All the way down - Deartháir

Deartháir lagde mærke til hvordan den unge pige begyndte at sænke farten for at pille ved sine fingre *det er da utroligt hvordan hun lige pluslig kunne syntes hendes fingre var vigtigere end den gruppe mænd der var efter hende* tænkte han imens han rystede på hovedet, blev hun ved på den måde der endte det hurtigt med mændene kom helt op i hælene på hende jo, han lagde en hånd på tagryggen, og med et lille hop lod han roligt vingerne bære ham ned fra taget imellem mændene og pigen

Mændene stoppede op og flere skulle indstille sig på om hvad de så var rigtig eller blot et kostume. Men med alkohol i blodet stoppede det dem ikke længe og flere begyndte højlydt at råbe til den røde mand, hvor efter de gik frem mod ham, klar til at give en omgang tæsk. Selvom et par af dem mere bare fulgte med de andre, endnu i tvivl om det var en god ide.
Lucy stak hænderne i lommerne på hendes jakke og var næsten nået hen til sidegaden, i det hun blev opmærksom på mændene og deres stemmer, det lød ikke til at det var hende der blev råbt til, så hun så sig over skulderen for at tjekke op på hvad der skete, da hun endelig var blevet fuldt opmærksom på at mændene gik bag hende. "Hva fa..?!"sagde hun halv højt og stoppede sig selv før hun fik sagt det færdigt. Hun havde fået vendt sig helt og stirrede på mandens ryg, som hun ikke genkendte som whisky drikkerens. Hendes blik var rettet mod hans røde hud og i mørket virkede det noget skræmmende. Hun gik et skridt tilbage og overbevidste sig selv om at det bare var en stakkels psykisk syg mand klædt ud som en eller anden dæmon af en slags, der troede han ville kunne klare en flok vrede fulde mænd.

Deartháir så med et roligt blik på de fulde mænd og foldede de brede sorte vinger ind og lod dem opsluges af sin ryg, "hvad i underverdenen bilder sådan en gruppe mænd sig ind at følge efter en ung kvinde?" spurgte han og løftede det ene øjenbryn, tydeligt utilfreds over hvad sådanne fulde mennesker ville gøre, han knyttede den store røde sten hånd, i kunne da i det mindste starte med en på jeres egen størrelse"

Lucy stirrede på vingerne der blev bredt mere ud og tog hendes opmærksomhed. Hun gik yderligere et par skridt tilbage, tættere på sidegaden. Hun var klar til at stikke af, noget sagde hende at det ikke var smart at blive og at det der skete intet havde med et kostume at gøre.
Mændene blev tydeligvis skræmt af manden, der så ud som noget man mødte i en gyser. Men dem som stod højst i rang, var fulde nok til at ville tage kampen op og der gik ikke længere før de gik frem ad og råbte for at skræmme ham væk, de mest bange holde sig bagerst og var tydeligt dem som ville tage flugten som de første, hvis lederne faldt.

Deartháir tog den vestre hånd (som ikke var af rød sten) og greb fat om halsen på den af mændene der stod tættet på ham, "forsvind herfra, så skal i ikke høre mere fra mig" sagde Deartháir imens hans sølv farvede øjne langsomt blev erstattet af en glødende rød farve, "var jeg jer havde jeg taget imod dette tilbud, i er oppe imod kræfter i mennesker end ikke tør drømme om" og med de ord formede han en mur af ild bag sig som skærmede for den unge bartender pige

Lucy lagde end ikke mærke til at hun skreg da muren af ild opstod, hun trådte hurtigt tilbage og faldt da hun trådte forkert på en kantsten. Hun landede ned på ryggen, men satte albuerne i jorden så hun ikke røg helt ned at ligge. Hun stirrede mod ilden og så det som var muligt at se af den røde man. Hun så manden som han havde fat i, der prøvede at komme fri, nogle skulle til at tage kampen op men da de fleste stak af forsvandt modet da de egentlig ikke var i overtal mod en der kunne skabe ild. Lucy fik kæmpet sig op at stå og bed smerten i hendes ankel i hende da hun løb mod sidegaden, dog en smule haltene på foden hun havde trådt forkert på. Hun så ikke hvad de tilbageblevende mænd gjorde, men hun ofrede dem ikke meget tanke, da hun bare ville væk der fra.

