This inhuman place makes human monsters.. // Arason

Solen var for længst gået ned, og mørket havde lagt sig over den halv triste og grå skov.
Det føltes som om det var lang tid siden at sommeren havde været der, og at bladende på træerne, var grønne. Og at grenene ikke var nøgne og bare.
En mørkklædt skikkelse, kom traskende igennem den mørke skov, først da personen var nået til et bart sted, uden så mange træer, men nærmest et hul i skovens midte, kunne man se det brun sorte hår komme til syne. Og den glimtende læder jakke som lyste i månens skær.
- Clarisse(skikkelsen) skimtede kort omkring sig, næsten helt vagtsom, som om hun nærmest kunne fornæmme en anden persons nærvær. Clarissa rystede kort på hovedet og smilede lidt af sig selv, så de spidse hjørnetænder kom til syne - hun havde jo på sin vis ingenting at være nervøs for.
Hun tog hånden ned i bukselommen og fandt en cigaret frem som hun tændt med en lighter hun ligeledes fandt i lommen. ...

Arason løb ned mod skoven mens han havde vampyr jæger våben på sig, det her skulle gå hurtig ellers ville han være så meget på spanden. Han sank en klump og begynde og snig sig lidt tæt på han viste hun ville opdage ham under alle omstændigheder. Han begynde og løbe lidt længere ind af mens han kigge sig omkring, han havde træpælen klar til og blive kaste dirket mod hendes hjerte og ud over det havde han en pistol med sig. "Han stoppe op bag hende og holde pistol mod hendes ryg så han var klar, med træpælen når hun vendt sig om mod ham. "Rør dig ikke blodsuger ellers slagte jeg dig her på stedet så vend dig om inden jeg om bestem mig." Råbte Arason mens han stadig havde pistol rette mod hendes nak, hvis man kigge om på ham nu ville han ligne en nærmest mafia fordi det tøj han havde på og hans solbriller. Han holdte den stadig rette mod hende og overveje om det stadig var en god ide, det han havde gang i og det mente han selv. Han kigge sig lidt rundt omkring men holde stadig øje med hvad hun måske ville gøre. Han mente 100 procent at han havde hende nu, han var jo templeridder og vampyr jæger selv om det cirka var den samme ting.

Et bredt ondt smil bredte sig på Clarissas rosa læber. Smilet forsvandt da hurtigt igen, hendes sanser var i sine fulde fem, og hun kunne næsten høre blodet strømme igennem menneskets åre, hun kunne lugte det søde blod.
Løbet fra den kolde pistol rørte hendes blege hud ved nakken, og det var ligefør hun kunne forstille sig pistolens form, bare fra følsen af løbet.
Clarissa gjorde ingenting til at starte med, hun stod bare uden at røre en muskel, lige indtil hun tog sig endnu et hiv af cigaretten. Hun vendte sig langsomt om, således at løbet som før havde rørt hendes nakke, nu var direkte peget imod halsen på hende, Hendes blå øjne skimtede fyren foran hende; åbenlyst jæger, det havde hun kommet frem til for længest.
Hun smilede ondsindig, og pustede først nu røget ud i ansigtet på Arason, mest af alt for at provokere. Hun gjorde intet endnu, men overvejelserne var der skam.

Han kigge på hende han kunne mærke vreden som om han var ved og brænde indeni sig selv, mens han stod her hvor han stod hans hånd stramte grebet om træpæl og hans pistol peget nu mod hendes hals. "Du er færdig jeg vil dræbe dig her og nu, denne aften blive din sidste blodsuger du vil ligge i en blodpøl inden den her nat er om og det vil være din egne." Svare Arason og kigge på hende mens hans øjne lyste af retfærdighed mente han selv. Han træk træpælen op og kigge på hende, hvad skulle han tag chancen og ramme hendes hjerte eller skulle han prøve senere. Han sank en klump og tænke det igennem, mens han så mod hende hun så nu meget godt ud men det var lige meget. Han ville og skulle dræbe hende, og alle vampyr så jo godt ud så han måtte ikke skåne hende, det skulle ske så hurtigt som muligt inden han ville tabe hans fordel. Han skudt pistolen af og samtidig med det, slog han så hurtigt ud med hans træpæl og håbet ellers bare den ville ramme ellers ville han være dødsdømt.

