Mysterious boy //Maria//

Thomas var endnu engang gået i parken, klokken var omkring midnat, og vejret var lunt og let skyet. Han sad på en gren højt over legepladsen der lå lige i udkanten af parken, så man kunne se ud over vejen for forbipasserende, måske endda få noget aftensmad, i form af en ensom sjæl på vej hjem.
Thomas lignede en tolvårig på alle måder, undtagen hans andsigt udtryk, der udstrålede, selvsikkerhed, viden og dominans. Han havde kulsort hår og lige så sorte øjne. Han var iført en hvid T-shirt med gyldne mønstre på ryggen og et par sandfarvede shorts, der var ingen grund til at gå med våben eller skudsikker frakke, i aften, der ville ikke ske noget af betydning af ligevel, i hvert fald ikke noget der ville føre til konflikt, eller kamp. Han drejede en sølvhvid kaste kniv gennem sine fingre, i en åndfraværende bevægelse, mens han puldseede på en cigaret, der alligevel ikke var skadelig for ham, det var bare for hyggens skyld.

Maria løb gennem gaden mod legepladsen, hun havde fået afvide hun ikke måtte løbe udenfor om natten men hvad skulle hun gøre, hun havde glem ninus, og ninus var bange for mørke.
Maria løb ind i parken og kiggede efter sin legetøjs kanin og prøvet at huske hvor hun sidst havde lagt den "Ninus! Ninus hvor er du".
Maria vidste godt Ninus ikke ville svare og han bare vær et legetøj, men han var en af de eneste hun snakkede med og hun havde selv lavet ham så hun måtte bare finde ham "Ninus!"

Thomas hørte stemmen der kaldte" Han kiggede ned fra sin position på træet, hvad kunne denne "Ninus" være for noget? Han kiggede rundt, han kunne i første omgang ikke se noget der kunne ligne en kanin, men opdagede så en gadelampe, med en tøj-kanin, der hang i en snor henover en telefonledning. Han gik ud fra at der var nogle drenge der havde moret sig, med at kaste den derop.
Han rørte sig ikke, men tog endnu et hvæs af cigaretten og rettede sig op, så han sad mere komfortabelt op af stammen på træet han sad i, men han lod den ene, sandal klædte fod dingle fra grenen.

Maria så til sidst sin tøj kanin ved en gade lampe og kiggede op på den og slugte nervæs, hun begynde at prøve at kravle op, men faldt hurtigt og slog sin hånd så hun kom til at bløde "Av" sagde hun og tog hånden ind til sig og så på blodet løbe ud og ledte efter et toilet hvor hun kunne ranse det.

Thomas fik øje på pigen der kaldte, hun så ud til at ha fået øje på kaninen. Ville hun kravle op efter den? Det så det ud til... underlige pige, hun ville bare falde og slå sig... men det kunne Thomas også lugte at hun havde. Han måtte beundre hendes mod... eller var det bare idioti, noglegange var det det samme. Han lod sig glide fra grenen og ned af stammen, og over i et andet træ og videre over i mod gaden. "Hey, stop lige!" Råbte han fra den gren han du stod på. Hans stemme lød hæs og rug, og meget umenneskelig.

Maria så forviret op da noget råbte stop og havde lidt svært ved at se hvor stemmen kom fra "Hvem der" sagde hun og holde sin blødene hånd ind til sig og sin venstre hånd over den så hendes modemærke var tydeligt.

Thomas gik længere ud på grenen, som begyndte at bøje under hans vægt. Han greb fat i spidsen og lod sig svinge ned på fortorvet, 10 m fra hende. "Lige her." Sagde Thomas og smilede, køligt. "Lad mig lige se din hånd." Han smed den afbrændte cigaret fra sig, og trådte på den, for at slukke den."

Maria holde hånden ind til sig og så mod stemmen og så en dreng på hvad der lignede hendes alder. "Hvem er du" sagde hun og holde sin stadigvæk blødene hånd ind til sig men uden at gøre hendes hvide kjole beskid, blodet begynte at dryppe på jorden.

"Du bløder, lad mig se engang." Sagde Thomas og gik tættere på, uden at være truende hvilket var svært for ham, fordi han plejede at være en temmelig uhyggelig type. Desuden havde han aldrig haft meget at gøre med børn.

