Mysterious boy //Maria//

"Nåh, det mærke der... er du sikker på at der ikke er et eller andet ved det?" Spurte Thomas igen, hun måtte jo vide noget. "Har du lagt mærke til noget der sker, når det... som du siger... bliver varmt."

Maria rystede på hoved "Nej ikke lige hvad jeg kan huske af, nogen gange når jeg falder bliver det varmt eller bliver bange, og nogen gange når jeg vågner"

"Så du kan ikke noget usædvanligt." Spurte Thomas, han fiskede efter hvad den cirkel mon gjorde ved hende, for det kunne være en eller anden der har villet overføre kraft til hende, men den kunne betyde hvad som helst.

"Hvad mender du med usædvaligt?" spurgte hun og holde sin kanin ind til sig.

"Tja..." Sagde Thomas han viste ikke hvordan han skulle forklare sig. Han kunne jo ikke vise hende noget, mest fordi han ikke kunne magi, men også forbi det var forbudt, et forbud han støttede op om, fordi det gav ham anonymitet. "Bare... kan du noget andre ikke kan?"

Maria tænkte stille og gned sit hoved "Tja.... ikke hvad jeg ved af, jeg har det som om jeg har mere enagi en andre men ellers ikke, jeg har ikke lært at gøre noget sært" sagde hun og gned sin nakke

"Ja hvis du er sikker" Sagde Thomas. "Hvis ikke det var det mærket gjorde så kunne han ikke regne ud hvad det var.

Maria så på ham og smilede "Kan du gøre noget udsavanlig, som at slikke min hånd og såret lukker" hun kiggede på sin håndflade.

"Ja noget i den retning." Sagde Thomas, og forbandede sig selv over at hans løgn ikke havde virket. "Kan du noget i den retning?" Han kendte godt hendes svar men man kunne jo aldrig være for sikker, især ikke når hun var et barn.

Maria tænkte sig om og strøg sin håndflade "Engang faldt jeg gennem gulvet og ned i kælderen, tæller det" hun så stille på ham og smilede

"Gik gulvet i stykker under dig?" Sagde Thomas. Hun var bestemt ikke tung nok til at ødelægge gulvet, så det var lidt underligt.

"Nej... jeg gik bare sådan gennem det" sagde hun og krammede sin kanin "Er det sært nok, men det var alser ikke noget jeg gjorder bevist, en anden skubbede mig ud over nogen klodser, og jeg vidste det ville gøre ondt at lande på dem og pluselig gik jeg gennem gulvet og lå på en madras nede under"

Thomas smilede, det var noget af det han ledte efter. "Ja det var lige noget som det jeg tænkte på." Sagde Thomas. Han begyndte at rode i sin lomme efter noget. "Må jeg lige se tegnet igen?"

Maria viste ham stille tegnet, hun gabte og så på ham med et smil.

Thomas trak sin mobil telefon op af lommen og tog et billede af tegnet. "Så kan jeg bedre undersøge det." Sagde han.

Maria tog sin hånd ind til sig og så ned, så lidt trist ud "Så det bare det du vil, ndesøge mit sær tegn og så gå igen"

"Tja... hvad havde du forstillet dig? Er der noget du har lyst til da?" Spurte Thomas, han var en smugle forvirret, han anede ikke hvordan man havde med børn at gøre.

Maria gabte lidt men så ellers ikke træt ud "Har du lyst til at lege" spurgte hun og smilte stille.

"Lege?" Sagde Thomas og lød ubehageligt til mode, det var ikke noget gjorde sig i.

Maria nikkede og tog hans hånd "Kom med" sagde hun med et sødt smil.

Thomas lod hende hive sig med, han anede ikke hvad hun havde tænkt sig.

Maria løb afsted og kom til en forladt lege plads og løb hen til gyngerne "Sæt dig op"

Thomas satte sig i den ene gynge, med ryggen op af den ene kæde, og et ben oppe på sæddet så han kunne se den anden gynge. Han havde ikke tænkt sig at svinge frem og tilbage men hun var mere end velkommet. "Så tag den anden." Sagde han.

Maria sætte sig op på den anden gynge med kaninen og begynde at gynge stille, men hun havde lidt svært ved at komme igang.

"Man sidder da meget godt i de her." Sagde Thomas og fiskede en cigaret op af lomme og tændte den.