Deartháir strakte armen ud i det han gav slip på den skrækslagene mand, "lad der være jer noget at tænke over, 'Jægeren' er i byen, og i skal ikke tro det at ville skade en uskyldig ikke vil skabe konsekvenser for jer selv" sagde han og bredte atter vingerne ud, og forsvandt imod luften som skudt ud af en kanon for atter at finde pigen, stadig havde han ikke fundet ud af hvorfor han ville opsøge hende, men den tid hvor han fandt ud af det kom nok, bare man gav den tiden til det

Lucy nåede hurtigt gennem den lange sidegade end hvad hun ellers plejede at gøre. Hun løb endnu da hun nåede ud fra den og videre ned af den større gade den førte ud til. Hun så sig flere gange over skulderen og var tydeligt skræmt over hvad der var sket. De få hun pacerede kiggede kun kort på hende og andre grinede, man var vant til underlige typer i Downtown også unge piger som løb for deres liv. Lucy løb ind på endnu en sidegade og satte farten ned. Hun trak vejret hurtigt i stød og hendes hjerte hamrede hårdt da hun var nået ind på dens midte hvor lyset fra den større gade ikke længere nåede ind til, lænede hun sig op af muren, ligeglad med hvor beskidt den var - hun havde jo allerede blod på tøjet fra slagsmålet og tøjet var egentlig slet ikke i hendes tanker. Hun gled langsomt ned at side, hun forsøgte at dæmpe sin vejrtrækning som larmede skræmmende meget. Hun blev ved med at skifte mellem at holde øje med der hvor hun var gået ind på sidegaden og den modsatte ende.

Dearthír havde hurtigere end først forventet atter fået øje på den unge pige, og da han havde fundet ud af hvilke gader og stræder hun løb hen langs, fandt han ud af hvor hun ville hen af, han landede for enden af den sidegade hun var stoppet i, og lod en sagte ild optage sig, og alt imens den atter falmede bort stod han igen i sin menneskelige skikkelse, han trak coaten op omkring sig, og placerede hatten på hovedet igen
med rolige skridt trådte han ind i gaden, han tog en cigar op af inderlommen på coaten, som han tændte med en tændstik, og mærkede hurtigt efter om whiskyen stadig lå i lommen, jo det gjorde den, hver gang han tog et sug på cigaren, lyste dens glød hans rolige ansigt op "dejlig aften ay?" spurgte han med en lettere irsk accent og løftede på hatten som en hilsen

Lucy spærrede øjnene op ved synet af ham, hun kæmpede kort med kommet op at stå. Hun var så ivrig efter at komme op at stå, a hun nær var faldet. Hendes fod gjorde ondt, men adrenalinen og hendes paniske tanker overskyggede smerten og fik hende til at glemme den. Hun gik et skidt tilbage, uden at flytte de skræmte øjne fra ham, og hun havde nær måbbet i det han spurte og det var en dejlig aften. Hun var i chok og kunne ikke finde ud af at sige noget, det eneste hun gjorde var at gå langsomt baglæns væk fra ham, som om hun var bange for at en pludselig bevægelse ville få ham til at angribe. Hun var ved at snuble over sine egne fødder idet hun ikke så var hun gik, og tog kun kort blikket fra ham, for at se forskrækket på sine fødder, som om noget havde angrebet eller at nogen havde fået hende til at snuble.

"hey tag det roligt" sagde Deartháir da han så hvordan hun gik med den forvredne fod og kunne se noget var galt, "man skulle jo næsten tro du havde set et spøgelse eller sådan noget i den retning" han sænkede selvfølgelig farten mens hun trak sig tilbage, men han gjorde intet tegn på selv at ville stoppe, "hør jeg så hvordan du forlod baren med blod ud af næsen og sådan, jeg ville bare sikre mig at du var okay, men så mistede jeg lige pludselig synet af dig" han pegede ned på hendes fod, "men det der er da sket efter baren, hvad har du..." Han tog sig kort til hovedet, "det må du undskylde, mit navner Deartháir" introducerede han sig selv, " men hvad har du dog lavet med din fod?"

