a new place

Lexi havde brugt dagen på at få hendes nye, lille lejlighed indrettet og nu hvor dagen var omme, ville hun ud og se hvad denne nye by var for et sted. Hun gik op på taget får at stjernerne vise sig en efter en. Men hun fornemmede straks at hun ikke var alene.

Angeles sad på taget af en lille bygning i downtown, hendes vinger var godt gemt i skyggerne bag hende. Det var altid dejligt at tage sig en flyvetur, hun kikkede ud over byen mens hendes ben dinglede frit i luften *Gad vide om der mon er andre end mig der ville ønske at natten var længere* tænkte hun trist, hun havde en forkærlighed for mørke, men hvorfor vidste hun ikke...

*Ikke noget med at overreagere.* tænkte hun til sig selv. Lexi stod helt stille, mens hun koncentrerede sig om at finde ud af, hvad der ellers befandt sig deroppe. Det var ikke et dyr, så det måtte være et andet væsen, menneske måske. Hun vendt sig langsomt mod lyden af vejrtrækningen.

Angeles sukkede højlydt:det var en kedelig aften, ingen at snakke med og ikke noget at lave.
Hun så op på himlen, stjernerne strålede så klart og det samme gjorde månen. hun så på sit ur og begyndte at tænke om hun skulle tage hjem, men der var jo heller ikke noget at lave der. det var jo derfor hun var fløjet sig en tur til at starte med.

Lexi holdt sig i skyggen. Hun overværede den fremmede der sad på taget. Hun havde valgt netop denne lejlighed, så hun kunne sidde og nyde synet af stjernernes skær på den sorte himmel uden forstyrelser. Et sted hvor hun kunne drømme sig langt væk.
Men det så ud til Lexi ikke var den eneste der havde fået den ide.

Angeles fornemmede personen bag sig, men han eller hun havde vel lige så stor ret til at være der som hende, højst sandsynligt mere: hun boede jo ikke i bygningen, slet ikke i denne del af byen, hun nød bare udsigten. "Hvem ind du er, vil du så ikke komme og nyde udsigten med mig?"

Lexi stod helt stille. Det var ikke gået op for hende, at hende den anden havde lagt mærke til hende. Hun trak vejret dybt før hun turde bevæge sig ud fra sit mørke. Hun følte sig usikker uden for mørket, varsom.

Angeles vendte sig ikke om, hun havde på fornemmelsen at personerne bag hende bare var nysgerrig, ligesom hende selv. "Hvad er dit navn?" spurgte hun stille. Hun havde været på taget i nogle timer, havde set solen gå ned og månen komme til syne, det var en smuk overgang.

Lexi stod stille i mørket. Hun følte sig for usikker til at forlade det. Men hun havde ikke tænkt sig at flygte. Hun var ny her, og det her var en mulighed for at lære en ny at kende. Hun mærkede den kølige vind ramme hendes ansigt. Hun kiggede op mod stjerner, fandt ro i mørket. Men lav stemme svarede hun på den fremmedes spørgsmål "Lexi, Lexi di Silva."

"Lexi di Silva" sagde Angeles "Hvad laver du her?" hun var nysgerrig efter hvorfor folk ville komme der op og Lexis' grund var måske anderledes end hendes egen, eller måske ikke. Hun drejede hovedet og så på pigen der stod bag hende, hun var meget smuk og meget bleg.

Lexi så på pigen. Hun lage mærke til hver en del ved hendes ansigt, hun så godt ud. De så ud til at være cirka samme alder. Lexi bevægede sig ikke nærmere, men svarede blot den fremmede, "Jeg bor her. Jeg er lige flyttet ind i lejligheden herunder. Hvem er du?" Lexi vil gerne vide, hvem denne fremmede er.

Angeles smilede til pigen " Mit navn er Angeles, jeg vidste ikke at den var blevet solgt" Hun tænkte sig om "Jeg burde vel sige velkommen til, men jeg bror her ikke" Hun trak undskyldende på skulderne "Det er hyggeligt her, der er ikke så mange biler og larm"

Lexi gengældte smilet. Angeles virkede som en rar person. Hun slappede lidt mere, "Ja, her er meget hyg'ligt. Hvis du ikke er herfra, hvor så" spurgte Lexi nysgerrig. Hun havde egentlig håbet at hun kunne få taget for sig selv, men Angeles virkede ikke som den værste person at dele det med.