Clarissa så ham i øjnene, hendes øjne lyste nærmest af ondskab "kom så" tænkte hun.
Hun lod cigaretten falde stille og roligt til jorden, hvor gløden slukkede af sig selv da den ramte den fugtige skovbund. Hun kunne høre hvordan pistolen klikkede og patronen lagde sig ind i løbet og blev skudt af, normalt for et menneske ville det gå ekstremt hurtigt, men for Clarissas skærpede varmpyr sanser, gik det hele en del langsommere for hende.
Men hun havde ikke regnet med at jægeren var så hurtig med pælen. Clarissa lod sig falde til jorden således af hun ikke blev ramt af patronen. Men pælen missede hun en smule, pælen ramte ikke hendes hjerte men derimod, snittede den ydersiden af venstre skulder.
Clarissa blev nede i ben højde og kiggede op på Arason, blodet løb en smule ud fra hullet ved hendes læderjakke der hvor hun var blevet ramt. det var en skærende smerte, men desværre ikke noget som Clarissa skulle til at bekymre sig om. Hun kom hurtig på benene igen "Det var rigtig dumt" sagde hun vislende, og kiggede rasende på ham. Clarissa kiggede på ham og slog hurtig ud efter ham med en knyttede næve, som var efterfulgt af et spark, hun irreterede sig over hun havde ladet sine våben ligge derhjemme.

Han kigge på hende og stod bare som forsten da han havde regnet med den ramte, han kigge op på hende og inden han kunne nå og reagere fløj der et slag ind på hans hoved. Første ramte hans kæbe parti hvor han lige nået og bakke væk. Han land hårdt på jorden og gispet efter vejret nu da hans våben lå bag hende han prøvet og tag dem, med bliv han sparket i fjæset han faldt ned og stod så og så op på hende. Han ville ikke sig hende imod da ikke i nu, hvor hun stod nærmeste og kigge ned på ham. Han kaste lidt blod op og prøve så og fokusere. Han ville ikke klare det her hvis han ikke kom væk nu han spytte jo blod ud, så lige meget hvad ville hun nu kunne få noget ud af det her. Han kigge op på hende og så på hende, mens han stadig spytte blod op han var kommet til skade og et slag mere ville han besvimede ved hvis hun slog en gang til. Han kigge tl siden og så en træpæl hvor han nærmest kaste sig der hen.

Clarissa kiggede ned på ham, hendes øjne stirrede ondt ned på ham, hun lagde hovedet en tand på skrå. Hendes arm blødte stadig og blodet løb helevejen fra skulderen, ned af armen og af ringefingeren før blodet ramte bladende der lå på jorden.
Hun kiggede på ham "ufattelig ynkelig du ligepludselig blev kære jæger" sagde hun håneligt og provokerende. Da han kastede ud efter træpælen, skyndte Clarissa sig hurtig at få fat på pistolen som ikke lå langt væk fra hende.
Hun rettede den imod ham "Hvis du kaster den pæl efter mig så skyder jeg en kugle direkte i fjæset på dig" sagde hun og stirrede på ham med de lyseblå øjne, hendes brune hår hang skødløst ned over hendes skuldere og bevægede sig let i takten til de små vindpust der kom her og der.

Han gispet stadig efter vejret og så på hende, han kunne ikke gøre noget som helst nu han kunne måske dræbe hende og så dø selv eller han kunne dø og hun leve. Han sank en klump og kigge op på hende, han slap sin træpæl så den landet på jorden og kigge så på hende. Han viste at han ville dø eller det tror han, men hun ville da ikke våge og gøre ham til blodsuger vel. Han viste det ikke og det var hvad han var bange for, "jeg ramte dig ikke slå mig ihjel gør det blodsuger." Han nærmest råbet det til hende, mens hun stod med pistol og peget på ham han viste at hvis han ikke døde ville hun sikkert brug ham til noget derfor håbet han at han kunne gøre hende blød nok til og tag hans liv. Men det ville hun sikkert ikke gøre, men man kunne jo håbe at gøre hende sur nok til det så det ville slutte for ham. Han viste at han før eller siden var død og de fleste som man hørt om når det var vampyr og fanger var de ville lege med en så hvorfor skulle hende her være anderledes. Det ville ikke gi nogen mening lige meget hvad, ville han møde døden så hvordan hun ville gøre det var en helt andet mening det betød. Han kaste lidt mere blod op og så på hende, "hvad så nu blodsuger hvad vil du gøre med mig." Sagde Arason mens han kiggede på hende, han ville ikke kunne klar et slag mere for så ville han besvime.