Lucy kunne ikke får det som skete tidligere til at hænge sammen at hun nu skulle have en samtale med ham. Hendes læber bevægede sig svagt, men ingen kom fra hende. Det eneste hun foretog sig var at måbe og stirrer skrækslagen på ham.
Hun vidste at det ikke havde været et spøgelse hun havde set, men noget havde hun set og hun kunne ikke få det til at falde på plads. Hun havde det som om hun var med i en gyser film, lidt håbede hun at det var et mareridt som hun forhåbentlig ville vågne fra. Hun tog blikket fra ham for at se omkring sig, tjekke at der ikke var flere af ham, men blikket søgte hurtigt tilbage til ham for at holde øje med hans bevægelser. Hun var ved at snuble igen, eftersom hun ikke holde øje med hvor hun satte sine fødder og den ene nogle gang gav efter når hun lagde for meget vægt på den. Hun var næsten nået til slutningen af sidegaden, uden egentlig selv at have lagt mærke til det.

Deartháir lagde sit hoved lidt på skrå, "tag det nu roligt" sagde han og vidste ikke lige hvordan han skulle få kvinden til at falde til ro, "jeg gør dig intet siger jeg jo Menneske, jeg havde set hvordan en gruppe mænd fulgte efter dig da du forlod baren" han så sig lidt omkring, "men hør hvor er de egentlig blevet af? jeg kunne have svoret de forlod stedet kort efter dig"

Lucy fik en undrende rynke i panden da han snakkede om hvor mændene var blevet af. Hun var godt forvirret, for havde han ikke lige givet dem tæsk? Det var da det som lige skete, det hun lige var løbet fra. Hun var stoppet op og gik ikke længere væk fra ham - et tegn på at hun var på vej til at falde til ro, men hun havde stadig mest af alt til at komme hjem i en fart. "Var det ikk...? Det var da dig.." mumlede hun forvirret til sig selv og kunne ikke rigtig få noget til at hænge sammen, da hun egentlig ikke vidste hvad det var hun havde set, det kunne jo bare have været hendes egen fantasi, selvom det havde virket alt for voldsomt til at det ikke havde været virkeligt.

"Jeg ved ikke helt hvad du snakker om nu" sagde Deartháir og trådte et par skridt tættere imod hende, "jeg mistede dig af syne for flere gader siden, det var et rent held jeg lige hørte der var noget som puslede her inde jeg kunne finde dig igen" han tog det sidste sug af cigaren og smed det sidste ned på jorden og lavede et par røgringe

Lucy åbnede munden for at sige noget men lukkede den igen og så sig forvirret omkring. Hvis det ikke havde været ham, ville det ikke nytte noget at fortælle ham det og da slet ikke når hun ikke engang var sikker på at det havde været ægte. Hun stirrede fraværende på røgringene i et par sekunder, før hun kom til sig selv, selvom hun stadig var lidt forvirret. "Jeg.. jeg skal hjem"sagde hun og gentog det flere gange lavt for sig selv, da hun vende sig om og begyndte at gå. Først var tempoet meget langsomt, men der gik ikke lang tid før hun satte fart på og hun gik hurtigt, som om hun ikke kunne komme hurtig nok af sted.

"jeg kunne da i det mindste følge dig på vej, gaderne her i Downtown er ikke sikre at færdes i alene sådan midt om natten," sagde Deartháir roligt, "der gemmer sig alt fra Junkier, tyve.... ja sågar mørke væsner på disse egne, jeg ved ikke for længe du har boet her, men ly til en som har levet her alene i en menneske alder, mørket bringer ikke noget godt med sig," han lettede lidt på hatten, og lod en hånd glide igennem det sorte hår, "jeg fik vist heller aldrig fat i dit navn"

Lucy stoppede op i udmundingen af sidegaden og vende sig halvt mod ham. Han havde lige sagt mørke væsner, at mørke væsner var i Downtown - måske var hun ikke ved at blive sindsyg, men det ville nu ikke være videre betryggende at vide at det hun så før havde været virkeligt og ikke hende fantasi, efter at have fået et hård slag i ansigtet. Hun stirrede på ham mens hendes tanker fløj rundt i hovedet på hende. Hun flyttede blikket for at se om der skulle være nogen ude på den større gade sidegaden førte til og derefter tilbage på ham. Hun nikkede endelig svagt til det med at følge hende hjem. "Lucy" tilføjede hun med en forvirret og utryg stemme, og tog forsigtig et skridt til siden. Hun vidste ikke om hun bare skulle begynde at gå og om han så ville følge efter hende.