Maria tog stille sin blødene hånd frem og vidste ham den.

Thomas gik tættere på tog hende om håndledet, måske en smugle ublidt, og undersøgte såret. Det var et klassisk sår der bliver forsaget af asfalt når man falder, hverken dybt eller alvorligt, men alligevel blødte det en del. Blodet duftede fantastisk, og rev i Thomas næse, som et festmåltid. Han trak hendes hånd op uden tøven og slikkede hen over såret. Det var normalt noget han gjorde når han ville maskere tandmærkerne fra en persons hud når han havde bidt dem, og healede små ubetydelige sår, så de ikke kunne opdages. Det blev ikke perfekt, men det stoppede blodet, og healede det meste. Hendes blod smagte godt, og han smilede selvtilfreds.

Maria rødmede da drengen tog hendes hånd og slikkede den men gjorder ikke noget ved det, hun kiggede bare på ham med undrene øjne og de røde kinder.

"Sådan, så skulle det være ordnet." Sagde han. "Har du fået lov til at få en tatovering i din alder?" Sagde han og slap hendes højre hånd, mens kiggede på hendes venstre.

Maria tog hånden til sig og så på sin håndflade, kiggede så på sin højre hånd og på sit mærke "Det et modemærke" sagde hun stille og så på ham.
"Hvordan gjorder du det her" sagde hun og rørte sin hånd flade hvor han havde slikket hende.

"Såret var ikke dybt, jeg slikkede bare blodet af." Løj Thomas, hun måtte jo ikke vide, det, selvom der nok ikke var nogen der ville tro hende alligevel. "Hvordan kan det ikke være en tatovering?" Thomas forsøgte at fange et glimt af den, måske kunne han genkende den som en magiske cirkel.

Maria viste ham den "Jeg har haft den så længe jeg kan huske".
Modermærket havde nogen magiske tegn på sig og lignede en magisk cirkel, noget meget gammel magi.

// https://2img.net/h/i21.photobucket.com/albums/b296/EgyptianSky/fav114.jpg hvis du vil se det tættere på//

Thomas kiggede lidt på den. Han kunne ikke se noget han genkendte. "Hvad i alverden er det, det er i hvert fald ikke tilfældigt," Sagde han.

"Som sagdt, det et moder mærke, det sagde lægen selv" hun rødmede og sukkede, folk lagde altid mærke til det, og troet aldrig på hende at det var et modermærke.

"Hvad ved læger også om noget som helst?" Sagde Thomas og slap hendes. Det var underligt for ham endelig at tale med nogen i øjenhøjde, det var han ikke vandt til. "Gør det noget, udover at sidde fast på din hånd?"

Maria gnid sin hånd og rystede på hoved "Det varmt nogen gange, men ellers ikke". Maria så op på sin tøj kanin og så lidt ked af det ud.

"Hmmm..." Sagde Thomas. Han fulgte hendes blik, op på kaninen. "Ja det ser ikke godt ud, det må ha været nogle drenge der har moret sig." Sagde han, og så på hende. "Men jeg er sikker på at vi kan få den ned." Sagde han snakkesaligt.

"Det sikkert dem der altid driller mig" sagde hun trist og så på ham "Kan du få ham ned" sagde hun og smilede med håb i stemmen.

"Tja... Jeg kunne klatre derop og hente den." Begyndte han langsomt, mens han tænktsom kløede sig selv på hagen. "Men det ville nok gå hurtigere at kaste noget, for at ramme den." Sagde han.

"Men jeg har ikke noget at kaste efter den" sagde hun og så op på ham "Hvis jeg nu kravler op på telefon boxen kan jeg måske nå den"

"Du falder bare ned." Sagde Thomas. Han viste an han relativt let kunne få fat i den, men han ville gerne se hvordan hun klarede sig. "jeg hjælper dig, det kan jeg da lige så godt." Han tog fat i telefonboksen og klatrede op af den, uden problemer. snart stod han på taget, og rakte hånden ned efter hende. Thomas kunne ikke nå kaninen herfra, og det mente han heller ikke at hun ville kunne.