Så, lad os have "sjov"? - Maria

Maria gav et glad suk og lænede sig tilbage og smilte glad "tak... det var sjovt" hun så ud af vinduet.

"Ja, det var det faktisk" sagde Duron.

Maria smilte glad "Så... hvor er det her tog på vej hen" spurgter hun stille

"Ingen andelse" sagde han "der er vel en sandsynlighed for Aterswell" han rejste sig

Maria nikkede og drikkede stille af sin cola "Har du altid levet I aterswell"

"Ja, desværre" sukkede han og hvilede panden mod ruden

"Du kan ikke lide Aterswell?" spurgter hun stille og så på ham.

"Det går" sagde Duron med et suk "det er bare kedeligt altid at være det samme sted"

Maria smilte "Det derfor jeg tager på de her ture" sagde hun glad.

"Ja, det kunne være jeg skulle gøre dette her noget oftere" sagde Duron

Maria smilte glad "Det sjovere at gøre det med andre" hun drak stille af colaen og lagde sig tilbage

Duron skævede mod hende "well.. hvis du nogensinde keder dig og mangler selskab"

"så er du den første jeg ringer til" sagde hun med et grint og så varmt på ham.

Duron så på hende og smilede skævt "cool"

Hun nikkede glad og drik colaen færdig og smilte varmt, rettede på sin sommerfugl "... Det var meningen jeg skulle gå til svarige... for 2 år siden, for at se mine forældre... men der gik noget galt.... der gik hele tiden noget galt... jeg ved ikke engang hvor i verden de er lige nu" sagde hun stille og så ud af vinduet.

"...det er jeg ked af" sagde han og så mod hende

Maria smilte "Det også derfor jeg gerne vil rejse... se alle de steder de har set... og også bare komme væk" Hun smilte varmt "Men de lovede de ville komme tilbage... så jeg må være tålmodig"

"Mhm" sagde han og så væk

Maria så på ham "Hvordan har du det med dine forældre" spurgte hun stille.

"Kunne være bedre" sagde han

Maria nikkede stille og så ud af vinduet, gned stille sit modermærke og sukkede svagt.

Han så mod hendes hånd "hvad var det der egentlig?"

"åh" Maria så på ham og så ned på hendes hånd "Det...det et modermærke" sagde hun tøvene og regnede med han ikke ville tro hende, hendes modermærke lignede en ring med symboler og tegn og noget du mere ville finde I en alkymi eller magi bog end på en persons hud.

"Virkelig?" han tog hendes hånd og så undersøgende på hende "det må være magisk?"

Maria så stille på ham "Jeg... fik af vide det nok havde noget med mine forfædre at gøre... min magi... jeg.. træner det ja, men jeg prøver ikke at lære det som en ny magi... det... kommer nærmest bare til mig... jeg faldt igennem gulve før jeg overhoved kendte til den magiske verden" Maria så stille ned på sin hånd og sukkede.