"Jeg bor i Uptown, men jeg havde brug for at komme lidt væk" Hun rejste sig og kikkede ud over kanten der var ikke langt ned, eller måske for almindelige mennesker, men ikke for hende. "Kender du byen? Kan du finde rundt?" hun havde selv boet i Downtown, men i en meget kort periode, mens hendes lejlighed blev sat i stand.

Lexi satte sig ned med benene over kors på stedet hvor hun stod. Det var dejligt at have nogen at snakke med, men hun ville ikke forlade sin plads i mørket. Men hun havde intet imod Angeles. "Nej, det er min første dag her så alt er rimelig ukendt. Har du boet her længe?" spurgte hun med knap så lav stemme som før.

Hun så på Lexi, "Jeg kender byen nogenlunde, jeg kan godt vise dig rundt hvis det er. Jeg boede her i ca en måned mens min lejlighed blev sat i stand" hun smilede. Hun havde fået mange nye venner den seneste tid og hun undrede sig over om Lexi ville slutte sig til flokken.

Lexi vidste ikke hvad hun skulle svare. Selvfølgelig ville hun godt lære byen at kende. Men så godt kendte hun jo heller ikke Angeles. Og bare at følge hende rundt uden anelse om hvortil virkede meget grænseoverskridende for Lexi. Folk havde før prøvet at snyde hende eller narret hende til at komme med steder hen hun ikke burde være. "tak, det sødt at dig. Men føler ikke for at forlade min lejlighed den første aften" svarede hun langsomt.

Angeles trak på skuldrene og rejste sig "Som du vil," sagde hun mens hun trådte ud af skyggerne der indtil nu havde gemt på hendes snehvide vinger "Men hvis du skulle skifte mening, så skal du have det her" Hun gav Lexi et af hendes fortryllede visitkort "De tilpasser sig den der holder dem, meget nyttigt hvis en eller anden idiot får fat i dem" hun kluklo ved tanken.

Lexi kiggede fascineret på de hvide vinger. Hun havde flere stødt ind i andre væsener, men vinger havde altid fascineret hende. "Kunne du ikke tænke dig at blive her lidt endnu? selvfølgelig kun  hvis du ikke har noget du skal nå..." spurgte Lexi tøvende. Hun ville gerne have en ven, en hun kunne stole på. Lexi havde rejst så meget rundt de sidste mange år og mest muligt undgået kontakt med andre. Hun følte sig ensom, men nu havde hun endelig en, der kunne blive en ven

Angeles smilede "Jeg har ikke noget jeg skal nå, som sagt jeg kom her for at komme væk" Hun lagde hovedet lidt tilbage og trak vingerne ind i ryggen med det suk, det var en smule besværligt og hun kunne godt lide at have dem ude, men nogle gange kom de i vejen. "Så Lexi, Hvor gammel er du? og jeg mener din rigtige alder"

Lexi smilede, glad for ikke at skulle tilbringe endnu en nat alene. "Jeg er født i 1830, hvad med dig?"

Angeles smilede "Du holder dig godt. Jeg blev født i 1760'erne hvilket gør mig ca 250 år gammel"
Hun tøvede i et kort sekund "Skal vi spille 20 spørgsmål?" spurgte hun så.

Lexi smilede, et ægte smil for første gang i lang tid. 20 spørgsmål ville være en god måde at llære Angeles at kende lidt bedre. "Det kan vi godt" svarede hun med et smil på læben.

"Okay, Hvor er du fra?" spurgte Angeles. *Sådan nogle lege har altid været sjove* tænkte hun mens hun ventede på at Lexi ville svare.

Det var heldigvis et spørgsmål Lexi havde hørt en del gange efterhånden, så med blikket vendt mod stjernerne svarede hun "Jeg er født i Frankrig, men har boet i Amerika siden jeg var blot et par måneder gammel. Hvad er det mest værdifulde du ejer, for dig?" Hun synes det er spændende at vide, hvad der betyder noget for personer. Det er en nem måde for hende at finde ud af, hvordan de er...