Deartháir gik hen imod hende da hun havde accepteret at han kunne følge hende på vej, "du skal ikke være urolig, mørkets væsner vil ikke nærme sig, de er alligevel kloge nok til ikke at trodse kræfter som overgår deres egne" sagde han og trak en kæde frem hvor i der hang et mat sølvkors, og lod det falde ned på hans brystkasse, "hvis du bare viser vej" sagde han og sendte hende et roligt smil som udstrålede selvsikkerhed, "hvor længe har du boet her i byen... hvis man må spørge?"

Lucy nikkede blot til ordene han sagde, hun havde altid været overtroisk eller på nogen måder troet på det okkulte - det eneste hun havde troet på i sit liv havde været tandfeen og julemanden, men den tro var hun vokset fra. Hun begyndte stille at gå, hun slog armene om sig selv i et forsøg på at føle sig mere tryg, det var noget tid siden at hun havde følt sig fortvivlet og skræmt. "Næsten ti år"svarede hun lavt uden at tage blikket fra fortovet foran hende, da hun var nået ud på sidegaden. Hun havde engang haft et liv i byen, oppe i centrum, men for to år siden havde det ændret sig og hun var endt i Downtown, men at hun var endt der alene havde været hendes egen skyld, i det hun havde skubbet alt og alle fra sig der mindede hende om hendes gamle liv.

"har du boet her så længe under det mig da en anelse du ikke før har møde andre væsner" sagde Deartháir imens han i et roligt tempo fulgte med hende, "især når du render sådan rundt i gaderne som du gjorde her til aften... men måske er det bare fordi formskifterne kender dig fra baren af, det kan også sagtens være af den grund" han holdt en pause hvor han tog flasken op af lommen, skruede låget af, satte den til munden, og lod den stærke væske glide ned uden problemer, "det må man alligevel sige, I ved hvad i skal handle hjem på Rick's"

Lucy stirrede bare frem forsig og forsøgte at lagde hans ord flyve ud af hendes hoved med det samme de var hørt. Men det gik ikke for godt, og hun blev mere og mere utryg ved ham. For det var ikke rart at gå rundt med en fremmed, der snakkede om væsner midt om natten, og da slet ikke når hun havde været vidne til en rød man som lavede ild. Ved det sidste han sagde så hun på ham og lod blikket hurtigt søge til flasken, det var fristende at drikke, det kunne væld slå ro i hende, bare lidt i hvert fald. Hun rakte en hånd ud mod ham, for at signalerer at hun gerne ville have noget af den. Hun var endnu ikke parat til at begynde at sige noget, da hun endnu var i chok efter aftenen og havde mest af alt lyst til at komme hjem i seng.
Fordi hun var løbet uden at tænke hvorhen, tog det lidt længere tid end normalt at gå hjem til hende, end hvis hun havde tænkt sig om før hun var løbet for at gemme sig.

Deartháir rakte hende flasken idet hun gav et klart signal om gerne at ville have noget af de gyldne væske også, "måske kan jeg snakke med din arbejdsgiver om at du skal have din løn fra i dag af, du lavede jo noget af et arbejde i baren imens han selv bare sad på sin flad..." sagde han og strakte sig en smugle og lod nakken knække et par gange, "men du siger et væsen angreb de andre, hvordan så det ud?"

Lucy tog flasken og smilede kort mikroskopisk som tak. Hun tog tre hurtige store slurk og mærkede væsken brænde kort i hendes hals. Det var faktisk sjældent at hun drak, når man nu tænkte på at hun arbejdede som bartender. Hun rystede kort på hovedet til hans forslag om at få hendes løn for aftenen fikset for hende. Det undrede hende lidt at han vidste at hendes løn var blevet inddraget, for det var blevet diskuteret ude i baglokalet, men hun lod det hurtigt forsvinde fra hendes tanker, da intet på denne aften lod til at skulle give mening. Hun tog endnu en slurk.
"Rødt"svarede hun kortfattet til hans spørgsmål om væsenet, hun havde egentlig ikke løst til at skulle fortælle om det, da hun mest havde lyst til at glemme det. Lucy rakte ham flasken tilbage, og betragtede kort hans frakke.

Deartháir tog imod flasken og tørrede flaske munden af med hånden, "rød siger du" sagde han gentagende for sig selv, "med en hånd af sten? Og kræfter til at betvinge Helvedes flammer?" Han nikkede kort før sig selv, "der er vist kun kun et væsen der passer til din beskrivelse 'rød' men ham skal du ikke være bange for, han kaldes for 'Jægeren' han går kun efter folk som er ude på ballade, den går ikke sådan og angriber uskyldige"