Det første møde //Natsu//

Natsu fortsatte ned mod downtown.

Daniel havde nu bedslutet sig for at han ville være skytsengle for Natsu. Så han begynde at sige den magi der skulle forbinde dem. " Natsu jeg har valgt dig, som den jeg vil beskyde. Dit liv har været hårdt, men det vil jeg nu lave om på. Nu skal vi forenes. Jeg vil passe på dig og holde øjne med dig, for nu er jeg din beskyder" Daniel mumlede det for sig selv. En magisk energi blev udløst fra Daniel og gik over i Natsu. Daniel blev lidt svimmel og utilpas da det sket. Han tog sig til hovedet

"Oh..." Natsu stoppede op og tog sig til hovedet, hun aktiverede øjeblikkeligt sit psykeskjold og så sig omkring "..?" stod stille og afventede et angreb.

Daniel løbet hen til en skraldespand hvor han kastet op i den. Han var stadigvæk usynlig, folk der fra omkring skraldespanden så sig omkring, da der kommer op kast lyde ud af ingenting.

"..." Natsu lænede sig op af muren og tog sig til maven *er jeg ved at blive syg?* tænkte hun og stod et øjeblik og prøvede ikke at bevæge sig for meget.

Daniel blev færdig med at kaste op, tog så hovede op af skraldespanden, han så om efter Natsu. * godt hun er her i nu* han gik hen til hende, men ikke helt tæt på.

Natsu vente til kvalmen begyndte at lægge sig. Hun tog en dyb indånding og begyndte at gå videre.

Daniel humpede efter Natsu. * jeg må nok heller fortælle hende alt om det her* tænkte han og skulle lige til at gøre sig synlig og kalde på hende. men han nåde at stoppe sig selv * Det er nok ikke et godt sted at gøre det her, jeg venter til hun er hjemme hos sig selv, så ved jeg også hvor hun bor"

//stalker!!! >_<

Natsu sukkede og kom hjem til sin lejlighed. Hun låste op og gik indenfor

// Nej da <3
Daniel gik med hen til lejligheden, men stoppede udenforan Natsu's dør. * jeg burde banker på* tænkte han * sådan jeg ikke bare lidt pludselig står inden i hendes lejlighed. Det må også blive et kæmpe sjok for hende at finde ud af der findes magi!*

Natsu satte sine ting på og satte sig i sofaen. Hun lagde en hånd på sin pande for at mærke om den var varm.. hvis hun var ved at blive syg, måtte hun et smut forbi healeren i morgen.

Daniel stod udenforan Natsu's dør, "Du kan godt!" sagde han til sig selv "jeg er så nevøs!" Han gik lidt frem og tilbage. "okay okay nu gør du det!!" han bankede på. (Han var stadigvæk usynlig)

"..." Natsu skævede mod døren og sukkede. Hun rejste sig og åbnede langsomt..

Daniel stod og smilede til Natsu når hun åbnet døren. "Halløj sag" sagde han " du undrer dig nok hvorfor jeg er her?"

"Hvem der?!" Natsu trak hurtigt sin pistol og pegede ud mod den tomme luft foran sig!

"WOW!!!" Sagde Daniel helt i panik "Rolig!! Det er bare mig!" Han kom i tanke om at han ikke havde gjort sig synlig, så det gjorde han. "Hej" han vinket til hende og var meget skræmt

"Hvad i" Natsu sænkede ikke sit våben og pegede pistolen på hans ansigt "hvem er du, hvad vil du?"

"surprised" sagde Daniel "Jeg er her for at hjælpe mig" han så på pistolen "Jeg ved godt det er et hårdt område det her, men jeg synes du skal skille dig af dem den.." han pegede på pistolen

Natsu så forvirret på ham og sænkede ikke pistolen "hvem har sendt dig?"

Daniel så underne på hende. "Hvem skulle det være?? Gud??"

"... gud?" Natsu så alvorligt på ham "er det en morsom måde at sige du kommer for at slå mig ihjel?"

"NEJ!! da!!" råbet Daniel "hvorfor ville nogle slå dig ihjel??"

Natsu så undrende på ham "hør her hr forsvindingsnummer.. hvis du ikke vil have en kugle i panden, så foreslår jeg at du går."

"Jamen...." sagde Daniel trist og meget bange "Vi skal jo til at begynde vores 'forhold' "

"Vores forhold?" Natsu så forvirret på ham "du giver mig kortet til din pølsevogn i supermarkedet og nu tror du vi har et forhold? Er du en underlig stalker type? Jeg har en kæreste"