Clarissa gik hen og sparkede pælen væk fra Arason's rækkevide, så han ikke havde så står muglighed for at få fat på pælen. Hun gik lidt væk fra ham og satte sig op af et træ, men stadig med pistolen rettet imod ham. Hun kiggede på ham med et kort hævede øjenbryn "din chef må være stolt af at have en jæger der lige har tabt" sagde hun. Og lagde hovedet på skrå. hun lod sin hånd løbe langs såret på venstre skulder som hun havde fået i kappestriden med træpælen.
Hun bed tænderne lidt sammen i det hun fjernede en forholdsvis stor flis fra pælen ud af det dybe sår. Hun kiggede på ham "Ja hvad skal jeg dog stille op, jo ser du, først vil jeg ryge mig en smøg. så håber jeg du bliver siddende pænt, som den lille skoledreng du nu er" sagde hun og grinede af ham. Selvom han var jæger og hun var hans bytte, var det tydeligt at Clarissa følte sig bedre end ham. Måske var det fordi hun havde pistolen og han var forsvarsløs. Hun tog en smøg og tændte den, hvorefter hun gav sig til at ryge den. Hun pustede røgen ud og lagde hovedet tilbage op af det træ hun sad op af. "du kunne også tage livet af dig selv, ville det være en mere hæderlig måde at dø på?" sagde hun og grinede, de hvide hjørnetænder blottede sig i hendes mundvigne. Hun havde åbenbart ikke så store tanker om at lade ham overleve.

Han kigge på hende mens hun hånede ham og provokeret ham, at han dræbte sig selv ville ikke være mere hæderligt men hun så jo så godt ud at han ikke anet hvad han skulle sige. Han sank en klump og prøve lige så stille og komme op og slås, han ville ikke overgive sig ikke før hans sidste åndedrag hun ville dø på et tidspunkt om hun ville det eller ej. "Blodsuger du vil ikke dræbe mig du vil nemlig ikke udsættes for templeridderens vrede så nej jeg vil ikke dræbe mig selv og du vil ikke dræbe mig." Svaret Arason mens han kigge nøje på hende, hun ville ikke slå ham ihjel. Men totur ville hun nok godt kunne finde på, for at få ham liggende på knæ og be om nåde mens de bare kan stoppe. Han kigge på hende og sank en til klump han måtte væk herfra, hvis hun var ligeglad med at dræbe ham hvis hun ville det havde hun nok også gjordet det. Han ville ikke gi efter selv hvis de var flere men de fleste ville nok dø mest, mens folk ikke viste hvad de skulle gøre. Han ville kæmpe mod hende men hvor længe han kunne forsætte, ville være bedre han begynde lige så stille og kravle væk.

"Jeg kommer til at slå dig ihjel kære menneske, men om det bliver idag, det ved man aldrig. Jeg syntes du skuffer mig lidt, det var ikke den kamp jeg gerne ville have set fra en jæger" sagde hun på en meget spydig måde, hun fjernede noget hår der var faldet ned foran hendes blå øjne, med den fri hånd, imens hun stadig havde pistolen rettet imod den sårede jæger med den modsatte hånd. "og lad mig så høre kære jæger, hvor er disse tempelriddere henne? for jeg kan ikke se dem nogen steder, ville de bare lade dig dø her, og kravle rundt som du gør nu?" sagde hun og gabte kort. Hun morede sig gevaldigt med at se en fuldvoksen mand kravle rundt, men det var nok bare en del af hendes syge humor der spillede ind.
Hun kiggede på ham og endnu et hiv af sin smøg som hun havde i den hånd, hun netop havde fjernet håret væk fra øjnene med. Hun lod blikket glide over de nøgne træer der stod og svejede fra side til side. "Måske skulle jeg vente indtil jeg kan få lidt mere modstand, det er jo ligefør det her ikke er sjovt" sagde hun og grinede af sig selv. Hun smed sin smøg og rejste sig op. Hun kiggede på ham og vendte derefter blikket imod pistolen, mhh et flot stykke håndværk alligevel.. ikke dårligt.

Han kigge op på hende og fik rejste sig op, mens han kigge på hende "de er hvor du mindste venter det du vil falde før eller siden du vil dø hvis ikke af mig så en anden." Han sank en klump og kigge på hende hvor han rejste sig op, han ville dræbe hende nu det skulle være nu han kigge på hende og løb så mod hende. "Jeg er ikke bare et menneske eller har dine sans svigte dig blodsuger." Sagde han håne og flabet til hende. Han træk en kniv og sigte efter hendes hjerte "du skulle være smutte da du kunne blodsuger dette bliver din død." Han slog ud med den og greb pistolen som han selv skudt ud efter hende. Han slog eller stikke med kniven mod hendes hjerte, uden og tænke over og beskytte ham selv. Han kigge hende i øjne mens han stak den ud mod hende, nu måtte hun godt dø for alt i verden det helige kors han havde på.

Clarissa havde ikke lige set at den ellers så sårede jæger lige pludselig ville løbe imod hende og overfalde hende på den måde. Overrasket? - måske en smule.
Våbnet røg ud af hånden på hende. Hun blev skubbet hårdt tilbage imod det træ der stod bagved hende og hun bed tænderne sammen i den smerte det gav imod hendes ryg.
Hun undvæg på sin vis kniven, men fik stadig nogen mærker fra den fordi hun stod imellem jægeren og træet. Hun havde ikke nogen våben, og havde derfor kun sine næver at gøre godt med.