første dag på den nye skole - Jaxon

Sted: st. pigeonations, Morgan og Jaxons værelse
Tid: 12:00
Omgivelser: et helt bar værelse, med to enmandssenge. Der er to skabe med lås, to skriveborde med nogle stole og en lille gang med en dør, der føre ud til badeværelset. I den ene væg er der et vindue med udsigt over en sø. Værelset ligger på 3. ettage.
Vejr: solen skinner og temperaturen er høj, årstiden taget i betragtning.

Morgan smed sin taske på den ene af de to senge, og så sig om i det lille værelse. Hans værelseskammeret var ikke ankommet endnu, så han kunne undersøge værelset ordentligt uden at blive forstyrret. Han vidste ikke helt, hvordan han havde det med, at skulle dele værelse med Jaxon. På den ene side, havde han aldrig hørt noget positivt om ham, faktisk havde han hørt, at han skulle være en ret ubehagelig, og lidt snobbet, dreng. På den anden side, var han ret spændt på endelig at møde den fyr, som han havde hørt om, og konkurreret med, det meste af sit liv.
Han stillede sig ved vinduet, og så ud over søen, mens han ventede og tænkte.

Jaxon stod foran døren til sit nye værelse. Det var lykkedes hans mor at være forsinket idag, hvilket gjorde at han ikke kom så tidligt som han havde håbet. Der var en god risiko for at Morgan allerede var kommet. Han strammede grebet om sin taske, han havde håbet at kunne pakke ud i fred. Han åbnede langsomt døren og trådte ind.. for enden af lokalet stod en mørkhåret dreng, der uden tvivl lignede den dreng han gentagende gange havde fået vist på billeder... bare lidt ældre.. og unægteligvis også kønnere.

Morgan hørte døren gå op, og vendte sig om mod den. Han havde sin yndlings skjorte på, den havde en dyb, mørkeblå farve, og som sædvanligt stod den lidt åben. Ud over den havde han et par mørke cowboybukser og et par halskæder. Han havde, da de jo gik på en magisk skole, sin hale og sine øre fremme. Begge dele var hvide.
"Du må være Jaxon?" sagde han spørgende, til den nyankomne dreng. Han så ærligtalt æsentligt bedre ud, end han havde forventet ud fra forældrenes beskrivelse, men håret og øjnene passede.

”Det er mig.. du må være Morgan?” sagde Jaxon så høfligt han kunne. Han havde jo også en pæn stemme.. han var normalt ikke tilhænger af skuespillere, og det havde ikke overrasket ham at høre at Smith knægten var gået den vej.. men han havde en pæn stemme og så godt ud, så måske havde det ikke været så underligt. Jaxon var iført en sort T-shirt med en lysebrun jakke over. Hans cowboybukser var lysegrå og han havde en taske over skulderen. I den anden hånd trak han en rullekuffert.

Morgan nikkede, "det er jeg" sagde han, og nikkede til ham. Han betragtede ham nysgerrigt, "så, vi to skal åbenbart dele værelse?" sagde han, og gik over og satte sig på den seng, han havde valgt. "Jeg håber det er ok, at jeg tager denne her seng?" spurgte han, "du var der jo ikke da jeg kom, så jeg tænkte at jeg bare måtte vælge en" fortsatte han. Han besluttede sig for at prøve at behandle den anden dreng høfligt, hvis der skulle komme problemer mellem dem, skulle man i hvert fald ikke kunne sige, at det var hans skyld.

Jaxon kiggede over på den anden seng, og overvejede kort om Morgan mon allerede havde sat årets første, onde joke op. Sengene så dog lige nu ens ud, og han så ingen grund til den Morgan havde valgt skulle være bedre. "Nej, det er fint" svarede han og satte sig taske på den anden seng. Han så lidt på Morgan og så hans hale og øre.. de var jo hvide. "Er din mor også en hvid vulp?" spurgte han nysgerrigt.

"hm?" sagde Morgan, lidt overrasket over emneskiftet, så kiggede han ned på sin hale, "nåh, ja, det er hun" sagde han så, og viftede lidt med halen. Han kiggede lidt på Jaxon, "og hvad med dig, orange øre og hale, ikke?" spurgte han, han ærinderede svagt, at have hørt sin mor fortælle om, hvordan hans pelsfarve var smuk og elegant, og ikke ligesom pelsfarven hos visse andre hun kendte. Han havde gået ud fra det nok var hendes ekskæreste fra skolen, så han gættede på drengen havde samme farver.

