spurgte hun endelig

Lexi tænkte lidt over det. Hun kunne godt bruge et knus, men samtidig var hun stadig ikke glad for at skulle flytte sig. Det var længe siden hun sidst havde fået et, og hun følte hun kunne stole nok på Angeles. "Ja, det må du vel gerne..." svarede hun så

Angeles smilede og gik over til pigen og trak hende ind i et varmt og venligt knus, det var sådan hun viste at hun holdte af folk, at hun godt kunne lide dem. Et knus var hendes bedste måde, det var ligesom at sige: Jeg er glad for at du er her, eller jeg håber det hele går. *Ja, et knus kan indeholde mange usagte ord* tænkte hun

Lexi gengældte omfavnelsen. Det føltes dejligt. Det var længe siden hun havde følt sig tryg nær en anden.

Angeles smilede da hun følte Lexi gengælde hendes knus, hun ventede lidt før hun lod armene falde og trådte et skridt tilbage. Hun så mod himlen den var blevet lysere "Du må nok hellere se at komme ind" solen ville snart vise sig "Vi kunne jo fortsætte indenfor hvis du har lyst, eller vil du hellere være alene?" spurgte hun

Lexi træder et skridt tilbage og kigger mod himlen. *Fuck, jeg skal ind. Hurtigt* tænkte hun. Det var ikke første hun havde glemt tiden. "Kom" sagde hun kort og gik hen mod trappen ned til hendes lejlighed.

Angeles fulgte hurtigt efter Lexi, ned i lejligheden, der var hyggeligt indenfor. Angeles lukkede døren bag dem og fandt via refleks lyskontakten. Lyset indenfor var meget skarpere inden for og Angeles skærmede sine øjne mens de langsomt vendte sig til den nye belysning.

Lexi gik gennem den åbne dør ind i hendes "stue" Lejligheden havde et rum som fungerede som stue, den var i fin stand trods kvarteret. Lyset i rummet var knap så kraftigt som i gangen. I den ene halvdel af rummet var der mest indrettet som stue med en sofa, tv og en reol med billeder og bøger. Den anden halvdel var indrettet som musikstudie. Der stod instruments og et bord med diverse udstyr til optage med. En del ting stod stadig pakket ind, Lexi havde ikke haft tid til at sætte alt på plads og slutte det til endnu. "Det her er så min lejlighed. Er ikke helt på plads endnu" sagde hun til Angeles.

Angeles så sig om, der var stadig lidt flytte-rod her og der, men ellers var det meget fint og der var en meget hyggelig atmosfære i rummet. "Jeg kan godt lide det" sagde hun med et smil.
"Skal vi genoptage vores leg, eller?" spurgte hun efter et par minutter

"Det kan vi godt" svarede Lexi glad. Hun satte sig over på enden af sofaen. "Hvad var den sidste bog du læste? spurgte hun nysgerrigt

Angeles tænkte på stablen af bøger hun havde på sit natbord "Den sidste bog jeg læste færdig var "Camillie" men den sidste bog jeg læse i var nok en af mine egne, jeg læste den igennem for fejl" sagde hun og trak på skulderne "Hvilken film ville du helst sidde fast i?" spurgte hun med et smil