Det første møde //Natsu//

Formiddag ved en 15 tiden.

vejret, overskydet, lidt blæstene

Daniel var i et supermarket for, at handle ind til sin pølsevogn. Der var en del mennesker i butikken, men ikke så mange at det gjort noget.
Daniel havde taget sig en kurve, og var igang med at finde de forskelige ting, lidt brød, salat, dressing. Han kunne så heller ikke trække det længer ud, nu skulle han hen til køledisken, for hun skulle havde nogle pølser. Han hadet været skridt han tog imod køledisken. Han gik foroverbøjet og sukkede dybt, i det han gik hen til pølserne.

Natsu gik igennem forretningen i dybe tanker. Det sidste stykke tid havde ikke været let. Følelserne havde haft lettere ved at få frit spil og hun vidste stadig ikke helt hvad hun skulle gøre ved det. Hendes nødplan havde været en dårlig plan. Hun stod og så på forskellige slags is med et trist blik, overvejede om hun burde købe noget hjem og trøstespise.

Daniel var nu kommet hen til pølserne, han så med væmmelse på dem. Han tog med 2 finger omkring en pakke, han lavet nogle grimasser, og sagde lavmælt "ad" og "Jeg hader det her" Han fik taget de pølser han skulle bruge. Han rettede sig op, og så sig omkring. Han gik lidt videre, hen til isene, for han synets at han havde fortjent noget godt. På vej hen imod køledisken med is i, fik han øje på en kvinde med rødt hår, hun så meget trist ud, mere trist end hvad folk plejer til dagligt. Han stod og studeret hende.

Natsu stod et øjeblik. Her i supermarkedet virkede som et tidspunkt hun kunne have lov at være alene med sine problemer og sørger.. hun rakte ud efter en liter is, tænkte ikke rigtigt over hvilken smag.

Daniel så på den rød håret dame, han kunne se at der var noget klart, så han kunne lade vær med at gå hen til hende. "Undskyld mig frøken, må jeg spørge om hvad der er galt?" spurgte han og smilte et lille smil til hende, det har han lært er den bedste måde at begynde en samtale på.

Natsu blev revet ud af sine tanker og så overrasket på Daniel. Havde hun set så trist ud? Hun smilede blidt til ham "oh ikke noget, jeg stod bare i mine egne tanker.."

Daniel blev glad over at hun smile igen til ham. "Det må være nogle meget deprimerende tanker" sagde han

"Det er virkelig ikke noget særligt" Natsu smilede til Daniel, havde ikke tænkt sig at bekymre knægten

"Jeg kan ikke hold ud at se et menneske der er trist, hvor jeg ikke for muligheden for at kunne hjælpe dem" Sagde Daniel " Så sig mig, hvad kan jeg gøre for at hjælpe?"

Natsu så lidt overrasket på ham og kom til at smile af ham "det er venligt af dig, men der er virkelig ikke noget du kan gøre" sagde hun

Daniel kom til at se lidt trist ud. "Kom nu" sagde han lidt barnligt. "Jeg vil virkelig gerne hjælpe til"
Han kom også i tænke om at han snart også skulle til at finde en som han kunne vær en skytsengel for. Denne her dame virket som en lovene kandidat for den post. En dame der har svært ved at åbne sig for andre mennesker og fortælle om sine problemer. Hun virker også flink.

"Det er pænt af dig at tilbyde.." Natsu begyndte at blive lidt urolig, denne her fyr virkede ikke helt normal "men det er nogle personlige problemer i hjemmet"

Daniel spæret øjnene lidt op. Hun har problemer der hjemme, det er nok noget med parforholdt, eller har hun ikke nok penge til at klarer sig igemmen måneden! "Du skal bare vide at jeg er her hvis du vil tale om det"

"æhm.. tak" Natsu smilede "nå jeg må hellere" hun smilede kort og skyndte sig mod kassen, væk fra den underlige fyr

"Du må da ikke bare gå" sagde Daniel helt overraskede over hun gik. De plejer hellers at blive og snakke med ham, så hun må havde det ret dårligt! Daniel skyndte sig efter hende.

*Åh nej..* Natsu sukkede indvendigt da han fulgte efter hende. Hun gik meget målrettet hen til kassen og stillede sig i kø.

Daniel kom hen til hende. "Jeg kan se, at du har det hårdt, så hvis du nu forbrud for at tale med nogle" Sagde han og fandt et visitkort frem "så kan du alt ringe, eller komme hen på det her sted" På visitkortet stod der som overskrift 'Daniel's pølsevogn' nedeunder det stod der hans mobil nr. og hvor pølsevognen har adresse. Han smilet til hende

"Ja, mange tak det skal jeg nok" løj Natsu og tog imod den tossede fyrs kort.

Daniel smilede til hende. og gik så lidt væk. *Jeg må nok heller give hende lidt plads* tænkte han. men han holdt stadigvæk øje med hende, hun kunne jo være den hel rigtigt at være skytsengle for.

Natsu sukkede svagt og følte sig ret udmattet, kunne man nu ikke engang gå ud og handle? Hun stak kortet i lommen og gik op for at betale for sine varer

Daniel så ned på sin kurv. *Der er vigtigere ting på spil* tænkte han. Der gik lidt af ham i stykker, da han ikke kunne sætter sine varer på plads, for han skulle efter hende her damen, for at finde mere ud af hende. så han havde lagt en lille note ved kurven, der stod "Hej kære medarbejder, jeg må på det dybeset beklage at jeg ikke kunne nå, at sætte mine varer på plads, håber du må få en god dag p.s. hvis du spiser kød håber jeg at du vil overvejer at lade vær ^^" Daniel gjorde sig usynlig, og fulgte efter damen.

//x'''D Daniel er dejlig

Natsu fik købt ind og forlod forretningen

// Natsu tager det rigtig pænt
Danile fulgte efter. Han bliver mere og mere overbevist over at han skal være skytsengle for hende.

Natsus mobil ringene. Hun så på sin telefon og sukkede svagt "Det er Natsu. Ja? Aha.. nej det er klart.. ok" hun lagde på og sukkede "arbjede, arbejde.. familie, arbejde" mumlede hun

*Natsu* tænkte Daniel *Så det er det du hedder* han var så tæt på hende at han hørte hvad hun mumlede. * du arbejder meget, men bare rolig min dejlig Natsu, jeg skal nok hjælpe dig!*