"Ja lige præcis.." svarede Jaxon og kløede sig lidt i nakken. Hans far havde aldrig nævnt at Smith familiens pelsfarve var anderledes.. hvid var jo ret pænt og eksotisk at se på "det er vidst det der er mest af, rød altså.. hvid, det virker lidt sjælent?" sagde han og åbnede sin taske "som en sneræv?" så måske var han lidt for nysgerrig taget hvem han talte med i betragtning, men han havde virkelig ikke kendt mange vulpere.

Morgan overvejede det, "hm ... ja, rød er den mest almindelige farve" sagde han, det havde han flere gange fået fortalt derhjemme, "og ja, som en sneræv" fortsatte han og smilte svagt, "eller måske som en albinoræv, findes de?".

"Det ved jeg faktisk ikke.. det gør de vel? Tror der findes albino udgaver af de fleste dyr" sagde Jaxon tankefuldt "kender du andre vulpere? Altså ud over dig og din mor?"

Morgan rystede på hovedet, "nope" sagde han, "kun mig og min mor ... jeg har faktisk aldrig set en vulp med røde øre og hale før" sagde han så, med et lille grin, "hvad med dig?"

"Kun min far og mig.." sagde Jaxon med et træk på skulderen "havde også kun set røde til for et øjeblik siden.. vidste slet ikke de kom i hvid"

"Virkelig?" spurgte han, lidt overraskede, hans mor havde altid fortalt meget om de andre farver ... godt nok mest i konteksten at hvid var bedre ... måske var det ikke så interessant at snakke om, hvis man havde en mere ordinær farve?, "jeg tror måske også de findes i sort" sagde han og trak på skuldrene, "men det har jeg heller ikke set"

"Sort? Cool.." sagde Jaxon. Måske der gik andre vulpere på skolen? Det ville være sjovt at se de forskellige farver.. han så svagt på Morgan der allerede havde sine øre og hale ude. Han selv havde ikke haft dem ude endnu, og var ikke sikker på han havde tænkt sig at gøre det heller. Antallet af folk der havde set ham i vulp form kunnes tælles på en hånd.

Morgan nikkede, "ja, det er lidt sejt" sagde han, "det kan være vi kommer til at møde nogen, mens vi går her" sagde han, "og måske er der også andre med hvide haler, og røde haler" fortsatte han, "jeg tror der går en del vulper et sted som her, tror du ikke? man ved jo altid at et barn er vulp, også før man får det ..."

"Du har nok ret" sagde Jaxon og begyndte at pakke ud. Indtil videre havde det været nemmere at snakke med Morgan end forventet. Det kunne måske komme til at fungere på et tåleligt plan. "Så.. du er skuespiller høre jeg" sagde han og forsøgte ikke at lade foragten høres i sin stemme.

Morgan nikkede, "det er jeg nemlig" sagde han og smilte tilfredst, "hvad laver du, nu du også er på kunstholdet?"

Jaxon overvejede svagt at lyve.. men det ville jo nok blive opdaget. Han så ind i sit skab og kom ting på plads "jeg fotografere" svarede han så.

"oh" sagde han, "så du skal være med i fotoklubben?" spurgte han.

"Ja, lige præcis" svarede Jaxon og fik lagt sine ting på plads.

Han nikkede, og begyndte også at pakke sine egne ting ud, "så, hvad foretrækker du at fotografere?" spurgte han.

"Landskaber" svarede Jaxon "nogle gange dyr.. faktisk fotografere jeg det meste ud over mennesker"

Han nikkede, "hvorfor ikke mennesker?" spurgte han, lidt overraskede, så vidt han kunne se, ville det være det mest interessante at fotografere.

Jaxon trak på skuldrene "siger mig ikke så meget" sagde han så og låste sit skab.

Han nikkede lidt, "fair nok" sagde han, selvom han syntes det var ret underligt, så igen hans forældre havde jo også fortalt ham, at det var en lidt underlig knægt ...