Stille nat /Maria/

Mørket lå tæt i de mange gader som udgjorde centrum, nogle gader var mere brugt end andre og det var tit de små gader som var hjem til alle de hjemløse der nu var rundt omkring i byen.
Selv om der var 6 milioner i alt så var det ikke alle som havde et hjem for livet var en smule hårdt, meget hårdt og sådan havde det været i en del år.
Ned i en af de små gyder stod en lille gruppe af mænd som havde sat ild til en kontæner, det var nok en form for varme for der var snak om at det ville blive en kold aften og derfor var et blå den perfekt måde og holde varme på.
En af mand fra gruppen sagde et eller andet til de andre før han forsvandt ned i gyden, han skulle nok af med lidt vand eller sådan og det var der hvor en skygge begyndt og gå efter ham gennem mørket, skyggen var hurtig og lydløs og den hold sig med en afstand på fem meter.
Manden stoppede endelig op da han havde lavet en halv god afstand til de andre, hans ansigt kiggede ind imod muren og han havde stadig ikke opdaget den skygge som var efter ham i mørket. Skyggen tog bare fat i manden, manden mund blev blokke af så skyggen kunne arbejde uden at nogle ville hører dem dog gik det ikke helt så let for sig for manden gav sig ud i lidt af en kamp.
Kampen tog dog af efter lidt tid og manden begyndt efterhånden og give op, han var endt i løvensgab og det var ikke lige til og slip der fra, skygger gjord nu sit arbejde, manden lavet et eller anden der minde "MAM!" på grund af hånden som var i vejen og han gjord igen et forsøg på og komme fri fra skyggens greb. Stilleheden kom dog efter lidt tid og manden faldt til jorden med et stille bump, skyggen forsvandt lynhurtig ud af gyden og ud på den lille gade hvor en mand nu kom frem i lyset fra det svag lys som der var rundt omkring i gaden..

Maria gik stille gennem gaden og rystede, hun var på vej hjem og holde sin lille lidt grimme kanin bamse ind til sig mens hjun gik hurtigt og ungik de forskællige hjemløse der rækte ud efter hende.
Maria havde en hvid lang kjole der nærmest fik hende til atlyse op på den mørke gade, hendes blonde hår indrammede hendes ansigt og hendes klipklapper gav en lille lys en gang i mellem.

//Undskyld det ikke er så langt :S er ikke så god til det her som dig//

//Har spillet i syv år men det kommer sikkert med tiden//

Skyggen var nu blive til en mand som var i et hvidt jakkesæt, hans hud var bleg og hans hår havde en rød farve. Han var muskuløs af korpsbygning og han minde meget alternativ person for det var sådan set hvad han var "Hey..." sagde en stemme bag ved ham, manden vendt sig om for se hvem det var, det var dog et kedeligt syn en hjemløs "giver du ikke en mønt til en hjemløs" sagde manden til ham men han svaret dog ikke.
"så tal dog når man taler til dig" sagde den hjemløse med en halv sur stemme men manden hold stadig hans ord tilbage mens han rystet kort på hoved, manden vendt sig tilbage om for at forsæt ned af gaden og han bemærket kort en lille person som gik på gaden, hun var lille i forhold til alle andre som var ude på den her tid og han var sikker på at det var et barn som gik rundt omkring..

Maria hoppede lidt afsted og nynnede stille en sang.
"If you in the dark, and you have no frind, sing a littel tone, sing a littel tone
And the darkness, it will just go awey,
sing a song in the middel of the nigth...."
sang hun stille og lagde så mærke til en man med rødt hår og hvidt jakke sæt, hun stoppede med at gå og synge og stod bare lidt og så på ham, det var noget sært ved ham.
Hendes modemærke var tydeligt at se i det lille lys og hendes lysebrune øjne var meget varme.

Cicero havde haft ret med person som nu var for an ham, det var et barn eller mere en pige på en alder mellem de 11 - 13 år.
Cicero stod stille som havde han været en af hans egen voksfigurer af ham selv, han blinkede først efter lidt tid men han var dog stadig stille, hvad skulle han sige? Ingen ideer kom til ham for han var normalt ikke den der snakket med børn dog havde han altid haft nok selv respekt til og ikke og angreb et barn som stod for an ham "Godaften" sagde han kort selv om han ikke helt var sikker på hvorfor så snakke ham bare som havde hun været en voksen kvinde der stod for an ham..

Maria så på ham og han så rigtig pæn ud, og meget special, han lignede en statue indtil han blinke og begynde at tale.
Maria huskede sine manerer og bukkede hurtigt og rettede sig op da hun huskede hun skulle neje, "Godaften" sagde hun med en lys stemme og holde sin bamse ind til ham, så på manden og lagde hoved på skrå, der var noget..... anderledes ved ham.

Maria slugte nervøs og så på ham.